Atuagagdliutit - 18.03.1997, Side 5

Nr. 21 • 1997
5
GRØNLANDSPOSTEN
Nunatsinni imigassartomeq
patajaallivoq
Agguaqatigiissilluguli nunanut avannarlemut naleqqiullugu suli imertoqaqaaq
. Lotol g MHiÉW! Bordvin ■> ‘memm.
Imm. kimikit. Immiaaraq Imm. kimitso. Viinnl iggit Hedyiinril Imigass. kimit.
1980 2.989.041 6.930.231 37.389 364.744 22.708 106.396
1981 1.491.633 . 7.129.320 50.424 1.035.168 27.296 107.268
1982 719.037 12.470.667 164.010 1.086.564 48.900 192.388
1983 496.815 12.463.242 176.583 1.037.488 63.220 197.212
1984 522.588 11.673.915 334.818 1.085.980 63.260 176.408
1985 467.676 11.334.114 274.362 1.051.700 42.100 118.100
1986 339.801 12.134.232 245.718 1.180.600 60.900 178.900
1987 403.524 13.119.117 249.843 1.299.800 74.800 236.800
1988 395.439 9.313.821 157.146 1.142.700 77.100 217.400
1989 542.091 9.580.890 226.908 1.114.400 106.900 247.600
1990 394.548 8.231.454 ■ 198.693 1.032.800 114.800 230.500
1991 393.756 7.339.200 227.964 1.119.600 136.700 231.400
1992 1.603.494 6.901.649 111.347 907.928 39.426 176.172
1993 1.188.586 6.421.299 294.740 691.817 23.517 173.573
1994 1.598.823 6.520.188 267.289 697.173 27.806 176.941
1995 1.410.625 6.806.685 238.970 555.660 20.497 148.800
1996 1.344.942 7.027.286 193.991 542.600 29.290 147.942
Takussutissami takuheqarsinnaavoq 1980-imit 1996-imul imigassamik atuinerup imigassap
suuneranut immikkoortillugit (literinngorlugu).
Tabellen viser alkoholforbruget i perioden fra 1980 til 1996fordelt på alkoholtyper (i liter).
(JB) - 1996-imi Nunatsinni
imigassartomeq ukiup siulia-
nitut iinnarpoq, naatsorsueq-
qissaartarfiup saqqummiu-
teqqammigaani kisitsisini ta-
kuneqarsinnaavoq. Ukiut
taakku marliuk inuit 14-inik
ukioqalereersimasut imigas-
saq 12,6 liter imersimavaat.
1987-imit 1993-imut imigas-
sartorneq annikilliartorpoq,
maannali ukiumut 12-13 lite-
rimi uninngaannalersimallu-
ni.
1979-1982 imigassamik
killilersuineq taamaatinneqar-
mat imigassartomeq annertu-
singaatsiarpoq, 1980-imi 14-
inik ukioqalereersimasut 13
litérip missaani imertarlutik.
Piffissami 1982-1987 19-22
literimut qaffappoq.
Nunanut avannarlemut na-
leqqiullugu Nunatsinni aggu-
aqatigiissillugu imigassartor-
toqameruvoq. Nunani taak-
kunani 1980-imili literit arfi-
neq marlunniiginnarsimavoq,
Nunatsinni allanngoraqaluni.
Nunatsinni Naatsorsueq-
qissaartarfiup imigassanik
assigiinngitsunik atuineq ta-
kussutississutigaa. Takune-
qarsinnaavoq imigassat suut
1987-imili atuinemp appame-
ranut imigassat suut peqqu-
taanersut.
Immiaaqqat 46 procenti-
mik viinnillu 58 procentimik
1987-imit 1996-imut appar-
put. Viinnit kimittunerit 61
procentimik kiisalu imigassaq
kimittooq 38 procentimik.
Takussutissami (taanna
takuuk) ersippoq immiaaqqat
kimikinnerit malunnamerpaa-
mik imigaaninngorsimapput.
1992-imi imigaasaq pillugu
inatsit periarfissiivoq immi-
aaqqat 3,6-imik kimittussusil-
lit tuniarneqarsinnaanerat,
taamaattumik 1992-imi atui-
neq annertusingaatsiarpoq.
Ukioq taanna ukiumut siulia-
nut naleqqiullugu tunisat 1,2
millioner literimik amerlane-
rusut tunineqarput.
1981-imit 1982-imut appa-
riartoqangaatsiarpoq, immia-
aqqalli tunisaasut amerlipput,
tamarmik imigassaq pillugu
inatsisip pilersitai.
Immiaaqqat kimittunerit
1987-imit 1996-imut tunine-
qameri allanngorangaatsiarsi-
mapput, 1992-imi 111.000
literimit 1993-imi 295.000
literimut.
Imigassamut inatsit
1973-imi folketingip imigas-
sanik kimittuunik tuniniaasar-
neq sassaalliisamerlu pillugit
inatsit akueraat, Nunarpullu
sassaalliisamermut inatsisa-
qalerluni.
Inatsisartut peqqussutaat
nr. 1 19. man 1979-imeersoq
tunngavigalugu Nunatsinni 1.
august atuutilersumi imigas-
saq killilersorneqalerpoq,
kommunit avataanniittut kii-
salu Avanersuup Ittoqqor-
toormiillu kommuni pinnagit,
taakku immikkut killilersuim-
mata.
Piffissami 1979-80 Nunat-
sinni tamangajammi imigas-
saq killilersugaavoq. Tamatu-
ma saniatigut piffissaq imi-
gassanik tuniaffissaq sassaal-
liiffissarlu killilersomeqarput.
Imigassaq 1. april 1982 kiUi-
lersomeqarunnaarpoq, tama-
tuma nassatarisaanik imigas-
samik atuineq akitsuutitigut
iluarsartuunneqalerluni nak-
kutigineqalerlunilu. Taamaat-
tumik taanna killigalugu ta-
kussutissani marlunni allan-
nguutit malunnarluinnarput.
Imigassaq pillugu inatsit
nutaaneq inatsisartut oktober
1992-imi aalajangigaat pisoq-
qamut naleqqiullugu allaane-
ruvoq. Ilaatigut imigassat ki-
mikinnerit kimittunerillu nali-
lertarneri allanngorlugit. Ki-
mikinnertut naatsorsuutigi-
neqalerput 4,1 ataallugu imi-
gassartallit. Tamatumunnga
ilutigitillugu immiortameq a-
taatsimut isigalugu inerteqqu-
tinngorpoq.
Borgmesterip
tullersortaa
annersarneqarpoq
QAQORTOQ(PM) - Qa-
qortumi borgmesterip tul-
lersortaa, Lars Lundblad
amaataalu sapaatip akun-
nerata siuliani arfinin-
ngornermi nuanniitsumik
nalaataqaiput. Arlallit ka-
terisimaaqaligalugit Lars
Lundblad allallu isuma-
qatigiikkunnaarsimapput.
Tamatuma kingunerisaa-
nik Lars Lundblad amaa-
taalu annersinneqarsimap-
put. Qanoq annertutigisi-
manermat nakorsiarnis-
sartik pisariaqartissima-
vaat kisianni unitsitaasi-
manngillat, naak tamanna
tusatsiakkatigut nalunaa-
rutigineqarluartoq.
- Ajoqusersimanngin-
neiput qulakkeerniarlugu
misissortikkiartorpugut,
Lars Lundblad AG-mut
oqaipoq, - aamma anner-
sinneqarsimanitta kingu-
nerisaanik takussutissa-
qanngilaq.
Oqaq ipittaqigami tu-
satsikkat nalunaarutigiga-
luarpaat viceborgmesteri
amaataalu napparsimma-
vimmut unitsinneqarsima-
sut. Kisianni tassa taa-
maattoqanngilaq.
- Annersitsisoq aamma
politiinut unnerluutiginc-
qassanngilaq. Utoqqatse-
reerpoq taammaammat
nuanniitsumik pisoqame-
ra allamik kinguneqartin-
neqassanngilaq, Lars
Lundbiad oqarpoq.
Viceborgmester
klapset af
QAQORTOQ(PM) - Vi-
ceborgmesteren i Qaqor-
toq, Lars Lundblad og
hans pige, var ude for en
ubehagelig oplevelse i
week-enden. De var til en
fest, hvor de var sammen
med gode bekendte, da
der opstod uenighed. Det
endte med, at Lars Lund-
blad og hans pige blev
klapset af, så de mente,
det var bedst at blive un-
dersøgt på sygehuset i Qa-
qortoq.
Lars Lundblad siger til
AG, at de begge blev un-
dersøgt for en sikkerheds
skyld, men at de ikke har
været indlagt som rygter-
ne ville vide. Han siger
også, at der ikke er noget
at se på dem. De har hver-
ken brækkede ben eller
blå øjne.
- Der bliver heller ikke
tale om at indgive politi-
anmeldelse. Vi er nået til
enighed med vedkom-
mende der overfaldt os.
Vi har fået en undskyld-
ning, så der vil ikke ske
yderligere i sagen, siger
Lars Lundblad til AG.
Drikkeriet i Grønland har stabiliseret sig
Men der drikkes stadig betydeligt mere end de nordiske landes gennemsnit
(JB) - Mængden af den neds-
vælgede alkohol i Grønland i
1996 var den samme som året
før, fremgår det af en opgørel-
se, der netop er udsendt af
Grønlands Statistik. Der blev
nemlig begge år drukket 12,6
liter rent alkohol pr. person
over 14 år. Forbruget var fal-
dene i perioden fra 1987 til
1993, men ser nu ud til at
have stabiliseret sig til 12-13
liter pr. person om året.
Ophævelsen af spiritusrati-
oneringen i perioden 1979-
1982 medførte en kraftig stig-
ning i spiritusforbruget, der lå
på cirka 13 liter pr. person
over 14 år i 1980. I perioden
1982-1987 kom det op på 19-
22 liter.
Der drikkes stadig mere i
Grønland end i gennemsnittet
af de øvrige nordiske områ-
der. Her har forbruget ligget
stabilt på omkring syv liter
rent alkohol siden 1980, mens
det i Grønland har svinget
meget.
I opgørelsen fra Grønlands
Statistik viser en tabel udvik-
lingen i forbruget af de for-
skellige alkoholtyper. Tabel-
len gør det muligt at se, hvil-
ke alkoholtyper, der har
bidraget til det kraftige fald af
alkoholforbruget siden 1987.
Forbruget på pilsner og
bordvin faldt således hen-
holdsvis med 46 procent og
58 procent fra 1987 til 1996.
Hedvin faldt med 61 procent,
og stærkt spiritus med 38 pro-
cent.
Den mest markante udvik-
ling i tabellen (se illustratio-
nen) er udviklingen i forbru-
get af letøl. Alkohollovgiv-
ningen fra 1992 åbnede
mulighed for salg af letøl med
en alkoholstyrke på 3,6, og
derfor steg forbruget radikalt i
1992. Der blev dette år solgt
1,2 millioner liter mere end
året før.
Fra 1981 til 1982 skete var
der et kraftigt fald, men en
endnu kraftigere stigning i
salget af pilsner, begge dele et
resultat af spirituslovgivnin-
gen i 1982.
Forbruget af luksusøl har i
perioden fra 1987 til 1996
været meget svingende, fra
111.000 liter i 1992 til
295.000 liter i 1993.
Alkohollovgivningen
Folketinget vedtog i 1973 lov
om salg og servering af stær-
ke drikke, og Grønland fik
dermed sin første beværter-
lov.
I landstingsforordning nr. 1
af 19. maj 1979 blev der med
virkning fra 1. august indfølt
en generel rationeringsord-
ning for hele Grønland bortset
fra områderne udenfor den
kommunale inddeling samt
Avanersuaq og Ittoqqorto-
ormiit kommuner, der havde
specielle rationeringsordnin-
ger.
I perioden 1979-80 var spi-
ritus således rationeret i
næsten hele Grønland. Samti-
dig blev der indført tidsmæs-
sige begrænsninger i salg og
servering af stærke drikke.
Den generelle spiritusratione-
ring blev ophævet med virk-
ning fra 1. april 1982, hvoref-
ter alkoholforbruget skulle
reguleres og styres gennem
afgifter. Deraf de markante
forandringer begge i tabeller.
Den nyeste alkohollovgiv-
ning, som landstinget vedtog i
oktober 1992, afveg væsent-
ligt fra den gamle. Blandt ind-
førtes en sondring mellem
svage og stærke drikke. De
svage har en alkoholvolumen
på mindre end 4,1. Samtidig
indførtes et generelt forbud
mod hjemmefremstilling af
alle alkoholiske drikke.
9isnn
O T-t CM CO S lf> CO CO Gi O T— CVJ CO in CO
co-* OO CO CO CO CO OO OO CO Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi
Gi O) O) Gi Gi O) Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi
T— T— r— T- T— T” r— r— T“ r— y— r—
Takussutissami assersuutigineqarput Nunatsinni Nunanilu Avannarlemi imigassamik
atuinerup ineriartornera.
Figuren sammenligner udviklingen i alkoholforbruget i Grønland og Norden.