Atuagagdliutit - 27.02.1997, Blaðsíða 22

22
Nr. 16 • 1997
Nunatsinnit ujakkaartartut pitsaanersaat angalaarluarsinnaavoq. Michael Japan-imut
unammiartomiarluni mittarfilianngitsiarluni biilitaami saniani assilisippoq.
Han er nu godt kørende - Grønlands bedste langrendsløber. Her ses Michael ved sin nye
bil, kort før turen gik til lufthavnen, og rejsen gik til de for-olympiske lege i Japan.
Sisorariarfissap tulliup tungaanut aallannginnermi nassatassat biilinut
inissititerneqaqqaassapput.
Så skal der pakkes bil, før end, at turen går videre til næste ski- destination.
Det koster utroligt meget at satse
på en international sportskarriere
Det fortæller vort bedste internationale navn, Michael Binzer, i dette meget personlige interwiev
i hjemmet i Sandvika i Norge
1996-97?
SANDVIKA(JJ) - Deres ud-
sendte var i de første dage i
1997 på en mindre rundrejse i
Norge for at besøge de grøn-
landske skiløbere, der har
valgt at bo i Norge for at stu-
dere, og ikke mindst, at få
dyrket deres idræt på et højt
niveau.
Der er allerede skrevet om
de alpine skiløbere i Lille-
hammer. Nu gælder det lan-
grendsløbeme. Vi har skrevet
om tvillingerne Pipaluk og
Sandra Rosing i Oslo.
Ikke langt fra tvillingerne i
Oslo bor vores bedste lan-
grendskort, og det er Michael
Binzer. Han bor Damvejen 16
i Sandvika - og jeg besøgte
ham på Hellig 3 kongers dag
den 6. januar.
Det var en travl dag.
Michael var aftenen i forvejen
kommet hjem fra en konkur-
rence i Sverige. Samme efter-
middag, som jeg besøgte ham
og hans kone Ingi, skulle han
rejse til de for-olympiske lege
i Nagano i Japan.
- Jeg har næsten været på
farten uafbrudt siden den 19.
december og så frem til i dag
(den 6. januar, red.). Jeg har
faktisk kun været hjemme i to
dage i den periode. Julen til-
bragte jeg i Schweiz, og så har
jeg kørt løb i både Finland og
Sverige, siger Michael Binzer.
- Det er sjette år, at jeg nu
bor i Norge. Jeg har taget et
års biologi på Universitetet,
og til sommer har jeg gen-
nemgået fire års idrætshøj-
skole. Ialt bliver det så fem
års videreuddannelse, og det
betyder i realiteten, at jeg er
færdig til sommer.
- Jeg kommer dog til at
fortsætte med et eller andet
studie, for at have noget ved
siden af skiløbet. Fra sommer
af bliver det nok endnu mere
satsning på skiløb frem til OL
i 1998 i Japan.
Sæsonen 1995-96 var din
hidtil bedste. Hvordan er det
gået i denne sæson, som er
- Det ser lovende ud indtil
nu (den 6. januar, red.) i for-
hold til hvad det har gjort. Jeg
havde en masse problemer i
sæsonstarten og efteråret. Det
var både skader og sygdom -
så jeg har ikke fået den bedste
start på sæsonen.
- Det har betydet, at det har
gået ligesom i bølger, hvor-
dan resultaterne har været.
Muligheden for at gå hurtigt i
denne vinter er absolut tilste-
de, og jeg håber, at det skal
blive ligeså godt som i sidste
sæson.
Træningsmæssigt op til
denne sæson - hvordan har
du forberedt dig?
- For det første gjorde jeg
nok en stor fejl - selvom jeg
tog mig en pause, med kun
lidt træning i nogle uger, da
sidste sæson var slut. Jeg
trænede nemlig mere om
sommeren end jeg tidligere
har gjort.
- Jeg trænede meget hårdt i
omkring 85 timer i juli måned,
som normalt er ferie. Det er et
træningsgennemsnit på over
20 timer om ugen. Det var
både mere end mit knæ og
achillessene kunne tåle, idet
jeg pådrog mig en skade, som
jeg har døjet med lige siden.
Den store træningsmængde
jeg lagde i juli og august kom
altså til at koste mig dyrt.
- Godt og vel en tredjedel af
træningen i sommer foregik
på sne. Det var allerede i juli
måned, men den store part af
træningen har været på rulle-
ski og løb, og det var især
løbene jeg ikke kunne klare.
