Atuagagdliutit - 23.01.1997, Blaðsíða 16

16
Nr. 6-1997
Skamstøtter på
Thulefjeldet
Af folketingsmedlem Otto Steenholdt
Der er ingen overraskelser i
DUPI’s rapport. Vi forstod, at
forholdene var sådanne, efter
at udenrigsministeren første
gang forklarede denne sag
under »eventuelt« i Folketin-
gets udenrigspolitiske udvalg.
Jeg har aldrig placeret skyl-
den udelukkende på socialde-
mokratiet, ej heller udeluk-
kende på H. C. Hansen.
I alle mine taler om Thule-
sagen vedrørende 1953 og
1968 i folketinget sagde jeg
hver gang, at de skiftende
danske regeringer vidste,
hvad der skete, siden ameri-
kanerne begyndte at interes-
sere sig for Thule.
Jeg undrer mig den dag i
dag over, at den danske oppo-
sition uden vægring fik
mundkurv på af regeringen.
Det har jeg fundet ud af, da de
skiftende danske regeringer
som sagt udmærket vidste,
hvad der var sket i Thule. Så
det er de skiftende regeringers
værk.
Det var beskæmmende at få
at vide, at de danske regerin-
ger har betragtet Grønland og
dens befolkning som værende
mindre værd end den danske
befolkning, og at de finder
rimelig grund til at gøre den
grønlandske befolkning til
skydeskive i tilfælde af atom-
krig.
Nu er det efterhånden skik
og brug i Danmark, at hvis en
forbrydelse bliver begået af
en flok mennesker, og hvis de
ikke vil udpege den skyldige,
så må de straffes samlet.
Det mest nærliggende for
mig er, at vi laver mindst fire
skamstøtter på Thulefjeldet -
en for hver partiformand -
helst til februar/marts. Så kan
Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv pissarsiorpoq
IMMIKKOORTOQARFIMMI
PISORTAMUT
TAARTAAGALLARTUMIK
ukiumut ataatsimut 1. februar 1997 atorfinittussamik
tamatumaluunniit kingornagut piaarnerpaamik.
Atorfik inuttalerniarneqarpoq inumrmk naatsorsuu-
serinermik paasisimasalimmik pisortat allaf feqarfiini
misilittagalrmmik.
Immikkoortortaqarfimmi pisortap akisussaaffeqarfii
ilaatigut tassaapput:
- allattoqarfimmi suliassat
- sulisunik aningaasarsianillu allaffissormkkut aqut-
sineq
- missrngersuusiorneq naatsorsuusiornerlu
- aningaasaqarnermut tunngassuteqartunik suugal-
uartunilluunniit isummernissamut tunngavissior-
neq
- suliat allanit aningaasalersorneqartut pillugit
naatsorsuutinik saqqummiussisarneq.
Immikkoortoqarfiup pisortaa nammineerluni suliasin-
naassaaq pitsaasumillu suleqatigiinnissamut pigin-
naaneqassalluni. Kiisalu sukumiisumik qarasaasiat
atornissaannik ilisimasaqarnissaq piumasaqaataa-
voq.
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq Kalaallit Nuna-
anni akissaateqarfiit 29-annut qaffasissusiligaalluni.
Akissarsiaqartitsisoqassaaq SIK/HK-p isumaqatigiis-
sutaat naapertorlugu imaluunniit tjenestemandinut
assingusumik atugassaqartitsilluni.
Akissarsiaqartitaaneq atorfeqartitaanerlu taamatut-
taaq akeqanngitsumik angalasinnaatitaaneq pigi-
sallu nuunneqarnercrt atorfininnermi Namminersor-
nerullutik Oqartussat pineqartullu kattuf fiata isum-
aqatiginninniarsinnaatitaasup akornanni isumaqati-
gilssutit atuuttut naapertorlugit pissapput.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq maleruagassat atuuttut
malillugit akilersorneqartussamik.
Annertunerusumik paasiniaaffigineqarsinnaapput
pisortaq Emil Rosing imaluunniit immikkoortoqarfim-
mi pisortaq Margrethe Pedersen oqarsuaat 2 26 11.
