Atuagagdliutit - 18.02.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 13 • 1997
a^apyc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
- Peqqinnissaqarfik namminersomemllutik oqartussat suliassaqarfigaat, kom-
munilli peqataajumanatik aperiinnarsinnaanngillat:»Tamakku naalakkersuisut
iluarsisariaqarpaat«, Marianne Jensen oqarpoq. Suliassaqarfiit ilaat ima
ilungersunartigaat kommunit peqataanissaat pisariaqarluni, kommunimmi
inissiaqameq, meeqqeriviit aapparisallu suliffissaat iluarsiijfigisinnaavaat.
- Sundhedsvæsenet er en opgave for hjemmestyret, men kommunerne kan
ikke læne sig tilbage og sige:»Alt det må landsstyret klare«, siger Marian-
ne Jensen. Nogle områder er så komplekse, at de krævet et kommunalt
engagement, fordi kommunen også har en nøgle til boliger, daginstitutione
og ægtefællernes job.
Det er et spørgsmål om troværdighed
- Hvad vil vi i virkeligheden med vore tilkaldte, spørger landsstyremedlem Marianne Jensen
Flere vil til Grønland
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlemmet for sundhed
Marianne Jensen og lede-
ren af personaleafdelingen i
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning Aase
Nygaard er i denne uge i
Danmark for at gøde jorden
for en større interesse for de
ledige stillinger i det grøn-
landske sundhedsvæsen.
For at forbedre rekrutte-
ringen til Grønland har
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning etable-
ret et netværk af læger i
Danmark, blandt andet læ-
ger der tidligere har arbej-
det i Grønland. Dette net-
værk skal være med til at
styrke interessen for det
grønlandske samfund i
almindelighed og sundhed-
svæsen i særdeleshed
blandt lægerne i Danmark.
I dag, tirsdag, skal Mari-
anne Jensen og Aase Ny-
gaard mødes med medlem-
mer af netværket i Køben-
havn og på torsdag i Aarhus.
I dag skal Marianne Jensen
og Aase Nygaard også mø-
des med formanden for Den
almindelige danske Læge-
forening for at styrke inter-
essen for Grønland.
- Netværket blev i et sam-
arbejde med Lægekredsfor-
eningen i Grønland etable-
ret sidste sommer, men vi
kan allerede fornemme en
øget interesse for sundheds-
væsenet i Grønland, siger
Marianne Jensen til AG.
- Vi har netop besat stil-
lingen som chefdistrikts-
læge i Qaanaaq, hvor der
var 12 ansøgninger. Det må
vist være rekord for en
lægestilling i Aavanersuaq.
- Samtidig får vi flere og
flere henvendelser om læn-
gere og længere vikariater,
men sandelig også flere hen-
vendelser om fastansættel-
ser. Jeg håber naturligvis, at
denne tendens kan fortsætte.
- Selv om vi fortsat mang-
ler læger, er der altså tegn på
en bedring. Til gengæld
mangler vi mange sygeple-
jersker, tandlæger og jorde-
mødre. Derfor har vi et til-
svarende netværk under eta-
blering indenfor disse områ-
der, siger Marianne Jensen.
Desuden er indsatsen for
at tiltrække sundhedsperso-
nale til Grønland også ud-
videt til blandt andet Island
og Færøerne.
Afdelingsleder Aase Ny-
gaard har fredag den 14.
februar udarbejdet en opgø-
relse over antallet af nome-
rede og ubesatte stillinger
indenfor de enkelte fag-
grupper i sundhedsvæsenet
i hele Grønland.
Indenfor lægerne er der er
nomeret 78 1/2 stillinger,
hvoraf de 6 1/2 stillinger er
ubesatte.
Indenfor sygeplejersker er
der nomeret 241 1/2 stillin-
ger, hvoraf 55 1/2 stillinger er
ubesatte.
Indenfor sundhedsmed-
hjælpere er der normeret 233
stillinger, hvoraf 39 stillinger
er ubesatte.
Indenfor tandlæger er der
nomeret 29 1/2 stillinger,
hvoraf de fire stillinger er
ubesatte.
Indenfor jordemødre er der
normeret 17 stillinger, hvoraf
de 10 stillinger er ubesatte.
Af opgørelsen fremgår
ikke, hvor mange af stillin-
gerne, der er besat af fastansat
personale, og hvor mange,
der er besat af vikarer.
