Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.02.1997, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 18.02.1997, Blaðsíða 14
14 Nr. 13 • 1997 T^l^aapyg^c/^/'a CSC GRØNLANDSPOSTEN Qaqortoq sumunnalerpit? Allattoq, Qaqortumi kommimalbestyrelsimut ilaasortaq Henrik Lund, Aqqalooraq Ukiup qaangiuttup 1996-ip naajartulemerani ukiullu nu- taap 1997-ip aallartilaarnerani maani Qaqortup illoqarflani kommuneqarfianilu tamarmi annertuumik maluginiagassa- qarpugut. Maluginiagassaqarpugut maanna inuunitsinnut siunis- samilu inuunerisinnaasatsin- nut annertuumik sunniuteqar- sinnaasunik. Atugarisimasavut ilaatigut nammineerluta pilersissima- savut nalunngilavut, suullu pilersaarusiaralugit siunissaq eqqarsaatigalugu aamma eq- qumaffigeqalugit malersortu- arpavut. Taamaattumik maani najugaqarsimalluni kikkullu tamarmik ajunnginnerusumik atugaqamissaat anguniarlugu suliniartuartuulluni annilaar- nanngitsuunngilaq piffimmi kingusinnerusumi qanoq pi- soqaqattaarnera malugilluale- ratsigu. Illoqarfipput ukiut 20-t sin- nerlugit nunatsinni illoqarfip- passuarnut allanut naleqqiul- lugu malunnamerpaamik ine- riartorsimavoq - naak tamati- gut nuna tamakkerlugu aqut- sisunik tapersersorneqaan- nanngikkaluarluni - maan- nakkut assut nalorninartumik inissisimalersimavoq. Pilliuteqarsimavugut Uagut kommuneqarfitsinni annertuumik pilliuteqarsima- vugut allaat kommuneqarfim- mi inooqatigiit (innuttaasut) annertunerusumik akileraaru- teqartittarsimavavut sapinngi- samik inuit tamarmik ima- luunniit amerlanerpaat ajun- nginnerpaamik atugassaqar- nissaat anguniarlugu. Taama iliorneq kingune- qarluarsimavoq, illoqarfip- pummi nunaqarfivullu atuga- rissaarutaasinnaasunik assi- giinngitsorpassuarnik piler- sorneqarsimammata ulluin- nami inuunermut oqilisaataa- sunik. Qitiusumik pisortat utaqqiinnartarsimanngilavut, nammineerlutali isumassanik tunioraajuartarsimalluta. Aammalu tamanna naam- magiinnarlugu iliuusissat qa- noq ililluni aningaasalersor- nissaat qanorlu naammassini- arneqassanersut aqqutissiuut- tarsimallugit. Taamaaliornivut kingune- qarluarsimapput. Qaqortoq illoqarfinngorsimavoq kikkut tamarmik naatsorsuutigisaat. Nutserfigineqarpoq, tikittar- tullu alutoralugulu nuannaraat. Ukiulli kingulliit ingerlane- rini aarlerisaarutit takkuttale- riartorput. Susoqartoruna? Mittarfissaq Ti mm isa rtun u t m i tta rfissaq kommunep ineriartortitsinis- samini, Kujataatalu tamarmi siunissaq eqqarsaatigalugu ineriartomissaani pingaarute- qarnerpaasussaq taamaatin- neqarpoq. Kommuneqarfitta aningaa- saliissutissat 170 millioner koruunit missaanniittut an- naavai, taarsiullugulu suut aal- lartinneqarsinnaanersut timi- talimmik neriorsomeqarani. Aningaasat taakku atorlugit mittarfissaq piviusunngortin- neqarsimagaluarpat siunis- sami ineriartornissarput an- nertuumik sunnerneqassaga- luarpoq suliffissanik, inuussu- tissarsiorfissanik nutaanik allarpassuarnillu ulluinnarni inuunitsinnik oqilisaassisussa- nik kinguneqassagaluarluni. Uggornaqalunilu pakatsi- naqaaq inatsisartut naalakker- suisullu pilersaarutertik neri- orsuutertillu taamaatiinnar- massuk. Massuasarneq Tamanilli kanngunarnerpaa- voq kommunet imminnik Kujataamioqatigiinnik taa- gortut tapersersuinngimmata, illua’tungaanilli akerliuner- minnik ersersitsisimallutik. Tamanna Kujataamioqati- giinnerunngilaq, namminnerli matumilluunniit silataani sa- liisinnaannginnermik erser- sitsineruvoq. Arlaa ingerlalluarluni siu- alaalersorlu massualissapput annaasaqamerallu iluarisima- arpaluOutik quiasuutigalugu. Takomariaqarrteq »Kujataamioqatigiinneq« o- qaloqatigiittarfiinnanngorni- kuuvoq ikioqatigiiffiunngit- - Uggornaqalunilu pakatsinaqaaq inatsisartut naalakker- suisullu Qaqortumi mittarfiliornissamut pilersaarutertik neri- orsuutertillu taamaatiinnarmassuk, Henrik Lund oqarpoq. - Det er både ærgerligt og yderst skuffende, at Landsting og landsstyre har pakket deres planer og løfter om en lufthav- nen i Qaqortoq i mølpose, siger Henrik Lund. ■MHj Henrik Lund:- Vi er nødt til at jagte efter nye initiativer gennem utraditionelle veje. Qaqortoq