Atuagagdliutit - 23.01.1997, Blaðsíða 14

14
Nr. 6-1997

GRØNLANDSPOSTEN
Paamiuni suliffissaaleqineq isumanerlutsitsisoq
Frillinik tunisassiorfiup matunerani suliffissaleqisut 250-it sinnerlugit amerlassuseqalerput. Inuttut
aningaasaqarnikkullu ajutoorutaalluni. Ikiorsiisoqalerunarpoq
Siunissami Paamiuni suliffissaaleqinerup akiornianieqamerani suliniutaasussat ilagaat
umiarsuarmik minnerpaamik 60 brt.-imik pisinissaq. Angallat avataani assagiarsunnik
ujarlertiimeqassaaq. Pisinermi pisariaqartinneqarpat kommuni aningaasaqarnikkut
tapersiissuteqassaaq.
Et af de initiativer, som man vil tage i Paamiut for at bekæmpe arbejdsløsheden i fremtiden,
er at anskaffe et oparbejdnings- og transportskib på mindst 60 brt. Et skib som kan sejle
udenskærs for at opsøge krabberne der. Anskaffelsen kan ske med kommunal økonomisk
støtte om nødvendig.
PAAMIUT(arl-.) - Januarip
17-iani frillileriffiup matune-
rani Royal Greenland-ip sora-
arsitsiortornerata kingulliup
kingunerisaanik kommunimi
inuit 257-it suliffissaaleqisutut
allassimalerput. Taamaammat
kommunalbestyrelsimut ilaa-
sortaq Lars Sørensen, IA,
kommunalbestyrelsip immik-
kut ittumik ataatsimiinnissaa-
nut qinnuteqarpoq.
Suliffissaaleqisut procen-
tinngorlugit maannakkut 25-it
missaaniipput, naak kommu-
nimi sulisinnaasut Kalaallit
Nunaanni sulisinnaassusillit
pitsaanersaattut naatsorsuun-
neqarluartut, kommunaldi-
rektør Bent Svenbæk oqar-
poq, pissutsillu ilungersunar-
toruj ussuunerarpai.
Suliffissaaleqineq nikallor-
nartuuvoq. Suliffissaaleqineq
kisimi eqqorneqarani aam-
mattaaq ilaqutai ilanngullutik
eqqorneqartarput, misigisi-
masarlutillu suliffissaqarsin-
naatitaanerminnik arsaarne-
qarsimallutik. Taassuma sani-
atigut aningaasaqarnikkut an-
naasaqartoqartarpoq, taman-
nalu kommunimut eqquisuu-
voq. Naatsorsukkagut malil-
lugit suliffissaaleqinerujussu-
aq kommunimut 2,5 millioner
kroninik naleqarpoq, kommu-
naldirektøri oqaluttuarpoq.
Tassani ikiorsiisameq akile-
raarutitigullu isertinngitsuuk-
kat eqqarsaatigai.
Teknikimut atortut
maskinallu nulnat
Tunisassiorfimmi soraarsitsi-
ortomerup kinguneranik suli-
sut aalajangersimasut arfmeq
pingasut marlullu STI-mi
ilinniartut kisemgorupput, ka-
tillugit quliinnanngorlutik.
Sulisunit januarip 17-iani
angerlartitaasunit 43-t frillile-
riffimmi sulisuupput, 14-it
pujoorivimmi sulisuullutik.
Pujoorivik februarimi aal-
larteqqissaaq. Inuit angerlar-
titaanerinut peqqutaavoq
Royal Greenland-ip atortoris-
saarutinik nutaaliaalluinnar-
tunik, tassa uullissummik
poortuummillu ikkussuititsi-
nialernera, taakkulu atorlugit
ilaatigut qalerallit uullineqar-
tartussaaapput, ingerlatiinnar-
lugillu 200 grammikkaarlugit
poortorneqartalissallutik. Fe-
bruarimi inunnut 14-inut suli-
assaqartitsilissaaq poortui-
vimmilu inuit tallimat atorfis-
saqartinneqalissallutik. Ma-
skiinat nutaat ikkussuunneqa-
reerpata suleqatigiikkaat mar-
luk paarlakaakaatinneqaler-
nissaat eqqartorneqarpoq, taa-
maalillunilu inuit 40-t suliso-
rineqalissagunarput, taakku-
nanngalu aalajangersimasu-
mik atorfillit peeraanni suli-
sorineqalersussat 30-iussap-
put. Taamaalillunilu soraar-
sinneqartut 57-it ilaasa suli-
lernissaat suli ilimananngilaq.
Allat ajutoornerat allat
iluaqutigisarpaat
Uullissutit nutaat teknikikkut
atortorissaartorujussuummata
iluatsilluamissaasa qulakkeer-
neqamissaat nalominarpoq.
Iluatsinngippata allat 30-it
atorfissaqartinneqalissaput,
tassa poortuisartut 15-ikkaat
marluk, paarlakaallutik suli-
sartussat. Taamaammat Roy-
al Greenland-ip pisariillisaa-
nermigut iluanaaruteqamissa-
ni naatsorsuutigigaluaraa
Paamiuni inuppassuit suliffis-
suarmi siuarsaanissaq tak-
kutsinngitsoorpat suliffissa-
qamermut ajunnginnerutillu-
gu eqqarsassapput.
Tamannami pinngitsoorpat
suliffissaaleqisorpassuit ila-
mininngui sulilersinneqarsin-
naasut Bent Svenbæk oqalut-
tuarpoq.
Frillilererineq
aallarteqqissaaq
Royal Greenland-imit erseq-
qissameqaraluartoq frillileri-
neq Avannaanut, tunisassiassa-
nik pisaqarfmsartumut nuun-
neqassasoq, Royal Greenland-
imi nunap immikkoortuanut
pisortaq Knud Albrechtsen,
kommunalbestyrelsimut
qaaqqusaalluni ataatsimeeqa-
taasoq nalunaarpoq Paamiuni
frillilerineq maj/junimi aallar-
teqqissasoq. Tunisassiassanik
nutaanik tikittoqarpat aallar-
teqqissaaq. Tamannalu aal-
laqqaammut 40-50-inut sulif-
fissaqartitsilissaaq, ilimagaali
aasaanerani sulinermut atatil-
lugu allat 20-it atorfissaqar-
tinneqalerumaartut.
Tupaallannartoq
Tamanna tupaallaataavoq,
tassami borgmester Konrad
Lorentzen (S) januarip arfi-
neq pingajuani Royal Green-
land-ip qullersaqarfianik ataa-
tsimiitinneqamermini paasi-
tinneqarsimavoq Paamiunut
tunisassiassanik assartorneq
unitsinneqartoq. Tamanna
pillugu nunap immikkoortua-
nut pisortaq upemaamut tuni-
sassiassanik assartuisoqalis-
sasoq erseqqissaavoq. Ta-
mannattaaq kommunalbesty-
relsimut ilaasortap Anders
Kielsen-ip uppernarsarlugu
oqarpoq kommunalbestyrel-
sip immikkut ittumik ataatsi-
miinnissaanut aqaguttoq tuni-
sassiomermut ataatsimiititali-
ap ataatsimiinnerani peqata-
affigisamini taamatorpiaq ili-
simatitsisoqartoq.
Nuna tamakkerlugu
oqallisaavoq.
Royal Greenland-ip Paamiuni
tunisassiorfiani sulisut ikili-
sinneqamerat IA-mit Lars Sø-
rensen-ip inassuteqameratig-
ut ullut tulliit 14-it ingerlane-
rini kommunalbestyrelsip,
naalakkersuisut siulittaasuata
naalakkersuisullu ataatsimee-
qatigiinnissaanni eqqartome-
qassasoq.
