Atuagagdliutit - 18.02.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 13 • 1997
Suut suliarissavaat
QEQERTARSUAQ(ark) -
lliveqarfinni immikkut a-
peqqutaajuarunarpoq, kik-
kummi suut akiliissavaat?
Kultureqarnermut, Ilin-
niartitaanermut Ilageeqar-
nermullu pisortaqarfiup
Qeqertarsuup Kommuniata
iliveqarfiup ingerlannera-
nut aserfallatsaalineranullu
suliaqamissat pillugit apeq-
qutaa akisimavaa.
Kom mun al bestyre Ise
qinnuigineqarpoq isum-
meqqullugu kommuni as-
saanemut qanoq ingerlatiti-
gisinnaanersoq kiisalu a-
tortuusivimmik nutaamik
illuaraliortitsisinnaanersut.
Kommunalbestyrelse iki-
uukkusulluni kajumippoq;
paaserusunneqarporli suut
aalajangersimasut ikiorsii-
nissamut pisariaqartinneqar-
nersut, taamaattumik kom-
muni palaseqarfimmut iller-
fissarsiutileqatigiinnullu al-
lappoq tusanriiaalluni sunik
kissaateqarnersut. Taakkuli
suli akissuteqanngillat.
Hvad skal der laves
QEQERTARSUAQ(ark) -
De evige spørgsmål er
måske særligt aktuelle på
kirkegården, for hvem skal
betale hvad?
I hvert fald har direktora-
tet for Kultur, Uddannelse
og Kirke, svaret på en hen-
vendelse om, hvad der kan
betales af Qeqertarsuup
Kommunia, når der skal
udføres arbejde på kirke-
gården i form af drift og
vedligeholdelse.
Indstillingen til kommu-
nalbestyrelsen lød på, at
den skulle tage stilling til, i
hvilket omfang kommunen
kan indgå i gravearbejdet
og eventuelt bygge et nyt
skur til opbevaring af red-
skaber.
Der var en positiv stem-
ning i kommunalbestyrel-
sen til at hjælpe; men man
vil gerne vide, hvilken
hjælp der komkret er brug
for, derfor har kommunen
skrevet til præstegæld og
ligkisteforeningen for at
høre, hvad de har af ønsker.
Herfra er der endnu ikke
kommet svar.
Ilungersuutit
kinguneqatsiarput
NUUK(arl-.) - Politiit aki-
liisitsiniartartutut ingerlat-
tagai malunnartumik amer-
leriarsimapput. Ukiumoor-
tumik 1996-imut nalunaa-
rusiornermi nalunaarutigi-
neqarpoq akiliisitsiniarner-
ni 4968-ini peqataasimap-
put, ukiumi siuliani 3322-
ullutik.
1996-imili kinguneqarpal-
laarsimanngillat. 1996-imi
akiliisitsiniamemi 2.632.793
kroner akiliutigitinneqarsi-
mapput, ukiulli siuliani akii-
tsulinnit 3.787.227 kronit
pissarsiarineqarsimapput.
Pineqaatissinneqarlutilli
akiligassinneqartut kingua-
attoorsimaqaat. Pisortat si-
oma 7,2 millioner kroninik
akiitsoqarfigineqarput,
1995-imi 9,1 millioner kro-
niusimallutik, taakku suli
akilerneqarsimanngitsut,
1994-imernisallu eqqaasin-
naavagut 11 millioner kro-
niusimasut. Siorna pine-
qaatississutigalugit akili-
gassiissutigineqarput 2,2
millioner kroner, 1995-imi
3,6 millioner kroniullutik.
GRØNLANDSPOSTEN
Nuuk vil biyde med INI
- Nærdemokratiet er gået fløjten, siger en enig kommunalbestyrelse
NUUK(KK) - Kommunalbe-
styrelsen i Nuuk er slet ikke
imponeret over det arbejde,
som A/S Boligselskabet INI
har præsteret i sine to første
leveår.
