Atuagagdliutit - 27.02.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 16 • 1997
/4'CcLaø'aø'c/é/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Postvæsenet stopper god fidus
Gebyr for ombytning af gamle, men postfriske frimærker steg pludselig fra
fem til 45 procent efter artikel i AG
Kalaallit Allakkeriviata Filateli-a Tasiilamiippoq. 1994-imi
kalaallit frimærkii 14,5 millioner kromnik nalillit
katersuisartunut 40.000-inut tunineqarput.
Millionerpaalunnik kaaviiaartitaqaraluarluni Filateli
sinneqartoortanngilaq, post- og bankchef Søren L.
Mortensen oqarpoq. Taamaattumik frimærkit pisoqqat
atorneqarsinnaasut katersuisartut aningaasannanniartullu
pisiariortortagaat taarsersittarneri imminut
akilersinnaanngilaq.
Grønlands Postvæsens Filateli-afdeling ligger i Tasiilaq.
11994 blev der solgt for 14,5 millioner kroner grønlandske
frimærker til 40.000frimærkesamlere over hele verden. På
trods af millionomsætningen kan Filateli-afdelingen lige
netop hvile i sig, oplyser post- og bankchef Søren L.
Mortensen. Derfor kan det ikke betale sig at omveksle
gamle, men stadig postfriske frimærker, som er blevet
opkøbt af samlere og investorer.
Niaqornaarsunni innuttaasut, uani KNl-p
pisiniarfiani katersuussimasut oqaluffittaassapput.
Befolkningen i Niaqomaarsuk, der her er forsamlet i
KNl-butikken, får deres egen kirke som afløser for
skolekapellet.
Valgdatoen til de tre
provstiudvalg fastsat
Valget finder sted tirsdag den 13. maj
NUUK(KK) - I en tid, hvor
politikerne lover os at holde
skatter og afgifter i ro, har
Grønland Postvæsen slået til
med en gebyrstigning, som
virkelig vasker sig.
Fra den ene dag til den
anden hævede postvæsenet i
begyndelsen af februar et af
sine gebyr fra fem til 45 pro-
cent. Redaktionens lomme-
maskine kan slet ikke regne
ud, hvor stor denne stigning
er i procenter, men det er vist
nok mange...
Denne kolossale stigning er
dog ikke sket indenfor den
generelle porto, som steg fem
procent den 14. januar, men
indenfor en af de absolutte
nicher i postvæsenet virke.
Så gør det måske ikke så
meget, men det pudsige ved
denne stigning er, at den ske-
te få dage efter en artikel i
AG.
Frimærker med rabat
Vi skrev den 21. januar, at der
er folk, som tjener en skilling
ved at sælge nye frimærker
med 15 procent rabat, mens
postvæsenet forlanger den
pålydende værdi.
Det lyder underligt, men
det er rent faktisk muligt at
sælge frimærker med rabat,
fordi der rundt omkring i
skuffer og gemmer ligger
mange ubrugte, grønlandske
frimærker fra de gyldne tider i
1970’eme og 1980’erne.
Disse frimærker levede slet
ikke op til forventningerne
om en pæn prisstigning hos
frimærkesamlerne, og lang-
somt siver disse gamle, men
stadig brugbare frimærker ud
på markedet.
Problemet er blot, at værdi-
en på de gamle frimærker
ikke længere matcher de
nuværende takster, hvor et
almindeligt brev i Grønland
koster 4,50 kroner.
Det er der imidlertid råd for.
Nogle enkelte mennesker
har specialiseret sig i at opkø-
be de gamle, men stadig gyl-
dige frimærker og ombytte
dem på posthuset til de aktu-
elle posttakster.
Det har i mange år kostet
fem procent af frimærkernes
værdi at få dem vekslet. Til
gengæld er de grønlandske
frimærker fra 1970’eme og
1980’eme så billige til salg, at
det har været muligt at købe
frimærker op, bytte dem til
gebyret på de fem procent og
så sælge dem videre med 15
procents rabat.
