Atuagagdliutit - 27.02.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 16 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
...
J
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grenlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
^est^rels^^
______J
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjorn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allafflssorneq
Administration
-

Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik f
Chalredaktlon |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjorn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsVoversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter

Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormlit: Jonas Brønlund
Annoncet
—MMn|C<lr............ ..... .
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
TIf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marfun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement |
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaariugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion |
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
£3Bi
Nissik Reklame
Atuagaasilvik/Esklmo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
PIUNNGUSUNIK 00ALUNNE0
QUJANARTUMIK nunami maani atomip nukinga-
nut tunngasut tamaasa qularutigisarpagut, qaartartu-
nut nukissiorfinnulluunniit atussagaluarpata. Ajun-
ngilluinnaiporlu atomip nukinganik sakkussianik
toqqorterinissaq Nunatsinni sakkortuumik misigis-
suseqartumillu akerliulluni oqallittoqarmat. Nunar-
put atomip nukinganik sakkussianut parnaarussivit-
tut taaneqamerata oqallisaanera suli naammassine-
qanngitsoq sakkortusineqarpoq, taamaattoqartame-
ralu qaqutigoorpoq. Qularneq iluaqutaavoq, pi-
ngaartumik oqallisigisagut ilisimasaqarfiginngik-
kutsigit, ilisimannittutullu oqalliseriarsinnaanngik-
kutta.
Atomip nukinganik sakkussianut annilaanganeq,
ilisimasaqarfiginngisanut, sakkortuunut ersinartu-
nullu qisuariartitsivoq. Ilisimaneqarluarporli atomip
nukinganik saqqussiat inuiassuit ilisimasaanni ajor-
nerpaaviusut. Sakkut piuneerutsitsisartut amiilaar-
nermi killeqanngitsumik pilersitsisartut, sakkortu-
neri piinnamagit, aammali radioaktiv-it seqilanerisa
kingunerisinnaasaat eqqarsaatigiuminaatsut peqqu-
tigalugit.
Atomillu nukinganik sakkussiat Nunatsinni misi-
gisapiloqarfigaagut, amerikamiunut tassungalu ata-
tillugu Danmarkimut, allatullu ajomartumik akerli-
ulluta uteriittariaqarpugut, atomip nukinganik sak-
kussiat suugaluilluunniit Nunatsinnut inissinniame-
qamerat eqqartomeqaleriasaarmat. Akuerissanngi-
1 arput!
SORSUNNISSAQ SIUNERTARALUGU atomip
nukinganik sakkussiat sorsunneqarfiunngitsumi
ulorianannginnerulertanngillat. Arlaasa atorusut-
sappatigit aallartinneqarsinnaapput. Maannakkut
ajomartorsiutit ilagaat Ruslandimi sakkussiat ta-
makku tamakkiisumik nakkutigineqannginnerat,
soorlu sovjet-itoqqami nakkutigineqarsimanerisut.
Taamaattumik atomip nukinganik sakkussiat pis-
saaneqarfissuit qanga imminnu qunusaarutigisarsi-
masaat piaartumik nakkutigineqartariaqarput, ka-
tersorlugit atorsinnaajunnaartillugillu.
Taamaattoqarnera peqqutaagunarluni amerika-
miut naalakkersuisuisa eqqarsaatersortartuisa isu-
massarsiarisimavaat Nunarput atominut pamaarus-
sivittut atorneqalersinnaanera.
Tamassa ilisimasatuarput. Tamanna oqallitsitsi-
lerpoq.
Akerliuffiuginnanngilarli. Suut pineqartut ilisi-
manngivillugit, suut siunertaanersut imaluunniit
qanoq navianartiginersut, atuartartut politikerillu
assigiinngitsunik siunertaqarlutik allaaserisaqaqat-
taarput.
Ilaasa aningaasat ingerlaannaq eqqarsaatigiler-
paat. Politikerit arlallit taamaaliorput, namminersu-
livinniarnermillu suliniuteqartut ilaasortaat ataa-
siakkaat, Danmarkimit avissaavinnissamut kissaati-
gisaat Nunatta aningaasaqamikkut imminut inger-
lassinnaannginnera peqqutigalugu akimmisaari-
suusoq. Ilaasa Maarmorilik - imaluunniit Mesters-
vig - aqerloqarluartoq toqqorsivissatut tulluutsik-
kaat.
Tamakku pillugit suut ilisimavagut?
Ilisimasaqanngivissorput.
