Atuagagdliutit - 18.02.1997, Side 14

14
Nr. 13 • 1997
T^l^aapyg^c/^/'a CSC
GRØNLANDSPOSTEN
Qaqortoq sumunnalerpit?
Allattoq, Qaqortumi kommimalbestyrelsimut ilaasortaq Henrik Lund, Aqqalooraq
Ukiup qaangiuttup 1996-ip
naajartulemerani ukiullu nu-
taap 1997-ip aallartilaarnerani
maani Qaqortup illoqarflani
kommuneqarfianilu tamarmi
annertuumik maluginiagassa-
qarpugut.
Maluginiagassaqarpugut
maanna inuunitsinnut siunis-
samilu inuunerisinnaasatsin-
nut annertuumik sunniuteqar-
sinnaasunik.
Atugarisimasavut ilaatigut
nammineerluta pilersissima-
savut nalunngilavut, suullu
pilersaarusiaralugit siunissaq
eqqarsaatigalugu aamma eq-
qumaffigeqalugit malersortu-
arpavut. Taamaattumik maani
najugaqarsimalluni kikkullu
tamarmik ajunnginnerusumik
atugaqamissaat anguniarlugu
suliniartuartuulluni annilaar-
nanngitsuunngilaq piffimmi
kingusinnerusumi qanoq pi-
soqaqattaarnera malugilluale-
ratsigu.
Illoqarfipput ukiut 20-t sin-
nerlugit nunatsinni illoqarfip-
passuarnut allanut naleqqiul-
lugu malunnamerpaamik ine-
riartorsimavoq - naak tamati-
gut nuna tamakkerlugu aqut-
sisunik tapersersorneqaan-
nanngikkaluarluni - maan-
nakkut assut nalorninartumik
inissisimalersimavoq.
Pilliuteqarsimavugut
Uagut kommuneqarfitsinni
annertuumik pilliuteqarsima-
vugut allaat kommuneqarfim-
mi inooqatigiit (innuttaasut)
annertunerusumik akileraaru-
teqartittarsimavavut sapinngi-
samik inuit tamarmik ima-
luunniit amerlanerpaat ajun-
nginnerpaamik atugassaqar-
nissaat anguniarlugu.
Taama iliorneq kingune-
qarluarsimavoq, illoqarfip-
pummi nunaqarfivullu atuga-
rissaarutaasinnaasunik assi-
giinngitsorpassuarnik piler-
sorneqarsimammata ulluin-
nami inuunermut oqilisaataa-
sunik. Qitiusumik pisortat
utaqqiinnartarsimanngilavut,
nammineerlutali isumassanik
tunioraajuartarsimalluta.
Aammalu tamanna naam-
magiinnarlugu iliuusissat qa-
noq ililluni aningaasalersor-
nissaat qanorlu naammassini-
arneqassanersut aqqutissiuut-
tarsimallugit.
Taamaaliornivut kingune-
qarluarsimapput. Qaqortoq
illoqarfinngorsimavoq kikkut
tamarmik naatsorsuutigisaat.
Nutserfigineqarpoq, tikittar-
tullu alutoralugulu nuannaraat.
Ukiulli kingulliit ingerlane-
rini aarlerisaarutit takkuttale-
riartorput.
Susoqartoruna?
Mittarfissaq
Ti mm isa rtun u t m i tta rfissaq
kommunep ineriartortitsinis-
samini, Kujataatalu tamarmi
siunissaq eqqarsaatigalugu
ineriartomissaani pingaarute-
qarnerpaasussaq taamaatin-
neqarpoq.
Kommuneqarfitta aningaa-
saliissutissat 170 millioner
koruunit missaanniittut an-
naavai, taarsiullugulu suut aal-
lartinneqarsinnaanersut timi-
talimmik neriorsomeqarani.
Aningaasat taakku atorlugit
mittarfissaq piviusunngortin-
neqarsimagaluarpat siunis-
sami ineriartornissarput an-
nertuumik sunnerneqassaga-
luarpoq suliffissanik, inuussu-
tissarsiorfissanik nutaanik
allarpassuarnillu ulluinnarni
inuunitsinnik oqilisaassisussa-
nik kinguneqassagaluarluni.
Uggornaqalunilu pakatsi-
naqaaq inatsisartut naalakker-
suisullu pilersaarutertik neri-
orsuutertillu taamaatiinnar-
massuk.
Massuasarneq
Tamanilli kanngunarnerpaa-
voq kommunet imminnik
Kujataamioqatigiinnik taa-
gortut tapersersuinngimmata,
illua’tungaanilli akerliuner-
minnik ersersitsisimallutik.
Tamanna Kujataamioqati-
giinnerunngilaq, namminnerli
matumilluunniit silataani sa-
liisinnaannginnermik erser-
sitsineruvoq.
Arlaa ingerlalluarluni siu-
alaalersorlu massualissapput
annaasaqamerallu iluarisima-
arpaluOutik quiasuutigalugu.
Takomariaqarrteq
»Kujataamioqatigiinneq« o-
qaloqatigiittarfiinnanngorni-
kuuvoq ikioqatigiiffiunngit-

- Uggornaqalunilu pakatsinaqaaq inatsisartut naalakker-
suisullu Qaqortumi mittarfiliornissamut pilersaarutertik neri-
orsuutertillu taamaatiinnarmassuk, Henrik Lund oqarpoq.