Nye takster
Sådan er det bare ikke længere.
Allan Røschmann er en af
dem, der på posthuset i Nuuk
har ombytter gamle frimær-
ker til frimærker med de nye
takster.
Allan Røschmann modtog
imidlertid den 12. februar et
brev, hvor postmesteren i
Nuuk Michael Jensen Guld-
borg skriver, at Grønlands
Postvæsen samme dag klok-
ken 08.00 har indført nye reg-
ler for ombytning af ubrugte,
frankeringsgyldige frimærker
til andre frimærker i de aktu-
elle serier.
De nye regler siger, at kun-
derne altid uden fradrag‘kan
ombytte for 100 kroner gamle
frimærker til nye takster.
1 forbindelse med portoæn-
dringer kan kunderne indtil
30 dage efter ændringen altid
uden fradrag veksle gamle fri-
mærker for 1.000 kroner til
nye takster.
Alle øvrige ombytninger
skal fremover ske med et fra-
drag på 45 procent, som skal
erlægges kontant inden op-
bytningen.
Mange vil sælge
Dermed ryger den fidus, som
Allan Røschmann og andre
har fundet på.
Det vil ikke være muligt at
købe gamle, postfriske fri-
mærker så billigt, at de kan
sælges videre med fortjeneste
efter et vekselgebyr på 45
procent.
Allan Røschmann har hidtil
købt for 25.000 kroner gamle
frimærker, som han har fået
ombyttet og solgt videre som
nye frimærker med 15 pro-
cent rabat.
En række private samlere
har siden kontaktet ham for at
sælge deres beholdning af
gamle frimærker, og Allan
Røschmann måtte sige stop
ved 40.000 kroner.
Allan Røschmann ville tirs-
dag den 11. februar ombytte
en stak frimærker på posthu-
set i Nuuk, men det skete først
efter megen postyr. Dagen
efter kom så en besked fra
postmester Michael Jensen
Guldborg om de ny takster,
som var hævet fra fem til 45
procent.
Allan Røschmann undrer
sig over, at Grønlands Post-
væsen indfører nye takster
med dags varsel. Når det gæl-
der de generelle takstforhøjel-
ser, varsler postvæsenet dem
altid i god tid...
- Stort set samtlige vesteu-
ropæiske lande har en ombyt-
ningsservice mod et gebyr på
fem procent, fortæller Allan
Røschmann.
Det har fået flere virksom-
heder og enkeltpersoner til at
opkøbe gamle, ubrugte fri-
mærker og ombytte dem til
nye frimærker, som derefter
med rabat bliver solgt videre
til firmaer med et stort franke-
ringsbehov.
Denne fidus har Grønlands
Postvæsen med et slag gjort
urentabel.
Tilpasning...
AG har ringet til post- og
bankchef Søren L. Mortensen
i Qasigiannguit.
AG: - Hvorfor er der plud-
selig sket så markant en stig-
ning på gebyret for netop
omveksling af frimærker?
Søren L. Mortensen: - Det
har såmænd blot været en til-
retning af taksterne til dagens
virkelighed.
- De to første ombytnings-
regler, som drejer sig om fri-
mærker for 100 kroner og ved
portoændring for 1.000 kro-
ner, henvender sig til den
almindelige forbruger i Grøn-
land, som enten har købt for-
kerte værdier eller som er
brændt inde med uhensigts-
mæssige værdie ved en por-
tostigning. Det er rent kunde-
service at bytte deres frimær-
ker uden vederlag.
- Den tredie takst retter sig
mod filatelister og investorer,
hvor vi gerne vil have nogle
af vore omkostninger dækket.
Derfor er fradraget ved om-
bytning steget fra fem til 45
procent. Vi har jo nogle om-
kostninger ved at sælge vore
frimærker fra Filateli-afdelin-
gen i Tasiilaq til samlerne.
- I dag giver Filateli-afde-
lingen et stort 0 i vort årsregn-
skab. Alle indtægter ved fri-
mærkesalget til samlerne over
hele Verden bliver modsvaret
af udgifter til fakturering, for-
sendelse, brochurer og den
øvrige drift af Filateli-afdelin-
gen.
- Derfor burde vi trække
100 procent fra værdien af de
frimærker, som filatelister og
investorer vil have byttet. Der
er nu nok i overkanten, så der-
for har vi sat taksten til 45
procent...
- Hvis filatelister og in-
vestorer finder dette omvek-
slingsgebyt for højt, kan de jo
blot bruge de gamle frimær-
ker, som de er. Der er jo ikke
tale om, at gamle, postfriske
frimærker mister deres fran-
keringsværdi. De kan stadig
> bruges på et brev eller en pak-
| ke, selv om det kræver lidt
§ hovedregning at ramme den
£ aktuelle takst med gamle fri-
° mærker med »skæve« takster.
C/3
« Forskel på folk
AG: - Når man står ved
skranken på posthuset, bliver
man jo ikke spurgt, om fri-
mærkerne skal sættes på et
brev eller i en samlermappe,
så for postvæsenet må det vel
være et fedt?
Søren L. Mortensen: - Nej,
det er to forskellige produk-
ter.
AG: - Hvordan kan post-
væsenet se på et frimærke, om
det er købt af en forbruger
eller en filatelist?
Søren L. Mortensen: - Det
kan vi heller ikke.
AG: - Jamen, alligevel bli-
ver de to grupper af kunder
behandlet forskelligt, når de
kommer og vil have byttet
deres frimærker?
Søren L. Mortensen: - Ja,
men det sker også andre ste-
der. Vi har undersøgt takster-
ne for ombytning i de andre
nordiske lande. Taksterne er
vidt forskelligt, men vi er endt
med et ombytningsbegyr på
45 procent som værende pas-
sende for Grønland.
AG: - 1 en tid, hvor politi-
kerne taler om at holde priser
og afgifter i ro, er en taksts-
tigning hos postvæsenet fra
fem til 45 procent jo lidt afen
rekord?
Søren L. Mortensen: - Ja,
men skal vi ikke glæde os
over den tid, som er gået
godt? Fem procent har været
alt for billigt. For dette gebyr
kan vi slet ikke kunnet afløn-
ne en medarbejder, som skal
bruge tid på at tælle de gamle
frimærker op og finde de nye
frem.
AG: - Er der andre takster,
som med et slag skal 9-dob-
les, nu når Grønlands Post-
væsen alligevel er i gang med
at se sine takster efter i søm-
mene?
Søren L. Mortensen: - Nej,
det var kun dette enkelte
gebyr, som hidtil har været
urimeligt billigt, og som nu
trængte til at blive tilrettet vir-
keligheden.
AG: - Har denne gevaldige
takstforhøjelse i virkelighe-
den ikke noget at gøre med, at
Grønlands Postvæsen har
fået ondt et vist sted, fordi
nogle er smartere end andre
og tjener penge på at sælge
nye frimærker billigere end
postvæsenet?
Søren L. Mortensen: - Nej,
overhovedet ikke. Vi har ikke
noget imod, at folk tjener pen-
ge, men det skal ikke ske ved
at vælte omkostningerne over
på Grønlands Postvæsen.
NUUK(KK) - Godt en
måneds tid efter valget til
de 70 menighedsrepræs-
entationer tirsdag den 8.
april skal der tirsdag den
13. maj mellem klokken
16.00 og 18.00 holdes
valg til de tre provstiud-
valg i Grønland.
Det har landsstyremed-
lemmet for kirken Konrad
Steenholdt efter en indstil-
ling fra biskop Sofie
Petersen netop besluttet.
Grønland er delt op i tre
provstier med til sammen
17 præstegæld.