Qinnuteqaat ilinniagarisimasanik siusinnerusukkullu
suliffigisimasanik paasissutissartalik soraqarummersi-
manermut uppernaisaatit assilineqarneri aamma
siusinnerusukkut sulisitsisorisimasat oqaaseqaataat
ilanngullugit Namminersornerullutik Oqartussanut
ingerlasussanngortinneqassaaq uunga nassiun-
neqassalluni:
Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv
Postbox 145, 3900 Nuuk
Qinnuteqarnissamut killissarititaq: Qinnuteqaatit
tiguneqareersimassapput kingusinnerpaamik ulloq
30. januar 1997.

GRØNLANDSPOSTEN
de sidde der til offentlig
bespottelse for Thulebefolk-
ningen, og de kan få besked
om aldrig mere at sætte deres
ben i området.
Til slut vil jeg gentage,
hvad jeg altid har givet udtryk
for overfor mine folketings-
kolleger i de partier, som har
skiftet om regeringsmagten i
Danmark i disse skamfulde
år:-1 kan sagtens finde mange
forskellige slags undskyld-
ninger. Jeres undskyldning
kan blandt andet være, at
ingen af jer er ansvarlige for,
hvad der skete i Thule. Men
jeres følelse af uskyld hæm-
mer jeres evne til at bøde på
udåden i Thule. Det værste i
politik er, når nogen udmær-
ket ved, hvad der er rigtigt,
men alligevel gør noget andet
af mangel på mod.
Lad os være Mt
stolte i Grønland
Af Anders Nilsson, medlem af
Landstinget for Atassut
Vi havde dengang ikke noget
valg, da amerikanerne ville
anlægge basen i Pituffik.
Og hvis vi havde forstået,
hvad det drejede sig om, hav-
de vi heller ikke ønsket at for-
byde det.
Grønland er en del af den
vestlige verden. Det er Dan-
mark også, selv om vi både i
Danmark og Grønland altid
har forsøgt at køre frihjul og
få det hele gratis.
1 Danmark troede man at vi
var blevet atomfri zone, og så
var de atombevæbnede raket-
ter i virkeligheden bare parke-
ret lige syd for den dansk-
tyske grænse klar til indkørsel
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
søger
KONTORFULDMÆGTIG/
SEKRETÆR
til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke
En stilling som kontorfuldmægtig i direktoratets
sekretariat er ledig til besættelse den 3. marts
1997 eller efter aftale.
Stillingen er placeret i landsstyremedlemmets og
direktørens forkontor, som varetager sekretær-
funktioner for landsstyremedlemmet, direktøren
og stabsfunktionen. Forkontoret er normeret med
1 ministersekretær og 1 kontorfuldmægtig.
Der er tale om betroet arbejde, hvorfor det forven-
tes, at kontorfuldmægtigen er i besiddelse af stor
selvstændighed og loyalitet. Det er en forudsæt-
ning, at pågældende er dobbeltsproget (dansk/
grønlandsk) og gerne med kendskab til engelsk.
Kontorfuldmægtigen varetager sagsbehandling
og sekretæropgaver for direktoratets stabsfunkti-
on og direktør, samt varetager den koordinerende
funktion for direktoratets sekretærgruppe. Kontor-
fuldmægtigen skal kunne modtage og formidle
henvendelser i en venlig og udadvendt form.
Kendskab til tekstbehandling (WordPerfect) vil
være en fordel, men ingen betingelse, da oplæ-
ring kan finde sted.
Ansættelse vil finde sted i henhold til Landstings-
lov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmesty-
res og kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Tjenestestedet er Nuuk.
Stillingen er en tjenestemandsstilling, og er klassi-
ficeret i lønramme 23.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter
gældende regler.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til fri-
rejser og bohaveflytning, i henhold til gældende
aftaler mellem Grønlands Landsstyre og Central-
organisationernes fællesudvalg.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved
henvendelse til kontorchef Claus R. Kleemann tlf.
