Atuagagdliutit - 18.02.1997, Blaðsíða 9

Nr. 13 • 1997
9
GRØNLANDSPOSTEN
HIV-mut akiuussutissaq nutaaq
nunarsuatsiimi isumalluaifiusoq
Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaata isummerfigissavaa
nakorsaat HIV-eertut inuunerannik sivitsortitsisinnaasoq Kalaallit Nunaanni
atorneqalissanersoq
Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaata
aalajangissavaa Kalaallit Nunaanni HIV-eertut v
nakorsaammik nutaamik kinguneqarluartartumik
neqeroorfigineqartalissanersut.
Landstingets økonomiudvalg skal tage stilling til, om HIV- ■
patienter i Grønland også skal tilbydes ny medicin, som
giver synligt gode resultater.
Biilit amerlipput
NUNA TAMAAT(arl-.) -
Biilit amerlipput. 1996-ip
naanerani Nunatsinni qa-
mutit motorillit 4004-pput,
taakkunannga nutaat 245-t.
1995-ip naanerani qamutit
motorillit 3523-upput, Poli-
tiit ukiumoortumik 1996-
imut nalunaarusiaanni al-
lassimavoq. Biilernermut
allagartat nutaat 1.576-iup-
put, 1995-imi 2.181-iullu-
tik.
Aqqusinermi angallan-
nermi malittarisassanik u-
nioqqutitsisut 1996-imi
537-upput, 1995-imi 646-
simallutik. 1996-imi nalu-
naarsorneqartuni 190-it
imigassartorsimallutik bii-
lersimapput, ukiup siuliani
178-iusimallutik.
Nalunaarutigineqar-
portaaq 1996-imi 1484-it
nutaanik pas-itaarsimasut,
ukiup siuliani 1345-llutik,
kiisalu politiit suliaannut
ilaapput aallaaseqarnermut
akuersissutinik tunniussi-
sarneq, taakkulu 72-iusi-
mapput. Taamatuttaaq
1995-imi iliortoqarpoq, ta-
matumuunali aallaaseqar-
nermut akuersissutit 27-t
tunniunneqarsimallutik.
Flere biler
HELE LANDET(arl-.) -
Antallet af biler stiger. Ved
udgangen af 1996 var der
her i landet 4004 motorkø-
retøjer, heraf var 245 ny-
indregistrerede. Ved ud-
gangen af 1995 var der
3523 motorkøretøjer i lan-
det, oplyser Politiets Årsbe-
retning for 1996. Den kan
også fortælle, at der blev
udstedt 1.576 førerbeviser
sidste år mod 2.181 i 1995.
Antallet af rapporter om
færdselsforsyndelser nåede
i 1996 op på 537 stykker
mod 646 i 1995. 190 rap-
porter handlede i 1996 om
spiritus- og promillekørsel.
Dem var der kun 178 af
året før.
- Så oplyser beretningen,
at man udstedte 1484 pas i
1996, mens der blev udfær-
diget 1345 året før. Og
endelig kan vi fortælle, at
med til politiets arbejde
hørte også at udstede 72
våbentilladelser. Samme
cifre brugte man også i
1995; men for at fortælle, at
man udstedte 27 våbentilla-
delser.
Ujaasinerit
amerlisut
NUNAT TAMAAT(ark) -
Ujaasinerit 1996-imi amer-
lisimapput. Sioma politiit
tammattornik maqaasine-
qartunilluunniit 159-eriar-
lutik ujaasiartorsimapput,
ukiumi siuliani 133-eriaan-
narsimallutik. 39-ni umiat-
siamik kalittariaqarsimap-
put.
Politiit naatsorsuutigaat
politiit angallataat nutaat
pingasuusussat siullersaat
ukiup naalemerani, 1998-
illuunniit aallartinnerani
nunatsinnut tikikkumaar-
toq.
NUUK(LRH) - Ukioq manna
januarip aallaqqaataanit Dan-
mark-imi HIV-eertut nakor-
saammik nutaamik, siomati-
gomit pitsaanerusumik sunni-
uteqartartumik neqeroorfigi-
neqartalerput, Peter Skibhøj,
Rigshospitalimi HIV pillugu
professori paasissutissiivoq.
Nakorsaatip nutaap akorai
nakorsaat Retrovir, ukiuni
arlalinni HIV-eerlunut ator-
neqartarsimasoq, aamma na-
korsaatit marluk, ataatsimoor-
lutik HIV-virusimik nukil-
laartitsisinnaasut.
- Nakorsaatinik timimut a-
joqutaanngitsumik HlV-viru-
sinik nukillaartitsisinnaasunik
nassaamiameq ajornakusoor-
simavoq. Retrovir virusimik
nukillaartitsisarpoq, nakor-
saatinullu marlunnut pine-
qartunut akulerunneqarluni
virus ima nukillaartissinnaa-
tigaa allaat napparsimasunut
malunnartumik sunniuteqar-
tarluni, Peter Skinhøj AG-
mut oqarpoq.
- Nunarsuarmi tamarmi na-
korsaat nutaaq isumalluarfi-
gineqarpoq, virusimik nukil-
laartitsingaatsiartarluni nap-
parsimasoq sivisunerumik
uumatissinnaammagu, Peter
Skinhøj oqarpoq.
Isumalluarnissamut
piffissaanngilaq
Peter Skinhøj-illi nassueruti-
gaa kikkut tamarmik isumal-
luarnissaannut piffissaanngit-
soq. Nakorsaatimmi misilit-
tameqamerani aatsaat ukiup
aappaa avillugu qaangiuppoq.
- Aaversinnermi virusit a-
merlassusaat timillu akiuus-
sinnaassusia paasineqartar-
poq, tassa aap akui qaqortut
qanoq amerlatiginersut. Kisit-
sisit marluk taakku atorlugit
eqqoriameqarsinnaavoq inuit
qanoq napparsimatiginersut
imaluunniit qanoq ulorianar-
torsiortiginersut. HIV-eertut
nakorsaatitoreeraangata ma-
lunnarsisarpoq kisitsisit pit-
saanerulertartut. Tamannaan-
naanngilarli. Aammattaaq
napparsimasut pitsaaneruler-
sut malunniuttarpoq. Nappar-
simasut kissamillit sanigorsi-
masullu peqqinnerulertarput
isikkorinnerulertarlutillu. Isu-
malluarnissamut piffissaan-
ngikkaluartoq aatsaat HIV-
mik nappaatillit nakorsaati-
toreerlutik peqqinnerulertar-
nerannik naammattuuisoqar-
poq, Peter Skinhøj oqarpoq.
Nakorsaalli taanna pitsaan-
ngequteqarpoq. Napparsima-
summi ilaasa nakorsaat sa-
pertarpaat. Nakorsaallu akisu-
voq. Retrovir inummut ataat-
simut ukiumut 20.000 krone-
qarpoq, nakorsaatillu marluk
pineqartut akuliukkaanni i-
nuup ataatsip ukiumut katsor-
sartittarnera 70.000 kronit
missaanniilissaaq. Tamatuma
saniatigut napparsimasoq mi-
sissugarineqangaatsiassaaq,
tamannalu katsorsaanermut
ajornakusoortitsillunilu akit-
sorsaataavoq.
N apparsimasunik
aaqqittoqanngilaq
Nakorsaatitortitsinermi nap-
parsimasunik aaqqittoqan-
ngilaq. Virusimi nakorsaatip
toqussinnaanngilaa, Peter
Skinhøj erseqqissaavoq, kisi-
anni nappaatip ajorsiaitomera
unitsittarpaa. Taamaammat
nunarsuarmi ilanngullugu o-
qallisaavoq qanoq ilinerani
napparsimasoq nakorsaatitor-
tinneqalissanersoq. USA-rni
HIV-eertut paasiinnavillugit
nakorsaatitortinneqalertarput,
Danmark-imili isumaqarto-
qarpoq timip akiuussinnaas-
susia aatsaat sanngiillippat
nakorsaatitortitsineq aallar-
tinneqartassasoq, Peter Skin-
høj paasissutissiivoq, aprili-
milu nakorsat peqatigiiffianni
ilaasortanut pikkorissartitsi-
artorluni Ilulissiassaaq.
Nunatsinni nakorsaat nu-
taaq naluneqanngilaq. Taa-
maammat kinguaassiutitigut
nappaatinut nakorsaaneq Ellis
From nakorsaatip Kalaallit
Nunaanni atorneqalersinnaa-
nera pillugu Peqqinnissamut,
Avatangiisinut Ilisimatusar-
NUUK(LRH) - Siden 1. janu-
ar i år er HIV-patienter i Dan-
mark blevet tilbudt ny medi-
cin, som giver synligt bedre
resultater end det, man tidli-
gere har set, oplyser Peter
Skinhøj, som er professor i
HIV på Rigshospitalet.
Den ny medicin er en kom-
bination af retrovir, som igen-
nem en årrække har været
givet til HIV-patienter, og to
andre stoffer, som til sammen
hæmmer HIV-virusset.
- Problemerne har været at
finde stoffer, som kunne
hæmme HIV-virusset uden,
at det ødelægger værtsorga-
nismen. Retrovir i sig selv
hæmmer noget af virusset,
men i kombination med de to
andre stoffer hæmmes virus
så meget, at det giver synligt
gode resultater for patienter-
ne, siger Peter Skinhøj til AG.
- Hele verden ser positivt
på den nye kombination af
medicin, som kraftigt hæm-
mer virusset og holder patien-
ten i live i længere tid, siger
Peter Skinhøj.
Utidig optimisme
Peter Skinhøj indrømmer
dog, at det alle i øjeblikket
føler er en utidig optimisme.
Medicinen har nemlig kun
været afprøvet i et halvt år.
nermullu Pisortaqarfimmut
qinnuteqarpoq.
Ellis From politikerit suli-
amut aalajangiitinnagit oqaa-
seqamissani kissaatiginngilaa.
Qinnuteqaat ilassutissatut
aningaasaliissutissat 1-imut
ilanngussassatut ingerlateq-
- Blodprøver viser virus-
mængde og imunstatus, altså,
hvor mange hvide blodlege-
mer, der er. Med disse to tal
kan man forudse, hvor syge
folk er eller hvor truet de er.
Efter at patienter med HIV
har fået medicinen er det
tydeligt, at tallene er meget
gunstige. Men ikke nok med
det. Der er også synlige tegn
på, at patienterne får det bed-
re. Patienter, som har haft
feber og har tabt sig bliver
sundere og raskere at se på.
Så selvom det er en utidig op-
timisme, så er det første gang
man generelt ser en forbed-
ring hos HIV-patienter efter
indtagelse af medicin, siger
Peter Skinhøj.
Der er dog nogle ulemper
ved medicinen. Det er nemlig
ikke alle patienter, der tåler
kombinationen af medicinen.
Og så er medicinen dyr. Re-
trovir i sig selv koster 20.000
kroner om året pr. patient
sammen med de to andre stof-
fer kommer behandlingen op
på omkring 70.000 kroner pr.
patient om året. Samtidig skal
patienten kontrolleres en del,
og det både komplicerer og
fordyrer behandlingen.
Ingen kurrering
Sygdommen er ikke kurreret
qinneqarpoq, tamatumalu ki-
ngoma inatsisartut aningaasa-
qarnermut ataatsimiititaliaata
aalajangissavaa nakorsaat nu-
taaq, HIV-eertunik inuune-
rannik sivitsortitsisinnaasoq
Kalaallit Nunaannissaaq atu-
lissaneripput.
med medicinen. Medicinen
slår nemlig ikke virusset ihjel,
slår professor Peter Skinhøj
fast, men den stopper udvik-
lingen af sygdommen. Derfor
er der også verden over
diskussion om, hvornår man
skal begynde at give patien-
terne medicinen. I USÅ hæl-
der man til at begynde lige så
snart HIV er konstateret,
mens man i Danmark mener
man skal begynde, når im-
munforsvaret begynder at bli-
ve svækket, oplyser Peter
Skinhøj, som i april kommer
til llulissat for at holde kursus
for lægekredsforeningen.
Herhjemme er man op-
mærksom på den nye medi-
cin. Derfor har overlæge i
kønssygdomme, Ellis From,
fremsendt en ansøgning til
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning om at få
lov til at indføre medicinen i
Grønland.
Ellis From ønsker ikke at
udtale sig, før politikerne har
taget stilling til sagen.
Ansøgningen er sendt vide-
re til Tillægsbevillingsansøg-
ning 1, og dermed skal lands-
tingets økonomiudvalg tage
stilling til, om vi i Grønland
også skal have indført ny
medicin, som holder HIV-
patienter i live i længere tid.
Pisoqqat
takoqqaarlugit
QEQERTARSUAQ(ark) -
Qangatsiarsuanngorpoq
Qeqertarsuup Kommunia
illoqarfimmi nunaqarfint-
milu snescooterertamermut
maleruaqqusat arlallit Pini-
arnermut, Aalisarnermut
Nunalerinermullu Pisor-
taqarfimmut akuerisassan-
ngorlugit nassiukkamigit,
sulilu tassaniipput. Akue-
rineqarsimanerannimmi
kommuni suli tusagaqan-
ngilaq. Paarlattuani kom-
muni Peqqinnissaqarner-
mut, Avatangiisinut llisi-
matusarnermullu Pisorta-
qarfimmit saaffigineqarsi-
mavoq avatangiisit pillugit
ileqqoreqqusami Inatsisar-
tut allannguutissatut siun-
nersuutaat kingulliit. Allan-
nguutissatut siunnersuutit
kingulliit pisortaqarfiup
oqaaseqaateqarfigeqquaa,
ilaatigut snescooterersor-
nermik imaqartoq.
Maannali Qeqertarsuup
Kommuniata Piniamermut,
Aalisarnermut Nunaleri-
nermullu Pisortaqarfik paa-
sisaqarfigeqqaarusuppaa
nassiussatik qanoq isuma-
qarfigineraat, naqqiutissat
isummerftgilinnginnerini.
Maleruagassatut nassiun-
neqartut akuerineqassan-
ngippata kommunimi atui-
sartut tusarniarfigineqaq-
qaassapput.
Pantefogeden:
vi følger loven
QEQERTARSUAQ(ark) -
Vi følger reglerne og prin-
cipperne for udpantning,
siger pantefoged Gerhardt
Jakobsen, Qeqertarsuup
Kommunia. Udtalelsen
kommer efter, at der er rejst
kritik over, at der er gjort
udlæg i personlige tillæg.
Det er ikke lovligt, som det
heller ikke er lovligt at gøre
udlæg i feriepengene.
Oplysningerne er frem-
kommet under Socialre-
formkommissionens møde,
og sagen blev taget op på
kommunalbestyrelsens
første møde i år, hvor pan-
tefogeden fremkom med en
redegørelse.
Så hvis der er nogen, der
alligevel kan godtgøre, at
de er blevet trukket i et per-
sonligt fradrag, så er det
bare om at komme frem
med det.
Et personligt tillæg er en
engangsydelse for eksem-
pel til en person, der har
brug for ekstra hjælp, det
kan der ikke røres ved.
Abeisen
qinigaavoq
QEQERTARSUAQ(ark) -
Kommunip katersugaasivi-
ani Ove Berthelsen paar-
laallugu siulersuisunut ilaa-
sortassamik toqqaaniamer-
mi kommunalbestyrelsi
taaseqqaartariaqarpoq.
Qinigassanngortittut tas-
saapput Hans Åbelsen, AP,
aamma Hendrik Andersen,
S. Taaneqartoq siulleq sisa-
manit taaneqarpoq, intmi-
nut, Hansinnguaq Linden-
hann, Augusta Salling aam-
ma Peter Wille-mit, kingul-
leq imminit, tapersersorti-
galugit Jens Johan Broberg
aamma Knud Danielsen.
Hele verden ser positivt
på ny medicin mod HIV
Landstingets økonomiudvalg skal tage stilling til, om
også Grønland skal indføre ny medicin, som forlænger
livet for HIV-patienter