Sydgrønland med
provst Jakobine Kyed
omfatter præstegældene
Nanortalik, Qaqortoq,
Narsaq og Paamiiut.
Midtgrønland med
provst Emma Balslev
omfatter præstegældene
Nuuk, Maniitsoq, Sisimi-
ut, Avanersuaq, Ammas-
salik og Ittoqqortoormiit.
Nordgrønland med
provst Ilannguaq Jensen
omfatter præstegældene
Kangaatsiaq, Aasiaat,
Qeqertarsuaq, Qasigian-
nguit, llulissat, Uumman-
naq og Upernavik.
Kun Ivittuut er som den
eneste af de 18 kommuner
ikke et præstegæld, men
bliver betjent af den dan-
ske præst i Qaqortoq.
Præstegældene stem-
mer
Alle nyvalgte medlemmer
af menighedsrepræsenta-
tioneme fra valget tirsdag
den 8. april er stemmebe-
rettiget og valgbar til val-
get til provstiudvalg tirs-
dag den 13. maj.
Fristen for at anmelde
kandidater er tirsdag den
1. maj klokken 12.00.
Hvert præstegæld væl-
ger een repræsentant, så
provstiudvalgene får fire
medlemmer i Sydgrøn-
land, seks medlemer i
Midtgrønland og syv
medlemmer i Nordgrøn-
land.
Efter valget til provsti-
udvalgene den 13. maj
indkalder biskop Sofie
Petersen til landsmøde i
juni, hvor hvert af de 17
præstegæld sender en
præst eller en provst og en
menighedsrepræsentant.
Nærdemokrati
I forbindelse med etable-
ringen af et selvstændigt
stift i Grønland i 1993
blev de tre nye provstiud-
valg etableret i 1994.
Det var et »skævt« val-
går, og derfor skal der hol-
des et nyt valg til provsti-
udvalgene den 13. maj, så
disse valg fremover kan
holdet en måneds tid efter
valget til menighedsre-
præsentationerne.
Provstiudvalgene skal
sammen med provsten
forvalte provstiets budget.
Der skete i forbindelse
med Grønlands etablering
som et selvstændigt stift
også en decentralisering
af beslutningsprocesserne,
som støtter nærdemokrati-
et.
Pengene til kirken er på
årets finanslov delt i fire
puljer:En til hver af de tre
provstier og en til biskop-
pen.
Derfor skal de enkelte
menighedsrepræsentatio-
ner søger områdets provs-
tiudvalg om penge til for
eksempel renovering af
bygninger, indkøb af org-
ler eller tilrettelæggelse af
større kirkelige arrangem-
neter.
Det er ikke småpenge,
som provstiudvalgene
administrerer. På finans-
loven for 1997 er der afsat
30 millioner kroner til kir-
ken.
Til driften er der afsat
1,5 million kroner til
bispekontoret i Nuuk, 6,7
millioner kroner til Sydg-
rønlands provstikontor,
8,9 millioner kroner til
Midtgrønlands provsti-
kontor og 9,3 millioner
kroner til Nordgrønlands
provstikontor.
Ny kirke
De sidste fire millioner
kroner er afsat til anlæg.
Ifølge finansloven for
1997 er der afsat 300.000
kroner til renovering af
kirken i Narsaq Kujalleq,
100.000 kroner til udbed-
ring af fugtskader på Hans
Egedes Kirke i Nuuk,
300.000 kroner til renove-
ring af kirken i Atammik,
27.000 kroner til en
ændring af varmean-
lægget i kirken i Sisimiut,
og 2.8 millioner kroner til
en ny kirke i Niaqoma-
arsuk med plads til 160
personer.
Mange af kirkens byg-
ninger i Grønland er af
ældre dato. For bedre at
kunne prioritere de kom-
mende års renoveringsbe-
hov er der afsat 150.000
kroner i 1997 til en regi-
strering af kirkebygnin-
gernes tilstand; et arbejde
som fortsætter de kom-
mende år.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV