Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.03.1997, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 18.03.1997, Blaðsíða 5
Nr. 21 • 1997 5 GRØNLANDSPOSTEN Nunatsinni imigassartomeq patajaallivoq Agguaqatigiissilluguli nunanut avannarlemut naleqqiullugu suli imertoqaqaaq . Lotol g MHiÉW! Bordvin ■> ‘memm. Imm. kimikit. Immiaaraq Imm. kimitso. Viinnl iggit Hedyiinril Imigass. kimit. 1980 2.989.041 6.930.231 37.389 364.744 22.708 106.396 1981 1.491.633 . 7.129.320 50.424 1.035.168 27.296 107.268 1982 719.037 12.470.667 164.010 1.086.564 48.900 192.388 1983 496.815 12.463.242 176.583 1.037.488 63.220 197.212 1984 522.588 11.673.915 334.818 1.085.980 63.260 176.408 1985 467.676 11.334.114 274.362 1.051.700 42.100 118.100 1986 339.801 12.134.232 245.718 1.180.600 60.900 178.900 1987 403.524 13.119.117 249.843 1.299.800 74.800 236.800 1988 395.439 9.313.821 157.146 1.142.700 77.100 217.400 1989 542.091 9.580.890 226.908 1.114.400 106.900 247.600 1990 394.548 8.231.454 ■ 198.693 1.032.800 114.800 230.500 1991 393.756 7.339.200 227.964 1.119.600 136.700 231.400 1992 1.603.494 6.901.649 111.347 907.928 39.426 176.172 1993 1.188.586 6.421.299 294.740 691.817 23.517 173.573 1994 1.598.823 6.520.188 267.289 697.173 27.806 176.941 1995 1.410.625 6.806.685 238.970 555.660 20.497 148.800 1996 1.344.942 7.027.286 193.991 542.600 29.290 147.942 Takussutissami takuheqarsinnaavoq 1980-imit 1996-imul imigassamik atuinerup imigassap suuneranut immikkoortillugit (literinngorlugu). Tabellen viser alkoholforbruget i perioden fra 1980 til 1996fordelt på alkoholtyper (i liter). (JB) - 1996-imi Nunatsinni imigassartomeq ukiup siulia- nitut iinnarpoq, naatsorsueq- qissaartarfiup saqqummiu- teqqammigaani kisitsisini ta- kuneqarsinnaavoq. Ukiut taakku marliuk inuit 14-inik ukioqalereersimasut imigas- saq 12,6 liter imersimavaat. 1987-imit 1993-imut imigas- sartorneq annikilliartorpoq, maannali ukiumut 12-13 lite- rimi uninngaannalersimallu- ni. 1979-1982 imigassamik killilersuineq taamaatinneqar- mat imigassartomeq annertu- singaatsiarpoq, 1980-imi 14- inik ukioqalereersimasut 13 litérip missaani imertarlutik. Piffissami 1982-1987 19-22 literimut qaffappoq. Nunanut avannarlemut na- leqqiullugu Nunatsinni aggu- aqatigiissillugu imigassartor- toqameruvoq. Nunani taak- kunani 1980-imili literit arfi- neq marlunniiginnarsimavoq, Nunatsinni allanngoraqaluni. Nunatsinni Naatsorsueq- qissaartarfiup imigassanik assigiinngitsunik atuineq ta- kussutississutigaa. Takune- qarsinnaavoq imigassat suut 1987-imili atuinemp appame- ranut imigassat suut peqqu- taanersut. Immiaaqqat 46 procenti- mik viinnillu 58 procentimik 1987-imit 1996-imut appar- put. Viinnit kimittunerit 61 procentimik kiisalu imigassaq kimittooq 38 procentimik. Takussutissami (taanna takuuk) ersippoq immiaaqqat kimikinnerit malunnamerpaa- mik imigaaninngorsimapput. 1992-imi imigaasaq pillugu inatsit periarfissiivoq immi- aaqqat 3,6-imik kimittussusil- lit tuniarneqarsinnaanerat, taamaattumik 1992-imi atui- neq annertusingaatsiarpoq. Ukioq taanna ukiumut siulia- nut naleqqiullugu tunisat 1,2 millioner literimik amerlane- rusut tunineqarput. 