Atuagagdliutit - 18.02.1997, Page 5

Nr. 13 • 1997
5
Ca ajpag'c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Ombudsmandip nalunaarusiaa
naalakkersuisut sorsuarinngilaat
Naalakkersuisuttaaq nalunaarusiap isorisai ilaannakorpaat imaanilu
»pitsaasortai« tulluusimaarutigalugit
(JB) - Mittarfiliortitememut
atatillugu namminersomerul-
lutik oqartussat suliarinnittus-
sarsiuussinernik aqutsinera
pillugu ombudsmandip nalu-
naarusiamini isorisai naalak-
kersuisut soqutiginartingaan-
ngilaat. Tallimanngornerup
ualiani naalakkersuisut ataat-
simeereerlutik, qanorlu oqaa-
seqaateqassanerlutik aalaja-
ngerniarlutik ualeq takinaale-
raluallarlugu tusagassiutitigut
nalunaaruteqarput, tassanilu
oqaatigineqarpoq, ombuds-
mandip nalunaarusiaa naalak-
kersuisut sakkukitsumik isor-
nartorsiuinertut isigigaat, up-
pemarsaatitullu atorneqame-
rusinnaalluni naalakkersuisut
inatsisit atuuttut naapertorlu-
git iliorsimasut.
Pineqartoq naatsumik oqa-
atigalugu tassaavoq, naalak-
kersuisut august 1995 nalu-
naarut akuerigamikku, mittar-
filiassat immikkut ataatsimut
piumasaqaateqarfiliorlugit.
Nalunaarut taanna tamanut
saqqummiunneqanngilaq, taa-
maattumillu atorsinnaatitaa-
nani. Taamaakkaluartoq sulia-
rinnittussarsiornermut neqe-
rooruteqarnissamullu najoq-
qutassatut tunngavigineqar-
poq, tamanullu saqqummiun-
neqannginnermini atortuutin-
neqarliinnanngilaq, aammali
atortuutinneqalerpoq suli naa-
lakkersuisunit akuerineqan-
ngitsoq.
Ilaatigut tamakku pequtiga-
lugit Sulisitsisut Peqatigiiffmt
ombudsmandimut maalaaru-
tigaat, imaanngitsoq inatsisi-
nik malinnikkusunneq maa-
laarutaasoq. Nalunaarutip a-
torsinnaanngitsup Nunatsinni
neqerooruteqartut ajornerusu-
mik atugassaqartilerpai, atuu-
tereersumut naleqqiullugu.
Naalakkersuisut nammin-
neerlutik nalunaarusiomissar-
tik aalajangerpaat, taamaattu-
mik siunertarisimassavaat
malinneqassasoq. Taamaali-
omeq inatsisitigut tunngavi-
gisaqaraanni nalinginnaasu-
mik taamak paasineqartar-
poq. Inatsisit Inatsisartut aku-
erisaat piviusunngortinneqar-
tussaapput. Nalunaarutit naa-
lakkersuisut akuerisaat ator-
neqannginnerminni tamanut
nalunaarutigineqartussaap-
put.
Suliaq patajasoq
Ombudsmandip piumassutsi-
ni naapertorlugu suliani ima
ilusilersorsimavaa, paasine-
qarsinnaanngorlugu naalak-
kersuisut qanoq iliorsinnaasi-
magaluarlut. Tamatumunnga
ilutigitillugu immannguaan-
naq sammivaa naalakkersui-
sut qanoq iliorsimanerat. Na-
lunaarummimmi akuersisi-
mapput tamanut nalunaaruti-
gineqanngitsumik, taamaattu-
millu soorunami atorsinnaan-
ngitsoq.
Ombudsmandip ajomartor-
siummik pikkunaatsumik
saqqummiussinera nammi-
nersomerullutik oqartussat a-
taatsimut isigalugit annassu-
tigaat. Taamaattorli angallan-
nermut pisortaqarfik sakkor-
tuumik saassuppaa, naalak-
kersuisunut ilaasortap Peter
Grønvold Samuelsenip aki-
sussaaffigisaa. Allaat taamani
pisortaqarfimmi direktørip
Jens Hesseldahl-ip ombuds-
mand ussiataarlugu nakutin-
niarsarigaluarpaa, taamaalil-
luni misissuinissaq ajomaku-
soomerulerluni.
Ombudsmandip tunngavi-
lersuutit arlallit saqqummiup-
pai, pisortaqarfiup suleriaasi-
anit aallaaveqarlutik nalomi-
nartunik annertuunik pilersit-
sisimasut, »ajuusaamangaar-
tunik« taallugit. Ombuds-
mandit oqaaserisartagaannik
oqariartaaseq sakkortooq, o-
qaaserisartagaammi saama-
suusarput torerlutillu, sakkor-
tuunik qisuariarfigissallugit
periarfissarsisanngitsut.
Naveersisoqanngilaq
Taamaakkaluartoq naalakker-
suisut naveersinissaminnut
pissutissaqanngissoripput, pi-
sortaqarfimmi naallakkersui-
suniluunniit. Tallimanngor-
nermi ataatsimeereernermi
tusagassiutinut nalunaarummi
allassimavoq, »naalakkersui-
sut paasillugu akueraat, naa-
lakkersuisut Inatsisartut pisin-
naatitsinerat naapertorlugu
iliorsimasut, mittarfiliortiter-
nemi neqeroornissanut tama-
nit maleruagasat pillugit im-
mikkut piumasaqaatinik aala-
jangiussisimallutik, soorlu
nalunaarummi taaneqartumi
akuerineqartumi pisoqartoq.
Naalakkersuisuttaaq paasil-
lugu akueraat, »ombudsman-
di isumaqartoq naalakkersui-
sut tamanit maleruagassanik
immikkut piumasaqaatinik
taamaattunik aalajangiisin-
naasoq, aamma nalunaarusio-
riaaseq atunngikkaluarlugu.
Piumasarisat taamaattut taa-
maalillutik atuutilereersimap-
put Maniitsumi Aasiannilu
aqqusinniornissani neqeroo-
ruteqamernut atatillugu, naak
tamatuma nalaani nalunaarut
tamanut saqqummiunneqarsi-
manngikkaluartoq.«
Naalakkersuisulli ataaseq
nassuerutigaat, tassa nalunaa-
rutip akuerineqareersup tama-
nut saqqummiunnissaata ki-
ngusinaarnera neqeroorute-
qamissamut piumasaqaatit a-
tuutereersut pillugit nalomi-
lersitsisimasoq. - Tamatu-
munnga atatillugu naalakker-
suisut suliniutigissavaat nam-
minersomerullutik oqartussat
inatsisitigut aalajangersa-
Peter Grønvold Samuelsen.
gaannut atatillugu nutaamik
suleriaaseqalernissaq, taa-
maalilluni tamanna peqquti-
galugu paatsoornernik pi-
lersitsisoqaqqinnianngissam-
mat, tusagassiutinut nalunaa-
rummi naggasiussaavoq.
Sulissaat allat
Aammattaaq Sulisitsisut Pe-
qatigiiffiata nalunaarusiaq
paasillugu akueraa. Peqati-
giiffilli nalunaarpoq mittarfi-
liortiternernut tunngatillugu
sammisat arlaqartut, pissusis-
samisuussasoq ombudsman-
dimut misissortissallugit. Si-
ulleq tassaavoq Sisimiuni i-
kaartarfiliassap suliarinnittus-
sarsiuunnera.
Ombudsmandinngorlaaq
Vera Leth, angallannermut
pisortaqarfimmi atorfeqarsi-
mammat suliassami tassani
aalajangersimasumi ombuds-
manditut paarlatsissaanik toq-
qaasoqarpoq, tassaasoq Fol-
ketingip ombudsmandia
Gammeltoft Hansen.
Suliassat tamakku maanna
naammassineqartutut taamak
sivisutigisumik utaqqiloomis-
saat ilimananngilaq.
Landsstyret tager let på
ombudsmandsrapporten
Også landsstyret frasorterer rapportens kritik og soler
sig i dens »positive« indhold
(JB) - Landsstyret tager let på
ombudsmandens kritik i rap-
porten om hjemmestyrets for-
valtning af licitationerne i for-
bindelse med de første luft-
havnsprojekter. Efter et
landsstyremøde fredag for-
middag og en lang eftermid-
dags afvejning af ord, ud-
sendtes en pressemeddelelse,
hvoraf fremgår, at landsstyret
opfatter ombudsmandens rap-
port som en blid kritik, der
bedst kan bruges til at doku-
mentere, at landsstyret har
handlet i overensstemmelse
med den gældende lovgiv-
ning.
Sagen er i korthed, at lands-
styret i august 1995 vedtog en
bekendtgørelse med særskilte
fællesbetingelser (FB) for
landingsbaner. Denne be-
kendtgørelse blev ikke kund-
gjort og havde derfor ingen
gyldighed. Alligevel dannede
den grundlag for licitationer
og udbudsmateriale, og den
blev ikke bare taget i anven-
delse før den blev kundgjort,
men endnu før landsstyret
havde vedtaget den.
Det var blandt andet dette
forhold, Grønlands Arbejds-
giverforening klagede over til
ombudsmanden, og ikke på
grund af paragrafrytteri. Den
ugyldige bekendtgørelse stil-
lede de grønlandske tilbuds-
givere betydeligt ringere end
den gældende.
Landsstyret har altså selv
valgt en bekendtgørelse, og
derfor må det have været hen-
sigten, at den skulle følges.
Det er i alt fald den gængse
opfattelse af lovgrundlaget.
Enhver kan forstå, at de love,
Landstinget vedtager, skal
føres ud i livet. Ligeså indly-
sende er det, at de bekendt-
gørelser, som landsstyret ved-
tager, skal kundgøres, før de
kan bruges.
En løs opgave
Ombudsmanden har imidler-
tid skåret sin selvbestaltede
opgave sådan til, at han kan
belyse, hvad landsstyret kun-
ne gøre og lægge mindre
vægt på, hvad landsstyret har
gjort, nemlig at de har vedta-
get en bekendtgørelse, som
ikke blev kundgjort og følge-
lig heller ikke kan anvendes.
Ombudsmandens udvande-
de problemstilling bliver en
redningsplanke for hjemme-
styret som helhed. Alligevel
går han skarpt i rette med tra-
fikdirektoratet, som landssty-
remedlem Peter Grønvold jo
har ansvaret for. Den da-
værende direktør for direkto-
ratet, Jens Hesseldahl har
oven i købet forsøgt at føre
ombudsmanden bag lyset, så
arbejdet med undersøgelsen
blev vanskeliggjort.
Ombudsmanden fremfører
en lang række af begrundelser
for, at fremgangsmåden i di-
rektoratet har skabt væsentlig
uklarhed, som han finder
»yderst beklagelig«. Det er et
stærkt udtryk i ombudsman-
dens ordbog, der kun indehol-
der sobre gloser og ikke lev-
ner mulighed for heftige ud-
ladninger.
Ingen storvask
Alligevel finder landsstyret
ikke anledning til storvask i
hverken direktoratet eller
landsstyret. 1 pressemeddelel-
sen fra fredagens møde hed-
der det, at »landsstyret tager
til efterretning, at landssstyret
har handlet i overensstem-
melse med Landstingets be-
myndigelse ved at vedtage
særlige standardvilkår (FB)
for udbuddet af landingsba-
nerne, som det skete med
vedtagelsen af den nævnte
bekendtgørelse«.
Landsstyret tager også til
efterretning, »at ombudsman-
den finder, at landsstyret kun-
ne vedtage sådanne særlige
standardvilkår også uden
anvendelse af bekendtgørel-
sesformen. Disse vilkår har
således været gældende ved
udbuddet af vejentrepriseme i
Maniitsoq og Aasiaat, uagtet
den vedtagne bekendtgørelse
ikke var kundgjort på dette
tidspunkt.
Landsstyret tager dog en
enkelt ting til sig, nemlig at
den forsinkede kundgørelse
af den vedtagne bekendt-
gørelse har skabt usikkerhed
om de gældende udbudsbetin-
gelser. - Landsstyret vil i den
anledning søge, at få etableret
en ny procedure omkring
kundgørelse af hjemmestyrets
retsforskrifter, så der ikke
igen opstår misforståelser på
dette grundlag, hedder det til
sidst i pressemeddelelsen.
Nye sager
Også Grønlands Arbejdsgi-
verforening tager rapporten til
efterretning. Foreningen op-
lyser dog, at der er en række
andre sager omkring lan-
dingsbanebyggeriet, som man
af principielle grunde vil have
ombudsmanden til at se på.
Den første handler om bro-
licitationen i Sisimiut.
Da den nye ombudsmand,
Vera Leth, imidlertid kommer
fra trafikdirektoratet, er der
udpeget en sætteombuds-
mand, nemlig Folketingets
ombudsmand Gammeltoft
Hansen.
Behandlingen af disse sa-
ger vil næppe vente så længe
på sig, som den netop afslut-
tede.
1996-imi hash
annertusivoq
Nunatsinni sioma hash 13
kiilup missaa arsaarinnissu-
taavoq. Ukiumut siulianut
naleqqiullugu annertusine-
ruvoq, taamani ikiaroor-
nartoq 21,6 kiilu arsaarin-
nissutaalluni, politiit 1996-
intut ukiumoortumik nalu-
naarusiornerminni paasis-
sutissiipput.
Erseqqissameqarpoq nu-
natsinni ikiaroornartut nas-
saarineqartut eqqartomeqa-
raangata hash-innaasartut.
Politiit sioma marloriar-
lutik immikkut suliaqarput
hash pillugu pinerlunneq
eqqarsaatigalugu. Siulleq
augustimi pivoq, Nuup
qeqqani pakasaariarnerni
inuit 25-t unnerluutigine-
qarput, hash 70 gram aam-
ma 8.800 kroner arsaarin-
nissutigineqarlutik.
Aappaa sioma oktobari-
mi pivoq, ilanngaaserisut
suleqatigalugit. Sukumiisu-
mik misissuinerni hash 5,9
kiilu nunatsinnut eqquteri-
arneqartoq nassaarineqar-
poq.
Hash pillugu pinerluttar-
neq immikkut inatsiseqar-
nermut ilaavoq, taassu-nga-
lu atatillugu unioqqutitsiffi-
unersaalluni. Immikkut i-
natsimmik unioqqutitsine-
rit 1181-il nalunaarutigi-
neqarsimapput, ukiumut si-
ulianut naleqqiullugu 17
procentimik ikileriarlutik.
72,4 procnetit paasineqar-
put. ukiup siuliani 92 pro-
centiusimallutik.
Mængden af
hash steg i 1996
Der blev beslaglagt næsten
31 kilogram hash i landet
sidste år. Det er en betyde-
lig stigning i forhold til året
før, hvor politiet fandt 21,6
kilogram af det euforise-
rende stof, oplyser politiet i
sin årsberetning for 1996.
Samtidig slås det fast, at
hash fortsat er det eneste
euforiserende stof, der er
fundet i Grønmland.
Sidste år gennemførte
politiet to aktioner specielt
rettet mod hashkriminalite-
ten. Den første fandt sted i
august, hvor man ved en
aktion rettet mod hashmar-
kedet i midtbyen i Nuuk.
Der blev efterfølgende rejst
sigtelse mod 25 personer,
beslaglagt 70 gram hash og
8.800 kroner.
Den anden aktion fandt
sted i oktober sidste år i
samarbejde med toldvæse-
net. Ved en omfattende
kontrol fandt man 5,9 kilo-
gram hash, der blev forsøgt
indført til landet.
Hashkriminaliteten hører
under særlovgivningen, og
udgør langt den største del
af overtrædelserne af sær-
lovgivningen. Der blev an-
meldt 1181 forhold for
overtrædelse af særlovgiv-
ningen, hvilket er et fald i
forhold til året før på 17
procent. 72,4 procent blev
opklaret mod 92 procent
året før.