Quo-vadisf Af medlem af kommunalbestyrelsen i Qaqortoq Henrik Lund Henimod slutningen af 1996 og i begyndelsen af det nye år 1997 er der sket ting i vores by og kommune, som bør tages ad notam. Vi skal lægge mærke til hændelser, der har vital be- tydning i vores daglige liv, og som kan være afgørende for vores fremtidige skæbne. Vi kender de vilkår, som vi hidtil selv har skabt. Vi er særdeles vågne overfor den planlægning, som skal sikre befolkningens de bedst muli- ge levevilkår i tiden, der vil komme. For os, der har boet i kom- munen i mange år og har været særdeles aktive i arbej- det for at forbedre levestan- darden, er det ret chokerende at konstatere hændelserne i den senere tid. I de sidste 20 år har vores by gennemgået et meget mar- kant udvikling, som siger sparto til mange andre kom- muner i Grønland. Og dette har kunnet ske, selvom der ikke altid er velvilje fra de centrale myndigheders side. Vi er desværre kommet ind i en tvivlsom situation. Vi har bragt ofre Alle vi, der er medborgere i kommunen, har givet ofre, så alle borgere kan få tålelige, ja de bedst mulige levevilkår. Det har vi gjort blandt andet ved at holde beskat- ningsprocenten højere, men pengene var billige. Denne politik er fremsynet handling, der har båret frugt. Både i by og bygd har vi fået ikke så få samfundsgoder, som uden tvivl har lettet vores hverdag. Vi har ikke siddet med hænderne i skødet og ventet på de centrale myndigheders almisser. Vi har selv taget ini- tiativer og bragt ideer videre til andre myndigheder. Det hører til sagens natur, at der er finansieringsforslag og handlingsplaner med i dis- se tiltag. Som sagt har disse handlin- ger givet mere liv i kommu- nen. Qaqortoq er igen blevet en by, som alle kan regne med. Der er sket tilflytning, og mange rejsende synes godt om omgivelserne, som også naturmæssigt er begunstigede. Men i de senere år er der sket hændelser, som kan lyde som faresignaler. Hvad sker der dog? Lufthavnen Den påtænkte lufthavn er op- givet af Landsting og lands- styre. Qaqortoq, og Sydgrønland iøvrigt, har mistet det apparat, som skulle have haft størst betydning for regionens vide- re udvikling. De omkring 170 millioner kroner, som er tiltænkt luft- havnsbyggeriet, er tabt. Tabet er enormt stort, når man tæn- ker på vores kommunes størrelse. Og vi har ikke fået håndgri- belige løfter om, hvad vi skal have i stedet. Hvis lufthavnen var blevet en realitet, så ville den mere sikkert have banet vejen til »2000’emes samfund«. Den ville have forbedret beskæfti- gelsen, erhvervsudviklings- mulighederne og have medført mange andre aktiviteter, som kunne lette vores hverdag. Det er både ærgerligt og yderst skuffende, at Landsting og landsstyre har pakket deres planer og løfter i mølpose. Skadefryd Men den største skamplet i denne sag er de såkaldte »Kujataamioqatigiit«’s - Det sydgrønlandske kommunale Samvirke - modstand og manglende lyst til støtte for anlæggelsen af lufthavnen ved Qaqortoq. Den slags holdninger er ikke udtryk for det sydgrøn- landske fællesskab. Dette er bare en erkendelse af, at man ikke engang kan feje uden for sin egen dør. Når nogen kommer »lidt foran« de andre, er skadefryd ikke et ukendt begreb, når projektet alligevel ikke bliver gennemført. »Sydgrønlandske fælles- skab« er i dag en snakkeklub, der ikke er i stand til at gen- nemføre fællesprojekter. Turisme Turisme skal også gerne være storforbruger af lufthavne. Men sandheden er den, at netop turismen i Sydgrønland befinder sig i en situation langt fra det ønskelige. Styrings- (samlings-)orga- net for den sydgrønlandske turisme - South Greenland Tourism - SGT, som har hjemsted i Qaqortoq, har stoppet sin virksomhed. Pålidelige kilder fortæller, at årsagen til den kedelige situation igen er manglende evne til samarbejde blandt de sydgrønlandske deltagere. Man har store forhåbninger til turismen, som kan betrag- tes som redningsplanke i vores til tider fortvivlede erhvervs- og beskæftigelses- situation. Vi må derfor under en eller ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.