På kommunalbestyrelsens
møde mandag den 10. februar
var INI til eksamen, - og dum-
pede. Kommunalbestyrelsen
vil derfor have administrati-
onsaftalen mellem INI og
Nuup Kommunea revurderet.
Aftalen mellem INI og
Nuup Kommunea gælder fra
den 1. januar 1995 og løber,
indtil en af de to parter opsi-
ger aftalen med udgangen af
et kalenderår.
Opsigelsesvarslet er for
begge parter to år, men hvis
særligt tvingende omstændig-
heder gør det nødvendigt, kan
aftalen dog opsiges med et års
varsel til udgangen af et
kalenderår.
Grundlaget for kommunal-
bestyrelsens debat var en
redegørelse fra Økonomisk
Forvaltning om de to første år
med INI.
Kritikken er mangesidigt,
men omfatter først og frem-
mest driften af selve udlej-
ningsboligerne, af kommu-
nens egne personaleboliger,
af boligerne til sociale formål,
af boligsikring og boligbørne-
tilskud, af mellemregninger
og ikke mindst af styringen af
nybyggeriet.
Og så er der vist ikke man-
ge andre opgaver tilbage...
Ingen regnskaber
Nuup Kommuneas boligkon-
tor, boligteknik og en række
konkrete stillinger blev ned-
lagt i forbindelse med etable-
ringen af A/S Boligselskabet
INI den 1. januar 1995.
Kommunen havde desuden
forventninger om besparelser
i den øvrige del af den kom-
munale administration.
Disse forventede besparel-
ser er ikke opnået, vurderer
Økonomisk Forvaltning tørt.
Ifølge aftalen mellem Nuuk
og INI skal kommunen årligt
modtage regnskaber fra INI,
så kommunen kan kontrolle-
re, hvordan de mange millio-
ner på boligområdet bliver
anvendt.
Desuden skal en gennem-
gang af INIs regnskab sikre,
at der ikke sker en sammen-
blanding af økonomien i
kommunens boliger og øko-
nomien i de øvrige boliger,
administreret af INI.
Nuup Kommunea har end-
nu ikke modtaget dette mate-
riale, hverken for 1995 eller
1996. Kommunen har altså
ikke en kinamands chance for
at se INI i kortene.
Der er løbende en række
økonomiske mellemværender
mellem INI og kommunen.
Det er Økonomisk Forvalt-
nings vurdering, at der på
grund af uigennemsigtige og
uhensigtsmæssige forret-
ningsgange bliver spildt man-
ge ressourcer, såvel i INI som
i kommunen.
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit Partiiat: - Dobbelt-
administrationen, som præ-
ger det grønlandske samfund,
koster os altfor mange penge.
Lad os i stedet forenkle tinge-
ne, og gøre det selv. Den
kommunale administration
kan sagtens selv klare at udle-
je boligerne i Nuuk.
Stift system
Situationen omkring Nuup
Kommuneas personaleboli-
ger er i dag værre end nogen-
sinde, og de kommunalt an-
sattes ventetid på en persona-
lebolig er øget i takt med det
generelt stigende pres på boli-
ger i Nuuk.
Det har heller ildce hjulpet
på kommunens situation, at
INI har slået kommunens pul-
je af personaleboliger sam-
men med tilsvarende puljer
for andre arbejdspladser.
Nuup Kommunea oplever
alt i alt en klar forringelse på
grund af INI’s ufleksible ad-
ministration af boligudlejnin-
gen, konstaterer Økonomisk
Forvaltning.
Nuup Kommunea råder og-
så over en række boliger til
boligsociale formål, altså til
folk, der akut står og mangler
tag over hovedet.
Administrationen af denne
ordning er ressourcekræven-
de, og der skal ansættes to nye
medarbejdere i Nuup Kom-
muneas socialforvaltning til
at udføre dette arbejde.
Kista Lynge Høegh, Inuit
Ataqatigiit: - INI kører bo-
ligudlejningen ud fra rene
forretningsmæssige princip-
per. Det betyder, at en række
beboere ufrivilligt er kommet
i vanskeligheder, og vi kan
ikke stiltiende se på, at folk
bliver smidt på gaden. Kom-
munen kender til gengæld
sine borgere og kan deifor
også tage de nødvendige so-
ciale hensyn. Derfor skal bo-
ligudlejningen tilbage til
kommunen.
Helt uholdbart
Omkring boligsikring og bo-
ligbørnetilskud ser det heller
ikke for godt ud med INI.
Der har på disse områder
været en række ændringer af
forretningsgangen, fordi INI
har indført nye systemer. Ar-
bejdsdelingen mellem INI og
kommunen er ikke den bed-
ste, og der er konstateret en
række fejl.
Omkring boligbørnetilskud
er situationen helt uholdbart,
siger Økonomisk Forvalt-
ning, der i den seneste revisi-
onsrapport får ret i sin stærke
kritik af INI.
Problemet medfører, at le-
jerne ikke i tilstrækkelig grad
kan garanteres korrekte be-
regninger af disse ydelser.
Boligsikring og boligbør-
netilskud bliver fortsat admi-
nistreret af kommunen. Disse
ydelser indgår i beregningen
af nettohuslejen, og derfor er
der etableret et samarbejde
omkring udveksling af oplys-
ninger mellem kommunen og
INI.
Problemet er blot, at der er
blevet etableret nogle forret-
ningsgange, som simpelthen
umuliggør en ordentlig sty-
ring. Der sker hyppige fejl, og
det er reelt umuligt at afstem-
me og styre ordningerne med
boligsikring og boligbørnetil-
skud.
Aggooraq Lynge, Atas-
sut: - Vi kan bestemt ikke
være tilfredse med de erfarin-
ger, som Nuup Kommunea
har høstet i de to første år
med INI. Nærdemokratiet er
gået fløjten, men vi har kræf-
ter til at styre vor egen bolig-
masse.
Nej til fjernstyring
Betingelsen for at opnå til-
skud fra Grønlands Hjemme-
styre til nybyggeri er, at A/S
Boligselskabet INI bliver
antaget som byggeadmini-
strator.
Denne skarpe regel blev
indført efter indgåelsen af
samarbejdsaftalen mellem
Nup Kommunea og INI i slut-
ningen af 1994, og den er vir-
kelig faldet Nuup Kommunea
for brystet. Nuup Kommu-
neas Forvaltning for Teknik
og Miljø anbefaler, at kom-
munen tager kontakt med
hjemmestyret for at få ændret
denne bestemmelse, så kom-
munen selv kan fungere som
byggeadministrator.
Kommunen oplever såle-
des INI’s måde at løse opga-
ver på, specielt de tunge kom-
munikationskanaler, som en
hindring for en dialog med de
projekterende firmaer.
Frederik Holm, Siumut: -
Styringen af boligbyggeriet
skal foregå fra Nuuk og ikke
pr. fjernstyring fra Sisimiut.
Aallakaatitsi-
nerulerput
NUNA TAMAAT(ark) -
KNR radiomi naatsorsu-
eqqissaanerit kingulliit naa-
pertorlugit nalunaaquttap
akunnerini aallakaatitsisar-
nerit sivitsoriartorput. KNR
oqaluttuarpoq 1996-imi
akunnerit 5.035-t aallakaa-
titsisoqarsimasoq. Sivikin-
nerpaavoq 1995 akunnerit
4.979-it, akunnerni 1.547-
ni nipilersomermik aalla-
kaatitsisoqarluni, kalaalli-
sut 2.613, qallunaatut aku-
nenrit 819-it. Ukiuni qulik-
kaartuni makkunani KNR
aallakaatitsinerpaavoq
1991-imi, akunnerit 6002.
Taakkunannga kalaallisut
3.161-it, qallunaatut 1.182,
nipilersomerillu akunnerni
1.659-ini.
1996-imut nalunaaquttap
akunnerisa agguataarnerat
imaappoq: akunnerni
2.232-ni kalaallisut aalla-
kaatitat nutaat, katinnerisa
44,3 procentiat. Akunnerni
533-ni kalaallisut aallakaa-
titseqqittoqarpoq imaluuni-
it 10,6 procent. Qallunaatut
aallakaatitassiat nutaat 14,2
procentiupæput imaluun-
niit akunnerit 716-it, qallu-
naatut aallakaateqqitat a-
kunnerit 109, imaluunniit
2,2 procent. 1996-imi nipi-
lersomerit sivikillipput a-
kunnemut 1.445-nut, aalla-
kaatitsinerit katinnerisa
28,7 procenteralugu.
Sendetiden på
vej opad
HELE LANDET(ark) - 1
den seneste statistik over
antallet af sendetimer i
KNR radio kan der nu igen
konstateres en stigning.
KNR fortæller, at man i
1996 har sendt i 5.035
timer. Bunden blev fore-
løbig nået i 1995, hvor der
blev sendt i 4.979 timer for-
delt med 1.547 timers mu-
sikudsendelser, 2.613 timer
taleudsendelser på grøn-
landsk og 819 timers ud-
sendelse på dansk. Flest
udsendelsestimer nåede
KNR i dette årti i 1991,
hvor man nåede at sende
6002 timer ud til lytterne.
Heraf blev sendt 3.161 ti-
mer på grønlandsk, 1.182
timer på dansk, mens mu-
sikudsendelserne nåede op
på 1.659 timer.
Timefordelingen for
1996 ser sådan ud: 2.232
timer blev fyldt ud med nye
udsendelser på grønlandsk,
der svarer til 44,3 procent
af udsendelsesmængden.
Der blev sendt 533 timer
genudsendelser eller 10,6
procent på grønlandsk. Nye
danske produktioner dæk-
kede med 14,2 procent eller
716 timer, mens der blev
genbrugt 109 timer eller 2,2
procent på dansk. Endelig
faldt musikudsendelserne
til 1.445 timer i 1996, hvil-
ket svarer til 28,7 procent
af sendetiden.
Dronning Margrethep naalagaaffimmi qullcrsatut
nalliuttorsiorneranut atatillugu inatsisartut tunissu-
taat tnkutissinnaanngorparput. Tunissutigineqarpoq
qummuattaq marrarmik sanaaq, Den kongelige Porce-
lainsfabrik-imi overglasurmaler Ivan Weiss-ip, 50-inik
ukiullip, sanaava.
Tunissut inatsisartut siulittaasuata Knud Sørensen-ip
Amalienborgimi tunniuppaa, tassanilu assilitilluni.
Dronning arlaleriarluni saqqummersitsinernut lakuniaa-
sarsimavoq Ivan Weiss-ip saqqummersitseqataaffiini,
taamaattumik Knud Sørensen-ip iluatsippaa ilisima-
gamiuk tunissutertik dronning-ip iluarissagaa.
Så kan vi vise Landstingets gave til dronning Marg-
rethe i forbindelse med hendes regeringsjubilæum.
Gaven er en stentøjskrukke udført af overglasurmaler
Ivan Weiss, 50 år, fra Den Kongelige Porcelainsfabrik.
Gaven blev overrakt af landstingets formand, Knud
Sørensen, på Amalienborg, hvor vort billede er fotogra-
feret. Dronningen har ved flere lejligheder besøgt udstil-
linger, hvor Ivan Weiss har deltaget, så Knud Sørensen
var i den heldige situation, at han vidste, at den gave,
han kom med, ville falde i dronningens smag.