Atuagagdliutit - 28.01.1997, Side 10

10
Nr. 7-1997

GRØNLANDSPOSTEN
Nammmersulivinnissaq lamanit
suleqataaffiuli
Aatsitassarsiornermi avitseqatigiittarneq allanguuteqartinniarneqarpoq
AASIAAT(PM) - Inuiaat
kalaallit namminersulivinnis-
saat Inuit Ataqatigiit Aasianni
ataatsimeersuameranni oqal-
lisigineqarmat isumaqatigiis-
sutaavoq maanna namminer-
sulivinnissamik anguniaga-
qartunik allanik peqateqarluni
siunertaq anguniarneqassa-
soq.
Isumaqatigiisutaavoq ki-
ngusinnerpaamik 1998-imi
taama anguniagaqarlutik suli-
niartut allat peqatigalugit
ataatsimeersuartitsisoqassa-
soq, tassani ilanngullugu oqa-
luuserisassatut siunnersuutaa-
voq namminersulivinnisap
anguniarnerani naalagaaffiit
peqatigiit (FN) iluanni aam-
ma nunat inoqqaavisa allat
akomanni suleqatigiissinnaa-
nermik periarfissat misissor-
neqassasut.
Aatsitassanut tunngatillugu
siunniunneqarpoq nunatta
Danmarkillu avisseqatigiin-
nissaannut isumaqatigiissut
ullumikkut atuuttoq, iluanaa-
rutit amerlaqatigiissillugit
avinneqartamissaat qimallu-
gu nunatta minnerpaamik 75
procentinik isertitaqartaler-
nissaa siunniunneqassasoq.
Tamatumunnga tunngavi-
lersuutigineqarpoq aatsitas-
sarsiomeq oliasiomerlu nuna-
tsinni ingerlanneqartussaam-
mat ajutoortoqassagaluarpat
mingutitsinerup pinngortitaq
taamalu inuit atuisut anner-
tuumik eqqussammagit.
Kommuninut
qineqqusaarneq
Upernaaru kommunalbesty-
relsinut aamma nunaqarfiit a-
qutsisuinut qinersinissaq a-
taatsimeersuaqataasunit assut
pingaartinneqarliini sammi-
neqarpoq. Qinersisarnermut
inatsit allanngortinneqan-
ngikkallarmat nunaqarfiit
pinngitsooratik illoqarfimmi
kommunalbestyrelsinut ilaa-
sortaatitaqartarput. Maannali
maleruagassat allanngortin-
nerisigut inuttussuseq tunnga-
vigalugu kommunalbestyrel-
sinut ilaasortaqarsinnaanerat
aalajangemeqartalissalluni.
Tassa nunaqarfiit inuttune-
rit kisimik kommunalbesty-
relsinut ilaasortaatitaqarsin-
naanerat qulakkeemeqarsin-
naalluni. Tamanna ataatsi-
meersuartunit iluarineqan-
ngilaq qitiusumik ingerlatsi-
neq ullumikkut annertoree-
qimmat. Nunaqarfimmiut
kommunalbestyrelsinut ilaa-
sortaatiqanngitsut imminnut
tunngasunik oqartussaaqataa-
nerisa suli annikinnerulemis-
saa maanna aarleqqutigineq-
qarpoq.
Taassuma saniatigut nuna-
qarfinni aqutsisut akisussaaf-
fiisa allinemeqamissaat angu-
niartariaqartutut siunnerfiu-
voq.
Ullumikkut kommunit ilin-
niarsimasunik atorfinititsini-
artamerminni qitiusumit ma-
littarisassatut aalajangersak-
kat aporfigisarpaat. 'Soorlu
Namminersomerullutik Oqar-
tussani atorfiit annerusunik
akissaateqartinneqartarput
kommunit unammillersin-
naanngisaannik. Tamakkulu
ataatsimeeqataasunit siunis-
sami aaqqiivigineqarnissaat
uparuarneqarpoq.
Aktieselskabit
Ullumikkut Inissiaatileqatigi-
iffiup INI A/S-ip aaqqissu-
gaanera ataatsimeeqataasunit
isomartorsiorneqarpoq. Pisor-
tat pinngitsooratik innuttaasu-
nik illoqartitsinissaminnik a-
kisussaanerat avaqqutaame-
qarsinnaanngitsutut uparuar-
neqarpoq, taamalu ullumik-
kut INI-p aktieselskabitut,
tassa iluanaamiarfittut, inger-
lanneqamera tulluarsorineqa-
rani.
Suliffeqarfiit aktieselskabi-
tut ullumikkut aaqqissuussat
ataatsimiittunit allatut aaqqis-
suunneqarnissat inassutaa-
voq. Eqqarsaatigineqarpoq
aktieselskabit suliffeqarfittut
imminnut pigisutut ilusiler-
neqarsinnaasut, soorlu
a.m.b.a -tut aaqqiinikkut.
