Atuagagdliutit - 19.12.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 99 • 1996
INUlAQATfGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Slulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion . I
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Presa
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
S00UTIGINNINNE0
IMMINUT tatigissaagut. Anguniagaqassaagut,
ajugaaniarluta, suliakkiissutit naammassiniassa-
vagut. Mittatigineqassanngilagut, taasakuluus-
sanngilagut, naalagaaniat itigartillugit isummagut
ersersittarlugit. Nammineersinnaavugummi. Kif-
faanngissuseqarpugut, nammineersinnaalluta!!!
Taamak meeqqat ilinniartinniartarpagut. Uki-
orpassuanngulersuni perorsaariaaseq pitsak - im-
maqa assigiinngitsutigut pingaartitsinikkut - qa-
nga nunatsinni ullut nuannerallarmata ullumik-
kullu meeqqanik perorsaariaatsimi tunngaviu-
voq. Aappaatigut ilaasa meeqqat inoqamminnut
qanilaaqqullugit pisarpaat, taamaaqqusinerli ajor-
naatsuinnaanngilaq. Atuaqatigiikkaat meeqqeri-
viillu arlalissuit soorlu naalagaaffeeqqat pikitsit-
siniarfiit, kikkut tamangajammik kisimik oqar-
tussaaniarlutik naalagaaniartut, kammalaatitik,
ilinniartitsisut perorsaasullu naalakkersorniarsa-
ralugit. Inuup inoqamminut qanilaarluni ileqqo-
qamissaani ajomakusoorfiuvoq.
Ulluinnami inuunitsinni qalliuniartut, inoqam-
minnullu qanilaanngitsut arajutsisassaanngillat:
Siulliuniartarpugut, soormi illikalaarutta. Siuleri-
iaat qaangiinnamiartarpagut, biilit inissittarpagut
inuit tummeqqanut pisuinnaallu aqqutaannut as-
serlugit, angajoqqaat aneerussivinnik kaassuartut
allatut ajomartumik uiarterisittariaqarlugit. Un-
nuaannarsuaq nipissaa tamaat nipilersortarpugut,
taamaaliomitsinnullu utoqqatsissutiginiartarlugu
»ineqamermut akileereemikuugatta iluarisatsin-
nik pissaagut«. Qitomagut isiginnaartillugit una-
taattarpugut, pinnguaat meriutaralugit, qipiup
ataanut qimaatillugit tarrup ataani ersiortillugit -
imigassartorpallaarsimagaangatta uumasorujun-
ngortaratta qanoq iliornitsinnik sianigisaarulluta.
Akileraarutitigut peqquserluttarpugut, taxartar-
pugut akikinaarilluta nalunaarsorneqanngitsu-
mik, pisiniartitsisut utertulerpallaaraangatigut
iluanaamjuttarpugut. Napparsimasuusaarluta su-
liartunngitsoortarpugut napparsimanerarluta,
immitsinnuinnaq eqqarsaatigerusunneq aalluttar-
parput immitsinnullu qitiutittarluta. Sianiinaarin-
nilluta immitsinnik ikiuiniartunnguakkulunnit
uukapaatitsilluta kakatsilluta immitsinnut an-
naanniatsiassaagut.
Soqqusaanneq imaluunniit isumaatsuliorluni
imminuinnaq eqqarsaatigineq pingaartinneqar-
torujussuuvoq. Ilaanni tunngavilersuutiginiartar-
lutigu nammineq ajortuliorsimanngikkaanni aat-
saat inuiaqatigiinnut ikiuutaasinnaalluta.
TULLILLU EQQARSAATIGISSAVAT. Juulli-
mi oqaluussinertut soorlu nipeqartoq. Taamaallu-
arsinnaavorlu. Imaattariaqaraluarporli ukioq kaa-
jallallugu inuunitsinni malemagassaasoq. Akeq-
qersuineq, ajortuliat, atugarliomerillu tamarmik
inoqatit soqutiginagit eqqarsaatiginninnginnermit
aallaaveqartarput.
Qulamanngilaq inoqatit eqqarsaatigisariaqar-
nerat oqaatigalugu amerlasoorsuamut illaruaatis-
saannaasoq. Ullutsinni aamma. Taamaattorli nal-
inginnaasumik inoqatinut soqutiginnilluni eq-
qarsaatiginninneq amigaatigineqarnersaavoq,
suummi tamangajammik allaassagaluarput, inoo-
qatigiinnertut ileqqulersomertullu pissusilersuutit
inoqatinik soqutiginnilluni eqqarsaatiginninneq
tunngaviit ilagigaluarpatigit.