1981-imit 1982-imut appa- riartoqangaatsiarpoq, immia- aqqalli tunisaasut amerlipput, tamarmik imigassaq pillugu inatsisip pilersitai. Immiaaqqat kimittunerit 1987-imit 1996-imut tunine- qameri allanngorangaatsiarsi- mapput, 1992-imi 111.000 literimit 1993-imi 295.000 literimut. Imigassamut inatsit 1973-imi folketingip imigas- sanik kimittuunik tuniniaasar- neq sassaalliisamerlu pillugit inatsit akueraat, Nunarpullu sassaalliisamermut inatsisa- qalerluni. Inatsisartut peqqussutaat nr. 1 19. man 1979-imeersoq tunngavigalugu Nunatsinni 1. august atuutilersumi imigas- saq killilersorneqalerpoq, kommunit avataanniittut kii- salu Avanersuup Ittoqqor- toormiillu kommuni pinnagit, taakku immikkut killilersuim- mata. Piffissami 1979-80 Nunat- sinni tamangajammi imigas- saq killilersugaavoq. Tamatu- ma saniatigut piffissaq imi- gassanik tuniaffissaq sassaal- liiffissarlu killilersomeqarput. Imigassaq 1. april 1982 kiUi- lersomeqarunnaarpoq, tama- tuma nassatarisaanik imigas- samik atuineq akitsuutitigut iluarsartuunneqalerluni nak- kutigineqalerlunilu. Taamaat- tumik taanna killigalugu ta- kussutissani marlunni allan- nguutit malunnarluinnarput. Imigassaq pillugu inatsit nutaaneq inatsisartut oktober 1992-imi aalajangigaat pisoq- qamut naleqqiullugu allaane- ruvoq. Ilaatigut imigassat ki- mikinnerit kimittunerillu nali- lertarneri allanngorlugit. Ki- mikinnertut naatsorsuutigi- neqalerput 4,1 ataallugu imi- gassartallit. Tamatumunnga ilutigitillugu immiortameq a- taatsimut isigalugu inerteqqu- tinngorpoq. Borgmesterip tullersortaa annersarneqarpoq QAQORTOQ(PM) - Qa- qortumi borgmesterip tul- lersortaa, Lars Lundblad amaataalu sapaatip akun- nerata siuliani arfinin- ngornermi nuanniitsumik nalaataqaiput. Arlallit ka- terisimaaqaligalugit Lars Lundblad allallu isuma- qatigiikkunnaarsimapput. Tamatuma kingunerisaa- nik Lars Lundblad amaa- taalu annersinneqarsimap- put. Qanoq annertutigisi- manermat nakorsiarnis- sartik pisariaqartissima- vaat kisianni unitsitaasi- manngillat, naak tamanna tusatsiakkatigut nalunaa- rutigineqarluartoq. - Ajoqusersimanngin- neiput qulakkeerniarlugu misissortikkiartorpugut, Lars Lundblad AG-mut oqaipoq, - aamma anner- sinneqarsimanitta kingu- nerisaanik takussutissa- qanngilaq. Oqaq ipittaqigami tu- satsikkat nalunaarutigiga- luarpaat viceborgmesteri amaataalu napparsimma- vimmut unitsinneqarsima- sut. Kisianni tassa taa- maattoqanngilaq. - Annersitsisoq aamma politiinut unnerluutiginc- qassanngilaq. Utoqqatse- reerpoq taammaammat nuanniitsumik pisoqame- ra allamik kinguneqartin- neqassanngilaq, Lars Lundbiad oqarpoq. Viceborgmester klapset af QAQORTOQ(PM) - Vi- ceborgmesteren i Qaqor- toq, Lars Lundblad og hans pige, var ude for en ubehagelig oplevelse i week-enden. De var til en fest, hvor de var sammen med gode bekendte, da der opstod uenighed. Det endte med, at Lars Lund- blad og hans pige blev klapset af, så de mente, det var bedst at blive un- dersøgt på sygehuset i Qa- qortoq. Lars Lundblad siger til AG, at de begge blev un- dersøgt for en sikkerheds skyld, men at de ikke har været indlagt som rygter- ne ville vide. Han siger også, at der ikke er noget at se på dem. De har hver- ken brækkede ben eller blå øjne. - Der bliver heller ikke tale om at indgive politi- anmeldelse. Vi er nået til enighed med vedkom- mende der overfaldt os. Vi har fået en undskyld- ning, så der vil ikke ske yderligere i sagen, siger Lars Lundblad til AG. Drikkeriet i Grønland har stabiliseret sig Men der drikkes stadig betydeligt mere end de nordiske landes gennemsnit (JB) - Mængden af den neds- vælgede alkohol i Grønland i 1996 var den samme som året før, fremgår det af en opgørel- se, der netop er udsendt af Grønlands Statistik. Der blev nemlig begge år drukket 12,6 liter rent alkohol pr. person over 14 år. Forbruget var fal- dene i perioden fra 1987 til 1993, men ser nu ud til at have stabiliseret sig til 12-13 liter pr. person om året. Ophævelsen af spiritusrati- oneringen i perioden 1979- 1982 medførte en kraftig stig- ning i spiritusforbruget, der lå på cirka 13 liter pr. person over 14 år i 1980. I perioden 1982-1987 kom det op på 19- 22 liter. Der drikkes stadig mere i Grønland end i gennemsnittet af de øvrige nordiske områ- der. Her har forbruget ligget stabilt på omkring syv liter rent alkohol siden 1980, mens det i Grønland har svinget meget. I opgørelsen fra Grønlands Statistik viser en tabel udvik- lingen i forbruget af de for- skellige alkoholtyper. Tabel- len gør det muligt at se, hvil- ke alkoholtyper, der har bidraget til det kraftige fald af alkoholforbruget siden 1987. Forbruget på pilsner og bordvin faldt således hen- holdsvis med 46 procent og 58 procent fra 1987 til 1996. Hedvin faldt med 61 procent, og stærkt spiritus med 38 pro- cent. Den mest markante udvik- ling i tabellen (se illustratio- nen) er udviklingen i forbru- get af letøl. Alkohollovgiv- ningen fra 1992 åbnede mulighed for salg af letøl med en alkoholstyrke på 3,6, og derfor steg forbruget radikalt i 1992. Der blev dette år solgt 1,2 millioner liter mere end året før. Fra 1981 til 1982 skete var der et kraftigt fald, men en endnu kraftigere stigning i salget af pilsner, begge dele et resultat af spirituslovgivnin- gen i 1982. Forbruget af luksusøl har i perioden fra 1987 til 1996 været meget svingende, fra 111.000 liter i 1992 til 295.000 liter i 1993. Alkohollovgivningen Folketinget vedtog i 1973 lov om salg og servering af stær- ke drikke, og Grønland fik dermed sin første beværter- lov. I landstingsforordning nr. 1 af 19. maj 1979 blev der med virkning fra 1. august indfølt en generel rationeringsord- ning for hele Grønland bortset fra områderne udenfor den kommunale inddeling samt Avanersuaq og Ittoqqorto- ormiit kommuner, der havde specielle rationeringsordnin- ger. I perioden 1979-80 var spi- ritus således rationeret i næsten hele Grønland. Samti- dig blev der indført tidsmæs- sige begrænsninger i salg og servering af stærke drikke. Den generelle spiritusratione- ring blev ophævet med virk- ning fra 1. april 1982, hvoref- ter alkoholforbruget skulle reguleres og styres gennem afgifter. Deraf de markante forandringer begge i tabeller. Den nyeste alkohollovgiv- ning, som landstinget vedtog i oktober 1992, afveg væsent- ligt fra den gamle. Blandt ind- førtes en sondring mellem svage og stærke drikke. De svage har en alkoholvolumen på mindre end 4,1. Samtidig indførtes et generelt forbud mod hjemmefremstilling af alle alkoholiske drikke. 9isnn O T-t CM CO S lf> CO CO Gi O T— CVJ CO in CO co-* OO CO CO CO CO OO OO CO Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi O) O) Gi Gi O) Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi Gi T— T— r— T- T— T” r— r— T“ r— y— r— Takussutissami assersuutigineqarput Nunatsinni Nunanilu Avannarlemi imigassamik atuinerup ineriartornera. Figuren sammenligner udviklingen i alkoholforbruget i Grønland og Norden.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.