Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 27.02.1997, Page 22

Atuagagdliutit - 27.02.1997, Page 22
22 Nr. 16 • 1997 Nunatsinnit ujakkaartartut pitsaanersaat angalaarluarsinnaavoq. Michael Japan-imut unammiartomiarluni mittarfilianngitsiarluni biilitaami saniani assilisippoq. Han er nu godt kørende - Grønlands bedste langrendsløber. Her ses Michael ved sin nye bil, kort før turen gik til lufthavnen, og rejsen gik til de for-olympiske lege i Japan. Sisorariarfissap tulliup tungaanut aallannginnermi nassatassat biilinut inissititerneqaqqaassapput. Så skal der pakkes bil, før end, at turen går videre til næste ski- destination. Det koster utroligt meget at satse på en international sportskarriere Det fortæller vort bedste internationale navn, Michael Binzer, i dette meget personlige interwiev i hjemmet i Sandvika i Norge 1996-97? SANDVIKA(JJ) - Deres ud- sendte var i de første dage i 1997 på en mindre rundrejse i Norge for at besøge de grøn- landske skiløbere, der har valgt at bo i Norge for at stu- dere, og ikke mindst, at få dyrket deres idræt på et højt niveau. Der er allerede skrevet om de alpine skiløbere i Lille- hammer. Nu gælder det lan- grendsløbeme. Vi har skrevet om tvillingerne Pipaluk og Sandra Rosing i Oslo. Ikke langt fra tvillingerne i Oslo bor vores bedste lan- grendskort, og det er Michael Binzer. Han bor Damvejen 16 i Sandvika - og jeg besøgte ham på Hellig 3 kongers dag den 6. januar. Det var en travl dag. Michael var aftenen i forvejen kommet hjem fra en konkur- rence i Sverige. Samme efter- middag, som jeg besøgte ham og hans kone Ingi, skulle han rejse til de for-olympiske lege i Nagano i Japan. - Jeg har næsten været på farten uafbrudt siden den 19. december og så frem til i dag (den 6. januar, red.). Jeg har faktisk kun været hjemme i to dage i den periode. Julen til- bragte jeg i Schweiz, og så har jeg kørt løb i både Finland og Sverige, siger Michael Binzer. - Det er sjette år, at jeg nu bor i Norge. Jeg har taget et års biologi på Universitetet, og til sommer har jeg gen- nemgået fire års idrætshøj- skole. Ialt bliver det så fem års videreuddannelse, og det betyder i realiteten, at jeg er færdig til sommer. - Jeg kommer dog til at fortsætte med et eller andet studie, for at have noget ved siden af skiløbet. Fra sommer af bliver det nok endnu mere satsning på skiløb frem til OL i 1998 i Japan. Sæsonen 1995-96 var din hidtil bedste. Hvordan er det gået i denne sæson, som er - Det ser lovende ud indtil nu (den 6. januar, red.) i for- hold til hvad det har gjort. Jeg havde en masse problemer i sæsonstarten og efteråret. Det var både skader og sygdom - så jeg har ikke fået den bedste start på sæsonen. - Det har betydet, at det har gået ligesom i bølger, hvor- dan resultaterne har været. Muligheden for at gå hurtigt i denne vinter er absolut tilste- de, og jeg håber, at det skal blive ligeså godt som i sidste sæson. Træningsmæssigt op til denne sæson - hvordan har du forberedt dig? - For det første gjorde jeg nok en stor fejl - selvom jeg tog mig en pause, med kun lidt træning i nogle uger, da sidste sæson var slut. Jeg trænede nemlig mere om sommeren end jeg tidligere har gjort. - Jeg trænede meget hårdt i omkring 85 timer i juli måned, som normalt er ferie. Det er et træningsgennemsnit på over 20 timer om ugen. Det var både mere end mit knæ og achillessene kunne tåle, idet jeg pådrog mig en skade, som jeg har døjet med lige siden. Den store træningsmængde jeg lagde i juli og august kom altså til at koste mig dyrt. - Godt og vel en tredjedel af træningen i sommer foregik på sne. Det var allerede i juli måned, men den store part af træningen har været på rulle- ski og løb, og det var især løbene jeg ikke kunne klare. Det blev for hård en overgang fra skiløbet, så achillessenen blev dårlig. - Jeg skulle oprindelig hav- de startet konkurrencerne den 21. november, men netop dér gik jeg på krykker i 14 dage, da jeg havde en dårlig ankel. Jeg havde trådt forkert og der- ved opstod skaden. - Jeg deltog dog i Geilo- sprinten, men trådte igen for- kert, og anklen hævede op til dobbelt størrelse. Så på ny måtte jeg tage en pause på 14 dage. Sæsonstarten kom for alvor i gang den 12. decem- ber, og det er en måned for- sinket i forhold til hvad jeg plejer. Det var således ikke den mest heldige start på sæsonen. - Resultaterne har også været meget vekslende. Det ene løb har jeg gået elendigt, og så den næste dag har jeg kunnet gå hurtigt. Det er også et typisk tegn på, at grundla- get ikke er som det skal være - og specielt for den periode som er så vigtig, nemlig i oktober og november. -1 Norge’s Cup’en blev jeg den ene dag nummer 50 for så den næste at blive nummer 13. Det samme gør sig gæl- dende i Scandinavisk Cup, hvor jeg den ene dag blev nummer 40, mens jeg blev nummer 20 den næste dag. - De gode resultater er på højde med det jeg gjorde sid- ste år, mens de dårlige bare er elendige. Så det har været lidt op og ned, og det kan være svært at klare, når du egentlig ved, at du godt kan gå hurtigt. - Jeg har løbet konkurrencer i Finland og Sverige, og selv- følgelig også rundt omkring i Norge. Nu starter den interna- tionale tour. I øvrigt havde jeg et løb i Schweiz mellem jul og nytår som jeg vandt. Det var det første FJS-løb jeg har vun- det! Dér gik jeg hurtig, og det foregik i 1800 meters højde over havet, og det var overra- skende, at det gik så godt. Som sagt - det har været en mærkelig sæsonstart. Netop den dag, da Deres udsendte var på besøg hos Michael Binzer rejste han om eftermiddagen til de for- olympiske lege i Nagano i Japan. Han skulle deltage i jagtstart, men Michael blev igen syg, og tilbragte den meste tid i Japan i sengen. Hvordan er din form forud for de for-olympiske lege i Japan? - Formen er på nuværende tidspunkt okay. Jeg føler ikke specielt at jeg er i topform, men jeg føler, at formen er god nok til, at jeg kan gå hur- tigt på ski. Men som sagt - den ene dag føles det godt, mens det den anden dag kan føles elendigt. Jeg håber på det bedste. Hvordan ser dit program ud efter at du er vendt hjem fra Japan midt i januar? - Det bliver meget tæt. Jeg er hjemme to dage inden jeg rejser til Finland for at løbe World Cup på 30 kilometer i Lahti. Efter det er jeg hjemme én dag, inden jeg skal deltage på tre distancer ved de norske mesterskaber. - Umiddelbart derefter går turen direkte til de danske mesterskaber i Sverige. Fak- tisk har jeg ingen pause inden jeg skal tiltræde i VM-træ- ningslejren i Trondheim den 3. februar. Ser vi dig til GM i Nuuk i påsken? - Jeg håber virkelig meget på, at vejrguderne er med arrangørerne, når nu GM skal holdes på hjemmebane i Nuuk. Jeg har aldrig som sen- ior løbet GM i Nuuk - det er altid hårdt, at skulle hjem til GM i påsken i en anden by end Nuuk - for det er Nuuk, at jeg længtes hjem til - og ikke en anden by i Grønland. Du er forhåndsudtaget til OL i Nagano i Japan i 1998? - Dansk Olympisk Komité regner med, at jeg skal delta- ge, idet jeg sidst i januar skal til Danmark for at prøve OL- tøjet. Realistisk set - så kan jeg ikke bruge denne for- håndsudtagelse til ret meget. Hvis jeg ikke inden den 10. maj har løbet to gange under OL-kravet på 50 FIS-punkter - så bliver jeg ikke udtaget. Er jeg i den form som sidste år, så skulle det dog ikke været noget problem. Hvordan er det at være gift, når du rejser så meget? - Det er godt at være gift, men vi skændtes jo aldrig da jeg ikke er hjemme. Det er utroligt hårdt - specielt for Ingi - som er hjemme. En ting er, at jeg rejser ud og oplever noget hele tiden. - Ingi oplever jo bare mig som en, der kommer hjem - skifter tøj og vasker lidt tøj - og så sove en enkelt nat inden rejsen går videre. Det er ikke noget stabilt samliv på den måde, men så tager vi revan- che, når sæsonen er slut. I løbet af sommeren og efte- råret er jeg mere hjemme, men det er en livsstil for mig, og det er noget, som jeg har sat mig for i de næste 4-5 år. - Det respekterer Ingi, som ved, at jeg trives bedst på den måde. Så gør hun ting hun kan li’, når hun er alene hjemme. Jeg ser det som en nødvendig- hed at fortsætte 4-5 år endnu, hvis jeg skal nå de mål, som jeg har sat mig. Og det er, at nå et højt internationalt ni- veau. Så må jeg satse de ekstra år, og skære ned på stu- dierne, så der bliver mere hvi- le mellem konkurrencerne. - Jeg håber også på, at jeg får lov til at deltage noget mere med de norske lands- holdsløbere. Hvis jeg skulle stoppe nu, hvor jeg er ved at markere mig internationalt - så vil det være at stoppe før drømmene går i opfyldelse. Hvad er dit drømmemål? - Jeg skal nå at stabilisere mig så jeg tager World Cup point - det vil sige, at være kon- stant mellem de 30 bedste i verden, og det er svært. Der fin- des ingen blandt de 100 bedste i verden, der ikke er professio- nelle, og de laver altså ikke andet end at stå på ski. Skal du være med dér, så må du også satse det der skal til. Nu er der 365 dage på et år. Hvor mange dage tænker du ikke på træning og lan- grend? - Der er mange dage om foråret, hvor jeg ikke tænker på langrend, men jeg træner nu alligevel, så du kan sige, at der ikke er mange dage, hvor jeg ikke træner. Jeg tilrette- lægger min tilværelse efter træningen. Jeg træner stort set to gange om dagen, og det betyder, at der måske ikke er så mange dage om året, hvor jeg ikke tænker på træning - det tror jeg faktisk ikke der er. Kan du tillade dig at tage en fridag - smide dig på sofa- en og se en god fodboldkamp på TV? -1 sæsonen er jeg ikke flink til det. Jeg kan ikke finde ud af bare at smide mig på sofaen. Så bliver jeg rastløs, og det er bare at spørge Ingi hvordan jeg er, når jeg er rastløs. - Jeg har gjort det til en regel, når jeg har været på en ugelang træningslejr, at prøve at tage mig en fridag. Om det så kun bliver en enkelt lille træningstur på ski - så regner jeg det for en fridag. Kun én times træning, det regner jeg som en fridag i min trænings- dagbog. Hvad betyder Team Grøn- land for dig? - Team Grønland betyder alt for mig. Uden Team Grøn- land - ingen satsning! Hvis ikke Team Grønland kunne hjælpe mig til træningslejre, udstyr som jeg ikke får dæk- ket af sponsorer, så ville jeg ikke have nogen chance for at køre på. - Det er kostbart at være med i det her game. Jeg har i forvejen et budget som er lille i forhold til, hvor mange akti- viteterjeg har. Hvis man sam- menligner, hvad jeg koster at drive rundt i løbet af et år, i forhold til en norsk lands- holdsløber, så koster en norsk landsholdsløber omkring en halv million kroner, mens jeg koster omkring 100.000 kro- ner. Og sådant et stort beløb ville jeg ikke på egen hånd kunne opdrive, hvis ikke Team Grønland stod bag. - Team Grønland er væsent- lig for både mig og andre, som skal satse fremover for Grøn- land. Hvis du skal have nogen chance i international idræt, så skal du have en eller anden form for sponsororganisation som står bag ved - så Team Grønland er helt central! ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.