Det blev for hård en overgang
fra skiløbet, så achillessenen
blev dårlig.
- Jeg skulle oprindelig hav-
de startet konkurrencerne den
21. november, men netop dér
gik jeg på krykker i 14 dage,
da jeg havde en dårlig ankel.
Jeg havde trådt forkert og der-
ved opstod skaden.
- Jeg deltog dog i Geilo-
sprinten, men trådte igen for-
kert, og anklen hævede op til
dobbelt størrelse. Så på ny
måtte jeg tage en pause på 14
dage. Sæsonstarten kom for
alvor i gang den 12. decem-
ber, og det er en måned for-
sinket i forhold til hvad jeg
plejer. Det var således ikke
den mest heldige start på
sæsonen.
- Resultaterne har også
været meget vekslende. Det
ene løb har jeg gået elendigt,
og så den næste dag har jeg
kunnet gå hurtigt. Det er også
et typisk tegn på, at grundla-
get ikke er som det skal være
- og specielt for den periode
som er så vigtig, nemlig i
oktober og november.
-1 Norge’s Cup’en blev jeg
den ene dag nummer 50 for så
den næste at blive nummer
13. Det samme gør sig gæl-
dende i Scandinavisk Cup,
hvor jeg den ene dag blev
nummer 40, mens jeg blev
nummer 20 den næste dag.
- De gode resultater er på
højde med det jeg gjorde sid-
ste år, mens de dårlige bare er
elendige. Så det har været lidt
op og ned, og det kan være
svært at klare, når du egentlig
ved, at du godt kan gå hurtigt.
- Jeg har løbet konkurrencer
i Finland og Sverige, og selv-
følgelig også rundt omkring i
Norge. Nu starter den interna-
tionale tour. I øvrigt havde jeg
et løb i Schweiz mellem jul og
nytår som jeg vandt. Det var
det første FJS-løb jeg har vun-
det! Dér gik jeg hurtig, og det
foregik i 1800 meters højde
over havet, og det var overra-
skende, at det gik så godt.
Som sagt - det har været en
mærkelig sæsonstart.
Netop den dag, da Deres
udsendte var på besøg hos
Michael Binzer rejste han om
eftermiddagen til de for-
olympiske lege i Nagano i
Japan. Han skulle deltage i
jagtstart, men Michael blev
igen syg, og tilbragte den
meste tid i Japan i sengen.
Hvordan er din form forud
for de for-olympiske lege i
Japan?
- Formen er på nuværende
tidspunkt okay. Jeg føler ikke
specielt at jeg er i topform,
men jeg føler, at formen er
god nok til, at jeg kan gå hur-
tigt på ski. Men som sagt -
den ene dag føles det godt,
mens det den anden dag kan
føles elendigt. Jeg håber på
det bedste.
Hvordan ser dit program
ud efter at du er vendt hjem
fra Japan midt i januar?
- Det bliver meget tæt. Jeg
er hjemme to dage inden jeg
rejser til Finland for at løbe
World Cup på 30 kilometer i
Lahti. Efter det er jeg hjemme
én dag, inden jeg skal deltage
på tre distancer ved de norske
mesterskaber.
- Umiddelbart derefter går
turen direkte til de danske
mesterskaber i Sverige. Fak-
tisk har jeg ingen pause inden
jeg skal tiltræde i VM-træ-
ningslejren i Trondheim den
3. februar.
Ser vi dig til GM i Nuuk i
påsken?
- Jeg håber virkelig meget
på, at vejrguderne er med
arrangørerne, når nu GM skal
holdes på hjemmebane i
Nuuk. Jeg har aldrig som sen-
ior løbet GM i Nuuk - det er
altid hårdt, at skulle hjem til
GM i påsken i en anden by
end Nuuk - for det er Nuuk, at
jeg længtes hjem til - og ikke
en anden by i Grønland.
Du er forhåndsudtaget til
OL i Nagano i Japan i 1998?
- Dansk Olympisk Komité
regner med, at jeg skal delta-
ge, idet jeg sidst i januar skal
til Danmark for at prøve OL-
tøjet. Realistisk set - så kan
jeg ikke bruge denne for-
håndsudtagelse til ret meget.
Hvis jeg ikke inden den 10.
maj har løbet to gange under
OL-kravet på 50 FIS-punkter
- så bliver jeg ikke udtaget. Er
jeg i den form som sidste år,
så skulle det dog ikke været
noget problem.
