Atuagagdliutit - 19.12.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 99 ■ 1996
ILLOQARFIM MI; ■ -
MAANIASULEER-
NEQ AJORPUGUT
Ittoqqortoormiini eqqartuussisoq Ib Lorentzen oqarpoq
ineriartorneq akissaajarfiugaluarluni ingerlalluarsimasoq
IB Lorentzen 1956-imi Uu-
nartimut, Scoresbysund-imit
7 1/2 kilometerinik ungasis-
susilimmut pivoq, tamatuma-
lu kingorna tassanngaannit
qimagutsitassaajunnaarluni.
Ukiorli ataaseq qaangiuttoq,
1957-iuliinnartoq Danmarks-
havniliaqquneqarpoq. Aju-
toortoqarsimavoq, taamaam-
mallu inuit ukiisinnaasut ator-
fissaqartinneqarput. Ib Lo-
rentzen-ip tamanna sapemagu
takutereersimavaa, akerliu-
kujukkaluarlunilu avannamut
aallarpoq. Angalanerali ajor-
nakusoorsimasoq ukiup tulli-
ani angerlarmat paasinarsi-
voq.
Danmarkshavn sikuermat
Catalina-mik aaneqarluni Me-
stervig-iliaanneqarpoq, tas-
sanngaanniit Ittoqqortoor-
miinut ingerlaqqittussaalluni.
Sulili sikuinngimmat Ib Lo-
rentzen ullut tamaasa Catali-
na-mut ilaajuartariaqalerpoq,
sikunik alapemaarsuilluni i-
maluunniit qimussimik ala-
pemaarsuisut Sirius-ikkormi-
ut taquassaannik pajullugit
avannamukaraluarpat kujam-
mukaraluarpalluunniit. Imaas-
sinnaammammi ingerlaame-
ranni sikuernera Ittoqqor-
toormiinit nalunaarutigineqar-
toq, tamannalu atorluamiar-
tussaavaa.
Aasaq taamatut ingerlavoq.
Angalanera pisoqarfiulluara-
luarluni sivitsungaatsiartoq
kiisami Hurry Inlett aqqu-
saarlugu umiarsuaq »Nuna
Dan« ilisimaneqarluartorlu
Janus Sørensen, Søkortarki-
vet-imeersoq Itloqqortoormii-
nut ingerlaartut iluatsippai.
Angalanerli taanna aamma
akimmisaarfeqarpoq. Ka-
ngerluk sikoqangaatsiarpoq,
»Nuna Dan«-ilu ingerlaqqis-
sinnaajunnaarluni. Taamaari-
armat Ib Lorentzen Itserajin-
nut niuneqarpoq, nammineer-
tariaqalerlunilu. Radiukkut
kalittaat attaveqarfigaa, taas-
sumalu nuna sinerlugu aaga-
miuk Ittoqqortoormiiliaap-
paa.
Akuuvoq
Ukioq taanna kisiat pinnagu
Ib Lorentzen Scoresbysund-
ip Telestationiani pisortatut
suliuarpoq. Atorfiata taaguu-
taa allanngorareerluni ullu-
mikkut teleservicestationsle-
der-imik taaguuteqarpoq. Ta-
kigaluarpoq, kisiannili ukiu-
nik 40-nngortorsiortup aulia-
rujussuisa ilaannaanut naam-
malluni. Ittoqqortoormiuvin-
ngorsimavoq, innuttaasunullu
nammineq isumaa malillugu
immikkoorutilimmik allaa-
laartumillu akulerussimalluni.
1959-imi Ib Lorentzen nu-
liarpoq, tamatumalu kingorna
»kalaallisut tunup avannaa-
miutut« misigileriartuinnarlu-
ni. Taamatut taaneqarnissani
nuannarinngilaa, qallunaam-
mi ikinnerpaartaannaat kalaa-
livinngortarmata, taamaakka-
luartorli politikeritut misiliisi-
mavoq. Siullermik kommuni-
mut qinersinermi qinigassan-
ngortikkami Itserajinni innut-
taasut »sinniisaattut« qinigaa-
ngajappoq, unammillertinilu
naligiingajallutik. Ib-illi illo-
qarfiliartuamissaa nuliata piu-
mannginnamiuk unammil-
lertaa taavaa, Ib-ilu angerlar-
simaannartariaqalerpoq.
Landsrådimuttaaq qineq-
qusaarami taaguunneqarnera
naammanngilaq, naallu poli-
tikimik qatsussinissaminut
tunngavissaqanngikkaluarlu-
ni aalajangerpoq »inuit siuttu-
attut« sulinini unitsiinnamiar-
lugu.
Politiki
isummerfigisaraluarpaa
- 60-ikkut qiteqqunneranni
paasiartuinnarpara nunami
tamaani kalaallit ineriartor-
titsinissaannut piffissanngor-
toq, tamannalu pilersaarutin-
nut allanut naleqqulluarpoq.
Tamatumunnga peqatigitil-
lugu distriktimi eqqartuus-
seqataasartussatut kajumissa-
arneqarpunga, paasisorivara-
lu qullersanut ilaagaanni poli-
tikimik sammisaqannginnis-
saq ajunnginnerusoq, taamaa-
lillunilu illoqarfimmi borg-
mesterit nunalu tamakkerlugu
politikerit taarserartuartut pit-
saanerpaamik nallersimasin-
naallugit.
1969- imi Ib Lorentzen eq-
qartuussisumut pilerisaar-
neqarami nuannaarluni akuer-
sivoq, tamatumalu kingoma-
gut tunniusimaffigilluarlugu.
Pingaartumik taamatut ator-
feqarnermini pingaartippaa
politikimut akuliutinnginnis-
sani, kisiannili politiki tunu-
arsimaarfiginngilaa. Qinersi-
nerit tamaasa pitsaanerutita-
minik taasisarpoq, kisiannili
nammineq isummaminik an-
nissineq ajorpoq.
1970- ikkut naaneranni Itse-
rajinni radioqarfik matune-
qarpoq, ilaqutariillu 1980-imi
illoqarfimmut nuupput. 1985-
imi suliffik uuliasiortoq Arco
Nerierit Inaannut pimmat an-
nertuunik pisoqalerpoq, Tele-
llu suliffeqarfik attaveqati-
giinnikkut pitsaasunik atortu-
lersortariaqalerpaa. Mittarfili-
ortoqarpoq, ullumikkut misis-
suinerup univissimanngikuni
unikkallarnerani Ittoqqortoor-
miinit atomeqarlualersumik.
Tele-mut tunngatillugu
pisussat tullerissavaat qaam-
mataasamut attaveqaasersui-
neq, intemet-imut attaveqa-
Ittoqqortoormiini assilisartakkat ilaat, tassanilu »Nella Dan« uk
ikittunnguit tikittartut ilaat umiarsualivimmiippoq.
lernissamut, immaqalu mo-
biltelefoneqalemissamut suli-
lu isummerfigineqanngitsu-
nik allanik peqalemissamut
periarfissiisussaq.
Neriuutaarussimanngi-
saannarput
Ib Lorentzen-ip oqaloqatigi-
neri tamaasa malunnartarpoq
illoqarfik najukkani inuilu
asagai. AG-p aallartitaata
siullerpaamik 1970-imi naa-
pippaa, taamani assukkersor-
simaqaluni kunngip tullersor-
tissarisaa Margrethe-p Thaia
Dan-imi ilassinneranut ilaa-
jartorluni ikaartoq. Tamatuma
kingorna immitsinnut ilisari-
simaleipugut, ilaanneeriarlu-
nilu ukiorpassuit takusan-
ngikkaluarluta telefonikkut
oqaloqatigiittarpugut. Nuum-
mit Ittoqqortoormiinut unga-
sissorsuuvoq. Isorartuneralu
peqqutaaqataalluni kitaaniit-
tugut Kalaallit Nunaata Tunu-
ata avannaarsuani pisut ma-
linnaaffigissallugit paasissal-
lugillu ajornakusoortittaipar-
put.
Ippassigami Ib Lorentzen
qinnuigigatsigu Ittoqqortoor-
miini ineriartorneq nalileq-
qullugu apeqqutip saqqum-
miunneqarnera tupaallaati-
VI HAR ALDRIG KØRT PÅ FRI
Kredsdommer Ib Lorentzen, Ittoqqortoormiit, siger, at udviklingen har været god, omend der har været omkos
Ib Lorentzen kom til Kap
Tobin syv en halv kilometer
fra Scoresbysund, som det
hed dengang, i 1956, og han
har ikke været til at drive der-
fra siden. Det lykkedes dog
en enkelt gang, allerede efter
et års tid, da han blev beordret
til Danmarkshavn. Der havde
været nogle ulykker af en
slags, så man havde brug for
folk, der kunne gennemføre
en overvintring. Det havde Ib
Lorentzen allerede bevist, at
han kunne, så han måtte lidt
mod sin vilje dampe nord-
over. Året gik, men da han
næste sommer skulle hjem-
over, viste det sig at blive en
rejse med forhindringer.
Så snart, der kom åbent
vand i Danmarkshavn blev
han hentet af en Catalina, som
fløj ham til Mestervig, hvor
rejsen skulle fortsætte til It-
toqqortoormiit. Men her var
der endnu ikke åbent vand, og
derfor måtte Ib Lorentzen
hver dag afsted med Catalina-
en, hvadenten det gik nord-
over eller sydover på isrekog-
nosering eller depotudlæg-
ning for slædepatruljen Si-
rius. Det kunne jo være, at der
undervejs kom melding om
åbent vand i Ittoqqortoormiit,
og så gjaldt det om at udnytte
situationen.
Det gik den sommer med.
Den var begivenhedsrig, men
det havde været en lang rejse,
da han endelig via Hurry Inlet
fik sejllejlighed med »Nuna
Dan« og den navnkundige
Janus Sørensen fra Søkort-
arkivet til Ittoqqortoormiit.
Men også denne del af hjem-
rejsen gik der kuk i. Fjorden
derhjemme var nemlig fyldt
med is, og »Nuna Dan« kun-
ne ikke komme videre. Derfor
blev Ib Lorentzen sat af i Kap
Hope, hvorfra han måtte klare
sig selv. Over radioen fik han
fat i den lokale slæbebåd, der
hentede ham via det åbne
vand langs kysten til Ittoqqor-
toormiit.
Integreret
På nær dette ene år har Ib
Lorentzen arbejdet som leder
af Scorebysundområdets Te-
lestation gennem alle årene.
Den har haft skiftende navne,
og i dag er han teleservicesta-
tionsleder. Det er en lang titel,
men den dækker kun over en
del af 40 års-jubilarens aktivi-
teter. Han er nemlig blevet
rigtigt Ittoqqortoormiutter og
har engageret sig i samfunds-
forholdene på en for ham
særegen og beskeden facon.
I 1959 blev Ib Lorentzen
gift, og det var herefter, han
blev mere og mere indgroet
»nordøstgrønlænder«. Selv
bryder han sig ikke at få den-
ne betegnelse, for grønlænder
bliver kun de færreste danske-
re helt ind til benet, men alli-
gevel forsøgte han sig som
politiker. Først stillede han op
til kommunevalget og var tæt
på at blive valgt som »bygde-
repræsentant« for Kap Tobin,
og der var næsten dødt løb
mellem ham og hans mod-
kandidat. Men Ibs kone var
ikke interesseret i at have ham
rendende i byen i tide og uti-
de, så hun stemte på modkan-
didaten, og Ib måtte blive
hjemme.
Heller ikke landsrådet fik
han stemmer nok til, og selv-
om han endnu ikke havde
grund til at være træt af poli-
tik, bestemte han sig for at
opgive en karriere som »fol-
keforfører«.
Neutral, men politisk
- Fra midten af tresserne blev
det mere og mere klart for
mig, at tiden var inde til, at
det skulle være grønlændere
selv, der tegnede udviklingen
her i landet, og det passede
meget godt ind i mine øvrige
planer.
Samtidig blev jeg nemlig
opfordret til at blive distrikts-
domsmand, og jeg fandt, at
det var bedst som en slags
øvrighedsperson at holde sig
fri af politik og dermed stå på
bedst mulig fod med de skif-
tende borgmestre og landspo-
litikere i byen.
I 1969 blev Ib Lorentzen
kredsdommer, et hvert, som
han med glæde påtog sig, og
som han siden har fordybet
sig i. Især på denne post fandt
han det vigtigt at optræde som
en politiske neutral person,
men han har aldrig været upo-
litisk. Ved hvert eneste valg
har han stemt, som han fandt
det bedst, men han har holdt
sin mening for sig selv.
I slutningen af 1970’eme
blev stationen i Kap Tobin
nedlagt, og familien flyttede
til byen i 1980. I 1985 kom
der et gevaldigt »boom«, da
Oliefirmaet Arco oprettede
base ved Constabel Pynt, og
Tele måtte etablere fornuftige
kommunikationsforhold for
selskabet. Der blev anlagt en
landingsbane, som Ittoqqor-
toormiit nyder godt af i dag,
hvor efterforskningen er ind-
stillet om ikke for stedse så
for en tid i alt fald.
Det næste, der sker inden
for teleområdet er digitalise-