Royal Greenland eqqarsaa-
tigalugu ukiuunerani suliffi-
saqartitsiniartarnera aamma
uparuaaffigineqarpoq. Siulit-
taasup tulliatut, naalakkersui-
nermik tunngasunik suliaqar-
tussap, Ane Hansen-ip eqqaa-
vaa ullumikkut periuserine-
qartartoq, tassa avataaniit tiki-
sitsilluni tunisassiortarneq
imminut akilersinnaanngitsu-
mik ingerlanneqartoq.
Aningaasat
atulussinnamagit
- Avammut tuniniaanermi
unammillersinnaanngitsunik
tunisassiortoqartarpoq, taa-
malu aningaasat atulussinne-
qartarlutik. Aningaasat taama
suliffissaqartitsiniamermi a-
tukkat sulisunik pikkorissaa-
nemik atorneqartaraluarpata
imminut akilersinnaanerussa-
galuarput. Sulisut qanoq pit-
saanerusunik tunisassiorsin-
naanertik qaammaasaqarfigi-
lerunikku aamma suliaat soo-
runami unammillerluameru-
sinnaasut suliarisinnaalissa-
vaat, Ane Hansen oqarpoq.
Aktieselskabit Inuit Ataqatigiit ataatsimeersuameranni
sammineqarmata INI A/S-ip taama iluseqarluni
ingerlaannarnissaa inassutigineqanngilluinnarpoq.
Under Inuit Ataqatigiits landsmøde blev boligselskabet INI
A/S skarpt kritiseret. Mødedeltagerne mener ikke at
selskabsformen er passende for det grønlandske samfund.
Alle bør arbejde frem
mod grønlandsk selvstyre
Fordelingen af råstofindtægterne søges ændret
AASIAAT(PM) - Da et selv-
styret Grønland var til debat
under Inuit Ataqatigiits lands-
møde i Aasiaat, blev deltager-
ne enige om at etablere et
samarbejde med andre orga-
nisationer med samme for-
mål.
Det blev besluttet, at der
senest i 1998 arrangeres et
seminar med deltagelse fra de
interesserede organisationer,
og det foreslås, at et af emner-
ne kan være undersøgelse af
mulighederne for et eventuelt
samarbejde med FN og de
andre oprindelige folk i hele
verden.
Med hensyn til råstoffor-
valtningen besluttedes det, at
aftalen mellem Grønland og
Danmark, der i dag lyder på
50/50-fordeling af indtægter-
ne for begge lande, søges
ændret til mindst 75 procent
til Grønland.
Begrundelsen for dette er,
at mineral- og olieudvindin-
gen jo foregår i Grønland, og
at det derfor er befolkningen
her og dens miljø, der bliver
ramt, hvis der sker en kata-
strofe.
Kommunevalg
Deltagerne førte en livlig
debat om det forestående valg
af kommunalbestyrelses- og
bygdebesty rel sesmedlemmer
her til foråret. Før valgloven
blev ændret, havde alle byg-
derne faste pladser i kommu-
nalbestyrelsen. Men efter den
ændrede procedure er det
befolkningsantallet, der er
afgørende for, hvem der bli-
ver valgt ind i kommunalbe-
styrelsen.
Derved er det kun de byg-
der med mange indbyggere,
der får medlemmer i kommu-
nalbestyrelsen. Mødedelta-
gerne var ikke begejstrede for
den nye procedure, da den
centrale styring i forvejen er
alt for stor. De bygder, som
ikke får et medlem siddende i
kommunalbestyrelsen, får
ikke længere mulighed for at
få indflydelse på, hvad der
sker i deres bygder, og dette
vækker bekymring hos delta-
gerne.
Derudover er går IA ind
for, at bygdebestyrelseme får
tildelt større ansvar for egne
anliggender.
1 dag har kommunerne pro-
blemer omkring ansættelse af
faglært arbejdskraft. Et af
problemerne er, at lønninger-
ne i hjemmestyret er større
end i kommunerne, som der-
ved har svært ved at konkur-
rere om arbejdskraften med
hjemmestyret. Det er et pro-
blem, som bør løses i fremti-
den.
Aktieselskaber
Mødedeltagerne var kritiske
overfor den måde, Boligsel-
skabet INI A/S er organiseret
på. Der blev gjort opmærk-
som på, at det offentlige ikke
kan gå udenom sit anvar for at
stille boliger til rådighed for
befolkningen, og derudover
mente deltagerne ikke, det er
hensigtsmæssigt, at INI kører
som et aktieselskab.
Det anbefaledes, at de virk-
somheder, der i dag køres
som aktieselskaber omdannes
til andre selskabsformer. Der
kunne for eksempel blive tale
om selvejende institutioner
eller a.m.b.a.-virksomheder.
Med hensyn til Royal
Greenland, er man utilfreds
med arbejdsløsheden om vin-
teren. Partiets nye politiske
næstformand, Ane Hansen,
siger, at det umiddelbart ikke
særlig rentabelt at blive ved
med at producere af råvarer,
som er bestilt udefra.
Spildte penge
- Der produceres eksportva-
rer, som ikke kan betale sig i
længden, og derfor går der
penge til spilde. Hvis man vil-
le bruge dem til for eksempel
personalekurser, vil man få
noget for dem. Og når perso-
nalet så bliver mere kvalifice-
ret, vil produktionen selvføl-
gelig blive mere konkurren-
cedygtig, siger Ane Hansen.
Danmarkimi angutit quianarnerpaat ilaat, Peter
Schrøder februarimi Hotel Godthåb-imi isiginnaartit-
sissaaq.
En af Danmarks morsommeste mænd, Peter Schrø-
der, optræder på Hotel Godthåb i februar.
»Uumaak,
amiilaamaqaaq«!!
Qallunaaq isiginnaartitsisartoq
quiasaarisartorlu Peter Schrøder
februarimi Nuummi Hotel
Godthåb-imi isiginnaartitsissaaq
NUUK(JJ) - Hotel Godt-
håb iluatsitsilluavissima-
voq. Tassami Danmarki-
mi isiginnaartitsisartut qu-
ianamersat ilaat Kalaallit
Nunaannut tikisittussan-
ngorpaa.
Tassaavoq Peter Schrø-
der, taannalu TV-kkut aal-
lakaatitassiani »Den gode,
den onde og den virk’li’
sjove«-mi, aamma »Mad-
sen & Co«-mi, ukiap an-
nersaani KNR-TV-mit
aallakaatinneqartumi ta-
kusareerparput.
Peter Schrøder talli-
manngornermi februarip
21-iani aamma arfinin-
ngornermi februarip 22-
iani Hotel Godthåb-imi
isiginnaartitsissaaq. »Pe-
ter Schrøder Show« isi-
ginnaartitsissutigissavaa,
isiginnaartitseqatigissa-
vaalu nulii Susanne Hein-
rich aamma Bodil Heister,
pattattartuullunilu qaner-
soriartartoq.
Peter Schrøder TV-mi
atorluarneqartarpoq. De-
cemberi tamakkerlugu
Danmarkimi TV-2-p iner-
simasunut ammartagaani,
»I den gamle trædemøl-
le«-mi Søs Egelind aam-
ma Kirsten Lehfeldt, aam-
mattaaq Kalaallit Nunaan-
ni isiginnaartitsisimasut
inuttaaqatigai.
Kiisalu »Madsen &
Co« isiginnaartartunit nu-
annarineqarluarpoq. Nu-
annarineqangaarmallu
Danmarks Radio aalajan-
gersimavoq aasamut im-
mikkoortut allat aqqaneq
rnarluk immiunneqassa-
sut. Taakkulu qilanaarile-
reersinnaavagut.
Tamannali pitinnagu
billetimik inniminniipal-
lassinnaaguit isiginnaartit-
sisartoq nuannarineqarlu-
artoq Hotel Godthåbrimut
isiginnaariarsinnaavat.
»Det er fandme'
uhyggeligt, du«!!
Den danske skuespiller og
komiker Peter Schrøder
optræder på Hotel Godthåb i
Nuuk i februar
NUUK(JJ) - Hotel Godt-
håb har gjort et scoop. Det
er nemlig lykkedes dem at
hente en af Danmarks
morsommeste skuespiller
til Grønland.
Det er Peter Schrøder,
som vi kender fra TV-
serien »Den gode, den
onde og den virk’li’ sjo-
ve«, samt »Madsen &
Co«, som blev sendt i
KNR-TV i det meste af
efteråret.
Peter Schrøder optræder
på Hotel Godthåb fredag
den 21. februar og lørdag
den 22. februar. Han vil
optræde med et »Peter
Schrøder Show«, og med
på scenen har han sin kone
Susanne Heinrich, samt
Bodil Heister, der er pia-
nist og harmonikaspiller.
Peter Schrøder er meget
benyttet på TV. I hele de-
cember kunne man på
TV-2 i Danmark se ham i
de voksnes julekalender
»I den gamle trædemøl-
le«, hvor han spillede
sammen med Søs Egelind
og Kirsten Lehfeldt, der
også har optrådt i Grøn-
land.
1 øvrigt blev »Madsen
& Co« en kæmpe seersuc-
ces. Så stor, at Danmarks
Radio har besluttet, at der
til sommer skal optages
12 nye afsnit. Så har vi det
at glæde os til.
Men inden da - kan du
altså nå at opleve den
populære skuespiller på
Hotel Godthåb, hvis du er
hurtigt nok til at sikre dig
en billet.