Hvordan er det at være gift,
når du rejser så meget?
- Det er godt at være gift,
men vi skændtes jo aldrig da
jeg ikke er hjemme. Det er
utroligt hårdt - specielt for
Ingi - som er hjemme. En ting
er, at jeg rejser ud og oplever
noget hele tiden.
- Ingi oplever jo bare mig
som en, der kommer hjem -
skifter tøj og vasker lidt tøj -
og så sove en enkelt nat inden
rejsen går videre. Det er ikke
noget stabilt samliv på den
måde, men så tager vi revan-
che, når sæsonen er slut. I
løbet af sommeren og efte-
råret er jeg mere hjemme,
men det er en livsstil for mig,
og det er noget, som jeg har
sat mig for i de næste 4-5 år.
- Det respekterer Ingi, som
ved, at jeg trives bedst på den
måde. Så gør hun ting hun kan
li’, når hun er alene hjemme.
Jeg ser det som en nødvendig-
hed at fortsætte 4-5 år endnu,
hvis jeg skal nå de mål, som
jeg har sat mig. Og det er, at
nå et højt internationalt ni-
veau. Så må jeg satse de
ekstra år, og skære ned på stu-
dierne, så der bliver mere hvi-
le mellem konkurrencerne.
- Jeg håber også på, at jeg
får lov til at deltage noget
mere med de norske lands-
holdsløbere. Hvis jeg skulle
stoppe nu, hvor jeg er ved at
markere mig internationalt -
så vil det være at stoppe før
drømmene går i opfyldelse.
Hvad er dit drømmemål?
- Jeg skal nå at stabilisere
mig så jeg tager World Cup
point - det vil sige, at være kon-
stant mellem de 30 bedste i
verden, og det er svært. Der fin-
des ingen blandt de 100 bedste
i verden, der ikke er professio-
nelle, og de laver altså ikke
andet end at stå på ski. Skal du
være med dér, så må du også
satse det der skal til.
Nu er der 365 dage på et
år. Hvor mange dage tænker
du ikke på træning og lan-
grend?
- Der er mange dage om
foråret, hvor jeg ikke tænker
på langrend, men jeg træner
nu alligevel, så du kan sige, at
der ikke er mange dage, hvor
jeg ikke træner. Jeg tilrette-
lægger min tilværelse efter
træningen. Jeg træner stort set
to gange om dagen, og det
betyder, at der måske ikke er
så mange dage om året, hvor
jeg ikke tænker på træning -
det tror jeg faktisk ikke der er.
Kan du tillade dig at tage
en fridag - smide dig på sofa-
en og se en god fodboldkamp
på TV?
-1 sæsonen er jeg ikke flink
til det. Jeg kan ikke finde ud af
bare at smide mig på sofaen.
Så bliver jeg rastløs, og det er
bare at spørge Ingi hvordan
jeg er, når jeg er rastløs.
- Jeg har gjort det til en
regel, når jeg har været på en
ugelang træningslejr, at prøve
at tage mig en fridag. Om det
så kun bliver en enkelt lille
træningstur på ski - så regner
jeg det for en fridag. Kun én
times træning, det regner jeg
som en fridag i min trænings-
dagbog.
Hvad betyder Team Grøn-
land for dig?
- Team Grønland betyder
alt for mig. Uden Team Grøn-
land - ingen satsning! Hvis
ikke Team Grønland kunne
hjælpe mig til træningslejre,
udstyr som jeg ikke får dæk-
ket af sponsorer, så ville jeg
ikke have nogen chance for at
køre på.
- Det er kostbart at være
med i det her game. Jeg har i
forvejen et budget som er lille
i forhold til, hvor mange akti-
viteterjeg har. Hvis man sam-
menligner, hvad jeg koster at
drive rundt i løbet af et år, i
forhold til en norsk lands-
holdsløber, så koster en norsk
landsholdsløber omkring en
halv million kroner, mens jeg
koster omkring 100.000 kro-
ner. Og sådant et stort beløb
ville jeg ikke på egen hånd
kunne opdrive, hvis ikke
Team Grønland stod bag.
- Team Grønland er væsent-
lig for både mig og andre, som
skal satse fremover for Grøn-
land. Hvis du skal have nogen
chance i international idræt, så
skal du have en eller anden
form for sponsororganisation
som står bag ved - så Team
Grønland er helt central!
ASS./ FOTO: AG