SAKKUSSIAT ISATERNEQARSINNAAPPUT,
aamma atomip nukinganik sakkussiat, tamannalu
eqqarsaat pitsaavoq, ilaallu isummerput Nunarput
toqqorsisoorusuppat nunarsuarmi tamarmi ataqqi-
neqaatigilersinnaagaa. Paatsiveqanngitsumilli oqa-
lunneruvoq, qanormi una iliortinniaraatigut, aam-
malu arlaannit taamaalioqquneqarpugut?
Nunatsinnut qanoq kinguneqassava? Ulorianar-
pa? Qaartartut ineriikkat matoorunniarpagut? Toq-
qorsivik navialisitsissava? Saassussinermi eqqomi-
arneqassava imaluunniit sorsulertitsisinnaava?
Qaartartortaannaappat? Plutonium-iinnaappat, ima-
luunniit qattaappat qillertuusaappat poorisimasaat?
Suut-uku eqqarsaatigineqartut?
Bjarne Kreutzmann eqqissiimilaaqqusivoq. Akul-
liit Partiianit ilaasortaajartumit oqaaseqaammini
oqarpoq, isumminnginnitsinni suut pineqarnersut
paaseqqaartariaqarigut. Soorunami ilumoorpoq. Ili-
simasaqanngilagut. Pineqartullu paatsiveqartin-
ngilagut.
Taamaakkaluartoq Nuummi kulturikkut illulior-
nissaq aalajangiunneqarmalli oqallinnermik aatsaat
taamak pilersitsitsigaaq.
ILISIMASAQARFIGINERUSARIAQAKKAGUT
tamakku paasiniaaffiusinnaasut aqqutigalugit pisa-
riaqarpugut. Piareersarluartariaqarpugut, nunarsu-
armimi navialiffiusunut ilanngunneqarpat imaassin-
naavoq Nunatsinnut artorsaatinngortoq, imaanngip-
pat pissaaneqarfissuamit mittatigineqalerluta Dan-
marki taasakuluttut aqqutigalugu.
Nunatsinni ilisimaatsutut, ilisimatuujunngitsutut,
teknikkimut ilisimaatsutut eqqissisimasutullu innut-
taalluni eqqarsaatiginngitsorsinnaanngilaq sooq ato-
mip nukinganik sakkussiat toqqorterneqassasut,
uffa immaqa isatiinnameqariarlutik igiinnagassat.
Suulluunniit inunnit katitikkat aamma inunnit isa-
temeqarsinnaassapput. Biililiorsinnaavugut isater-
sinnaallugillu. Illuliorsinnaavugut ingutserlugillu.
Piuneerunniarutsigit ikuallaannartariaqanngilagut.
Atomip nukinganik sakkussiat toqqortemeqarnis-
saat kissaatigineqarpat, isumaqamarpoq pigiinna-
rusukkaat piffissat »pitsaanerusut« imaluunniit ajor-
nerusut eqqarsaatigalugit atomiassagamikkit. Isatin-
narsinnaannginnerlutigit saffiugassartaallu atoqqil-
lutigit, nunarsuarmilu arlaanni plutonium qujanartu-
mik suli atomeqarsimanngitsoq »pamaarussivim-
mut« seqilanemit pitameqarsinnaanngitsumut toq-
qorlugu. Sumiissinnaavorluunniimmi, nunarsuarmi
toqqissisimasumik atugassaqarfiutitsisinnaasut ar-
laanni.
EN SNAK OM INGENTING
HELDIGVIS ER vi i dette land skeptiske overfor
alt, hvad der har med atomkraft at gøre, hvad enten
man putter den i bomber eller i kraftværker. Derfor
er det også helt i orden, at tankerne om at opmaga-
sinere atomvåben i Grønland fremkalder en heftig
og følelsesladet debat, der fordømmer ideen. Sjæl-
dent sker der noget, der i den grad sætter ild i debat-
ten som den sporadiske og halvkvædede vise om
Grønland som et såkaldt atomvåbenfængsel. Det er
sundt at være skeptisk, især når det handler om
noget, vi ikke ved en brik om og i virkeligheden
ikke kan diskutere på et sagligt plan.
Det er netop angsten for dette ukendt, voldsomme
og forfærdelige, som vi alle forbinder atomvåben
med, som fremkalder reaktionerne. Men det er også
en konkret viden om, at atomvåben så ubetinget er
det værste, menneskeheden nogensinde har kendt
til. Der er ingen grænser for de rædsler, dette alt-
ødelæggende våben kan fremmane, ikke bare for
dets slagkraft, men også på grund af de helt uover-
skuelige følgevirkninger, den radioaktive stråling
medfører.