Siulliinngooq annermik pisarput, oqaruseqar-
poq. Salluunngilaq. Aamma ilumoorpoq makeq-
qaarluni tuttunniap naatsorsuutigisinnaammagu
kusanamemik tuttuttaqassalluni. Piginnaatinne-
qassanngilagulli unammillertitta angallataa pini-
utaalu aserortissallugit. Eqqortuliomerunngilaq.
Suliniuteqarneq ilungersomerlu tupinnanngitsu-
mik iluanaartitsisarput, immaanngilarli iluanaar-
niapilulluta inoqatigut ajortisaassagigut.
Juullilemerani eqqarsaatit taamaattut oqaatigi-
neqarsinnaapput niaquluttutut akerartortinngik-
kaluarluni. Juullikkunni isumaqatigiittarpugut
inoqatitsinnut ileqqorissalluta, ukiutoqqami uki-
up sinneranut naleqqiullugu nuannemerpaamik
ileqqulersortarpugut. Tamatta - ataqqinaraanni
nikanaraanni, aalakooraanni aalakuunngikkaan-
ni, inuusuttuugaanni utoqqaagaanni - pinngits-
oqarata immitsinnut ajunngisaarfigissalluta isum-
aqatigiittarpugut. Ikiuukkumatuussaagut, kikkul-
lu tamaasa ajunnginnerpaanik kissaallugit.
TAMATIGUT ilaanneeriarluni malittarisassat
allaasarput. Sinnganerit ingutsinerillu, sallu qin-
ngarsuinerlu piutigerusuttarpagut. Inoqatitsinnik
ajortisaarilluta. Sanngiinnerit naakkinartutut isu-
maqarfigisarpagut.
Taamaaliomikkut akaareqatigiinnginnerit pi-
lersarput. Assigiinngissutsit sakkortusigaangata,
inuillu arsaartuunniarlutik inoqatiminnillu ator-
nerluiniarlutik imaluunniit qimaatitsiniarlutik
oqariallaatigalutik nammineq tassaniinnissamut
piginnaatitaanerulluni, akersuunnerit malersuine-
rillu aallartittarput. Annertusinnaapput minneru-
sinnaallutillu. Nunat imminnut sorsuutilersin-
naapput imaluunniit nunaqqatigiit imminnut
sorsuutilerlutik. Eqqissisimasumillu ingerlanne-
qarsinnaapput, kisiannili pissaaneqameq sunniu-
teqarsinnaanerlu pigiinnamiarlugit ilungersorfi-
ulluarluni akersuuttoqarsinnaavoq, naggataatigut
pissaaneqameq, ajunngitsorsiassat namminerlu
pisuujuneq pigiinnalerlugit. Akersuunnerli qaqu-
tigut imaluunniit pinngisaannarpoq ilumut isu-
maqalersitsilluni tamanut iluaqutaasoq.
Allanut soqutiginninneq amigaataavoq. Sooru-
namilu imaaliallaannaq allanngortinneqarsin-
naanngilaq. Juullilerneranili eqqartomeqarsin-
naavoq, pasipilunneqarnanilu ukiup taamaaline-
rani tupinnanngitsumik killitsianermit sunnersi-
maneqartutut.
Taamak pasineqarsinnaaneq killeqartoq eqqar-
saatigalugu qununata qulaani taaneqartut allappagut.
INUIT pinngortitaapput ataatsimoomsuttut. Tas-
sa imaappoq, inoqatigut ilagerusuttarpagut, qim-
mitut uumasutullu allatut killeqarfigut nalunaa-
qutsersomiarlugit qummartanngilagut, inoqati-
gullu uagutsitulli qaffasissumik inissisimasut
saassuttamatigit.
Aammali imaappoq, sukasartariaqarluta. I-
maanngilaq maniguutiinnassasugut, aammali
inoqatitsinnut naligiissarluta. Imaassaarlu inoqa-
tigut eqqarsaatigalugit inussiamisaarlutalu, paa-
sillugulu eqqarsaatigisariaqarparput tamatta inis-
saqartariaqaratta.
Juullimi pilluaritsi.
OM AT TAGE HENSYN
VI SKAL tro på os selv. Vi skal være målrettede,
gå efter sejren, løse vore opgaver. Vi skal ikke
lade os tryne, ikke lade os hundse med, men afvi-
se de dominerende og markere os selv. Vi kan
nemlig selv. Vi er selvstændige, kan stå på egne
ben!!!
Det er i alt fald, hvad vi prøver at lære ungerne.
Det har været god pædagogik gennem snart man-
ge år - med lidt forskellig værdiladning måske -
både i de gode gamle grønlandske dage og i den
moderne børneopdragelse. Samtidig prøver nog-
le at gøre ungerne til sociale mennesker, men det
er en lære, der har vanskelige kår. Mange skole-
klasser og børnehaver er som små oprørsstater,
hvor næsten alle mere eller mindre vil være dik-
tator og bestemme over både kammerater, lærere
og pædagoger. Det er svære tider for menneskets
sociale livsform.
