Atuagagdliutit - 18.03.1997, Blaðsíða 7

Nr. 21 • 1997
7
GRØNLANDSPOSTEN
Qimminik toqoraasartoq naalliutsitsisoq
Kommunip Uumasullu Ikinngutaasa torersumik toqutsisarnissaq suleqatigilerpaat
Ikuallaavik, qanittoq tikillugu qimmitnk illoqarfimmeersutnk toqoraasarfik.
Forbrændingsanstalten, hvor byens hunde indtil for nylig blev aflivet.
NUUK(JB) - Sisamanngor-
mat pensionisteq teknikimut
ingerlatsivimmut saaffigin-
nippoq qimmini utoqqalisoq
toqutsinniarlugu. Nalingin-
naasumik qimminik piginnit-
tut uumasut nakorsaat saaffi-
gisaraluarpaat, toqutsinerli
600 kroninik akeqarmat pen-
sionisiai tamatumunnga
naammanngillat. Taamaam-
mat qimmiutillip utoqqaap
kommunimi qimminik toqo-
raasumik ikiorneqarnissani
neriuutigaa. Teknikimut i-
ngerlatsivik akuersaarpoq,
ualikkullu nalunaaqutaq mar-
lunngortoq toqoraasartup
qimmeq aavaa. Suna tamarmi
pissusissamisut ingerlavoq.
Kisianni nalunaaqutaq talli-
manngortoq sanilii sianerput
oqarlutillu qimmia matuata
silataaniittoq. - Paaneqarsi-
magunarpoq, oqarput, - aa-
naartorujussuuvormi.
Pensionistip matuni silarleq
ammarmagu qimmia silataani
aqupisimavoq, aqqunartiti-
ngaatsiarsimalluni naalliutt-
orujussuullunilu. Tupassi-
maqigami nammineerluni qa-
noq iliuuseqarsinnaanngin-
nami ikiortissarsiorluni poli-
tiinut sianerpoq. Pilertortu-
mik takkukkamik qimmeq
toquppaat.
Qimmip oqaluttuassartaa
Qimmeq toqoraasumit aane-
qarami, Kalaallit Nunaanni
Uumasut Ikinngutaasa Peqa-
tigiiffianni siulittaasup Susan-
ne A. Markdal-ip tusagassiu-
tinut nalunaaruteqarluni oqar-
neratut »kommunip biiliata
sungaartup« usisarfianut iki-
neqarpoq. Biili aallarmat
qimmeq usisarfimmiippoq,
sangusariakkulli usisarfiup
sinaatigut nakkarluni qanoq
iliorsinnaanani pituutaannar-
minik atalerpoq, biililu inger-
laannarpoq.
Takunnittoq Susanne
Markdal-imut sianersimasoq
oqaluttuarpoq suaartarluni
biili unitsissimallugu, aquttu-
atalu qimmeq toqulersoq pi-
tuutaanit peersimagaa. Ta-
kunnittoq kamattorujussuul-
luni oqalorujuussereermat aa-
tsaat aquttoq ingerlaqqissin-
naalerpoq.
Ikuallaaviup ungaluisa ilu-
anni qimmitoqaq pitunneqar-
luni aallaaneqarpoq. Toqoraa-
sartorli seqquinnavissoq pi-
tuutaminit katappoq qimaal-
lunilu. Qimminik toqoraasar-
tup qimmeq pangalittoq uni-
tsinniarlugu issuteqqippaa,
toqussutissaanilli eqqunngit-
soorlugu. Ingerlaannarpoq,
qimaaffmi qimaterlugu nag-
gataagullu »angerlarsimaf-
fimmi« tungaanut.
Qimminik toqoraasartup
oqaluttuaa
Qimminik toqoraasartoq suli-
sitsisuminut oqaluttuarpoq
qimmip pituutani kimmarlu-
gu nungullartissimagaa, issu-
tiinnavikkaanilu katalluni
qimaasimasoq. Qimminik
toqoraasartup qimmeq malil-
lugu nalunaaquttap akunnera-
ta affaani ujarsimagaluarpaa,
nassaarinnginnamiulli uniin-
narsimalluni.
Taassumattaaq pisimasoq
aliasuutigeqaa, oqaatigaalu
taamatut pisoqamera pinngit-
soortinneqarsinnaasimanngit-
soq.
Pissanneqarnera akuers-
aagassaanngitsoq
AG-p Susanne Markdal oqal-
oqatigigamiuk peqatigiiffini
sinnerlugu oqaatigaa qimmi-
toqqap pissaannarlugu aalla-
aneqarnera akuersaarneqars-
innaanngilluinnartoq.
- Tamatuma saniatigut pisi-
masup uppemarsarpaa kom-
munip qimminik toqoraasar-
nera naleeqqutinngilluinnar-
lunilu uumasunik naalliutsits-
isinnaaneq periarfissin-
neqartoq, oqarpoq. - Sakku-
killisaataasinnaasunik soqan-
ngilaq toqoraasamerlu unit-
sittariaqarpoq.
Kalaallit Nunaanni Uuma-
sut Ikinngutaasa Peqatigiiffi-
ata kommunip qimminik
toqoraasarnerata torersumik
ingerlanneqarnissaa pillugu
siunnersuut piffissami sivisu-
umi sulissutigisimavaa.
Peqadgiiffillu kommunimut
neqerooruteqarpoq qimminik
uumasut nakorsaannut toqor-
aatitsisalissasoq naleqquttu-
mik akeqartitamik. Tamanna
kommunimut akikinnerus-
saaq qimminullu pitsaasoru-
jussuussalluni.
Kommuni akuersaarpoq
Tallimanngormat ualiinnar-
toq Susanne Markdal kom-
NUUK(JB) - En pensionist
henvendte sig torsdag til tek-
nisk forvaltning for at få sin
aldrende hund aflivet. Nor-
malt bruger hundeejere dyr-
lægen, men prisen på 600
kroner var mere, end pensio-
nen kunne række til. Derfor
håbede den ældre hundejer, at
en kommunal hundefanger
kunne tage sig af det. Teknisk
Forvaltning var imødekom-
mende, og klokken 14 mødte
en mand op for at afhente
hunden. Det var, som det
skulle være.
Men klokken 17 ringede
naboerne og sagde, at hunden
sad udenfor hans dør. - Den
må være blevet overfaldet,
sagde de, - for den bløder
kraftigt.
Pensionisten åbnede yder-
døren, og der sad hans hund,
forfærdelig lemlæstet og
stærkt plaget. Selv kunne han
ikke klare situationen, choke-
ret som han var, og han ringe-
de til politiet for at få hjælp.
De kom hurtigt og aflivede
hunden.
Hundens historie
Da hunden blev hentet, blev
den sat op på ladet af »den
gule kommunebil«, som for-
munimi teknikimut ingerlatsi-
vimmeersunik ataatsimeeqa-
teqarput, taakkualu ilaliilluar-
put.
Pensionisip qimmianut tun-
ngatillugu pisup kingorna
qimminik toqoraasartut siulit-
taasuata qimminik toqoraa-
sameq torernerusumik toqo-
raasoqartalemissaata sulissu-
tigineqamerani emerluni uni-
tsippaa.
manden for Foreningen af
Dyrenes Venner i Grønland,
Susanne A. Markdal, kalder
den i en pressemeddelelse om
hændelsen. Bilen kørte afsted
med hunden stående på ladet,
men i en skarp kurve væltede
den ud over kanten og hang
hjælpeløst i snore, mens bilen
kørte videre.
Et øjenvidne, der ringede til
Susanne Markdal, fortalte, at
det lykkedes ham at råbe
bilen an, så den stoppede, og
den halvdøde hund blev gjort
fri. Vidnet var meget oprevet
og afleverede nogle heftige
bemærkninger, inden chauf-
føren fik lov at køre videre.
I materialegården ved for-
brændingsanstalten blev den
gamle hund bundet og skudt.
Men i samme øjeblik, skuddet
gik, rev den sig løs fra snoren
og stak af. I forsøget på at
standse den, skød hundefan-
geren, mens den løb, men
uden at ramme den dødeligt.
Derefter fortsatte den, først
bort fra stedet og siden mod
»hjemmet«.
Hundefangerens historie
Hundefangeren har fortalt sin
arbejdsgiver, at hunden uafla-
deligt bed og sled i sin snor,
Uusasut Ikinngutaasa siun-
nersuutaat teknikimut inger-
latsivimmit ilalerneqarpoq,
tallimanngormallu ataatsi-
miinnermi isumaqatigiissuti-
gineqarpoq uumasut nakor-
saat toqoraanermut akiusunik
neqerooruteqassasoq. Tama-
tuma saniatigut peqatigiiffiup
neriuutigaa qimminik inutta-
qanngitsunik »inerteqqutinil-
luunniit« »inisseeqqittarnis-
og netop da skuddet gik, rev
den sig løs og stak af. Hunde-
fangeren satte efter den og
brugte en halv time på at fin-
de den, men uden held, hvor-
efter han opgav.
Også han var ulykkelig
over hændelsen, som han
imidlertid betegner som et
hændeligt uheld.
Skamskydning
uacceptabel
AG har talt med Susanne
Markdal, som på sin fore-
nings vegne siger, at skams-
kydningen af den gamle hund
er helt uacceptabel.
- Samtidig dokumenterer
episoden, at den aflivning af
hunde, der finder sted på for-
anledning af kommunen er
ukvalificeret og giver mulig-
hed for regulært dyrplageri,
siger hun. - Der er ingen for-
mildende omstændigheder,
og aflivningen må standse.
Foreningen Dyrenes Ven-
ner i Grønland har længe ar-
bejdet med forslag til, hvor-
dan der t ornmunale hundeaf-
iivnin. erstattes af en
mere Luman rrietode. Fore-
ningen har nu tilbudt kommu-
nen, at nive huadene hos en
dyrlæge for den regulære
samik« aallartitsisoqarsinnaa-
sasoq, taamaalilluni qimmit
sapinngisamik amerlanerpaat
ilaqutariinnut uumasunik nu-
annarisalinnut inissinneqar-
sinnaalissasut.
Qimminik toqoraasartut si-
ulittaasuat nammineerluni
qimmimik peqatigiiffimmit
tunineqarsimavoq, oqaatigaa-
lu qimmeq taanna illoqarfim-
mi atugarissaamerugunartoq.
kostpris. Det bliver billigere
for kommunen og langt bedre
for hundene.
Kommunen positiv
Allerede fredag eftermiddag
havde Susanne Markdal et
møde med kommunens tekni-
ske forvaltning, der var meget
imødekommende.
Efter episoden med pensio-
nistens hund standsede hun-
defangemes formand al afliv-
ning af hunde med øjeblikke-
lig virkning, mens der arbej-
des på at gøre aflivningen
mere human.
Forslaget fra Dyrenes Ven-
ner blev positivt modtaget af
teknisk forvaltning, og det
blev på mødet fredag aftalt, at
dyrlægen nu fremsender et til-
bud til kommunen om prisen
på aflivning. Samtidig er det
foreningens håb, at den kan
iværksætte en »genhusning«
af herreløse eller »ulovlige«
hunde, så flest muligt kan få
ordnede forhold i et dyreven-
ligt hjem.
Hundefangernes formand
har selv modtaget en hund fra
foreningen, som giver udtryk
for, at det nok bliver den
hund, der får det aller bedst i
hele byen.
Kommunal hundefanger
i grov dyremishandling
Kommunen og Dyrenes Venner går sammen om human aflivningsmetode
Nuummi raajat
pillugit
ataatsimiinneq
(JB) - Marlunngorpat At-
lantikup avannaani Cana-
damilu raajat pillugit ilisi-
matusartut Nuummi ataat-
simiissapput. Norge, Dan-
mark, Island, Savalimmiut,
Canada aarnrna Kalaallit
Nunaat peqataatitsissapput.
Ataatsimiinneq sisaman-
ngorneq ilanngullugu i-
ngerlanneqassaaq.
Ataatsimiinneq, Pinngor-
titaleriffimmit aaqqissuun-
neqartoq aammalu Nordisk
Ministerråd-imit akileme-
qartoq nunat tamat ilisima-
sassarsiomermik suleqati-
giinnerannik siunissamilu
ilisimasassarsiornerit ata-
qatigiissaarneqartarnerinik
nukittorsaataasussaavoq.
Nunat suleqatigiinneri-
sigut raajat amerlassusaasa
nalilersomeqartarneri utoq-
qaassusaasalu katitigaaneri
pillugit misissuisarnerit
pitsanngorsarniarneqarput,
nungusaataanngitsumik
aalisarnerup qanoq anner-
tutiginissaanik naliliiniar-
nermi atomeqartartut.
Periaatsit pitsanngorsame-
qartuarput, ilaatigut ilisima-
tusarnerit Pinngortitalerif-
fimmi ingerlanneqartut aq-
qutigalugit, kisiannili ineri-
artomeq siuaallatsinniarlugu
Pinngortitaleriffik nunat ta-
mat akomanni suliniuteqar-
nerntut ilanngussimavoq.
Ataatsimiinnermi ineme-
rusut iliuusissatut pilersaa-
rutinik ukiuni tallimani a-
tuuttussanik kinguneqartus-
saapput, siunertaavorlu At-
lantikup avannaani raaja-
qassuseq pillugu siunnersui-
samemik, Kalaallit Nunaan-
ni raajat atorluarneqarnis-
saat pillugu Pinngortitalerif-
fiup Namminersomerullutik
Oqartussanut tunniuttagaan-
nik pitsanngortitsinissaq.
Rejeforskermøde
i Nuuk
(JB) - På tirsdag mødes re-
jeforskere tfa Nordatlanten
og Canada i Nuuk. Det dre-
jer sig om Norge, Danmark,
Island, Færøerne, Canada
og Grønland. Mødet varer
til og med torsdag.
Mødet, der er arrangeret
af Grønlands Naturinstitut
og betalt af Nordisk Mini-
sterråd, er iværksat med det
formål at styrke forsknings-
samarbejdet internationalt
og koordinere fremtidige
forskningsprojekter.
Gennem samarbejde
mellem landene vil man
prøve at forbedre metoder-
ne til bedømmelse af reje-
bestandens størrelse og
alderssammensætningen
med henblik på en vurde-
ring af, hvilket fiskeri en
given bestand kan tåle.
Metoderne hertil er un-
der forbedring hele tiden,
blandt andet gennem den
forskning, der foregår i Na-
turinstituttets regi, men for
at sætte yderligere skub i
denne udvikling har Natur-
instituttet en international
indsats på området.
Resultatet af mødet ventes
at blive en fem-årig strategi-
plan, der sigter mod at for-
bedre den rådgivning for
rejebestanden i Nordatlan-
ten, som'Naturinstituttet le-
verer til Hjemmestyret ved-
rørende udnyttelsen af reje-
ressourcen ved Grønland.