Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.02.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 18.02.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 13 • 1997 qp'Op'c/^/'cL É/É GRØNLANDSPOSTEN Nunas Bankip siulersuisui kattunnissamut akuersipput Akileraartinnani 1996 anigorpaa 26,8 millioner kroninik sinneqartoorluni. Taakkunannga 7,2 millioner akileraarutaassapput (JB) - Naak 1996 inuiaqatigiit aningaasarsiomerat pisoqarfi- uallaanngikkaluartoq, Nuna Bank-ip siulersuisuisa qul- lersaasalu ukiumi angusat naammagisimaarpaat. Taarsigassarsiniartut ikili- nerisigut taarsigassarsiarititat, qularnaveeqqusiinerit kiisalu akiitsorluni aningaasanik ti- gusisinnaatitaasut ataatsimut katillugit 115,6 millioner kro- ninik ikilipput, 1995-imut na- leqqiullugu 17 procentiullu- tik. Grønlandsbanken-imisut, ukiumoortumik naatsorsuu- taat AG nr. 11-mi allaaseri- sagut, agguaqatigiissillugu suliffiutillit akiitsorlutik ani- ngaasanik tigusisartut ikileri- arput, tamatumunngalu iluti- gitillugu taarsigassarsiat a- kiitsullu suli ingerlaavartu- millu utertinneqartuarput iki- liartorlutillu. Emiaatigut kiffartuussinik- kullu akiliutigisartakkatigut isertitat 1996-imi 60,6 millio- ner kroniupput, Grønlands- banken-imi 74,2 millioner kroniullutik. 1995-imut na- leqqiullugu ikileriaat 600.000 kroner ingasagisassaanngilaq, Grønlandsbanken-imi ikileri- aat 7 millioner kronit mis- saannilluni. Nuna Bankip 1996-imi ani- ngaasartuutai katillugit 40,2 millioner kroninut ikilisinne- qarsimapput, ikileriaat 1,2 millioner kroniulluni. Tama- tumunnga peqqutaavoq ani- ngaaseriviup aaqqissuunne- qamera ingerlaavartumik na- limmassameqarmat, aningaa- sartuutillu sukangasumik a- qunneqarlutik. Grønlands- banken-ip aningaasartuutai 5 millioner kroninik amerleriar- put, ilaatigut nutaamik ilisar- naatitaameq kiisalu siuarsar- niarluni nittarsaannermut su- liniutit annertusineqarsimam- mata. Aalisarneq isertitsiffiunerusoq 1996-imissaaq Nuna Bank konto sullissinerit nalorni- nartut annaasaqatftgisinnaa- neri sillimaffiginiarlugit im- mikkoortitat isertitsissutigisi- mavaa. Isertinneqarput 3,5 millioner kroner, 1995-itut amerlatigingajallutik, taamani 3,6 millioner kroner isertin- neqarlutik. Konto-p taassuma ajunaa- rutaannginneranut peqqutaa- voq, Nuna Bank-ip naliliinera malillugu, pingaartumik aali- samerup isertitsiffigineqame- runera. Nuna Bank-ip akileraan- nginnermi sinneqartoorutigai 26,8 millioner kroner, ukiup siulianut naleqqiullugu 3 mil- lioningajannik ikinnerullutik. Grønlandsbanken 36,9 milli- oner kroninik sinneqartoor- poq. Ingerlatseqatigiiffittut Nuna Bankip akileraarutigissavai 7,2 millionit, Grønlandsban- ken-ip 11,5 millioniullutik. Nuna Bankip piginneqati- giissutitut aningaasaatigai ka- tillugit 150 millioner kroner, aktiatillit 1.100-Ilutik. Grøn- landsbanken-ip piginneqati- giissutitut aningaasaatigai ka- tillugit 61,5 millioner kroner, aprilimi generalforsamlinge- qareerpat 121,5 millioner kro- ninngortinniameqartut. (JB) - Selvom 1996 blev et ar med lav økonomisk aktivitet i samfundet, så er bestyrelse og direktion i Nuna Bank tilfred- se med årets resultat. Den afdæmpede udlånsef- terspørgsel betød et fald i det samlede udlån, garantier og kredittilsagn på 115,6 millio- ner kroner, svarende til 17 procent i forhold til 1995. Som i Grønlandsbanken, hvis årsregnskab blev omtalt i AG nr. 11, har der været et lavere gennemsnitligt træk på er- hvervslivets kassekreditter, og samtidig har der været en fortsat og løbende indfrielse og nedbringelse af såvel lån som kreditter. Netto rente- og gebyrind- tægter udgjorde i 1996 60,6 millioner kroner mod Grøn- landsbankens 74,2 millioner. Utertillugit pisineq Nuna Bankip namminerisa- minik piginneqataassutai 9.375-iupput, imaluunniit a- ningaaseriviup namminerisa- mik aningaasaataasa katinne- risa 6,3 procentiat. Tamatu- mani eqqarsaatigineqassaaq kattunnissaq eqqarsaatigine- qarluni oqaloqatigiissutigine- qamera aallamermat aktiati- linnullu aningaaseriviup ne- qeroorutigaa aktianik utertit- silluni pisinissaq, 31. decem- ber 1996-imut killilemeqartoq. 1996-imi emiaakilligaluttu- innameq peqqutigalugu pap- pilissat nalillit obligationit aktiallu ilorraap tungaanut ingerlasimapput pappiliisanik nalilinnik niuemiartarfimmi fondsbørsen-imi pappilissat nalillit naleqaleriartuinname- rannik kinguneqartoq. Ukiuni kingullemi aningaasanik na- lilinnik niuemerup ineriartor- nera peqqutigalugu, kiisalu erniaat qaffakkiartoriarsin- Det var en beskeden tilbage- gang i forhold til 1995 på 600.000 kroner mod Grøn- landsbankens tilbagegang på næsten 7 millioner kroner. Nuna Banks' samlede om- kostninger blev i 1996 ned- bragt til 40,2 millioner kro- ner, en reduktion på 1,2 milli- oner kroner. Det er resultatet af en fortsat tilpasning af ban- kens organisation kombineret med en stram omkostnings- styring. Grønlandsbankens omkostninger steg med 5 mil- lioner kroner blandt andet på grund af et nyt logo og en større markedsføringskam- pagne. Bedre indtjening i fiskeriet Også i 1996 har Nuna Bank kunnet score en indtægt på kontoen hensættelser til imø- degåelse af tab på svage engagementer. Beløbet er på 3,5 millioner kroner og svarer stort set til niveauet fra 1995, hvor der blev indtægtsført 3,6 millioner kroner. Når denne konto ikke er særligt belastet, skyldes det efter Nuna Banks vurdering primært en bedre indtjenings- 5 evne i fiskeriet, g Nuna Banks positive resul- 3 tat før skat blev 26,8 millioner “ kroner, en nedgang på små 3 millioner i forhold til året før. Grønlandsbanken havde 36,9 millioner kroner i overskud. Selskabsskatten for 1996 er naanerat aarleqqutigalugu, a- ningaaserivik 1996-imi pap- pilissanik nalilinnik niuemer- mik periutsini mianersortu- mik ingerlatiinnarsimavaa. Tamanna peqqutaalluni a- ningaaserivik pappilissat na- lillit nalinginik nalimmassaa- nerni iluanaarutit katillugit 2,1 millioner kronit pissarsi- arai, 1995-imi 6,7 millioner kroniusimallutik. 1996-ip naanerani pappilissat nalillit katillugit uninngasuutaapput 240 millioner kroner, tassa nalingisa pappiaqqani allassi- maneri naapertorlugit. Aningaasartuutit isertitallu nalimmassamerini Nuna Bank- ip ukiup naanerani angusarai 1,28 milliarder kroner, Grøn- landsbanken-imi 1,8 milliar- der kroniullutik. Aningaaseri- vinni marluusuni kiffartuussat aningaasat uninngasuutitaat Nuna Bankimi 1,05 milliarder kroner, Grønlansbankenimilu 1,3 milliarder kroner. 7,2 millioner for Nuna Bank og 11,5 millioner for Grøn- landsbanken. Nuna Banks samlede aktie- kapital udgør 150 millioner kroner fordelt på 1.100 aktio- nærer. Grønlandsbankens ak- tiekapital er 61,5 millioner kroner og søges udvidet til 121,5 millioner kroner efter generalforsamlingen til april. Tilbagekøb Nuna Bank’s egen behold- ning af egne aktier udgør 9.375 stk. eller 6,3 procent af bankens samlede egenkapital. Dette skal ses i forlængelse af de indledte fusionsdrøftelser og det tilbagekøbstilbud, som banken i den forbindelse gav sine aktionærer frem til 31. december 1996. På grund af den fortsat fal- dende rente i 1996 har såvel obligationer som aktier haft en positiv udvikling på fonds- børsen med kursstigninger til følge. Med baggrund i udvik- lingen på fondsmarkedet de "senere år og den fortsatte risi- ko for stigende rente, har ban- ken i 1996 opretholdt sin for- sigtige fondspolitik. Det er på denne baggrund, at banken har fået en samlet positiv kursregulering på 2,1 millioner kroner mod 6,7 mil- lioner kroner i 1995. Den sam- lede fondsbeholdning udgjor- de ved årets udgang 1996 nominelt 240 millioner kroner. Nuna Bankip namminerisa- minik aningaasaatigisai 1995- imi 183 millioner kroniusut 1996-imi amerleriarsimapput 201,3 millioner kroninngorlu- tik. Namminerisamik ani- ngaasaatit agguataagaapput, 150 millionit piginneqataas- sutitut aningaasaatigalugit, sillimmatigalugit immikkoor- titat 51,3 millioniullutik. Kattunneq Sapaatit akunneranni kingul- lermi Nuna Bankimi siuler- suisut ataatsimiinnerminni a- ningaaseriviit marluk Nuna Bankip aamma Grønlands- bankenip kattunnissaannut si- unnersuut akuersaarpaat, Nu- natsinni aningaaserivissuaq ataasiinnanngorluni. Kattute- qatigiinneq ukioq manna 1. januar atuutilerpoq, piviusu- milli kattutivinnissaq piffis- saq sivisulaartoq atorlugu ilu- arsiartuaassaaq. Kattuteqatigiinnissaq Grøn- landsbanken-ip siulersuisuisa 4. februar ataatsimiinnerminni akueraat, maannalu utaqqine- qaannalerpoq aningaaseriviit ukioq manna aprilimi general- forsamlingertitsigunik siun- nersuutip akuerineqamissaa. Ukiup naanerani Nuna Bank piffissaq tamaat sulisut 59-it sulisorai, 1995-itut a- merlatigalutik. Aningaasarsi- at 1996-imi katillugit 20,3 millioner kroniusimapput. Nuna Banks balance ud- gjorde ved årets udgang 1,28 milliarder kroner mod Grøn- landsbankens 1,8 milliarder. Det samlede indlån i de to banker er fordelt med 1,05 milliarder kroner til Nuna Bank og 1,3 milliarder i Grønlandsbanken. Nuna Banks egenkapital steg fra 183 millioner kroner i 1995 til 201,3 millioner sidste år. Egenkapitalen er fordelt med 150 millioner i aktieka- pital og 51,3 millioner i reser- ver. Fusionen På et bestyrelsesmøde i Nuna Bank i sidste uge tilsluttede bestyrelsen sig forslaget om at fusionere de to banker Nuna Bank og Grønlandsban- ken til én grønlandsk stor- bank. Fusionen får virkning fra 1. januar i år, men selve den praktiske sammenlæg- ning kommer til at strække sig over en rum tid. Grønlandsbankens bestyrel- se tilsluttede sig fusionen på et møde 4. februar, og nu venter man blot på, at forslaget bliver vedtaget på bankernes gene- ralforsamling i april i år. Ved årets udgang beskæfti- gede Nuna Bank 59 heltids- ansatte medarbejdere, hvilket er uændret i forhold til 1995. Lønningerne har samlet ud- gjort 20,3 millioner kroner for 1996. Nuna Bank 1996-imi sulisuminik 20 millioner kroninik akissarsisitsivoq Der er udbetalt godt 20 millioner kroner i lønninger i Nuna Bank i 1996 Nunas Banks bestyrelse er med på bank-fusionen Gik ud af 1996 med et overskud før skat på 26,8 millioner kroner. Heraf snupper skattevæsenet 7,2 millioner Akiliisitsiniartartoq: inatsisit malippagut QEQERTARSUAQ(arl-.) - Pigisanik sallunaveeqquti- tut tigusisanemut malittari- sassat suleriaatsillu malip- pagut, Qeqertarsuup Kom- muniani akiliisitsiniartartoq Gerhardt Jakobsen oqar- poq. Oqaaseqaateqarner- mul peqqutaavoq pigisanik arsaarinnissuteqartarneq isornartorsiorneqarsimam- mat. Inatsisinik unioqqu- titsineruvoq, soorlu feriar- nersiutinik ilanngaasarneq unioqqutitsinerusoq. Isumaginninnermut ilu- arsartuussinermi ataatsimii- titaliarsuup ataatsimiinne- rani paasissutissat saqqum- miunneqarput, tamannalu kommunalbestyrelsip uki- oq manna ataatsimiinnerani oqaluuserineqarpoq, akilii- sitsiniartartoq nassuiaate- qartinneqarluni. Inuit pigisaminnik ar- saameqarsimallutik upper- narsarsinnaagunikku saq- qummiutiinnariarlik. Inunnut tapiissuteqartar- neq tassaavoq ataasiaannar- luni aningaasanik tunnius- sineq, soorlu inuit immik- kut ikiortariallit, tamannalu allanngortinneqarsinnaan- ngilaq. Se lige de gamle først QEQERTARSUAQ(arl-.) - Det er endda noget siden, at Qeqertarsuup Kommunia indsendte en række ved- tægter omhandlende kørsel med snescootere inden for by- og bygdezonen til god- kendelse i direktoratet for Fangst, Fiskeri og Land- brug, og her ligger de nok endnu. I hvert fald har man intet hørt i kommunen om en godkendelse. Til gen- gæld har kommunen nu fået en henvendelse fra direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning om Landstingets seneste ændringsforslag til mil- jøforordningen. Direktora- tet vil gerne have en udta- lelse om konsekvenserne ved det seneste ændrings- forslag, der også drejer sig om snescooterkørsel. Nu vil Qeqertarsuup kommunia imidlertid gerne først høre. hvad direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug synes om det, man har fremsendt, før man begynder at tage stilling til rettelser. Hvis man ikke kan få godkendt det materiale, der er fremsendt, skal sagen ud til høring hos brugerne i kommunen. Abeisen vandt QEQERTARSUAQ(ark) - Der måtte en afstemning i kommunalbestyrelsen til for at finde ud af, hvem der skal efterfølge Ove Ber- thelsen som nyt medlem af bestyrelsen for museet i kommunen. De to kandidater var Hans Abeisen, AP, og Hen- drik Andersen, S. Først- nævnte fik fire stemmer, foruden sin egen, Hansinn- guaq Lindenhann, Augusta Salling og Peter Willes, mens sidstnævnte foruden sin egen slemme fik støtte af Jens Johan Broberg og Knud Danielsen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.