Atuagagdliutit - 23.01.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 6-1997
Københavnimi Nationalmuseum-imit Nuwnmi Nunatta
Katersugaasivicmut Toqqorsivianullu katersugaatinik
nussuinerit ingerlaannassapput.
Overførslerne fra Nationalmuseet i København ti!
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk fortsætter.
Tilbage til rødderne
Nationalmuseum med pladsmangel
NUUK(KK) - Direktør
Emil Rosing fra Grøn-
lands Nationalmuseum og
Arkiv gjorde forleden sta-
tus over de Overførsler fra
Danmark til Grønland,
som tog sin begyndelsen i
1982.
Foreløbigt er 2.027 et-
nografiske genstande og
24.358 arkæologiske num-
re blevet overført til Grøn-
land, og alene i løbet af
1997 vil yderligere 5.400
arkæologiske numre fra
Thule, 11.730 arkæologi-
ske numre fra Vestgrøn-
land og 2.142 genstande
fra to norrøne udgravnin-
ger blive overført til muse-
et i Kolonihavnen i Nuuk.
AG: - Hvordan i alver-
den har museet plads til
alle disse genstande?
Emil Rosing: - Vi ud-
stiller for øjeblikket stør-
stedelen af den seneste
overførsel, de etnografi-
ske genstande fra Vest-
grønland, på museet, men
efterhånden er pladsen
blevet lidt trang.
- Vi håber, at vi kan få
restaureret loftet på »Det
røde Pakhus« i Koloni-
havnen, som vil være et
glimrende sted at opbeva-
re vore mange skindgen-
stande. Det vil så give luft
andre steder til at opbeva-
re de mange nye genstan-
de, som vi har fået over-
ført fra Danmark.
- I øjeblikket bruger vi
»Det røde pakhus« som
koldmuseum for vor sam-
ling af kajakker og kone-
både, men det vil koste en
million kroner at istand-
sætte pakhuset, så også
loftet kan blive inddraget
til magasin.
- Vi har haft loftet på
»Det røde Pakhus« på
ønskesedlen gennem lang
tid, og vi har tiltro til, at
vort ønske snart går i
opfyldelse.
Bliver i Nuuk
AG: - Vil nogle af de man-
ge genstande, som er
kommet hjem fra Dan-
mark, blive givet videre til
lokalmuseeme på kysten ?
Emil Rosing: - Nej, det
har vi ingen planer om. Vi
har en forpligtigelse til at
rumme en repræsentativ
samling, der belyser den
grønlandske historie. Denne
samling skal både tiltrække
forskere og udsprede kend-
skabet til vor historie.
- Gennem vort eget ar-
bejde og gennem overfør-
slen af de mange tusinde
genstande fra National-
museet i København hå-
ber vi i den kommende tid
at kunne opbygge en per-
manent udstilling af den
samlede grønlandske
historie.
- En sådan udstilling
findes ikke i dag, og den
vil uden tvivl dække et
stort behov, siger Emil
Rosing.
Fortsat kontakt over
Atlanten
Det er det såkaldte Grøn-
landssekretariat på Natio-
nalmuseet i København,
som gennemgår og nyre-
gistrerer museets grøn-
landssamlinger med sær-
lig henblik på at udvælge
de genstande, som skal til-
bage til Grønland.
Om tre til fem år vil af-
talen mellem Grønland og
Danmark om tilbagefør-
slen være afsluttet, men
Emil Rosing håber al kun-
ne bevare Grønlandsse-
kretariatet i København.
- Der vil også i fremti-
den være behov for en
kontakt mellem danske og
grønlandske museer. Der
sker allerede i dag et ilot
samarbejde mellem lokal-
museerne på begge sider
af Atlanten, og samtidig
oplever vi i højere og
højere grad at få gaver fra
folk i Danmark.
- En ny generation,
uden kontakt med Grøn-
land, har arvet mange
grønlandske genstande fra
deres forældre, som har
arbejdet i Grønland. De
unge har ikke den samme
interesse for disse gen-
stande, som heldigvis i en
vis udstrækning bliver
foræret tilbage til Grøn-
land. Disse gaver bliver
placereret på det lokal-
museum på kysten, hvor
de i sin tid stammede fra.
Grønlands National-
museum og Arkiv har i
dag ansat 16 medarbejde-
re, og den I. februar bliver
staben udvidet med en ar-
kæolog og en arkivar,
begge uddannet fra det
grønlandske universitet
llisimatusarfik.
På Finansloven for 1997
er Grønlands National-
museum og Arkiv opført
med med 7,3 millioner
kroner. Det lyder ikke af
meget, og det tvinger da
også museet ud med rasle-
bøssen for at hente penge
fra fonde og andre økono-
miske kilder, som derved
finansieret store dele af
Grønlands Nationalmuse-
um og Arkivs feltarbejde.

Pijfissami matumani Nunatta Katersugaasiviata Toqqorsi-
viatalu alaallit Nunaata Kitaani nassaat saqqummersippai,
taakkulu qanittukkut Københavnimit Nuummut nuunneqar-
put. Qamutit uku saqqummersitat alutornartut ilagaat, taan-
nalu niuertup Carl Ernst Christian Lemcke-Otto-p 1930-imi
Upernavimmi pissarsiarisimavaa. Lemcke-Otto (1892-1932)
1901 -imi Den kgl. grønlandske Handel-imi ilinniartunngor-
poq, kingusinnerusukkut assistentinngorluni naggataagullu
Upernavimmi niuertunngorluni. Tassaniinnermini
itsarnisarsiooq Therkel Mathiassen naapippaa,
Københavnimilu Nationalmuseum-imik suleqateqalemini
aallartillugu. Lemcke-Otto Danmarkiliartilluni »Sælen«-
imut umiiaqataalluni toquvoq.
