Atuagagdliutit - 18.03.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 21 ■ 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutlt/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulcrsuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarflk
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniltsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Poliliken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Ttyk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^tuagassiivlk/Ejkljna
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
Philip Lauritzen politikkikkut assuamaatsoq
-lip
Philip Lauritzen Kalaallit
Nunaanni
Ukiuni 21-ni tusagassiortuu-
neq
Ukiut nikerarput, 1997
Philip Lauritzen 1972-ip aa-
saani Nunatsinnukamaarpoq,
folketingimut ilaasortanngor-
laaq Moses Olsen, qallunnaat
naalakkersuineranni aalaja-
ngeeriaannaq apersoriartorlu-
gu. Ukiut taakku Nunatsinni
politikkikkut allanngoriameq
emgeriuni soqutigilerpaa. Nu-
natsinni inuiaqatigiinni peqa-
taanermut aallarnisaataavoq.
Philip Lauritzen alaatsinaattu-
ullunilu politikkimut toqqaan-
narluni akuliuttalerpoq, ilaanni
ataatsikkoortillugit. 1979-imi
namminersomeruleratta Philip
Lauritzen-ip soqutiginninnini
timitalerpaa A/G-mi tusagassi-
ortunngorluni. 1981-1987 nam-
minersomerullutik oqartussani
tusagassiomermut pisortaavoq,
1985-1986 Niaqomani ilinni-
artitsisumut paarlattaalluni ki-
pillatsiaannarlugu. 1987-1993
A/G-mi akisussaalluni aaqqi-
suissuuvoq, kingorna august
1996 toqussi tikillugu Ekstra-
bladet-imi tusagassiortuulluni
immikkut Nunatsinnit ilan-
ngutassiisarluni. Ukiuni taakku-
nani Nunatsinni politikkikkut
allanngoriarfmni malinnaavoq,
oqartoqarsinnaalluni nunasiaa-
nermit namminersomerulemer-
mut ikaarsaariamermut.
Tamakku atuakkamik naqi-
terisitsinermut tunngaviupput,
Nunatsinni tusagassiortutut su-
linermi nalaani allaaserisaasa
ilaat tigulaariffigalugit. Atua-
gaq »-lip / Philip Lauritzen i
Grønland/21 års journalistik«,
Asger Uhd Jepsen-ip aaqqissu-
ussaa, Oskar Lauritzen aamma
Erik Meier Carlsen suleqati-
galugit, saqqummerpoq 9.
marts 1997, Philip Lauritzen-
ip 50-inik ukioqalerfissaralua-
ni, namminersomerullutik o-
qartussanit suliffeqarfmnillu
aningaasaliiffigineqarluni.
Nunaqarfimmi inuuneq
Atuagaq pingasunik immik-
koortoqarpoq, siulleq »Politik-
kikkut eqeemeq«, Informati-
on-imi allaaserisaneersut,
1979-imi namminersomeru-
lemissap tungaanut. Tulliuvoq
»Ilisimasassarsiorluni angala-
nerit«, angalanemi qallunaat
aviisiinut ilanngutassianeersut.
Pingajuat »Namminersorne-
rullutik oqartussat sulinerat«,
A/G-mi 1993 tikillugu pi-
ngaamerusutut allaaserisane-
ersut, ikittuinnaalli 1991-ip
kingomaneerput, taamani Phi-
lip Lauritzen ilisimatinneqara-
mi kræftimik nappaateqartoq.
Atuakkami pingaamerupput
allaaserisat nangeqattaartut
»Postkort« aamma »Rejseliv«,
Information-imut ilanngussat
aamma »Bygdeliv« 1980-ik-
kut aallartinneranni qeqqannilu
Weekendavisen-imut ilan-
ngussat. Philip Lauritzen-ip
malinnaanera, alaatsinaalluar-
nera saqqummeeriallaqqissusi-
alu erseqqarilluarput. Pingaar-
tumik »Maannguaq«, niviar-
siaqqap marlunnik ukiullip Ni-
aqomarmiup toqunerani eqqa-
aniut, paasinartoq allalluagar-
lu, Philip Lauritzen-ip nuna-
mut inuinullu ukiut 20-t sin-
nerlugit nuannersuni nuanni-
itsunilu allaaserisarsimasami-
nut asanninnerminik ersersi-
tsineratut paasineqarsinnaasoq.
Allaaserisat taakku taamak
katitersimallutik paasiumi-
namerupput, takissusaat, a-
taatsimut paasinissaat tunnga-
viusumillu aallavii eqqarsaa-
tigigaanni. Taamaattumik pif-
fissamut aalajangersimasumut
inissisimanngillat Nunarpullu
tamaat isigalugu atugassariti-
taasunut tunngalluinnarlutik.
Ilanngutinngisat
Taamaattumik aallaaserisat
killormoorsorinarput, nammi-
nersomerullutik oqartussanut
imaluunniit politikkikkut ilu-
ngersuussinermik attuumas-
suteqanngitsut, ullumikkut ilu-
aqutaasinnaasut. Tunnga-vi-u-
sumik alaatsinaatat soorlu
ileqqutoqqat ineriartomermut
sanilliullugit »Kalaallit Nu-
naata kulturiat«-ni, »Qallu-
naat aviisiini« tusagassiomeq,
uumasunut ileqqorisat »Qullil-
inartoq«-mi, ammip qalipaataa
tunngavigalugu assigiinngi-
sitsinerit »Kuuffinnik assaa-
neq«-mi, ullumikkut oqalut-
tuarisaanerinnaanngitsumut
attuumassuteqartut. Arlaanik
toqqaaniaraanni ilanngutin-
ngitsuugaqartarpoq, allaaseri-
sallu toqqakkat namminersor-
nemlernerup siomaneersut
aaqqissuutaanngitsumik im-
mikkut toqqagaarpasipput,
taamaattumik ullumikkut i-
laannakortutut »pujorallereer-
tutullu« isiginarput. Politik-
kikkut allanngomeq tunulia-
qutaalu Philip Lauritzen-ip
nammineq pitsaanerusumik
allaaserai atuakkami »atortit-
dlugitdlo tamaisa pisit...«,
1972-imi Information-ip naqi-
tertitai. Atuagaq suna peqqu-
taasimanersoq atuakkiaasa na-
lunaarsomerini maani ilaatin-
neqanngitsoq.
1987-ip kingoma A/G-p pi-
ngaamertut allaaserisaani toq-
qakkat aamma immikkut toq-
qagaarpasipput, nunattalu oqa-
luttuarisaanerani (politikkik-
kut) nutaajunerusumi ilisi-
mannilaartunit sukkut tamaa-
na paatsiveqanngitsutut isigi-
nassapput. Toqqakkat equ-
nganinngorput, ullumikkut eq-
qarsartaaseq malillugu, uki-
ualunnguit eqqaassanngikka-
anni 1991-imut killikkamik,
ukioq taanna Lars Emil Johan-
sen Jonathan Motzfeldt paar-
lallugu naalakkersuisunut siu-
littaasunngomermat. Taamaa-
lilluni Jonathan Motzfeldt
(piaariitsoomikkut?) inupi-
lunngorpoq. Pingaartumik
Philip Lauritzen-ip Jonathan
Motzfeldt »Asasara Jona-
than !«-imi saassummagu, ilaa-
tigut inuit ataasiakkaat pillugit
eqqartomeqarlutik, katersani
ukunani naqinneqartoq. I-
maappormi, Philip Laurtzen,
soorlu Asger Uhd Jepsen aal-
laqqaasiummi aallattoq, poli-
tikkikkut ikinngutitoqqaminik
isomartorsiuileraluttuinnartoq.
Jonathan Motzfeldt kisimi pi-
neqanngitsoq uppemarsame-
qarsinnaagaluarpoq Ekstrabla-
det-imiinnermini allaaserisai
ilanngunneqarsimagaluarpata.
Jonathan Motzfeldt-ip atuagaq
atuaruniuk inuttut misigisai
eqqomeqassapput, pingaartu-
mik imigassamik ajomartorsi-
uteqarnini qaangereerlugu,
naak tamanut qaqqalaarutigin-
ngikkaluaraa. Akerlianik
maanna naalakkersuisunut
siulittaasoq Larsi Emili Johan-
sen annilaangassutissaqan-
ngilaq, Lars Emil Johansen
pi I lugu isomartorsiuinernik
atuagaq imaqarpallaanngim-
mat. Maanna naalakker-suisu-
nut siulittaasup atuakkap siu-
lequtaa allagaraa, saqqummer-
sitsinemllu aningaasalersor-
neqameranut siuttuulluni, ilaa-
tigut pisortat aningaasaataan-
nik.
Atuakkap assiliartaanik toq-
qakkat allaaserisat ilarpassuisul-
li nalaatsomerinnartut tunnga-
vissaalatsinartumillu toqqakka-
tut isumaqarfiginarput.
Politikkikkut
assuamaanneq
Ullumikkut nunatsinni politik-
kikkut piviusut eqqarsaatigi-
gaanni atuagaq kimeqamanilu
pikkunaappoq. Allatut oqaati-
galugu Philip Lauritzen poli-
tikkikkut assuamaatsoq, im-
mini eqqumiilluinnartoq.
Philip Lauritzen-ip atuakki-
ai nammineq allallugillu aki-
sussaaffigisai atuaraanni pit-
saanemvoq. Assersuunneqar-
sinnaanngitsumik tusagassi-
ortuuvoq pikkorissoq, piviusut
avatangiisini misigissusilim-
mik sungiusseriarsinnaassutsi
alaatsinaariarsinnaassutilu ilu-
aqutsillugit tiguartinnartumik
allallaqqilluni allaaserinnittar-
luni. Tunngaviusumik isum-
mertamini tunniutiinnarfigina-
git. Kingomussassat tamakku
tamatta Philip Lauritzen-imut
eqqaamannissutissagut. Ima-
anngitsoq politikkikkut isum-
manik aalajangersimasunik
imaluunniit politikerit aalaja-
ngersimasut eqqarsaatigalugit
maanna atomeqameratut.
Pingaartumik nammineerlu-
ni allaaserisaqarsinnaajunna-
amerani.
Aqqaluk Petersen
København 15.03.97.
Philip Lauritzen i Grønland
21 års journalistik
Tiderne Skifter, 1997
Philip Lauritzen rejste i som-
meren 1972 for første gang til
Grønland for at interviewe det
nyvalgte folketingsmedlem
Moses Olsen, der pludselig var
blevet tungen på vægtskålen i
dansk politik. Han fattede hur-
tigt interesse for det politiske
nybrud, der netop i disse år var
på vej i Grønland. Det var star-
ten på et livslangt engagement
i det grønlandske samfund. Et
engagement hvor Philip Lauri-
tzen skiftevis var en (sympati-
serende) iagttager og skiftevis
direkte tog del i det politiske
liv, næsten altid begge dele på
en gang. I 1979, året hvor
hjemmestyret blev indført, tog
Philip Lauritzen konsekvensen
af sin interesse og blev journa-
list på A/G. Fra 1981 til 1987
var han informationchef ved
det nydannede hjemmestyre,
kun afbrudt af et enkelt år i
bygden Niaqomat som lærer-
vikar i 1985-1986. Fra 1987 til
1993 var han så chefredaktør
ved A/G, hvorefter han frem til
sin død i august 1996 var jour-
nalist ved Ekstrabladet, også
med det grønlandske stof som
sit speciale. Han har således
været midt i de kolossale poli-
tiske omvæltninger, der skete i
Grønland i disse år, ffa de facto
koloni til hjemmestyre.
Det er baggrunden for denne
bogudgivelse med udvalgte
artikler fra hans journalistiske
karriere i Grønland. Bogen »-
lip / Philip Lauritzen i Grøn-
land / 21 års journalistik«, redi-
geret af Asger Uhd Jepsen i
samarbejde med Oskar Lauri-
tzen og Erik Meier Carlsen,
udkom med massiv støtte fra
hjemmestyret og hjemmesty-
reejede virksomheder den 9.
marts 1997, hvor Philip Lauri-
tzen ville være fyldt 50 år.
Bygdeliv
Bogen er inddelt i tre dele med
»Politisk opvågnen« , der byg-
ger på artikler fra dagbladet
Information, som den første
del og dækkende perioden
frem til indførelsen af hjemme-
styret i 1979. Anden del der
kaldes »Opdagelsesrejser«
består primært af rejsebreve til
danske aviser. Trejde del er
»Det praktiserende hjemme-
styre«, hvor grundlaget er lede-
re fra A/G frem til 1993, dog
kun ganske få i perioden efter
1991, hvor Philip Lauritzen
første gang får at vide, at han
lider af en kræftsygdom.
De centrale dele af bogen er
med rette artikelserieme »Post-
kort« og «Rejseliv« skrevet til
Information og »Bygdeliv«
skrevet til Weekendavisen i
begyndelsen og i midten af
1980’eme. Her kommer Philip
Lauritzens kombination af
engagement, præcise iagttagel-
sesevne og fortættede formule-
ringsevne helt til sin ret. Speci-
elt artiklen »Maannguaq«, en
nekrolog over en to-årig pige
fra bygden Nioqamat, er enkel
og smuk og kan vel i lidt bre-
dere forstand også opfattes
som Philip Lauritzens kærlig-
hedserklæring til det land og
folk, han på både godt og ondt
beskrev i over 20 år.
Netop disse artikelserier
fungerer bedst i den forelig-
gende samling på grund af
deres længde, helhedsssyn og
til en vis grad pricipielle ud-
gangspunkt. Derfor virker de
mere tidløse og dermed uni-
verselle for de vilkår, der nu en
gang hersker i Grønland.
Fravalg
Det er derfor paradoksalt nok
de artikler, der ikke direkte
handler om hjemmestyret eller
den politiske kamp, der i dag
står sig bedst. Det er de mere
grundlæggende iagttagelser
som for eksempel tradition
kontra udvikling i »Grøn-
landsk kultur«, om journalistik
i »De »danske« aviser«, om
forholdet til dyr i »Tåreperser«
og om racisme begge veje i
»Om at grave grøfter«, der
også i dag har andet end histo-
risk relevans. Ethvert valg
indebærer som bekendt også et
fravalg og de udvalgte artikler
fra tiden før hjemmestyret vir-
ker vilkårlige uden systematik
og derfor fremtræder de i dag
som fragmentariske og støve-
de. Det politiske nybrud og
baggrunden for den er af Phil-
ip Lauritzen selv bedre beskre-
vet i bogen »reportager fra
grønland«, på grønlandsk
»atortitdlugitdlo tamaisa
pisit...«, en samling artikler
udgivet på Information i 1972.
En bog, der af uransagelige
grunde ikke i den foreliggende
samling optræder på listen
over de bøger, han har skrevet.
Udvælgelsen af ledere fra
A/G i perioden efter 1987 vir-
ker ikke mindre vilkårlig og
må for den der ikke bare er
nogenlunde kyndig med nyere
grønlandsk (politisk) historie
stedvis virke som volapyk.
Udvalget bliver desto meget
mere skævt, set med nutidige
øjne, når man bortset fra nogle
få ledere stopper ved 1991, det
år hvor Lars Emil Johansen
kommer til magten efter
Jonathan Motzfeldt. Hermed
kommer Jonathan Motzfeldt
(utilsigtet?) til at indtage skur-
kerollen. Specielt da Philip
Lauritzens opgør med Jona-
than Motzfeldt i »Kære Jo-
nathan!«, delvist på baggrund
af en personsag, optrykkes i
den foreliggende samling.
Sandheden var jo, at Philip
Lauritzen, som Asger Uhd Jep-
sen også skriver det i indled-
ningen, blev mere og mere kri-
tisk overfor gamle politiske
venner. At dette ikke kun
gjaldt Jonathan Motzfeldt kun-
ne man have forvisset sig om,
hvis hans artikler fra tiden på
Ekstrabladet også var blevet
inddraget i samlingen. For
Jonathan Motzfeldt personlig
må læsningen af bogen være
en blandet fornøjelse, specielt
da han nu også har gjort op
med alkoholproblemet, selvom
han offentligt ikke har gjort så
meget væsen af det. Derimod
har den nuværende landsstyre-
formand Larsi Emili Johansen
intet at frygte, fordi der ikke er
mange »kritiske passager« om
Lars Emil Johansen. Den nu-
værende landsstyreformand
har skrevet forordet til bogen
og har været primus motor i
finansieringen af udgivelsen,
delvist for offentlige midler.
Udvalget af billeder i bogen
virker lige så tilfældig og umoti-
veret som en stor del af artiklerne.
Politisk korrekthed
I forhold til den nuværende
grønlandske politiske virkelig-
hed fremtræder bogen derfor
både tand- og harmløs. Med
andre ord en politisk korrekt
Philip Lauritzen, i sig selv en
absurditet.
Læs hellere de bøger Philip
Lauritzen skrev og selv tog
ansvaret for. Uden sammenlig-
ning i øvrigt var han en fremra-
gende journalist, der med
følsom, i dette ords egentlige
forstand, indlevelses -og iagt-
tagelsesevne og fængende for-
muleringsevne beskrev den
virkelighed, der omgav
ham.Uden at give virkelig køb
på sine principielle holdninger.
Det bør være den arv, alle vi
andre skal huske Philip Lauri-
tzen på. Ikke på, at han bliver
brugt til at spejle bestemte
politiske holdninger eller
bestemte politikere.
Specielt ikke, når han ikke
mere selv kan komme til orde.
Aqqaluk Petersen
København 15.03.97.