2 30 00, lokal 4712.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tid-
ligere beskæftigelse vedlagt kopier af eksamens-
beviser og eventuelle arbejdsgiverudtalelser sen-
des til:
Direktoratet for Kultur,
Uddannelse og Kirke
Box 1029.3900 Nuuk
Fax (009 45) 2 20 73
Ansøgningen skal være direktoratet i hænde
senest den 14. februar 1997.
den dag det blev nødvendigt.
Og i Grønland forsøger vi at
bilde os selv og hinanden ind,
at basen i Pituffik kun skal
forsvare amerikanerne. Den
skal - eller skulle forsvare os
alle - også befolkningen her i
Grønland. Og det er forløbet
godt. De sidste atomvåben
blev antageligt fjernet i 1968
for 28 år siden. Sovjetblokken
er gået i opløsning. Og basen
i Pituffik er blevet så betyd-
ningsløs, at den amerikanske
kongres kan finde på at lukke
den ned når som helst.
Hvis basen lukker, mister
vi 150 arbejdspladser og et
tocifret millonbeløb i skatte-
indtægter. Og vi mister en
atlantlufthavn ved Thule - det
vil være en mindre katastrofe
for os.
Heldigvis er det lykkedes
Lars Emil Johansen at aftvin-
ge Poul Nyrup Rasmussen et
tilsagn om et halvt hundrede
millioner kroner til genåbning
af det gamle Dundas. Nu
mangler vi bare at man i fæl-
les forståelse flytter denne
bevilling til anlæg af en lan-
dingsbane ved Qaanaaq. Det
er der befolkningen har brug
for en lufthavn.
Og lad os så stoppe alt det
vrøvl om Thule basen og i
stedet være lidt stolte over at
Grønland ved at stille areal til
rådighed har ydet et væsent-
ligt bidrag under den kolde
krig til sikring af freden.
Ammassallip Kommunia
søger
Økonomichef
Stillingen som økonomichef er ledig til besættelse pr. 1.
april 1997 eller snarest derefter.
Økonomichefen er leder af økonomisk forvaltning, der
omfatter, bogholderi, kasse, lønningskontor, skattekon-
tor samt incassokontoret.
Forvaltningen som har en velfungerende medarbejder-
stab er udover økonomichefen normeret med 12 med-
arbejdere.
Økonomichefen er medlem af kommunens administrati-
ve chefgruppe, og herigennem medansvarlig for den
samlede ledelse af kommunens administration.
Økonomichefen er rådgiver for kommunalbestyrelsen,
økonomiudvalget, de stående udvalg og kommunens
øverste administrative ledelse i økonomiske anliggen-
der og forestår og koordinerer kommunens budget- og
regnskabsopgaver.
Økonomichefen forventes at være i besiddelse af rele-
vante praktisake og teoretiske forudsætninger, samt ha-
ve de fornødne leder- og samarbejdsevner.
Endvidere skal pågældende være motiverende, inspire-
rende og besidde den fornødne gennemslagskraft.
Stillingen er en tjenestemandsstilling med en prøvetid
på 2 år, indplaceret i lønramme 33.
Herudover er stillingen tillagt et årligt rådighedstillæg
på 34.420,00 kr., hvorefter lønnen andrager 283.000,00
kr. årligt.
Stillingen kan også besættes på overenskomstvilkår.
Der ydes fri tiltrædelsesrejse samt efter mindst 3 års an-
sættelse fratrædelsesrejse.
I forbindelse med fri til- og fratrædelsesrejse ydes fri bo-
haveflytning.
Der ydes feriefrirejse hvert 2. år.
Der anvises personalebolig, for hvilken der betales
husleje m.v. efter gældende regler.
Yderligere oplysninger kan fåes ved henvendelse til
kommunaldirektør Laurits Bloch tlf. (00 299) 1 80 77 lokal
nr. 102, eller økonomichef Claus Engsted, lokal nr. 201.
Ansøgning med oplysning om tidligere beskæftigelse,
kopi af uddannelses- og eksamensbeviser samt even-
tuelle arbejdsgiverudtalelser sendes til:
Ammassallip Kommunia
Postbox 120, 3913 Tasiilaq
således at den er kommunen i hænde senest mandag
den 17. februar 1997.