For tiden viser Grønlands Nationalmuseum og Arkiv en
udstilling af etnografiske genstande fra Vestgrønland, som
netop er blevet tilbageført fra København til Nuuk. Blandt
udstillingens slagnumre er denne flotte hundeslæde, som
kolonibestyrer Carl Ernst Christian Lemcke-Otto
indsamlede i Upernavik i 1930. Lemcke-Otto (1892-1932)
begyndte som volontør i Den kgl. grønlandske Handel i
1901, blev senere assistent og endte som kolonibestyrer i
Upernavik. Her mødte han arkæologen Therkel Mathiassen,
og et samarbejde med Nationalmuseet i København tog sin
begyndelse. Lemcke-Otto omkom på vej til Danmark med
skibet »Sælen«, der forliste i efteråret 1932.
Sydgrønlandske fåreholderkoner
spinder nordboernes dragter påny
Overførslen af museumsgenstande til Grønland fortsætter i de kommende år
NUUK(KK) - I Sydgrønland
er en række fåreholderkoner i
færd med at løse deres del af
et spændende historisk pro-
jekt.
De bruger en del af vinter-
aftnerne til at spinde ulden fra
deres får efter samme teknik,
som nordbokonerne på de
selv samme steder i Sydgrøn-
land spandt deres uld for 700
til 1000 år siden.
Den spundne uld anno
1997 skal senere væves til
nordbodragter efter de snit-
mønstre, som er blevet tegnet
efter de mange arkæologiske
fund i Østerbygd i Sydgrøn-
land og Vesterbygd i Godt-
håbsfjorden.
1 alt skal der væves to sæt
dragter, et til Nationalmuseet
i København og et til Grøn-
lands Nationalmuseum og
Arkiv i Nuuk. Hvert sæt bes-
tår af fire hele dragter, to hæt-
ter, to huer og et par hoser.
Med på moden
Udgravninger i årenes løb har
skabt et meget detaljeret bille-
de af moden blandt nordboer-
ne. Nationalmuseet i Køben-
havn har en række dragter og
tøjdele, som tidens tand imid-
lertid har gnavet i.
Disse skrøbelige dragter
går det ikke an at overflytte til
Grønlands Nationalmuseum
og Arkiv. I stedet bliver der
nu spundet og vævet to sæt
kopier til henholdsvis Køben-
havn og Nuuk. Og disse kopi-
er tåler at blive udstillet.
Samtidig med disse nord-
bodragter får Grønlands Nati-
onalmuseum og Arkiv senere
i løbet af 1997 overdraget i alt
2.142 genstande fra to nor-
røne udgravninger, som sam-
men med museets to egne
udgravninger i Godthåbsfjor-
den vil give museet mulighed
for at vise et meget bredt bil-
lede af nordboernes liv i
Grønland.
Overførslerne fortsætter
Forleden åbnede på Grøn-
lands Nationalmuseum og
Arkiv en udstilling af etno-
grafiske genstande fra Vest-
grønland, som i slutningen af
1996 blev overført fra Etno-
grafisk Samling på National-
museet i København til Grøn-
lands Nationalmuseum og
Arkiv i Nuuk.
Overførslerne fra Danmark
til Grønland startede allerede
i 1982, da dronning Margret-
he havde 160 akvareller af
Aron fra Kangeq og 44 akva-
reller af Jens Kreutzmann
med til Grønland på sin store
rejse i anledning af 1000 året
for Erik den Rødes ankomst
til Grønland.
Op gennem 1980’eme og
nu også 1990’erne er overfør-
slerne fortsat, og direktør
Emil Rosing fra Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv
regner med, at der vil gå fra
tre til fem år, inden alle rele-
vante genstande vil være
overført fra Danmark til
Grønland.
Giftigt stads
I 1997 bliver også 5.400 ar-
kæologiske genstande fra
Thule og 11.730 arkæologb
ske genstande fra Vestgrøn-
land overført fra København
til Nuuk.
Disse genstande hører
egentligt med til Thule-over-
førslen i 1990 og Vestgrøn-
land-overførslen i 1996, men
disse genstande blev med da-
tidens konserveringsteknik
bevaret ved hjælp af blandt
andet DDT, som senere har
vist sig at være utrolig giftigt
at arbejde med.
På grund af deres farlighed
har disse genstande i mange
år henlagt forseglet på Natio-
nalmuseets depoter. Nu har
konservatorer, iført »rum-
dragter«, renset disse mange
genstande for deres DDT-ind-
hold, så de uden risiko kan
komme til Grønland senere
på året.
Eigil Knuths samlinger
Den store polarforsker Eigil
Knuth døde sidste år og efter-
lod sig et utroligt stort materi-
ale fra sine mange rejser til
Nordøstgrønland.
Allerede mens Eigil Knuth
levede, begyndte registrerin-
gen af han samlinger, og det-
te arbejde er naturligvis fort-
sat efter hans død.
Eigil Knuths har skænket
sine dagbøger til dronning
Margrethes håndbibliotek,
men forinden er der blevet
lavet to kopier af de mange
sider, en kopi til Nationalmu-
seet i København og en kopi
til Grønlands Nationalmuse-
um og Arkiv. Eigil Knuth var
en pertentlig og systematisk
mand, og hans dagbøger er et
skatkammer af optegnelser og
tegninger fra hans mange eks-
peditioner til Grønland.
Det store registreringsar-
bejde tager tid, og derefter
skal de to nationalmuseet i
København og Nuuk afgøre,
hvordan den store samling
skal fordeles. Først i 1998
eller 1999 regner direktør
Emil Rosing med at få dele af
Eigil Knuths samlinger over-
ført til Grønland.
ASS./ FOTO: LOUISE-INGER KORDON