Atuagagdliutit - 23.01.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 6-1997
^QLCiø'aø'c/fåu. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Landsretimi eqqartuussineq sncu-biok
soqutaanngitsutut pissusilik
Atuartup tillinniarumatuup 17-inik ukiullup tillinniaqqikkuni
pineqaatissinneqarsinnaanera Landsretimi akiliisitsinermik kinguneqartoq
NUUK(ark) Atuartumut 17-
inik ukiulimmut ukiup ataat-
sip matuma sioma kammalaa-
tini marluk ilagalugit Godt-
håb Dampvaskeri-mi tilinni-
arluni pinerluuteqarsimasu-
mut ataasinngormat Kalaallit
Nunaata Landsretiani eqqar-
tuussineq soqutaanngitsutut
pissuseqarpoq, naak eqqar-
tuussineq nal. akunnerisa pi-
ngajuat avillugu sivisussuse-
qaraluartoq.
Eqqartuussutaavoq Godt-
håb Dampvaskeri-mi tillinni-
arsimaneq, december 1995-
imi pisoq. Eqqartuunneqartoq
Nuup nunaqarfiisa arlaan-
neersoq tillinniarsimasutut
nassuerpoq. Siorna oktoberi-
mi eqqartuunneqarpoq, kreds-
retilu taamanikkut aalajangii-
voq ukioq ataaseq qaangiut-
sinnagu pinerluuteqaqqissi-
maguni pineqaatissinneqassa-
soq. Tillinniaqatai marluk ilu-
itigisai eqqartuussivimmit
mianersoqquneqarput, pine-
qaatissinneqaratik. Eqqar-
tuunneqartorlu taamatut pine-
qaatissinneqarumagami eq-
qartuussineq suliassanngor-
teqqippaa.
Eqqartuussinerulli sulias-
sanngorteqqinneqarnera
soqutigivallaarsimanngilaa,
tassami inunnik isumaginnif-
fik aqqutigalugu eqqartuussi-
vimmut ornigutitinneqarmat,
taamalu eqqartuussinissaq
nal. akunneranik kingusi-
naartumik aallartinneqarsin-
naalerluni.
Nal. akunnerisa aappaata
affaani eqqartuussineq inger-
lanneqareersoq aalajangiiso-
qarpoq. 17-inik ukiullup kis-
saatigisani pinngilaa, tillinni-
arsimaninili pillugu 500 koru-
uninik akiliisitaalluni, kiisalu
tillinniarfigisaminut 2.086
koruuninik taarsiisussanngor-
titaalluni.
Qimaasut
17-inik ukiullup kammalaati-
ni marluk tillinniaqatigiumal-
lugit kajumissaarsimavai. Er-
rorsisarfiup toqqorsivianit ati-
sat 12.000 koruuninik nalillit
tillissimavaat, kisiannili tillin-
niarnertik iluanaarutigival-
laarsimanngilaat. Suli aneri-
anngitsut pigaartartut takkus-
simapput, taamaattumik qi-
maalersimapput, aqqutimin-
nilu tillitatik eqqaannarsimal-
lugit. Tillinniat ilaat tigusaa-
voq, taamaattumik tillinnia-
qatai kingoma aamma tigu-
saasimapput.
Tillinniat Godthåb Damp-
vaskeri-mut isersimapput iga-
laat iluleriit svensknøglemik
aserorlugit.
Pineqaatissiineq sakkukil-
lineqartutut isigisariaqarpoq,
tassami akiliisitsineq ukioq
ataaseq qaangiutinngitsoq pi-
neqaatissinneqarsinnaanermit
sakkukinnerusutut isumaqar-
figineqarmat.
Eqqartuussisoq dommer-
fuldmægtig Allan Frank oqar-
poq, aalajangiinermi isigini-
ameqarsimasoq eqqartuunne-
qartup qanoq ukioqarnera,
kiisalu pinerluutigineqartup
qanoq annertutiginera, pine-
qaatissiinissap qanoq anner-
tutiginissaani.
Allat pisuupput
Illersuisup taarsiissuteqamis-
saq apeqqutigaa. Taarsiissute-
qamissami pineqarput igalaat
iluleriit aseromeqarnerat kii-
salu toqqorsivimmi nal. akun-
nerini tallimani saliisariaqar-
simaneq. Tamatumani eqqar-
saatigalugu inuinnaat akerle-
riinneranni eqqartuussinermi
tillinniaqataasut pineqaatis-
sinneqarsimannginnerat, kisi-
annili akuersaarneqarani. Il-
lersuisup soqutiginartumik
saqqummiuppaa illersukkani
pinerluuteqarsimassanngikka-
luartoq tillinniaqataasut mar-
luk tillinniaqataanissamut a-
kuersisimanngitsuuppata. Iti-
gartitsisimasuuppata tillinni-
amermi pisuunerpaaq tillinni-
arsimassanngikkaluarpoq, ta-
mannalu eqqartuussivimmi
oqaatigisimavaa.
Unnerluussisup erseqqis-
saatigaa 17-inik pineqaatis-
sinneqartariaqartoq. Aamma-
mi niuertarfmni tillittut pine-
qaatissinneqartarput. Taa-
maattumik 17-inik ukiulik
pineqaatissinneqarpoq.
Bagatelagtig sag i landsretten
Landsretten ændrede betinget dom til bøde for 17-årig tyvagtig skoleelev
NUUKfarl-.) For alle andre
end en 17-årig skoleelev, der
for lidt over et år siden gjorde
sig selv kriminel ved sammen
med to kammerater at begå
indbrud i Godthåb Dampva-
skeri, var mandagens sag i
Grønlands Landsret en baga-
telsag, selv om den varede to
en halv time.
Sagen drejer sig om tyveri
fra Godthåb Damp vaskeri.
Tyveriet fandt sted i decem-
ber 1995. Den dømte, der
kommer fra en bygd i Nuuk
kommune, har erkendt tyveri-
et. Han fik dom i oktober sid-
ste år, hvor kredsretten fandt,
at den skulle være betinget
med et års prøvetid. De to
medgerningsmænd, jævnal-
drende bekendte, slap med
mundtlige advarsler altså
uden sanktion, og en sådan
afgørelse ville den dømte
også gerne have, så sagen
blev anket.
Interessen hos den 17-årige
kan imidlertid ikke karakteri-
seres som overvældende, idet
han måtte hentes ved social-
forsorgens foranstaltning, før
sagen efter en times forsinkel-
se kunne begynde.
Efter endnu halvanden
times behandling af sagen
nåede man til en afgørelse.
Den 17-årige fik ikke sit
ønske opfyldt, men blev
idømt en bøde på 500 kroner
for tyveriet samt dømt til at
udrede en erstatning på 2.086
kroner til skadelidte.
Løb fra tyvekosterne
Den 17-årige havde overtalt
de to medgerningsmænd til at
medvirke ved det af ham
planlagte indbrud. I forbin-
delse med tyveriet stjal de for
cirka 12.000 kroner beklæd-
ning fra dampvaskeriets
lager, men de fik ikke den sto-
re glæde af deres anstrengel-
ser. Inden de slap væk, kom et
vagtselskab til stede, og de
måtte »tage benene på nak-
ken« og lade tyvekosterne fal-
de på flugtruten. En af de tre
uheldige tyve blev anholdt
under flugten, og det medfør-
te, at alle blev anholdt.
Tyvene havde skaffet sig
adgang til Godthåb Dampva-
skeri ved at knuse en termor-
ude med en svensknøgle.
Dommen må betragtes som
en mildnelse, idet en bøde
anses som en mildere sankti-
on end en betinget dom, også
selv om denne ikke udløser
nogen følelig sanktion, hvis
den dømte »holder sig på
måtten« i prøvetiden.
Retsformanden, dommer-
fuldmægtig Allan Frank,
oplyste, at der i afgørelsen er
taget hensyn til den dømtes
alder samt til den kriminelle
handling ved udmålingen af
sanktionen.