- Det er både ærgerligt og yderst skuffende, at Landsting og
landsstyre har pakket deres planer og løfter om en lufthav-
nen i Qaqortoq i mølpose, siger Henrik Lund.
■MHj
Henrik Lund:- Vi er nødt til at jagte efter nye initiativer
gennem utraditionelle veje.
Qaqortoq Quo-vadisf
Af medlem af kommunalbestyrelsen i Qaqortoq Henrik Lund
Henimod slutningen af 1996
og i begyndelsen af det nye år
1997 er der sket ting i vores
by og kommune, som bør
tages ad notam.
Vi skal lægge mærke til
hændelser, der har vital be-
tydning i vores daglige liv, og
som kan være afgørende for
vores fremtidige skæbne.
Vi kender de vilkår, som vi
hidtil selv har skabt. Vi er
særdeles vågne overfor den
planlægning, som skal sikre
befolkningens de bedst muli-
ge levevilkår i tiden, der vil
komme.
For os, der har boet i kom-
munen i mange år og har
været særdeles aktive i arbej-
det for at forbedre levestan-
darden, er det ret chokerende
at konstatere hændelserne i
den senere tid.
I de sidste 20 år har vores
by gennemgået et meget mar-
kant udvikling, som siger
sparto til mange andre kom-
muner i Grønland. Og dette
har kunnet ske, selvom der
ikke altid er velvilje fra de
centrale myndigheders side.
Vi er desværre kommet ind
i en tvivlsom situation.
Vi har bragt ofre
Alle vi, der er medborgere i
kommunen, har givet ofre, så
alle borgere kan få tålelige, ja
de bedst mulige levevilkår.
Det har vi gjort blandt
andet ved at holde beskat-
ningsprocenten højere, men
pengene var billige.
Denne politik er fremsynet
handling, der har båret frugt.
Både i by og bygd har vi fået
ikke så få samfundsgoder,
som uden tvivl har lettet vores
hverdag.
Vi har ikke siddet med
hænderne i skødet og ventet
på de centrale myndigheders
almisser. Vi har selv taget ini-
tiativer og bragt ideer videre
til andre myndigheder.
Det hører til sagens natur,
at der er finansieringsforslag
og handlingsplaner med i dis-
se tiltag.
Som sagt har disse handlin-
ger givet mere liv i kommu-
nen.
Qaqortoq er igen blevet en
by, som alle kan regne med.
Der er sket tilflytning, og
mange rejsende synes godt
om omgivelserne, som også
naturmæssigt er begunstigede.
Men i de senere år er der
sket hændelser, som kan lyde
som faresignaler.
Hvad sker der dog?
Lufthavnen
Den påtænkte lufthavn er op-
givet af Landsting og lands-
styre.
Qaqortoq, og Sydgrønland
iøvrigt, har mistet det apparat,
som skulle have haft størst
betydning for regionens vide-
re udvikling.
De omkring 170 millioner
kroner, som er tiltænkt luft-
havnsbyggeriet, er tabt. Tabet
er enormt stort, når man tæn-
ker på vores kommunes
størrelse.
Og vi har ikke fået håndgri-
belige løfter om, hvad vi skal
have i stedet.
Hvis lufthavnen var blevet
en realitet, så ville den mere
sikkert have banet vejen til
»2000’emes samfund«. Den
ville have forbedret beskæfti-
gelsen, erhvervsudviklings-
mulighederne og have medført
mange andre aktiviteter, som
kunne lette vores hverdag.
Det er både ærgerligt og
yderst skuffende, at Landsting
og landsstyre har pakket deres
planer og løfter i mølpose.
Skadefryd
Men den største skamplet i
denne sag er de såkaldte
»Kujataamioqatigiit«’s - Det
sydgrønlandske kommunale
Samvirke - modstand og
manglende lyst til støtte for
anlæggelsen af lufthavnen
ved Qaqortoq.
Den slags holdninger er
ikke udtryk for det sydgrøn-
landske fællesskab. Dette er
bare en erkendelse af, at man
ikke engang kan feje uden for
sin egen dør.
Når nogen kommer »lidt
foran« de andre, er skadefryd
ikke et ukendt begreb, når
projektet alligevel ikke bliver
gennemført.
»Sydgrønlandske fælles-
skab« er i dag en snakkeklub,
der ikke er i stand til at gen-
nemføre fællesprojekter.
Turisme
Turisme skal også gerne være
storforbruger af lufthavne.
Men sandheden er den, at
netop turismen i Sydgrønland
befinder sig i en situation
langt fra det ønskelige.
Styrings- (samlings-)orga-
net for den sydgrønlandske
turisme - South Greenland
Tourism - SGT, som har
hjemsted i Qaqortoq, har
stoppet sin virksomhed.
Pålidelige kilder fortæller,
at årsagen til den kedelige
situation igen er manglende
evne til samarbejde blandt de
sydgrønlandske deltagere.
Man har store forhåbninger
til turismen, som kan betrag-
tes som redningsplanke i
vores til tider fortvivlede
erhvervs- og beskæftigelses-
situation.
Vi må derfor under en eller
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN