Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 27.02.1997, Page 2

Atuagagdliutit - 27.02.1997, Page 2
2 Nr. 16 • 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitsisoq Udgiver ... J Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grenlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail: atuag@greennet.gl Siulersuisut ^est^rels^^ ______J Arkalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Lauge Arlbjorn Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Allafflssorneq Administration - Jan H. Nielsen (forretningsforer) Inge Nielsen Utertok Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik f Chalredaktlon | Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Lauge Arlbjorn Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nutsVoversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamiut: Maniitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Taslilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormlit: Jonas Brønlund Annoncet —MMn|C<lr............ ..... . Laila Bagge Hansen (annoncechef) TIf. (00299)2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) TIf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01 Ulloq tunniussiffissaq kingulleq: Marfun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement | Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaariugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion | David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri £3Bi Nissik Reklame Atuagaasilvik/Esklmo Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 GRØNLANDSPOSTEN PIUNNGUSUNIK 00ALUNNE0 QUJANARTUMIK nunami maani atomip nukinga- nut tunngasut tamaasa qularutigisarpagut, qaartartu- nut nukissiorfinnulluunniit atussagaluarpata. Ajun- ngilluinnaiporlu atomip nukinganik sakkussianik toqqorterinissaq Nunatsinni sakkortuumik misigis- suseqartumillu akerliulluni oqallittoqarmat. Nunar- put atomip nukinganik sakkussianut parnaarussivit- tut taaneqamerata oqallisaanera suli naammassine- qanngitsoq sakkortusineqarpoq, taamaattoqartame- ralu qaqutigoorpoq. Qularneq iluaqutaavoq, pi- ngaartumik oqallisigisagut ilisimasaqarfiginngik- kutsigit, ilisimannittutullu oqalliseriarsinnaanngik- kutta. Atomip nukinganik sakkussianut annilaanganeq, ilisimasaqarfiginngisanut, sakkortuunut ersinartu- nullu qisuariartitsivoq. Ilisimaneqarluarporli atomip nukinganik saqqussiat inuiassuit ilisimasaanni ajor- nerpaaviusut. Sakkut piuneerutsitsisartut amiilaar- nermi killeqanngitsumik pilersitsisartut, sakkortu- neri piinnamagit, aammali radioaktiv-it seqilanerisa kingunerisinnaasaat eqqarsaatigiuminaatsut peqqu- tigalugit. Atomillu nukinganik sakkussiat Nunatsinni misi- gisapiloqarfigaagut, amerikamiunut tassungalu ata- tillugu Danmarkimut, allatullu ajomartumik akerli- ulluta uteriittariaqarpugut, atomip nukinganik sak- kussiat suugaluilluunniit Nunatsinnut inissinniame- qamerat eqqartomeqaleriasaarmat. Akuerissanngi- 1 arput! SORSUNNISSAQ SIUNERTARALUGU atomip nukinganik sakkussiat sorsunneqarfiunngitsumi ulorianannginnerulertanngillat. Arlaasa atorusut- sappatigit aallartinneqarsinnaapput. Maannakkut ajomartorsiutit ilagaat Ruslandimi sakkussiat ta- makku tamakkiisumik nakkutigineqannginnerat, soorlu sovjet-itoqqami nakkutigineqarsimanerisut. Taamaattumik atomip nukinganik sakkussiat pis- saaneqarfissuit qanga imminnu qunusaarutigisarsi- masaat piaartumik nakkutigineqartariaqarput, ka- tersorlugit atorsinnaajunnaartillugillu. Taamaattoqarnera peqqutaagunarluni amerika- miut naalakkersuisuisa eqqarsaatersortartuisa isu- massarsiarisimavaat Nunarput atominut pamaarus- sivittut atorneqalersinnaanera. Tamassa ilisimasatuarput. Tamanna oqallitsitsi- lerpoq. Akerliuffiuginnanngilarli. Suut pineqartut ilisi- manngivillugit, suut siunertaanersut imaluunniit qanoq navianartiginersut, atuartartut politikerillu assigiinngitsunik siunertaqarlutik allaaserisaqaqat- taarput. Ilaasa aningaasat ingerlaannaq eqqarsaatigiler- paat. Politikerit arlallit taamaaliorput, namminersu- livinniarnermillu suliniuteqartut ilaasortaat ataa- siakkaat, Danmarkimit avissaavinnissamut kissaati- gisaat Nunatta aningaasaqamikkut imminut inger- lassinnaannginnera peqqutigalugu akimmisaari- suusoq. Ilaasa Maarmorilik - imaluunniit Mesters- vig - aqerloqarluartoq toqqorsivissatut tulluutsik- kaat. Tamakku pillugit suut ilisimavagut? Ilisimasaqanngivissorput. SAKKUSSIAT ISATERNEQARSINNAAPPUT, aamma atomip nukinganik sakkussiat, tamannalu eqqarsaat pitsaavoq, ilaallu isummerput Nunarput toqqorsisoorusuppat nunarsuarmi tamarmi ataqqi- neqaatigilersinnaagaa. Paatsiveqanngitsumilli oqa- lunneruvoq, qanormi una iliortinniaraatigut, aam- malu arlaannit taamaalioqquneqarpugut? Nunatsinnut qanoq kinguneqassava? Ulorianar- pa? Qaartartut ineriikkat matoorunniarpagut? Toq- qorsivik navialisitsissava? Saassussinermi eqqomi- arneqassava imaluunniit sorsulertitsisinnaava? Qaartartortaannaappat? Plutonium-iinnaappat, ima- luunniit qattaappat qillertuusaappat poorisimasaat? Suut-uku eqqarsaatigineqartut? Bjarne Kreutzmann eqqissiimilaaqqusivoq. Akul- liit Partiianit ilaasortaajartumit oqaaseqaammini oqarpoq, isumminnginnitsinni suut pineqarnersut paaseqqaartariaqarigut. Soorunami ilumoorpoq. Ili- simasaqanngilagut. Pineqartullu paatsiveqartin- ngilagut. Taamaakkaluartoq Nuummi kulturikkut illulior- nissaq aalajangiunneqarmalli oqallinnermik aatsaat taamak pilersitsitsigaaq. ILISIMASAQARFIGINERUSARIAQAKKAGUT tamakku paasiniaaffiusinnaasut aqqutigalugit pisa- riaqarpugut. Piareersarluartariaqarpugut, nunarsu- armimi navialiffiusunut ilanngunneqarpat imaassin- naavoq Nunatsinnut artorsaatinngortoq, imaanngip- pat pissaaneqarfissuamit mittatigineqalerluta Dan- marki taasakuluttut aqqutigalugu. Nunatsinni ilisimaatsutut, ilisimatuujunngitsutut, teknikkimut ilisimaatsutut eqqissisimasutullu innut- taalluni eqqarsaatiginngitsorsinnaanngilaq sooq ato- mip nukinganik sakkussiat toqqorterneqassasut, uffa immaqa isatiinnameqariarlutik igiinnagassat. Suulluunniit inunnit katitikkat aamma inunnit isa- temeqarsinnaassapput. Biililiorsinnaavugut isater- sinnaallugillu. Illuliorsinnaavugut ingutserlugillu. Piuneerunniarutsigit ikuallaannartariaqanngilagut. Atomip nukinganik sakkussiat toqqortemeqarnis- saat kissaatigineqarpat, isumaqamarpoq pigiinna- rusukkaat piffissat »pitsaanerusut« imaluunniit ajor- nerusut eqqarsaatigalugit atomiassagamikkit. Isatin- narsinnaannginnerlutigit saffiugassartaallu atoqqil- lutigit, nunarsuarmilu arlaanni plutonium qujanartu- mik suli atomeqarsimanngitsoq »pamaarussivim- mut« seqilanemit pitameqarsinnaanngitsumut toq- qorlugu. Sumiissinnaavorluunniimmi, nunarsuarmi toqqissisimasumik atugassaqarfiutitsisinnaasut ar- laanni. EN SNAK OM INGENTING HELDIGVIS ER vi i dette land skeptiske overfor alt, hvad der har med atomkraft at gøre, hvad enten man putter den i bomber eller i kraftværker. Derfor er det også helt i orden, at tankerne om at opmaga- sinere atomvåben i Grønland fremkalder en heftig og følelsesladet debat, der fordømmer ideen. Sjæl- dent sker der noget, der i den grad sætter ild i debat- ten som den sporadiske og halvkvædede vise om Grønland som et såkaldt atomvåbenfængsel. Det er sundt at være skeptisk, især når det handler om noget, vi ikke ved en brik om og i virkeligheden ikke kan diskutere på et sagligt plan. Det er netop angsten for dette ukendt, voldsomme og forfærdelige, som vi alle forbinder atomvåben med, som fremkalder reaktionerne. Men det er også en konkret viden om, at atomvåben så ubetinget er det værste, menneskeheden nogensinde har kendt til. Der er ingen grænser for de rædsler, dette alt- ødelæggende våben kan fremmane, ikke bare for dets slagkraft, men også på grund af de helt uover- skuelige følgevirkninger, den radioaktive stråling medfører. Desuden har vi i Grønland dårlige erfaringer med a-våben, med amerikanerne og i den forbindelse også med Danmark, at vi uundgåeligt må stejle, når nogen pludselig taler om at placere alverdens atom- våben her hos os. Vel vil vi ej! DE TIL krig fremstillede a-våben bliver ikke min- dre farlige i fredstid. De kan futte af, hvis nogen alli- gevel skulle finde på at bruge dem. Et af proble- merne i øjeblikket er blandt andet, at der i Rusland ikke er fuld kontrol med de våben, det sovjetiske system dengang var i stand til at kontrollere. Derfor gælder det hurtigst muligt om at få kontrol over, få indsamlet og uskadeliggjort de mange a-våben, som stormagterne brugte til at »skære tænder« med over- for hinanden. Det er antageligvis denne situation, der har fået en amerikansk gruppe - regeringens »tænketank« - til at pege på den mulighed, at Grønland kan bruges til atom-fængsel. Og det er alt, hvad vi ved. Det er det, der har fremkaldt debatten. Men det har ikke været modstand det hele. Uden at vide noget som helst om, hvad sagen egentlig handler om, hvad motivet er eller hvor farligt, det er, farer læsere og politikere i blækhuset med forskelli- ge forudsætninger. Nogle får straks dollar-tegn i øjnene. Det gælder flere politikere og enkelte medlemmer af den lille, men vedholdende selvstændighedsgruppe, hvis ønsker om løsrivelse fra Danmark er blevet bremset af Grønlands manglende evne til økonomisk at stå på egne ben. Nogle taler allerede helt konkret om, at Maarmorilik med alt det bly, der er i fjeldet - eller Mestersvig - vil være velegnede steder. Men hvad ved vi egentlig om alt dette? Vi ved intet som helst. AT SKILLE sig af med alle a-våben er naturligvis en smuk tanke, og nogle har været fremme med synspunkter om, at det ville skabe international respekt, hvis Grønland påtog sig opgaven. Men sta- dig er det en fuldstændig diffus snak, for hvad er det, man vil have os til, og er der overhovedet nogen, der vil have os til noget? Og hvad indebærer det for Grønland? Er det far- ligt? Er det fuldt monterede bomber, som vi skal hejse ned i undergrunden? Vil det såkaldte fængsel blive et brændpunkt? Kan det blive målet for angreb eller anledning til krig? Er det kun ladningerne? Er det kun plutonium, eller er det de blikspande, det har været monteret i? Hvad handler det hele om? Bjarne Kreutzmann »klapper hesten«. I sin udta- lelse fra det efterhånden noget udhulede Akullit Par- tiiat siger han, at vi må vide noget mere om alt det her, før vi kan tage stilling til det. Han har selvføl- gelig ret. Vi ved ingenting. Og vi kan ikke overskue emnet. Alligevel er det genstand for den heftigste debat siden beslutningen om Grønlands kulturhus i Nuuk. AD alle tilgængelige kanaler må vi derfor skaffe os viden om dette her. Vi må være velforberedte, for hvis det virkelig er en international knaldperle, kan det være, at presset på Grønland bliver stort, hvis vi da ikke bliver trynet af stormagterne med Danmark som stik-i-rend-dreng. Som uvidende, uvidenskabelig, u-teknisk, frede- lig borger i Grønland kan man imidlertid ikke lade være med at tænke på, hvorfor atomvåben skal opbevares i stedet for bare at blive skilt ad og skrot- tet. Hvad mennesker har sammenføjet, kan menne- sker vel også adskille. Vi kan bygge biler og skille dem ad. Vi kan bygge huse og rive dem ned, sten for sten. Vi behøver ikke at futte dem af for at komme af med dem. Når nogen ønsker at opbevare atomvåben lyder det uden videre, som om de ønsker at bevare dem til »bedre« eller værre tider. Kan vi ikke bare skille dem ad og genbruge metallet og et eller andet sted i verden deponere den lykkeligvis ubrugte plutonium i et strålesikret »fængsel«. Det kan ligge hvor som helst, der kan etableres internationalt stabile for- hold. ASS7FOTO: AG-ARKIV

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.