Det er de andres skyld
Forsvareren ønskede erstat-
nigsspørgsmålet, der omfatter
den knuste rude samt fem
timers oprydning på vaskeri-
ets lager, henvist til civilt
søgsmål under henvisning til,
at dette var sket ved kredsret-
tens behandling af sagen mod
de to medgerningsmænd, der
slap uden sanktioner. Men
han fik altså ikke medhold.
Forsvaren havde den interes-
sante udlægning af sagen, at
hendes klient slet ikke var ble-
vet kriminel, og der slet ikke
ville have været nogen sag,
hvis de to medgerningsmænd
havde været stærke nok til
ikke at have ladet sig lokke til
at medvirke til tyveriet. Havde
de sagt nej, så ville hoved-
manden ikke havde gennem-
ført sit forehavende. Det hav-
de han selv sagt i retten.
Anklageren gjorde gældende,
at den 17-rige tyv ikke kunne
slippe uden sanktioner, selv
en butikstyv må regne med en
bøde, og sådan blev det.
NARSAQ(arl-.) - Sioma
Narsamit nuannersumik
tusagaqarpugut, ujaqqat
nassaat erlinnartuutaan-
ngikkaluarput, taakkunun-
ngali assingupput. »Qar-
massiaq nutaaq« iluaqu-
tissartarpassuaqarpoq.
Nunatsinni sanaartorner-
mut akikillisaataasinnaa-
voq, suliffissanik nutaanik
pilersitsisinnaavoq, sa-
naartukkat silataat anner-
tunerusumik aserfallatsaa-
lineqartariaqanngillat.
Matumani SIKU-blok
Narsameersoq eqqartor-
parput.
Qarmassiaq nutaaq mi-
silittameqareerpoq. Nar-
sami atuarfik ilaneqarpoq,
maannakkullu nutaamik
sanasoqarluni. Narsarsu-
armi ilinniartitsisup illussaa
naammassingajalerpoq.
Paasisassallu suut pis-
sarsiarineqarpat? Apeq-
qullu Narsap Kommunia-
ni kommuneingeniør-imut
Finn Olsen-imut ingerla-
teqqipparput.
- Sanaartugarput ki-
ngulleq suli naammassin-
ngilarput. Isumalluarfi-
gaarpulli. Aningaasartuu-
tissat neriuutigineqartutut
amerlassuseqassappata
SIKU-blok ujaqqamut
taarsiullugu sanaartorneq
akikinnerussaaq. Nali-
nginnaasumik illoqarfim-
mi ilaqutariinnut ataatsi-
nut illuliomermi kvadrat-
meterimut 14.000 kroni-
nik akeqartitsisoqartar-
poq, nunaqarfinni akisu-
nerusarluni. Matumani a-
kigititassatut naatsorsuuli-
gineqartut eqquutissappa-
ta aningaasartuutissat i-
kinnerungaatsiassapput. I-
linniartitsisup illussaa 120
kvadratmeteriusoq 1,1
million kroninik naleqar-
nissaa ilimagineqarpoq,
atuarfiullu ilassutaa 100
kvadratmeteriusoq, ininik
atuartitsiveqarluni torsuu-
saqarlunilu 1 million kro-
nit missaanni naleqartus-
satut naatsorsugaavoq,
Finn Olsen oqaluttuarpoq.
Sanaartugaq kingulleq
februarip 19-iani pisortati-
goortumik atorneqarsin-
naalersussanngorluni
naammassiniarneqartoq
borgmester Cecilie Vahl
oqaluttuarpoq.
SIKU-blok naatsumik
oqaluttuaralugu tassaavoq
betonpladit marluk im-
minnut katititat, akomisi-
gut immikkat. Betoni qa-
lipaaserneqarsinnaavoq,
aallaqqaammiillu qalipaa-
tissaq eqqortoq atorsima-
gaanni illu aserfallatsaali-
sariaqanngingajalluni.
Qarmat akomisigut oqor-
saaserneqartarput. Qar-
massiallu eqqaassanngik-
kaanni sanaartorneq sa-
naartomertulli allatut i-
ngerlanneqartarluni.
Naalakkersuisut
tapersiipput
- Suliap aallartinnissaanut
naalakkersuisut millionip
affaanik aningaasaliipput,
Narsallu kommuniata
nammineerluni sanaartuk-
kani marlunni aningaasar-
tuutit isumagai, Finn Ol-
sen oqaluttuarpoq.
SIKU-blok ilimagisatut
atorsinnaassappat ilaatigut
Danmarkimit qarmassia-
nik assartomermut ani-
ngaasarpassuit inuiaqati-
giinnit sipaarneqarsin-
naapput, kiisalu SIKU-
blokkiliorfimmik sanaso-
qassaaq taassumalu ki-
ngunerisaanik suliffissa-
nik pilersitsisoqassalluni.
Taamaammat sanaartuk-
kani marlunni naatsorsuu-
tit pissanngatigineqarput,
taakku apeqqutaangaatsi-
artussaammata.
Gør SIKU-blok byggeri billigere
NARSAQ(ark) - Sidste år
kom det glade budskab fra
Narsaq, at nok havde man
ikke fundet »de vise sten«,
men dog noget i den ret-
ning, en ny byggesten« der
rummede flere fordele. Vi
nævner i flængæn billig-
gørelse af byggeriet i lan-
det, nye arbejdspladser, ud-
vendig vedligeholdelsesfrit
byggeri, stort set.
Det er den såkaldte SI-
KU-blok fra Narsaq, vi taler
om.
Siden er det nye bygge-
sten blevet prøvet af. Der er
blevet opført en tilbygning
til skolen i Narsaq, og nu
står en lærerbolig i Narsar-
suaq snart færdig.
- Hvilke erfaringer har
man så gjort?
- Spørgsmålet har vi ladet
gå til kommuneingeniøren i
Narsap Kommunia, Finn
Olsen.
- Vi er endnu ikke færdig
med det seneste byggeri.
Men vi er positive. Hvis
udgifterne bliver, som vi
håber, er det billigere at byg-
ge med SIKU-blok end i
sten. Vi har en tommelfin-
gerregel, der siger, at det
koster omkring 14.000 kro-
ner per kvadratmeter at op-
føre et enfamiliehus i byen
og lidt mere i bygderne.
Hvis tallene holder her, så
kan vi skære en væsentlig
del af omkostningerne. Den
nye lærerbolig på 120 kva-
dratmeter ventes at komme
til at koste 1,1 million kro-
ner, og den 100 kvadratme-
ter store tilbygning til skolen
indeholdende klasseværel-
ser og gangarealer, er bereg-
net til at koste en million
kroner, fortæller Finn Olsen.
Det seneste byggeri ven-
tes at blive færdigt, så der
kan foretages en officiel
ibrugtagning 19. februar,
fortæller borgmester Ceci-
lie Vahl.
SIKU-Blok er groft sagt
to betonplader med et bin-
demiddel imellem. Betonen
kan indfarves, og byggeriet
bliver derved nærmest ved-
ligeholdelsesfrit, hvis man
har valgt den rigtige farve
fra starten. Imellem bygge-
elementerne isoleres der.
Bortset fra byggeelemen-
terne er der tale om ganske
traditionelt byggeri i begge
tilfælde.
Landsstyret støtter
Landsstyret har ydet en
halv million kroner til
igangsætning af projektet,
mens Narsap Kommunia
selv afholder alle udgifterne
til de to byggerier, fortæller
Finn Olsen.
Hvis SIKU-blok holder,
hvad man håber på, at den
lover, så er der mange pen-
ge at spare for samfundet på
transporten på byggesten
blandt andet fra Danmark,
og så kommer opførelsen af
en fabrik til produktion af
SIKU-blokkene med deraf
afledte arbejdspladser, der-
for krydses der fingre for et
godt byggeregnskab for de
to byggerier, meget kan af-
hænge heraf.