Den selvhævdende, asociale adfærd er nem at
iagttage i det daglige: Vi maser på i stedet for at
træde til side for hinanden. Vi går foran køen,
parkerer uden hensyn til fodgængernes adgang-
vej til trappen og spærrer for gangstier, så foræl-
dre med barnevogn må køre en omvej rundt om
karreen. Vi spiller højt midt om natten under på-
beråbelse af, at vi »for helvede selv kan bestem-
me, når vi har betalt vores husleje«. Vi banker hi-
nanden, mens ungerne ser på det, og brækker os
ud over deres legetøj og kyser dem ind under
dynen, hvor de ligger og blinker med forskræmte
øjne i mørket - utilregnelige uhyrer, som vi er, når
vi har fået for meget at drikke.
Vi snyder i skat og kører sort med taxa og sco-
rer gevinsten, hvis en kassedame giver for meget
tilbage. Vi pjækker fra arbejdet og kalder det syg-
dom, plejer vore egoistiske tilbøjeligheder og
sætter os selv i centrum. Vi holder snuden over
vandet ved at stå på skulderen af den tossegode
tåbe, der er naiv nok til at give en hjælpende
hånd.
Den hensynsløse eller ubetænksomme egoisme
er i højsædet. Undertiden endda med den helt
bevidste begrundelse, at man kun kan yde noget
for samfundet, hvis man selv har sit på det tørre.
TA’ HENSYN til din næste. Det lyder næsten
som noget fra en juleprædiken. Og det kunne det
såmænd også være. Men det burde være en gang-
bar leveregel året rundt. Al splid, al dårligdom, al
elendighed kommer af, at vi ikke tager hensyn til
hinanden.
Det lyder uden tvivl noget latterligt i manges
ører, sådan helt alvorligt at snakke om at tage
hensyn til hinanden. Og så i vore dage. Ikke desto
mindre er det almindelige hensyn den største
mangelvare, og stort set alting ville se anderledes
ud, hvis rimelig hensyntagen var en grund-
læggende del af den holdning, vi bygger samvær
og adfærd på.
Den, der kommer først til mølle, får først malet,
hedder et gammelt dansk ord. Og det er ikke
løgn. Det er heller ikke løgn, at den, der kommer
først ud af fjerene på rensdyijagten har størst
chance for at få de gode dyr. Men det giver os
ikke ret til at sabotere konkurrentens komkærre
eller gemme naboteltes jagtrifler i krattet. Det er
ikke fair. Initiativ og ihærdighed bliver naturligt
belønnet, men der skal ikke skaffes ekstra avance
ved at trampe på andre.
Julen er en tid, hvor man kan tillade sig disse
tanker uden at blive udskreget som lailende idiot.
I julen er vi enige om, at vi skal være gode ved
hinanden, og nytårsaften hersker den mest positi-
ve stemning hele året. Her er vi - høje som lave,
fulde som ædru, unge som gamle - rørende enige
om, at vi skal være gode ved hinanden. Vi skal
være hjælpsomme, og vi ønsker alle alt godt.
TIL ANDRE tider gælder helt andre regler. Så til-
lader vi os både misundelse og bagtaleri, løgn og
had. Trampen på hinanden. Og vi opfatter de
svage som ynkelige.
Det er sådan, konflikt opstår. Når modsætnin-
gerne streges op, og mennesker vil tage fra hin-
anden eller udnytte hinanden eller drive hinanden
bort med påstand om, at man selv har mere ret til
at være der, så begynder kampen og forfølgelsen.
Det kan være i stor målestok og i lille. Det kan
være krig mellem landene eller borgerkrig. Og
det kan være fredelig, men ressourcekrævende
kamp om magt og indflydelse for i sidste ende at
bevare positionen, frynsegoderne, egen velstand.
Kampen skyldes sjældent eller aldrig en fast og
overbevist tro på, at den gavner helheden.
Hensynet til andre er en mangelvare. Og det
kan der naturligvis ikke gøres noget ved med et
knips med fingrene. Men i tiden her hen under jul
kan man tillade sig at tale om det uden og i værste
fald slippe med at blive beskyldt for at henfalde
til en for årstiden forståelig sentimentalitet.
Med denne begrænsede risiko in mente, vover
vi hermed pelsen med ovenstående.
MENNESKER er sociale væsener. Det betyder,
at vi omgås hinanden, og at vi ikke som hunde og
mange andre dyr mærker territorierne af og kaster
os over medmennesker, der rager lige så langt op
som os selv.
Det betyder også, at vi skal fire. Ikke underka-
ste os, men tilpasse os hinanden. Det sker med
hensyn og venlighed og med en forståelse for, at
der skal være plads til os alle.
Glædelig Jul.