Desuden har vi i Grønland dårlige erfaringer med
a-våben, med amerikanerne og i den forbindelse
også med Danmark, at vi uundgåeligt må stejle, når
nogen pludselig taler om at placere alverdens atom-
våben her hos os. Vel vil vi ej!
DE TIL krig fremstillede a-våben bliver ikke min-
dre farlige i fredstid. De kan futte af, hvis nogen alli-
gevel skulle finde på at bruge dem. Et af proble-
merne i øjeblikket er blandt andet, at der i Rusland
ikke er fuld kontrol med de våben, det sovjetiske
system dengang var i stand til at kontrollere. Derfor
gælder det hurtigst muligt om at få kontrol over, få
indsamlet og uskadeliggjort de mange a-våben, som
stormagterne brugte til at »skære tænder« med over-
for hinanden.
Det er antageligvis denne situation, der har fået en
amerikansk gruppe - regeringens »tænketank« - til
at pege på den mulighed, at Grønland kan bruges til
atom-fængsel.
Og det er alt, hvad vi ved. Det er det, der har
fremkaldt debatten.
Men det har ikke været modstand det hele. Uden
at vide noget som helst om, hvad sagen egentlig
handler om, hvad motivet er eller hvor farligt, det er,
farer læsere og politikere i blækhuset med forskelli-
ge forudsætninger.
Nogle får straks dollar-tegn i øjnene. Det gælder
flere politikere og enkelte medlemmer af den lille,
men vedholdende selvstændighedsgruppe, hvis
ønsker om løsrivelse fra Danmark er blevet bremset
af Grønlands manglende evne til økonomisk at stå
på egne ben. Nogle taler allerede helt konkret om, at
Maarmorilik med alt det bly, der er i fjeldet - eller
Mestersvig - vil være velegnede steder.
Men hvad ved vi egentlig om alt dette?
Vi ved intet som helst.
AT SKILLE sig af med alle a-våben er naturligvis
en smuk tanke, og nogle har været fremme med
synspunkter om, at det ville skabe international
respekt, hvis Grønland påtog sig opgaven. Men sta-
dig er det en fuldstændig diffus snak, for hvad er
det, man vil have os til, og er der overhovedet
nogen, der vil have os til noget?
Og hvad indebærer det for Grønland? Er det far-
ligt? Er det fuldt monterede bomber, som vi skal
hejse ned i undergrunden? Vil det såkaldte fængsel
blive et brændpunkt? Kan det blive målet for angreb
eller anledning til krig? Er det kun ladningerne? Er
det kun plutonium, eller er det de blikspande, det
har været monteret i? Hvad handler det hele om?
Bjarne Kreutzmann »klapper hesten«. I sin udta-
lelse fra det efterhånden noget udhulede Akullit Par-
tiiat siger han, at vi må vide noget mere om alt det
her, før vi kan tage stilling til det. Han har selvføl-
gelig ret. Vi ved ingenting. Og vi kan ikke overskue
emnet.
Alligevel er det genstand for den heftigste debat
siden beslutningen om Grønlands kulturhus i Nuuk.
AD alle tilgængelige kanaler må vi derfor skaffe os
viden om dette her. Vi må være velforberedte, for
hvis det virkelig er en international knaldperle, kan
det være, at presset på Grønland bliver stort, hvis vi
da ikke bliver trynet af stormagterne med Danmark
som stik-i-rend-dreng.
Som uvidende, uvidenskabelig, u-teknisk, frede-
lig borger i Grønland kan man imidlertid ikke lade
være med at tænke på, hvorfor atomvåben skal
opbevares i stedet for bare at blive skilt ad og skrot-
tet.
Hvad mennesker har sammenføjet, kan menne-
sker vel også adskille. Vi kan bygge biler og skille
dem ad. Vi kan bygge huse og rive dem ned, sten for
sten. Vi behøver ikke at futte dem af for at komme
af med dem.
Når nogen ønsker at opbevare atomvåben lyder
det uden videre, som om de ønsker at bevare dem til
»bedre« eller værre tider. Kan vi ikke bare skille
dem ad og genbruge metallet og et eller andet sted i
verden deponere den lykkeligvis ubrugte plutonium
i et strålesikret »fængsel«. Det kan ligge hvor som
helst, der kan etableres internationalt stabile for-
hold.
ASS7FOTO: AG-ARKIV