NUUK(KK) - Jeg har absolut
ikke til hensigt at tage Nuuks
befolkning som gidsel i et
sundhedspolitisk spil om-
kring lægeboliger. Til gen-
gæld ønsker jeg at virke tro-
værdig, når jeg i denne uge i
København og Århus møder
læger, som er interesseret i at
arbejde i Grønland.
Det siger landsstyremed-
lemmet for sundhed Marian-
ne Jensen, Siumut, til AG
som en kommentar til kom-
munalbestyrelsen i Nuuk,
som i sidste uge afviste et for-
slag om at lade sundhedsper-
sonalet på Lægeklinikken og
Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk springe de lange vente-
lister til boliger, daginstitutio-
ner og arbejde over.
- Sundhedspersonale, der
søger til Grønland, har foru-
den de rent faglige og løn-
mæssige spørgsmål ofte en
række spørgsmål af mere
praktisk karakter, siger Mari-
anne Jensen.
- Det er en stor beslutning at
rykke teltpælene op og flytte
til Grønland, og der melder sig
helt naturligt spørgsmål som
»Hvor skal vi bo?«, »Hvad
kan vi lave i fritiden?«, »Hvad
med vore børn?«, »Hvad med
ægtefællens job?«.
- Det er fornuftige spørgs-
mål, som vi imidlertid har
meget svært ved at svare helt
konkret på.
En afklaring
- Jeg ved udmærket godt, at
der er mangel på boliger,
daginstitutioner og arbejde i
Grønland, men som den
ansvarlige politiker for Grøn-
lands sundhedsvæsen er det
min fornemste opgave at ska-
be rammerne for et velfunge-
rende sundhedsvæsen med et
dygtigt og engageret persona-
le, siger Marianne Jensen.
- Jeg har ansvaret for sund-
hedsvæsenets drift, mens bo-
liger, daginstitutioner og æg-
tefællernes job ligger udenfor
min kompetence. Derfor et
mit brev til samtlige kommu-
ner, hvor jeg stiller tre spørgs-
mål omkring en kommunal
vilje til at være med til løsnin-
gen af problemerne omkring
boliger, daginstitutioner og
ægtefællernes job, bestemt
ikke et forsøg på afpresning.
Brevet er derimod et venligt
forsøg på en afklaring af de
samlede ressourcer, som
sundhedsvæsenet har til rå-
dighed.
- Uanset om kommunernes
svar er positivt eller negativt,
vil det hjælpe mig med at give
et klart svar på de praktiske
spørgsmål, som det kommen-
de sundhedspersonale i Grøn-
land stiller os forud for ansæt-
telsen, siger Marianne Jensen.
Forskelsbehandling
Svarene fra kommunerne på
Marianne Jensens brev er
præget af, at ventelisterne til
boliger og daginstitutioner
samt ægtefællers muligheder
for at få et arbejde er meget
forskellig fra kommune til
kommune.
AG: - Kan det så ikke ende
med, at kommuner med korte
ventelister får en bedre sund-
hedsbetjening end kommuner
med lange ventelister?
Marianne Jensen: - Min op-
gave er at skabe så gode og så
lige vilkår for hele den grøn-
landske befolkning som mu-
ligt. Imidlertid er virkelighe-
den nu engang indrettet så-
dan, at folk helst vil flytte til
et sted, hvor de føler sig vir-
kelig velkommen og får en
ordentlig behandling. Det
gælder også sundhedsperso-
nalet.
AG: - Tager Du ikke be-
folkningen som gidsel, når du
kræver boliger, daginstitutio-
ner og ægtefællers job af
kommunerne?
Marianne Jensen: - Nej, så-
dan vil jeg ikke udlægge bre-
vet. Jeg føler helt bestemt, at
de overordnede problemer
med at skabe et velfungeren-
de sundhedsvæsen i Grønland
ikke kun er landsstyrets
ansvar, men også kræver et
kommunalt medansvar.
Dialog med
kommunerne
AG: - Tørrer du ikke bare
dine problemer af på kommu-
nerne?
Marianne Jensen: - Sund-
hedsvæsenet er en opgave for
hjemmestyret, men kommu-
nerne kan ikke læne sig tilba-
ge og sige:»Alt det må lands-
styret klare«. Nogle områder
er så komplekse, at de også
kræver et kommunalt engage-
ment, fordi kommunen også
har en nøgle til boliger, dagin-
stitutioner og ægtefællernes
job.
- Det er med respekt for det
kommunale selvstyre, at jeg
spørger om kommunernes
holdning til disse personale-
problemer i sundhedsvæse-
net. Vi må imidlertid alle
trække på samme hammel,
hvis vi skal have ansat et godt
og veluddannet sundhedsper-
sonale i Grønland.
- Derfor ønsker jeg en dia-
log med kommunerne, med
fagorganisationeme og med
alle andre, som kan gøre en
indsats for at styrke sund-
hedsindsatsen i Grønland så
hurtigt og så godt som muligt.
Falske forhåbninger
AG: - Vil et negativt svar fra
kommunen så netop ikke bety-
de en ringere sundhedsservi-
ce i lokalsamfundet?
Marianne Jensen: - Nej, vi
bestræber os på at give hele
befolkningen en god sund-
hedsservice. På den anden
side er det vigtigt for mig, at
vi ikke skaber nogle falske
forhåbninger hos det kom-
mende sundhedspersonale.
- Vi var i sommers udsat for
en meget kedelig episode,
hvor en lægefamilie var rejst
fra Danmark til Grønland,
men skuffede rejste hjem
igen, fordi deres forventnin-
ger til boligområdet ikke blev
indfriet.
- På længere sigt kan Grøn-
land komme til at virke utro-
værdig, hvis folk, som vi har
brug for, rejser skuffede hjem
igen. Derfor er det vigtigt at
melde ud, hvilke tilbud der er
i de enkelte sundhedsdistrik-
ter.
- Ansøgere har krav på et
ærligt svar på deres spørgs-
mål omkring boliger, dagin-
stitutioner og ægtefællers mu-
lighed for at få et arbejde.
Svarene fra kommunerne be-
tyder, at jeg ikke foregøgler
ansøgere nogle muligheder,
som slet ikke er til stede. Det
er nemlig værre end at give et
ærligt svar på kommunens
holdning til disse problemer.
- Men uanset kommuner-
nes svar vil det fortsat være
min opgave at sørge for, at
kommunerne får det tilstræk-
kelige personale til at opret-
holde et godt sundhedsvæsen.
Lad os få en debat
AG: - Kan andre faggrupper
ikke med samme ret sige, at
deres arbejde er et samfunds-
nyttigt arbejde?
Marianne Jensen: - Jo, be-
stemt. Derfor pålægger jeg
heller ikke kommunerne at
løse mine opgaver, men spør-
ger blot om deres holdning til
disse konkrete problemer.
AG: - Hvad så med de
grupper, der ikke har den
samme politiske opbakning
som sundhedspersonalet?
Marianne Jensen: - Selvføl-
gelig skal vi bevare et lig-
hedsprincip i det grønlandske
samfund, men vi skal i sam-
me forbindelse også have af-
klaret vor generelle holdning
til den tilkaldte arbejdskraft i
Grønland.
- Vi har et åbenlyst behov
for tilkaldt personale indenfor
en række områder, men det
virker selvmodsigende, at vi i
en årrække endnu har brug for
at tilkalde nogle specielle fag-
grupper, men samtidig får
dem til at føle sig uvelkomne
i Grønland.
- Jeg har tidligere, uden
held, efterlyst denne debat om
vor holdning til de tilkaldte.
Jeg vil i forbindelse med
rekrutteringsproblememe in-
denfor sundhedspersonalet
godt efterlyse debatten endnu
en gang, siger Marianne Jen-
sen.
INI qimassavaa
SISIMIUTfarl-.) - Sisimiuni A/S Inissiaatileqatigiif-
fik INI naatsumik nalunaaruteqarpoq ingerlatseqati-
giiffiup direktøria Danny Andersen nammineq kis-
saateqarluni ukioq manna aprilip naanerani atorfim-
minit soraassasoq.
Danny Andersen Nunarput qimassavaa ilaquttani
ilagalugit Danmarkimut nuussalluni.
Direktøritut soraalersoq inissiaatileqatigiiffimmi
taamatut atorfeqarpoq 1. januar 1994 aallamerfigalu-
gu, siulersuisut siulittaasut Ruth Heilntann paasissu-
tissiivoq.
Forlader INI
SISIMIUTfarl-.) - I en kort meddelelse fra Sisimiut,
meddeler A/S boligselskabet INI, at selskabets direk-
tør Danny Andersen efter eget ønske forlader sin stil-
ling med udgangen af april i år.
Danny Andersen forlader landet for at rejse tilbage
til Danmark med sin familie.
Den nu snart forhenværende direktør har haft titlen
i boligselskabet siden 1. januar 1994, oplyser besty-
relsesformand Ruth Heilmann.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV