Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.02.1997, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 18.02.1997, Blaðsíða 5
Nr. 13 • 1997 5 Ca ajpag'c/é/'a GRØNLANDSPOSTEN Ombudsmandip nalunaarusiaa naalakkersuisut sorsuarinngilaat Naalakkersuisuttaaq nalunaarusiap isorisai ilaannakorpaat imaanilu »pitsaasortai« tulluusimaarutigalugit (JB) - Mittarfiliortitememut atatillugu namminersomerul- lutik oqartussat suliarinnittus- sarsiuussinernik aqutsinera pillugu ombudsmandip nalu- naarusiamini isorisai naalak- kersuisut soqutiginartingaan- ngilaat. Tallimanngornerup ualiani naalakkersuisut ataat- simeereerlutik, qanorlu oqaa- seqaateqassanerlutik aalaja- ngerniarlutik ualeq takinaale- raluallarlugu tusagassiutitigut nalunaaruteqarput, tassanilu oqaatigineqarpoq, ombuds- mandip nalunaarusiaa naalak- kersuisut sakkukitsumik isor- nartorsiuinertut isigigaat, up- pemarsaatitullu atorneqame- rusinnaalluni naalakkersuisut inatsisit atuuttut naapertorlu- git iliorsimasut. Pineqartoq naatsumik oqa- atigalugu tassaavoq, naalak- kersuisut august 1995 nalu- naarut akuerigamikku, mittar- filiassat immikkut ataatsimut piumasaqaateqarfiliorlugit. Nalunaarut taanna tamanut saqqummiunneqanngilaq, taa- maattumillu atorsinnaatitaa- nani. Taamaakkaluartoq sulia- rinnittussarsiornermut neqe- rooruteqarnissamullu najoq- qutassatut tunngavigineqar- poq, tamanullu saqqummiun- neqannginnermini atortuutin- neqarliinnanngilaq, aammali atortuutinneqalerpoq suli naa- lakkersuisunit akuerineqan- ngitsoq. Ilaatigut tamakku pequtiga- lugit Sulisitsisut Peqatigiiffmt ombudsmandimut maalaaru- tigaat, imaanngitsoq inatsisi- nik malinnikkusunneq maa- laarutaasoq. Nalunaarutip a- torsinnaanngitsup Nunatsinni neqerooruteqartut ajornerusu- mik atugassaqartilerpai, atuu- tereersumut naleqqiullugu. Naalakkersuisut nammin- neerlutik nalunaarusiomissar- tik aalajangerpaat, taamaattu- mik siunertarisimassavaat malinneqassasoq. Taamaali- omeq inatsisitigut tunngavi- gisaqaraanni nalinginnaasu- mik taamak paasineqartar- poq. Inatsisit Inatsisartut aku- erisaat piviusunngortinneqar- tussaapput. Nalunaarutit naa- lakkersuisut akuerisaat ator- neqannginnerminni tamanut nalunaarutigineqartussaap- put. Suliaq patajasoq Ombudsmandip piumassutsi- ni naapertorlugu suliani ima ilusilersorsimavaa, paasine- qarsinnaanngorlugu naalak- kersuisut qanoq iliorsinnaasi- magaluarlut. Tamatumunnga ilutigitillugu immannguaan- naq sammivaa naalakkersui- sut qanoq iliorsimanerat. Na- lunaarummimmi akuersisi- mapput tamanut nalunaaruti- gineqanngitsumik, taamaattu- millu soorunami atorsinnaan- ngitsoq. Ombudsmandip ajomartor- siummik pikkunaatsumik saqqummiussinera nammi- nersomerullutik oqartussat a- taatsimut isigalugit annassu- tigaat. Taamaattorli angallan- nermut pisortaqarfik sakkor- tuumik saassuppaa, naalak- kersuisunut ilaasortap Peter Grønvold Samuelsenip aki- sussaaffigisaa. Allaat taamani pisortaqarfimmi direktørip Jens Hesseldahl-ip ombuds- mand ussiataarlugu nakutin- niarsarigaluarpaa, taamaalil- luni misissuinissaq ajomaku- soomerulerluni. Ombudsmandip tunngavi- lersuutit arlallit saqqummiup- pai, pisortaqarfiup suleriaasi- anit aallaaveqarlutik nalomi- nartunik annertuunik pilersit- sisimasut, »ajuusaamangaar- tunik« taallugit. Ombuds- mandit oqaaserisartagaannik oqariartaaseq sakkortooq, o- qaaserisartagaammi saama- suusarput torerlutillu, sakkor- tuunik qisuariarfigissallugit periarfissarsisanngitsut. Naveersisoqanngilaq Taamaakkaluartoq naalakker- suisut naveersinissaminnut pissutissaqanngissoripput, pi- sortaqarfimmi naallakkersui- suniluunniit. Tallimanngor- nermi ataatsimeereernermi tusagassiutinut nalunaarummi allassimavoq, »naalakkersui- sut paasillugu akueraat, naa- lakkersuisut Inatsisartut pisin- naatitsinerat naapertorlugu iliorsimasut, mittarfiliortiter- nemi neqeroornissanut tama- nit maleruagasat pillugit im- mikkut piumasaqaatinik aala- jangiussisimallutik, soorlu nalunaarummi taaneqartumi akuerineqartumi pisoqartoq. Naalakkersuisuttaaq paasil- lugu akueraat, »ombudsman- di isumaqartoq naalakkersui- sut tamanit maleruagassanik immikkut piumasaqaatinik taamaattunik aalajangiisin- naasoq, aamma nalunaarusio- riaaseq atunngikkaluarlugu. Piumasarisat taamaattut taa- maalillutik atuutilereersimap- put Maniitsumi Aasiannilu aqqusinniornissani neqeroo- ruteqamernut atatillugu, naak tamatuma nalaani nalunaarut tamanut saqqummiunneqarsi- manngikkaluartoq.« Naalakkersuisulli ataaseq nassuerutigaat, tassa nalunaa- rutip akuerineqareersup tama- nut saqqummiunnissaata ki- ngusinaarnera neqeroorute- qamissamut piumasaqaatit a- tuutereersut pillugit nalomi- lersitsisimasoq. - Tamatu- munnga atatillugu naalakker- suisut suliniutigissavaat nam- minersomerullutik oqartussat inatsisitigut aalajangersa- Peter Grønvold Samuelsen. gaannut atatillugu nutaamik suleriaaseqalernissaq, taa- maalilluni tamanna peqquti- galugu paatsoornernik pi- lersitsisoqaqqinnianngissam- mat, tusagassiutinut nalunaa- rummi naggasiussaavoq. Sulissaat allat Aammattaaq Sulisitsisut Pe- qatigiiffiata nalunaarusiaq paasillugu akueraa. Peqati- giiffilli nalunaarpoq mittarfi- liortiternernut tunngatillugu sammisat arlaqartut, pissusis- samisuussasoq ombudsman- dimut misissortissallugit. Si- ulleq tassaavoq Sisimiuni i- kaartarfiliassap suliarinnittus- sarsiuunnera. Ombudsmandinngorlaaq Vera Leth, angallannermut pisortaqarfimmi atorfeqarsi- mammat suliassami tassani aalajangersimasumi ombuds- manditut paarlatsissaanik toq- qaasoqarpoq, tassaasoq Fol- ketingip ombudsmandia Gammeltoft Hansen. Suliassat tamakku maanna naammassineqartutut taamak sivisutigisumik utaqqiloomis- saat ilimananngilaq. Landsstyret tager let på ombudsmandsrapporten Også landsstyret frasorterer rapportens kritik og soler sig i dens »positive« indhold (JB) - Landsstyret tager let på ombudsmandens kritik i rap- porten om hjemmestyrets for- valtning af licitationerne i for- bindelse med de første luft- havnsprojekter. Efter et landsstyremøde fredag for- middag og en lang eftermid- dags afvejning af ord, ud- sendtes en pressemeddelelse, hvoraf fremgår, at landsstyret opfatter ombudsmandens rap- port som en blid kritik, der bedst kan bruges til at doku- mentere, at landsstyret har handlet i overensstemmelse med den gældende lovgiv- ning. Sagen er i korthed, at lands- styret i august 1995 vedtog en bekendtgørelse med særskilte fællesbetingelser (FB) for landingsbaner. Denne be- kendtgørelse blev ikke kund- gjort og havde derfor ingen gyldighed. Alligevel dannede den grundlag for licitationer og udbudsmateriale, og den blev ikke bare taget i anven- delse før den blev kundgjort, men endnu før landsstyret havde vedtaget den. Det var blandt andet dette forhold, Grønlands Arbejds- giverforening klagede over til ombudsmanden, og ikke på grund af paragrafrytteri. Den ugyldige bekendtgørelse stil- lede de grønlandske tilbuds- givere betydeligt ringere end den gældende. Landsstyret har altså selv valgt en bekendtgørelse, og derfor må det have været hen- sigten, at den skulle følges. Det er i alt fald den gængse opfattelse af lovgrundlaget. Enhver kan forstå, at de love, Landstinget vedtager, skal føres ud i livet. Ligeså indly- sende er det, at de bekendt- gørelser, som landsstyret ved- tager, skal kundgøres, før de kan bruges. En løs opgave Ombudsmanden har imidler- tid skåret sin selvbestaltede opgave sådan til, at han kan belyse, hvad landsstyret kun- ne gøre og lægge mindre vægt på, hvad landsstyret har gjort, nemlig at de har vedta- get en bekendtgørelse, som ikke blev kundgjort og følge- lig heller ikke kan anvendes. Ombudsmandens udvande- de problemstilling bliver en redningsplanke for hjemme- styret som helhed. Alligevel går han skarpt i rette med tra- fikdirektoratet, som landssty- remedlem Peter Grønvold jo har ansvaret for. Den da- værende direktør for direkto- ratet, Jens Hesseldahl har oven i købet forsøgt at føre ombudsmanden bag lyset, så arbejdet med undersøgelsen blev vanskeliggjort. Ombudsmanden fremfører en lang række af begrundelser for, at fremgangsmåden i di- rektoratet har skabt væsentlig uklarhed, som han finder »yderst beklagelig«. Det er et stærkt udtryk i ombudsman- dens ordbog, der kun indehol- der sobre gloser og ikke lev- ner mulighed for heftige ud- ladninger. Ingen storvask Alligevel finder landsstyret ikke anledning til storvask i hverken direktoratet eller landsstyret. 1 pressemeddelel- sen fra fredagens møde hed- der det, at »landsstyret tager til efterretning, at landssstyret har handlet i overensstem- melse med Landstingets be- myndigelse ved at vedtage særlige standardvilkår (FB) for udbuddet af landingsba- nerne, som det skete med vedtagelsen af den nævnte bekendtgørelse«. Landsstyret tager også til efterretning, »at ombudsman- den finder, at landsstyret kun- ne vedtage sådanne særlige standardvilkår også uden anvendelse af bekendtgørel- sesformen. Disse vilkår har således været gældende ved udbuddet af vejentrepriseme i Maniitsoq og Aasiaat, uagtet den vedtagne bekendtgørelse ikke var kundgjort på dette tidspunkt. Landsstyret tager dog en enkelt ting til sig, nemlig at den forsinkede kundgørelse af den vedtagne bekendt- gørelse har skabt usikkerhed om de gældende udbudsbetin- gelser. - Landsstyret vil i den anledning søge, at få etableret en ny procedure omkring kundgørelse af hjemmestyrets retsforskrifter, så der ikke igen opstår misforståelser på dette grundlag, hedder det til sidst i pressemeddelelsen. Nye sager Også Grønlands Arbejdsgi- verforening tager rapporten til efterretning. Foreningen op- lyser dog, at der er en række andre sager omkring lan- dingsbanebyggeriet, som man af principielle grunde vil have ombudsmanden til at se på. Den første handler om bro- licitationen i Sisimiut. Da den nye ombudsmand, Vera Leth, imidlertid kommer fra trafikdirektoratet, er der udpeget en sætteombuds- mand, nemlig Folketingets ombudsmand Gammeltoft Hansen. Behandlingen af disse sa- ger vil næppe vente så længe på sig, som den netop afslut- tede. 1996-imi hash annertusivoq Nunatsinni sioma hash 13 kiilup missaa arsaarinnissu- taavoq. Ukiumut siulianut naleqqiullugu annertusine- ruvoq, taamani ikiaroor- nartoq 21,6 kiilu arsaarin- nissutaalluni, politiit 1996- intut ukiumoortumik nalu- naarusiornerminni paasis- sutissiipput. Erseqqissameqarpoq nu- natsinni ikiaroornartut nas- saarineqartut eqqartomeqa- raangata hash-innaasartut. Politiit sioma marloriar- lutik immikkut suliaqarput hash pillugu pinerlunneq eqqarsaatigalugu. Siulleq augustimi pivoq, Nuup qeqqani pakasaariarnerni inuit 25-t unnerluutigine- qarput, hash 70 gram aam- ma 8.800 kroner arsaarin- nissutigineqarlutik. Aappaa sioma oktobari- mi pivoq, ilanngaaserisut suleqatigalugit. Sukumiisu- mik misissuinerni hash 5,9 kiilu nunatsinnut eqquteri- arneqartoq nassaarineqar- poq. Hash pillugu pinerluttar- neq immikkut inatsiseqar- nermut ilaavoq, taassu-nga- lu atatillugu unioqqutitsiffi- unersaalluni. Immikkut i- natsimmik unioqqutitsine- rit 1181-il nalunaarutigi- neqarsimapput, ukiumut si- ulianut naleqqiullugu 17 procentimik ikileriarlutik. 72,4 procnetit paasineqar- put. ukiup siuliani 92 pro- centiusimallutik. Mængden af hash steg i 1996 Der blev beslaglagt næsten 31 kilogram hash i landet sidste år. Det er en betyde- lig stigning i forhold til året før, hvor politiet fandt 21,6 kilogram af det euforise- rende stof, oplyser politiet i sin årsberetning for 1996. Samtidig slås det fast, at hash fortsat er det eneste euforiserende stof, der er fundet i Grønmland. Sidste år gennemførte politiet to aktioner specielt rettet mod hashkriminalite- ten. Den første fandt sted i august, hvor man ved en aktion rettet mod hashmar- kedet i midtbyen i Nuuk. Der blev efterfølgende rejst sigtelse mod 25 personer, beslaglagt 70 gram hash og 8.800 kroner. Den anden aktion fandt sted i oktober sidste år i samarbejde med toldvæse- net. Ved en omfattende kontrol fandt man 5,9 kilo- gram hash, der blev forsøgt indført til landet. Hashkriminaliteten hører under særlovgivningen, og udgør langt den største del af overtrædelserne af sær- lovgivningen. Der blev an- meldt 1181 forhold for overtrædelse af særlovgiv- ningen, hvilket er et fald i forhold til året før på 17 procent. 72,4 procent blev opklaret mod 92 procent året før.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.