Atuagagdliutit - 18.02.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 13 • 1997
qp'Op'c/^/'cL É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Nunas Bankip siulersuisui
kattunnissamut akuersipput
Akileraartinnani 1996 anigorpaa 26,8 millioner kroninik sinneqartoorluni.
Taakkunannga 7,2 millioner akileraarutaassapput
(JB) - Naak 1996 inuiaqatigiit
aningaasarsiomerat pisoqarfi-
uallaanngikkaluartoq, Nuna
Bank-ip siulersuisuisa qul-
lersaasalu ukiumi angusat
naammagisimaarpaat.
Taarsigassarsiniartut ikili-
nerisigut taarsigassarsiarititat,
qularnaveeqqusiinerit kiisalu
akiitsorluni aningaasanik ti-
gusisinnaatitaasut ataatsimut
katillugit 115,6 millioner kro-
ninik ikilipput, 1995-imut na-
leqqiullugu 17 procentiullu-
tik. Grønlandsbanken-imisut,
ukiumoortumik naatsorsuu-
taat AG nr. 11-mi allaaseri-
sagut, agguaqatigiissillugu
suliffiutillit akiitsorlutik ani-
ngaasanik tigusisartut ikileri-
arput, tamatumunngalu iluti-
gitillugu taarsigassarsiat a-
kiitsullu suli ingerlaavartu-
millu utertinneqartuarput iki-
liartorlutillu.
Emiaatigut kiffartuussinik-
kullu akiliutigisartakkatigut
isertitat 1996-imi 60,6 millio-
ner kroniupput, Grønlands-
banken-imi 74,2 millioner
kroniullutik. 1995-imut na-
leqqiullugu ikileriaat 600.000
kroner ingasagisassaanngilaq,
Grønlandsbanken-imi ikileri-
aat 7 millioner kronit mis-
saannilluni.
Nuna Bankip 1996-imi ani-
ngaasartuutai katillugit 40,2
millioner kroninut ikilisinne-
qarsimapput, ikileriaat 1,2
millioner kroniulluni. Tama-
tumunnga peqqutaavoq ani-
ngaaseriviup aaqqissuunne-
qamera ingerlaavartumik na-
limmassameqarmat, aningaa-
sartuutillu sukangasumik a-
qunneqarlutik. Grønlands-
banken-ip aningaasartuutai 5
millioner kroninik amerleriar-
put, ilaatigut nutaamik ilisar-
naatitaameq kiisalu siuarsar-
niarluni nittarsaannermut su-
liniutit annertusineqarsimam-
mata.
Aalisarneq
isertitsiffiunerusoq
1996-imissaaq Nuna Bank
konto sullissinerit nalorni-
nartut annaasaqatftgisinnaa-
neri sillimaffiginiarlugit im-
mikkoortitat isertitsissutigisi-
mavaa. Isertinneqarput 3,5
millioner kroner, 1995-itut
amerlatigingajallutik, taamani
3,6 millioner kroner isertin-
neqarlutik.
Konto-p taassuma ajunaa-
rutaannginneranut peqqutaa-
voq, Nuna Bank-ip naliliinera
malillugu, pingaartumik aali-
samerup isertitsiffigineqame-
runera.
Nuna Bank-ip akileraan-
nginnermi sinneqartoorutigai
26,8 millioner kroner, ukiup
siulianut naleqqiullugu 3 mil-
lioningajannik ikinnerullutik.
Grønlandsbanken 36,9 milli-
oner kroninik sinneqartoor-
poq.
Ingerlatseqatigiiffittut Nuna
Bankip akileraarutigissavai
7,2 millionit, Grønlandsban-
ken-ip 11,5 millioniullutik.
Nuna Bankip piginneqati-
giissutitut aningaasaatigai ka-
tillugit 150 millioner kroner,
aktiatillit 1.100-Ilutik. Grøn-
landsbanken-ip piginneqati-
giissutitut aningaasaatigai ka-
tillugit 61,5 millioner kroner,
aprilimi generalforsamlinge-
qareerpat 121,5 millioner kro-
ninngortinniameqartut.
(JB) - Selvom 1996 blev et ar
med lav økonomisk aktivitet i
samfundet, så er bestyrelse og
direktion i Nuna Bank tilfred-
se med årets resultat.
Den afdæmpede udlånsef-
terspørgsel betød et fald i det
samlede udlån, garantier og
kredittilsagn på 115,6 millio-
ner kroner, svarende til 17
procent i forhold til 1995.
Som i Grønlandsbanken, hvis
årsregnskab blev omtalt i AG
nr. 11, har der været et lavere
gennemsnitligt træk på er-
hvervslivets kassekreditter,
og samtidig har der været en
fortsat og løbende indfrielse
og nedbringelse af såvel lån
som kreditter.
Netto rente- og gebyrind-
tægter udgjorde i 1996 60,6
millioner kroner mod Grøn-
landsbankens 74,2 millioner.
Utertillugit pisineq
Nuna Bankip namminerisa-
minik piginneqataassutai
9.375-iupput, imaluunniit a-
ningaaseriviup namminerisa-
mik aningaasaataasa katinne-
risa 6,3 procentiat. Tamatu-
mani eqqarsaatigineqassaaq
kattunnissaq eqqarsaatigine-
qarluni oqaloqatigiissutigine-
qamera aallamermat aktiati-
linnullu aningaaseriviup ne-
qeroorutigaa aktianik utertit-
silluni pisinissaq, 31. decem-
ber 1996-imut killilemeqartoq.
1996-imi emiaakilligaluttu-
innameq peqqutigalugu pap-
pilissat nalillit obligationit
aktiallu ilorraap tungaanut
ingerlasimapput pappiliisanik
nalilinnik niuemiartarfimmi
fondsbørsen-imi pappilissat
nalillit naleqaleriartuinname-
rannik kinguneqartoq. Ukiuni
kingullemi aningaasanik na-
lilinnik niuemerup ineriartor-
nera peqqutigalugu, kiisalu
erniaat qaffakkiartoriarsin-
Det var en beskeden tilbage-
gang i forhold til 1995 på
600.000 kroner mod Grøn-
landsbankens tilbagegang på
næsten 7 millioner kroner.
Nuna Banks' samlede om-
kostninger blev i 1996 ned-
bragt til 40,2 millioner kro-
ner, en reduktion på 1,2 milli-
oner kroner. Det er resultatet
af en fortsat tilpasning af ban-
kens organisation kombineret
med en stram omkostnings-
styring. Grønlandsbankens
omkostninger steg med 5 mil-
lioner kroner blandt andet på
grund af et nyt logo og en
større markedsføringskam-
pagne.
Bedre indtjening i fiskeriet
Også i 1996 har Nuna Bank
kunnet score en indtægt på
kontoen hensættelser til imø-
degåelse af tab på svage
engagementer. Beløbet er på
3,5 millioner kroner og svarer
stort set til niveauet fra 1995,
hvor der blev indtægtsført 3,6
millioner kroner.
Når denne konto ikke er
særligt belastet, skyldes det
efter Nuna Banks vurdering
primært en bedre indtjenings-
5 evne i fiskeriet,
g Nuna Banks positive resul-
3 tat før skat blev 26,8 millioner
“ kroner, en nedgang på små 3
millioner i forhold til året før.
Grønlandsbanken havde 36,9
millioner kroner i overskud.
Selskabsskatten for 1996 er
naanerat aarleqqutigalugu, a-
ningaaserivik 1996-imi pap-
pilissanik nalilinnik niuemer-
mik periutsini mianersortu-
mik ingerlatiinnarsimavaa.
Tamanna peqqutaalluni a-
ningaaserivik pappilissat na-
lillit nalinginik nalimmassaa-
nerni iluanaarutit katillugit
2,1 millioner kronit pissarsi-
arai, 1995-imi 6,7 millioner
kroniusimallutik. 1996-ip
naanerani pappilissat nalillit
katillugit uninngasuutaapput
240 millioner kroner, tassa
nalingisa pappiaqqani allassi-
maneri naapertorlugit.