Ataatsimiinnermi naalak-
kersuisunut siulittaasup assa-
giarsunniameq ilanngullugu
eqqartorusuppaa. Kommuni
assagiarsunniarnermut aali-
sartunullu taperseerusuppoq,
ilaatigut assagiarsunnut pulla-
tinik pisiniamermigut. Pulla-
tit sanaartomeqamerinut ani-
ngaasartuutit landskarsip
kommunillu avissavaat, a-
ngallatillu aqqaneq marluk
Royal Greenland-imut taku-
tinniassavaat taamatut tuni-
sassiorsinnaaneq imminut
akilersinnaasoq, taakkulu pul-
latinik kommunip/naalakker-
suisut avillugit aningaasaliif-
figisaannik 50-inik pilersor-
neqassapput.
»T akutitsiniarneq«
»Takutitsiniarluni« aalisar-
nerup nalaani assagiarsuit u-
miarsuarmut tunisassiorfim-
mut »Polar Nuka«-mut, Polar
Seafood-imit pigineqartumut
tuniorarneqassapput. Kom-
munili avataani assagiarsun-
niummik pisinissamik piler-
saaruteqarpoq, amerlasuullu
isumaat malillugu assagiar-
sunnik angisuunik pitsaasu-
nillu avataaniittoqarpoq, taak-
kulu assagiarsunnik tunisassi-
ulemissap imminut akilersin-
naaneranut takutitsiniutitut
aalisameqassapput. Tamatu-
ma kingoma Royal Green-
land-ip assagiarsunnik ma-
marluartunik tunisassiulersin-
naanissaq eqqarsaatigerusuk-
kaa Paamiuni kommunip al-
laffianit oqaluttuarineqarpoq.
Katastrofestemning over ledigheden i Paamiut
Med lukningen af frilleproduktionen er ledighedstallet over 250. Det er både en menneskelig og økonomisk
katastrofe. Men måske er der hjælp på vej
PAAMIUT(ark) - Med de
seneste afskedigelser hos
Royal Greenland efter luknin-
gen af frilleproduktionen 17.
januar, er 257 personer regi-
streret ledige i kommunen.
Det har fået kommunalbesty-
relsesmedlem Lars Sørensen,
IA, til at anmode om indkal-
delse af et ekstraordinært
kommunalbestyrelsesmøde.
Ledighedstallet svarer nu
til en ledighedsprocent på
omkring 25 af en arbejds-
kraft, der regnes blandt den
bedste i Grønland, fortæller
kommunaldirektør Bent
Svenbæk, der betegner situa-
tionen som meget alvorlig.
Ledigheden er dybt depri-
merende. Det går ikke alene
ud over de ledige, men også
over deres familier, der føler,
at de er frataget en menneske-
ret ved ikke at have arbejde.
Hertil kommer så det økono-
miske tab, som kommunen
lider. Vi har beregnet os frem
til, at det koster kommunen
omkring 2,5 millioner kroner
at have denne voldsomme
ledighed, fortæller kommu-
naldirektøren. Når der ses på
udbetaling af hjælp og de
manglende skatter.
Ny teknologi og maskiner
Tilbage på fabrikken er efter
fyringerne otte fastansatte og
to STI-elever i alt 10 personer.
Af de 57, som blev sendt hjem
17. januar, er 43 fra produktio-
nen af friller og 14 fra røgeriet.
Røgeriet kommer i gang
igen i februar. Når folk herfra
er sendt hjem nu, skyldes det,
at Royal Greenland opsætter
et meget avanceret system be-
stående af en sleice- og en
pakkemaskine, der dels skal
skære hellefisk i tynde skiver
dels automatisk pakke disse
varer i 200 grams pakninger.
Det giver arbejde til de 14 i
februar plus fem personer til
pakkemaskinen. Der tales
om, at det nye maskineri skal
have to-holdsdrift, så der
måske kommer 40 i arbejde,
hvorfra skal trækkes de 10
fastansatte, så ansættelsen bli-
ver på 30 personer. Der er
altså fortsat langt til beskæfti-
gelse af de 57 netop fyrede.
Den enes død den
andens brod
Den nye slejsemaskine er
imidlertid et meget avanceret
stykke teknologi, som er svært
at få styr på, og der er ingen
garanti for, at det lykkes.
Lykkes det ikke, bliver der
arbejde til yderligere 30 per-
soner nemlig et pakkehold på
to gange 15 medarbejdere til
to-holdsdrift. Så mens Royal
Greenland regner med ratio-
naliseringsgevinster ved det
nye maskineri, så er der gan-
ske mange mennesker i Paa-
miut, der tænker på, at det
nok var bedre for beskæftigel-
sen, hvis den industrielle
revolution udebliver.
Det vil nemlig betyde, at
der kan skrabes et lille stykke
af ledighedspuklen, fortæller
Bent Svenbæk.
Ny gang i
frilleproduktionen
Mens det af nogen i Royal
Greenland slås fast, at pro-
duktionen af friller er flyttet
til Nordgrønland, hvor råva-
rerne fanges, så kom regions-
chef i Royal Greenland Knud
Albrechtsen, der var med som
tilforordent ved kommunal-
bestyrelsesmødet, med den
meddelelse, at frilleprodukti-
onen vil blive genoptaget i
Paamiut i maj/juni. Det sker i
forbindelse med en ny tilfør-
sel af råvarer. Og det vil i
første omgang skabe arbejde
for 40 til 50 personer, men
han forudså, at dette tal vil sti-
ge med endnu 20 personer,
som kan regne med sommer-
beskæftigelse.
Overraskende vending
Dette kom som noget af en
overraskelse, idet borgmester
Konrad Lorentzen (S) kunne
fra et møde så sent som 8.
januar med Royal Greenlands
direktion kunne referere, at
det var slut med at sende rå-
varer til Paamiut. Her overfor
fastholdt regionchefen sine
oplysninger om, at foråret vil
bringe gang i råvareforsynin-
gen til Paamiut. Dette blev i
øvrigt bekræftet af kommu-
nalbestyrelsesmedlem Anders
Kielsen, der oplyste, at han
havde fået de samme oplys-
ninger på et produktionsud-
valgsmøde holdt dagen før
det ekstraordinære kommu-
nalbestyrelsesmøde, som Knud
Albrechtsen nu kom med.
Drøftes på landsplan
Den faldende beskæftigelse
på Royal Greenlands fabrik i
Paamiut bliver taget op til en
drøftelse på et møde mellem
kommunalbestyrelsen, lands-
styreformanden og landssty-
ret i løbet af de kommende 14
dage på anbefaling af IAs
Lars Sørensen.
På mødet med landsstyre-
formanden vil man også drøf-
te krabbefiskeriet. Kommu-
nen vil støtte krabbefiskeriet
og fiskerne blandt andet med
fremskaffelse af krabbetejner.
Udgiften til produktion af tej-
neme skal fordeles mellem
landskassen og kommunen,
således at de 12 både, der skal
bevise overfor Royal Green-
land, at der er basis for en ren-
tabel produktion, vil blive
udstyret med hver 50 kom-
munale/landstyre-finansiere-
de krabbetejner.
»Bevisfiskeri«
Mens »bevisfiskeriet« finder
sted, indhandles krabberne til
produktionsskibet »Polar
Nuka«, der ejes af Polar Sea-
food. Kommunen har imid-
lertid planer om at anskaffe et
krabbeskib, der kan sejle
udenskærs, hvor der efter
manges opfattelse er mange
store krabber af god kvalitet,
som vil kunne støtte bevis-
førelsen for, at der er rentabi-
litet i en fremtidig krabbepro-
duktion. Hvis Paamiut kan
bevise, at der er rentabel basis
for en krabbeproduktion, vil
Royal Greenland velvilligt
overveje at starte en produkti-
on af de lækre skaldyr, fortæl-
les det på kommunekontoret i
Paamiut.