Atuagagdliutit - 28.01.1997, Qupperneq 7

Nr. 7-1997
7
GRØNLANDSPOSTEN
Piaaraluni toqutseriameq
soorpianngitsuliarineqartoq
Unnerluussutitut allakkiaq politimestereqarfimmi allanngortinneqartoq
NUUK(PM) - Nalaatsorne-
rinnakkut Nuummi angutip
35-inik ukiullip arnaanni im-
minerminit ukiunik aqqani-
linnik angajulleq savimmik
kapooramiuk toqunngitsoor-
paa. Toqqusassisimagaluaraa
savimmillu ukusartumik 16
centimeterimik takissusilim-
mik 26-iarlugu kapoortarsi-
magaluaraa, sisamanngormat
Nuup eqqartuussiviani suliaq
saqqummiunneqarmat unner-
luussummi persuttaasutuin-
naq pisuutinneqarpoq.
Amap puaata aappaa nilit-
toorsimavoq, akussami iluati-
gut aanaarsimalluni, nakor-
sallu naliliinera malillugu
uummammigut eqqomeqarsi-
mannginnera iluatsitsineru-
jussuusimavoq. Angut taa-
maalilluni toqutsingajaqqin-
naarpoq.
Arnaanni savimmik uku-
sartumik, 7 centimeterimik
savissartalimmik, kapooreer-
lugu pisinnaanngitsoq aanaar-
torlu ikiortissarsiuteqqaarna-
gu iniminnut qimaannarpaa.
Juulliaqqami ualikkut a-
ngut inatsisit tunngaviusut
malillugit killisiorneqarami
toqutseriaraluartutut unner-
luutigineqarpoq, politimester-
eqarfimmili suliaq inatsisile-
rituumit misissomeqareermat
unnerluussutitut allakkiaq
persuttaanertut suliassanngor-
tinneqarpoq.
Ukiup aappaa avillugu
tigummineqassaaq
Politiit piumasaqarput ukiumi
ataatsimi pinerluuteqarsima-
sunut inissiisarfimmiitinne-
qassasoq. Nuup eqqartuussi-
viani eqqartuussisunit pinga-
suusunit marluk angut ukiup
aappaa avillugu tigummine-
qartussanngorlugu pineqaa-
tissippaat, ataaserli isumaqar-
poq ukioq ataaseq naammat-
toq.
Pineqaatissiinermi pingaar-
tinneqarpoq angutip arnaanni
arlaleriarlugu kapisimamma-
gu iluatsitsinerinnakkullu to-
qussimanagu. Aamma eqqar-
tuussisut tunngavigaat angut
ikiortissarsiorsimanngimmat.
Arnaq nammineerluni
paamgorluni torsuusamukar-
simavoq, ineqarfimmilu inimi
angutaammi attartugaata sa-
niliani najugalik ikiortissarsi-
arisimallugu.
Inummik pisinnaanngitsu-
mik qimatsiinnameq pillagaa-
nermik kinguneqartarpoq, ki-
siannili politiit unnerluussuti-
tut allakkiaanni tamanna eq-
qaaneqanngilaq.
Angutip 35-inik ukiullip
pineqaatissinneqarnini akue-
raa.
Naammagittaallunilu
sinngassartuvoq
Arnaq 46-nik ukiulik septem-
berimi illoqarfimmut inersi-
masunik meeraqarfigisaminut
pimmat aappariit naapipput.
Tikereersimatsiarluni angut
35-inik ukiulik naapippaa,
inimullu attartugaanut nuuf-
figalugu.
Arnap allasiornissaata tu-
ngaanut aappariinnerat ajor-
pasinngilaq. Tamatuma ki-
ngoma angut pasillertunngor-
poq amarlu marsertorujussu-
anngorlugu.
Decemberip 23-iani aappa-
riit isumaqatigiippallaanngil-
lat. Angutip 35-inik ukiullip
aningaasaatini aningaasanoo-
rummut atorsimavai, allatullu
nammineq qanigisamilu juul-
lisioqatigisinnaajunnaamertik
nuannarivallaarnagu.
Amap ikiuutisiassani aasi-
mavai, aappariillu juulernis-
saanut tunissutissanik neri-
sassanillu pisiniarput. Brug-
sen-ip saani arnap pania iner-
simasoq naapippaat. Pania,
anaanami aningaasakilliome-
ra eqqarsaatigisimagunarlugu
ujamissisimavoq, arnami im-
minerminut tunissutissaanik.
Hashisivoq
Ujammip nooqutaa supoorlu-
gu kaavittarpoq, kaavinnera-
nilu allai paasissaanngikkalu-
it naqinninngortarlutik. »Asa-
vakkit«, ujammip nooqutaata
oqaasertaraa.
Aappariit Brugsen-ip saava
qimaleraallu arnaq aalaja-
ngerpoq imminut juullimut
tunissutissaminik hashiminer-
mik pisiniarluni. Angutaataa
hashimik atomerluisuunermi-
nik »Qaqiffik«-mi katsorsar-
tikkaluarluni amaq pujortar-
nialermat pujortaqataaniarlu-
ni aalajangerpoq.
Pujortareeramik 35-inik
ukiulik fjernsynerniarluni
ingippoq. Isumagissaarpalla-
anngilaq, unnuakkullu ataa-
sinngoreersoq amaataa meeq-
qaminukarluni animmat ajor-
luinnartumik pisoqarpoq.
Ujamik amap panimminut
tunissutissarigaa angutip up-
perinngilaa. Angut isumaqar-
luinnaipoq angummut ilisari-
simasaminut tunissutiginiaraa
aammalu arnap panini peq-
qusiullugu saniatigut angu-
taatiminut pulaamiartoq.
Toqqusassivaa
Arnap 46-nik ukiullip pania
eqqartuussivimmi ilisiman-
nittutut nassuiaateqamermini
oqarpoq, ami unnuakkut ataa-
tsip eqqaani juullimut pilluaq-
qusiartorluni takkukkami ni-
kallungasimasoq. Arnaa oqa-
luttuarsimavoq aappanilu isu-
maqatigiippallaaratik. Nalu-
naaquttap akunnerata ataatsip
missaa qaangiummat arnaq
angerlarsimavoq.
Ineeqqamut angerlarami
pasillerneqarpoq sangiaffi-
gineqarlunilu. Allasiorsima-
nissaa angutip qularinngillu-
innarpaa. Arnaq misiartuar-
poq, nassuertinniarlugulu toq-
qusassivaa. Marluullutik si-
niffimmi nalapput.
- Aatsaat quersulermat ipe-
rarpara, unnerluutigisaasoq Nuup
eqqartuussiviani oqaluttuarpoq.
Amaq aapparmi iperarmani
nillialerpoq. Angutillu nilliane-
ra ineqarfimmi ineqatiminnit
allanit tusameqamissaa annila-
anngatigilerpaa. Nipa-ngersa-
raluarpaa, nilliaannarporli.
Savik ukusartoq
ilisivimmiittoq
Angut nassuiaavoq amaq nil-
liasoq nipangersinniarlugu
savimmik kapisimallugu.
- Ilisivimmi savik ukusar-
toq takuara tigullugulu. Siul-
lermik pallungavoq tunuagul-
lu kapivara. Saatermat kapui-
nera ingerlatiinnarpara, angut
nassuiaavoq.
Eqqaamasinnaanngilaali ar-
naanni qasseriarlugu kapiner-
lugu. Tallimat qulillu akoman-
ni kapisimallugu nammineq
isumaqarpoq, amarli Sanami
misissortikkami katillugit 26-
eriarluni kapitissimasoq paasi-
neqarpoq. 46-inik ukiullip pu-
aata aappaa nilissimammat a-
kussamilu iluagut aanaartoor-
simalluni pilanneqarpoq.
Kapitinnerisa amerlaner-
saat sakiaaniipput, kisiannili
aamma tunumigut marloriar-
luni, saneqqamigut arlaleriar-
luni ikusimmigullu saamer-
likkut sisamariarluni kapitis-
simalluni. Imminut talliminik
illersorsimavoq, ikusinilu
uummammigut eqqortinnis-
saminut eqqornaveeqqutigisi-
mallugu.
Angut qimaavoq
- Qanoq iliorsimanera paasil-
lugu annilaartorujussuuvu-
nga, unnerluutigisaasoq oqar-
poq. - Qimaavunga, aallaq-
qaammullu taseq imeqarfik
omippara, imminornissara
eqqarsaatigalugu.
Sivitsulaartorli ineeqqamut
uterpoq, amaataalu tassaniik-
kunnaarsimavoq. Oqiliallap-
poq, ikiorneqarsimassam-
mammi. Tamatuma kingoma
umiarsualivimmukarpoq, tas-
sanissaaq imminornissani siu-
nertaralugu, anaanaminilli eq-
qaasaqamini uniffigalugu.
Qanorluunniit ilioraluamni
arlaannik pisoqanngitsoorsin-
naanngitsoq paasigamiuk
nammineerluni politiinut
saaffiginnippoq.
35-inik ukiulik anaanamini
imerajuttorujussuarmi ukiut
ingerlanerini persuttaasartu-
nik angutaateqartarsimasumi
peroriartorsimavoq. Ataatani
ilisarisimarpianngilaa.
Katsorsartippoq
Nassuiaavoq 1990-imi imis-
saarsimalluni, arni ukiut i-
ngerlanerini qanoq ililluni
imerajuttunngorsimanersoq
paasigamiuk. Nammineq taa-
matut atugaqamsunnani ime-
runnaarsimavoq. Taamatut-
taaq paasisimavaa hashitor-
tamini ajornartorsiutigalugu,
decemberillu 16-ianni katsor-
sartilersimalluni. Taamaak-
kaluartoq arnaanni 1996-imi
decemberip 23-iani hashimi-
nermik pisimmat noqissinna-
asimanngilaq.
Ullumikkut katsorsarteqqi-
lemissani piumasorujussuuaa.
Forsætligt drabsforsøg bagatelliseret som vold
Anklageskriftet ændret i politimesterembedet
NUUK(PM) - Det var kun en
tilfældighed, at en 35-årig
mand i Nuuk ikke slog sin 11
år ældre kæreste ihjel med en
kniv. På trods af, han havde
taget kvælertag på hende og
stukket hende 26 gange med
en 16 centimeter lang lom-
mekniv, lød anklageskriftet
kun på vold, da sagen kom for
i kredsretten i Nuuk i tors-
dags.
Kvinden fik punkteret sin
ene lunge, havde indre blød-
ning i bughulen og efter læ-
gens vurdering var det et
held, at hun ikke blev ramt i
hjertet. Manden var altså en
hårsbredde fra at blive drabs-
mand.
Han stak kæresten med en
lommekniv med et syv centi-
meter langt blad, og efterlod
hende hjælpeløs og blødende
på sit værelse uden at hente
hjælp til hende.
Da manden blev fremstillet
i grundlovsforhør juleaftens-
dags eftermiddag, lød sigtel-
sen på forsøg på manddrab,
men efter sagen har været
igennem en jurist i politime-
sterembedel blev anklage-
skriftet ændret, så den nu bli-
ver behandlet som en volds-
sag.
Halvandet år i anstalt
Politiets påstand lød på et års
ophold i en anstalt. To af de
tre dommere i Nuuk kredsret
idømte manden halvandet år,
mens én mente, det var nok
med et år.
I dommen lagde man vægt
på, at manden stak kæresten
adskillige gange, og kun ved
et held ikke havde slået hende
ihjel. Dommerne lagde også
til grund, at manden ikke hav-
de hentet hjælp.
Hun kravlede selv ud på
gangen og kontaktede en per-
son der boede i værelset ved
siden af, i den indkvartering
hendes kæreste bor til leje.
At efterlade en person i
hjælpeløs tilstand er strafbart,
men det var ikke med i politi-
ets anklageskrift i denne sag.
Den 35-årige mand modtog
dommen.
Utilfreds og jaloux
Parret mødte hinanden, da
den 46-årige kvinde kom til
byen i september, hvor hun
har voksne børn. Kort tid efter
ankomsten mødte hun den
35-årige mand, og hun flytte-
de ind hos ham på hans lejede
værelse.
Det gik tilsyndeladende
godt med forholdet, indtil
kvinden var yngre partner
utro. Efter den tid, blev han
mistænksom og fulgte nøje
med i, hvad hun foretog sig.
Den 23. december var der
en ikke særlig god stemning
imellem de to. Den 35-årige
mand havde brugt sine få pen-
ge på en spilleautomat, og
havde det ikke særlig godt
med, at han ikke ligesom
andre kunne gøre julen lidt
festlig for sig selv og sine
nærmeste.
Kvinden havde hentet sin
sociale understøttelse, og par-
ret var ude at købe gaver og
mad til julen. Udenfor Brugs-
en mødte de kvindens voksne
datter. Datteren havde, for-
modentlig med moderens dår-
lige økonomi i baghovedet,
købt en halskæde, som mode-
ren kunne give hende tilbage
som gave.
Købte hash
Vedhænget på halskæden var
af den slags man puster på, så
nogle ellers uforståelige tegn
danner bogstaver, mens ved-
hænget snurrer rundt. »Asa-
vakkit«, jeg elsker dig, var
budskabet på dette vedhæng.
Inden parret forlod pladsen
omkring Brugsen besluttede
kvinden sig til at købe en
klump hash som julegave til
sig selv. På trods af, at hendes
kæreste stadig var under be-
handling på »Qaqiffik« for sit
misbrug af hash, ville han
absolut ryge med, da kvinden
fik gang i piben.
Efter denne pibe hash, satte
den 35-årige sig til at kigge
fjernsyn. Han var ikke i sær-
lig godt humør, og det blev
helt galt, da kæresten gik over
til sine børn efter klokken ét
om natten.
Manden ville ikke tro på, at
kæden var til kvindens datter.
Han mente bestemt, det måtte
være tiltænkt en mandlig be-
kendt, og at hun bare brugte
datteren som påskud til at be-
søge en elsker.
Tog kvælertag
Datteren til den 46-årige
kvinde, der blev ført som vid-
ne i kredsretten sagde, at
moderen havde været ned-
trykt, da hun kom ved ét-tiden
om natten for at ønske god
jul. Moderen havde fortalt, at
der var en kurre på tråden
mellem hende og kæresten.
Efter en times tid tog kvinden
hjem igen.
Hun mødte mistænksom-
hed og jalousi, da hun kom
hjem til klubværelset. Man-
den var helt overtydet om, at
hun havde været i seng med
en anden mand. Hun blev ved
med at nægte, og for at få
fremtvunget en tilståelse, tog
han kvælertag på hende. De lå
begge i sengen.
- Jeg slap hende først, da
hun begyndte at hoste, forkla-
rede den tiltalte i Nuuk kreds-
ret.
Kvinden begyndte at skri-
ge, da kæresten slap hendes
hals. Han var imidlertid ban-
ge for, at hendes skrigeri skul-
le blive hørt af andre logeren-
de i indkvarteringen. Han tys-
sede på hende, men hun skreg
videre.
Lommekniv på hylden
Manden forklarede, at han
stak hende med kniv, for at få
hende til at holde op med at
hyle.
- Jeg så lommekniven på
reolen og langede ud efter
den. Først lå hun på maven,
og jeg stak hende i ryggen. Så
vendte hun sig om, og jeg
blev ved at stikke hende, for-
klarede manden.
Han kunne ikke huske,
hvor mange gange han havde
stukket sin kæreste. Han men-
te selv mellem fem og ti gan-
ge, men på Sana har under-
søgelserne vist i alt 26 knivs-
tik. Den 46-årige måtte opere-
res for en sammenklappet
lunge, og indre blødninger i
bughulen.
De fleste stik var tildelt på
forsiden af brystkassen, men
der var også to på ryggen, fle-
re i siden og fire stik på ven-
stre albue. Hun vægrede for
sig med armene, og albuen
har været skjold for de stik,
der kunne have ramt hjertet.
Manden flygtede
- Jeg blev helt skrækslagen,
da jeg opdagede, hvad jeg
havde gjort, sagde den tiltalte.
- Jeg flygtede, og gik i første
omgang op til vandsøen, hvor
jeg i første omgang overveje-
de at begå selvmord.
Efter lidt tid, vendte han til-
bage til klubværelset, hvor
kæresten ikke længere op-
holdt sig. Det følte han sig
noget lettet over, for det måt-
te betyde, at hun havde fået
nogen til at hjælpe sig. Deref-
ter gik han ned til havnen, og-
så med henblik på at begå
selvmord, men tanken om
hans mor holdt ham tilbage.
Han meldte sig selv til poli-
tiet, da han indså, at han ikke
havde nogen chance for at
undgå en konfrontation, uan-
set hvad han gjorde.
Den 35-årige er vokset op
sammen med en meget drik-
fældig mor, der igennem
tiden har haft forskellige vol-
delige kærester. Han havde et
meget overfladisk forhold til
sin far.
På afvænning
Han forklarede, at han holdt
op med at drikke i 1990, da
han så, hvordan hans mor
igennem tiden blev alkoholi-
ker. Han ville ikke havne i
samme situation, og holdt
inde med sit drikkeri. På sam-
me måde indså han, at han
havde et problem med sit has-
hbrug, og begyndte på en be-
handling på afvænningskli-
nikken den 16. december.
Alligevel kunne han ikke hol-
de sig tilbage, da hans kære-
ste købte en klump den 23.
december i 1996.
Han er i dag meget opsat på
igen at komme under behand-
ling.