Aningaasartuutit isertitallu
nalimmassamerini Nuna Bank-
ip ukiup naanerani angusarai
1,28 milliarder kroner, Grøn-
landsbanken-imi 1,8 milliar-
der kroniullutik. Aningaaseri-
vinni marluusuni kiffartuussat
aningaasat uninngasuutitaat
Nuna Bankimi 1,05 milliarder
kroner, Grønlansbankenimilu
1,3 milliarder kroner.
7,2 millioner for Nuna Bank
og 11,5 millioner for Grøn-
landsbanken.
Nuna Banks samlede aktie-
kapital udgør 150 millioner
kroner fordelt på 1.100 aktio-
nærer. Grønlandsbankens ak-
tiekapital er 61,5 millioner
kroner og søges udvidet til
121,5 millioner kroner efter
generalforsamlingen til april.
Tilbagekøb
Nuna Bank’s egen behold-
ning af egne aktier udgør
9.375 stk. eller 6,3 procent af
bankens samlede egenkapital.
Dette skal ses i forlængelse af
de indledte fusionsdrøftelser
og det tilbagekøbstilbud, som
banken i den forbindelse gav
sine aktionærer frem til 31.
december 1996.
På grund af den fortsat fal-
dende rente i 1996 har såvel
obligationer som aktier haft
en positiv udvikling på fonds-
børsen med kursstigninger til
følge. Med baggrund i udvik-
lingen på fondsmarkedet de
"senere år og den fortsatte risi-
ko for stigende rente, har ban-
ken i 1996 opretholdt sin for-
sigtige fondspolitik.
Det er på denne baggrund,
at banken har fået en samlet
positiv kursregulering på 2,1
millioner kroner mod 6,7 mil-
lioner kroner i 1995. Den sam-
lede fondsbeholdning udgjor-
de ved årets udgang 1996
nominelt 240 millioner kroner.
Nuna Bankip namminerisa-
minik aningaasaatigisai 1995-
imi 183 millioner kroniusut
1996-imi amerleriarsimapput
201,3 millioner kroninngorlu-
tik. Namminerisamik ani-
ngaasaatit agguataagaapput,
150 millionit piginneqataas-
sutitut aningaasaatigalugit,
sillimmatigalugit immikkoor-
titat 51,3 millioniullutik.
Kattunneq
Sapaatit akunneranni kingul-
lermi Nuna Bankimi siuler-
suisut ataatsimiinnerminni a-
ningaaseriviit marluk Nuna
Bankip aamma Grønlands-
bankenip kattunnissaannut si-
unnersuut akuersaarpaat, Nu-
natsinni aningaaserivissuaq
ataasiinnanngorluni. Kattute-
qatigiinneq ukioq manna 1.
januar atuutilerpoq, piviusu-
milli kattutivinnissaq piffis-
saq sivisulaartoq atorlugu ilu-
arsiartuaassaaq.
Kattuteqatigiinnissaq Grøn-
landsbanken-ip siulersuisuisa
4. februar ataatsimiinnerminni
akueraat, maannalu utaqqine-
qaannalerpoq aningaaseriviit
ukioq manna aprilimi general-
forsamlingertitsigunik siun-
nersuutip akuerineqamissaa.
Ukiup naanerani Nuna
Bank piffissaq tamaat sulisut
59-it sulisorai, 1995-itut a-
merlatigalutik. Aningaasarsi-
at 1996-imi katillugit 20,3
millioner kroniusimapput.
Nuna Banks balance ud-
gjorde ved årets udgang 1,28
milliarder kroner mod Grøn-
landsbankens 1,8 milliarder.
Det samlede indlån i de to
banker er fordelt med 1,05
milliarder kroner til Nuna
Bank og 1,3 milliarder i
Grønlandsbanken.
Nuna Banks egenkapital
steg fra 183 millioner kroner i
1995 til 201,3 millioner sidste
år. Egenkapitalen er fordelt
med 150 millioner i aktieka-
pital og 51,3 millioner i reser-
ver.
Fusionen
På et bestyrelsesmøde i Nuna
Bank i sidste uge tilsluttede
bestyrelsen sig forslaget om
at fusionere de to banker
Nuna Bank og Grønlandsban-
ken til én grønlandsk stor-
bank. Fusionen får virkning
fra 1. januar i år, men selve
den praktiske sammenlæg-
ning kommer til at strække
sig over en rum tid.
Grønlandsbankens bestyrel-
se tilsluttede sig fusionen på et
møde 4. februar, og nu venter
man blot på, at forslaget bliver
vedtaget på bankernes gene-
ralforsamling i april i år.
Ved årets udgang beskæfti-
gede Nuna Bank 59 heltids-
ansatte medarbejdere, hvilket
er uændret i forhold til 1995.
Lønningerne har samlet ud-
gjort 20,3 millioner kroner for
1996.
Nuna Bank 1996-imi sulisuminik 20 millioner kroninik
akissarsisitsivoq
Der er udbetalt godt 20 millioner kroner i lønninger i Nuna
Bank i 1996
Nunas Banks bestyrelse
er med på bank-fusionen
Gik ud af 1996 med et overskud før skat på 26,8 millioner kroner.
Heraf snupper skattevæsenet 7,2 millioner
Akiliisitsiniartartoq:
inatsisit malippagut
QEQERTARSUAQ(arl-.) -
Pigisanik sallunaveeqquti-
tut tigusisanemut malittari-
sassat suleriaatsillu malip-
pagut, Qeqertarsuup Kom-
muniani akiliisitsiniartartoq
Gerhardt Jakobsen oqar-
poq. Oqaaseqaateqarner-
mul peqqutaavoq pigisanik
arsaarinnissuteqartarneq
isornartorsiorneqarsimam-
mat. Inatsisinik unioqqu-
titsineruvoq, soorlu feriar-
nersiutinik ilanngaasarneq
unioqqutitsinerusoq.
Isumaginninnermut ilu-
arsartuussinermi ataatsimii-
titaliarsuup ataatsimiinne-
rani paasissutissat saqqum-
miunneqarput, tamannalu
kommunalbestyrelsip uki-
oq manna ataatsimiinnerani
oqaluuserineqarpoq, akilii-
sitsiniartartoq nassuiaate-
qartinneqarluni.
Inuit pigisaminnik ar-
saameqarsimallutik upper-
narsarsinnaagunikku saq-
qummiutiinnariarlik.
Inunnut tapiissuteqartar-
neq tassaavoq ataasiaannar-
luni aningaasanik tunnius-
sineq, soorlu inuit immik-
kut ikiortariallit, tamannalu
allanngortinneqarsinnaan-
ngilaq.
Se lige de
gamle først
QEQERTARSUAQ(arl-.) -
Det er endda noget siden, at
Qeqertarsuup Kommunia
indsendte en række ved-
tægter omhandlende kørsel
med snescootere inden for
by- og bygdezonen til god-
kendelse i direktoratet for
Fangst, Fiskeri og Land-
brug, og her ligger de nok
endnu. I hvert fald har man
intet hørt i kommunen om
en godkendelse. Til gen-
gæld har kommunen nu
fået en henvendelse fra
direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning om
Landstingets seneste
ændringsforslag til mil-
jøforordningen. Direktora-
tet vil gerne have en udta-
lelse om konsekvenserne
ved det seneste ændrings-
forslag, der også drejer sig
om snescooterkørsel.
Nu vil Qeqertarsuup
kommunia imidlertid gerne
først høre. hvad direktoratet
for Fangst, Fiskeri og
Landbrug synes om det,
man har fremsendt, før man
begynder at tage stilling til
rettelser.
Hvis man ikke kan få
godkendt det materiale, der
er fremsendt, skal sagen ud
til høring hos brugerne i
kommunen.
Abeisen vandt
QEQERTARSUAQ(ark) -
Der måtte en afstemning i
kommunalbestyrelsen til
for at finde ud af, hvem der
skal efterfølge Ove Ber-
thelsen som nyt medlem af
bestyrelsen for museet i
kommunen.
De to kandidater var
Hans Abeisen, AP, og Hen-
drik Andersen, S. Først-
nævnte fik fire stemmer,
foruden sin egen, Hansinn-
guaq Lindenhann, Augusta
Salling og Peter Willes,
mens sidstnævnte foruden
sin egen slemme fik støtte
af Jens Johan Broberg og
Knud Danielsen.