Atuagagdliutit - 18.03.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 21 ■ 1997
7^5a ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Pisortanik sungiusartitsineq
niuemiutaalluarpoq
Pisortat Sungiusarfiata pisortat pikkorissut atorfimminnik arsaartuunnissaat
annilaanngatiginngilaa
NUUK(JB) - Pisortat Sungi-
usarfiat aallartilluaruttorpoq.
Sapaatip akunnerani kingul-
lermi peqatigiiffiup Katuami
qullersaqarfinnik isumasio-
qatigiisitsinermini suliniutis-
sami aallamernera malunnar-
tippaa. Aammalu suliniutini
pillugit nersualaameqangaa-
tsiareerpoq.
- Aap, piffissami sivisuumi
ingerlareerpugut, siulittaasoq,
Grønlandsfly-mi sulisoqar-
nermut pisortatut atorfilik Per
Schor Olsen oqarpoq. - Kisi-
anni aallaqqaammuli malun-
naarsaarpugut. Ilaasortatta
Kalaallit Nunaanni suliner-
mik misilittagaqarluartut si-
unnersorpaatigut eqqissilluta
ingerlatseqqulluta, akuttun-
ngitsumik suliniutit pissa-
nganartut tassanngaannaq
saqqummiunneqarlutik nak-
kaannartartut takuneqartar-
mata. Uagut taamatut pinian-
nginnatta. Pisariaqartitsineq
malillugu Pisortat Sungiusar-
fiat alliartortinneqassaaq, qu-
janartumillu maannangaaq
malunniullualereerpoq.
Sulisoqarnermut pisortar-
paaluit nukitik kattullugit Pi-
sortat Sungiusarfiat piareer-
sarsimavaat. Maannalu suli-
nerat aaqqissuussamik nutaa-
mik iluaqutissarpassualimmik
kinguneqarpoq.
Aningaasarissaarpoq
- Assersuutigalugu pikkoris-
sartitsisamerput niuerpalaar-
tumik ingerlanneqarpoq, pik-
korissartitsinerit Kalaallit Nu-
naanniitinnerisigut peqataa-
sumut ullormut 2.500 krone-
qartitsilluta ingerlassinnaaga-
tsigit. Danmarkimi 5.000 kro-
neqarput.
- Ilaasortat pikkorissartitsi-
nissamut missingersuutimin-
nik ikilisaanissaannut kaju-
missaarnianngilagut. Pileri-
saarutiginiarparput aningaa-
sat atugassarititaasut atorlugit
pissarsiaqamerujussuusinnaa-
nerat. Inuit amerlanerit ilinni-
artinneqarsinnaapput, aam-
malu Danmarkimi nunanilu-
unniit allani pikkorissartitsit-
sisarnemit pitsaassuseq pit-
saanerujussuusinnaavoq.
- Qanoq ililluni?
- Tamatumunnga peqqutaa-
sut ilagaat ilinniartitaanerit
inuiaqatigiinnut najukkanut
aammalu pisortat kalaallit
pisariaqartitaannut aalaja-
ngersimanerusunut tunngane-
rummata. Aammattaarli ta-
matumunnga peqqutaavoq
inunnut suliffeqarfinnullu at-
taveqameq pikkorissartitsine-
rup kingoma ingerlaannartar-
mat. Danmarkimi nunanilu
allani misilittakkanik aveqati-
giittameq isumassarsioqati-
giittarnerlu pikkorissartitsi-
neq naammassigaangat unit-
tarput.
Naapertuilluameq
nikerameralu
Pitsaaqutaasut allat ilagaat pi-
sortanik ilinniartitsinitsinni
peqataasut suliffimminniigin-
namissaminnut pilerineruler-
nissaat. Pikkorissartitsinerit
suliffeqarfiup pisortallu pisa-
riaqartitaannut naleqqussar-
nerisigut piukkunnameruler-
sinneqartassapput. Taamaalil-
lutalu aamma nammineq inut-
talersuisinnaanissamut tun-
ngavissaqarluamerulissaagut.
- Pisortat Sungiusarfianrti
ilaasortat pisortamimiik ar-
saartuuttalemissaat annilaa-
ngaginngilisiuk?
- Naamerluinnaq. Kalaallit
suliffeqarfiutaanni sulisut qi-
lersorsimaneqaratik nikerar-
tamerat pissusissamisoorluin-
narpoq, tamannalu aamma
qulamanngitsumik pikkorin-
nerulemermik kinguneqarsin-
naavoq. Soorunami toqqarlu-
git taamaaliornissaannik ka-
jumissaassanngilagut, nutaa-
mimmi sulisortaartamerit ta-
marmik aningaasarpassuamik
akeqartarpoq. Kisianni ta-
manna suliffeqarfiit unam-
millernerannut suliffinnilu pi-
sortat sorsugassaqartinneqar-
nerinut peqqinnartuuvoq, pi-
sortatut sulinermik pitsanngu-
isinnaammat.
- Danmarkimi ilinniartitsi-
sarfiit pikkorissartitsisarfiillu
akuerisagut pingaaruteqarput,
Per Schor Olsen nassuiaanini
nangillugu oqarpoq. - Pikko-
rissuummata pisariaqartinne-
qartunillu tamakkiisumik pi-
ginnaaneqarmata toqqanngi-
lagut, toqqarpagulli anner-
tummata taamaalillutillu iiin-
niartitsinissamut pikkorissar-
titsinissamullu pisariaqartita-
tsinnut qulakkeerisuummata.
Siulersuisunngortut
Qullersaqarfinnik pikkoris-
sartitsinermut atatillugu aaq-
qissuisoq, Kalaallit Nunaanni
Pisortat Sungiusarfiat ataatsi-
meersuartitsivoq. Siulersui-
sunngortuni ilaasortanngor-
put sulisoqarnermut pisortaq
Per Schor Olsen, Grønlands-
fly, siulittaasunngortoq, aam-
ma immikkoortortami pisor-
taq Søren Peter Jensen, Royal
Arctic Line, siulittasumut tul-
linngortoq.
Taakku saniatigut ilaasortan-
ngorput Henrik de Renouard,
Royal Greenland, Søren Win-
ther Jørgensen, KNI, Kaj Ove
Pedersen, Brugsen, John Ja-
cobsen, Grønlandsbanken,
Hans Jørgen Høyer, Misissu-
eqqaamerit, aamma Lars Møl-
ler Sørensen, Mittarfeqarfnt.
Isumasioqatigiinnermut a-
tatillugu peqatigiiffik nutaa-
nik pingasunik ilaasortartaar-
poq. Tassaapput Misissueq-
qaamerit, Kalaallit Nunaanni
Angalatitsivik aamma Mittar-
feqarfiit.
Pisortat Sungiusarfiat niuemiutaalluarpoq, siulittaasoq Per
Schor Olsen, Grønlandsfly, oqarpoq.
Personale- og lederudviklingscentret er en god forretning,
siger formanden Per Schor Olsen, Grønlandsfly.
Lokal lederuddannelse
er en god forretning
Foreningen af personale- og udviklingsinteresserede virksomheder er ikke
bange for, at de »røver« dygtige ledere fra hinanden
NUUK(JB) - Så kom Grøn-
lands Personale- og Lederud-
viklingscenter for alvor i
gang. Med direktionssemina-
ret i Katuaq i sidste uge har
foreningen markeret den
praktiske begyndelse på sin
virksomhed. Og har allerede
fået megen ros for sine initia-
tiver.
- Ja, egentlig har vi været i
gang længe, forklarer forman-
den personalechef Per Schor
Olsen, fra Grønlandsfly. -
Men vi har i begyndelsen gået
stille med dørene. De af vore
medlemmer, der har god
grønlandserfaring har rådet os
til at tage det stille og roligt,
fordi man alt for tit ser nogle
spændende initiativer springe
op som trold af en æske for så
at falde sammen som en
fuser. Det skal vi ikke have
noget af. Personale- og leder-
udviklingscentret skal vokse
med behovet, og heldigvis
tegner det sig allerede nu klart
og tydeligt.
Det er en kreds af persona-
lechefer, der har har forenet
kræfterne i det forberedende
arbejde til Grønlands Perso-
nale- og Lederudviklingscen-
ter. Og det har ny ført til en
organisation med mange for-
dele.
God økonomi
- For eksempel hænger det
sammen forretningsmæssigt,
fordi vi ved at placere kurser-
ne i Grønland kan gennem-
føre uddannelserne til en pris
på 2.500 kroner pr. deltager
pr. dag. I Danmark ville det
have kostet 5.000 kroner.
- Vi vil dog ikke opfordre
medlemmerne til at skære ned
på uddannelsesbudgetterne.
Vi vil plædere for, at man
bruger de samme penge, men
får meget mere for dem. Der
kan gå flere folk igennem
uddannelserne, og kvaliteten
bliver betydeligt bedre, end
hvis de var henlagt til Dan-
mark eller udlandet.
- Hvordan det?
- Det skyldes blandt andet,
at uddannelserne i højere grad
kan relateres til det omgiven-
de samfund og til de mere
konkrete behov, grønlandske
ledere har. Men det skyldes
også, at det personlige net-
værk og netværket til andre
virksomheder, fortsætter efter
kursus. Under uddannelse i
Danmark og andre lande
stopper denne udveksling af
erfaringer o^nspir '' i sa.Ti-
men med kuftus.
Stabilitet og rotation
En anden fordel er, at vi med
en lederuddannelse her kan
gøre det mere attraktivt at bli-
ve i virksomheden. Når kur-
serne kan tilpasses virksom-
hedernes og lederens behov,
sikres lettere et velfunderet og
kvalificeret avancement. Des-
uden skaber vi således et bed-
re grundlag for egenrekrutte-
ring.
- Er I ikke bange for, at
medlemmerne af personale-
og lederudviklignscentret vil
»røve« hinandens ledere?
- Ikke det mindste. Ar-
bejdskraftens frie bevægelsen
indenfor de grønlandske virk-
somheder er en helt naturlig
ting, og den vil sikkert kunne
føre til yderligere dygtiggø-
relse. Det er naturligvis ikke
sådan, at vi vil ligefrem op-
fordre til det, for det koster
mange penge, hver gang man
skal have en ny medarbejder.
Men den konkurrence for
virksomhederne og den ud-
fordring for virksomhedsle-
derne, der ligger i disse mu-
ligheder, er et sundt element
til forbedring af kvaliteten på
ledelsesplan.
- De uddannelses- og kur-
susvirksomheder, vi entrerer
med i Danmark, hører til i den
tunge ende, forklarer Per
Schor Olsen videre. - Vi har
ikke blot valgt dem, fordi de
er dygtige og repræsenterer al
den kvalificerede ekspertise,
vi har brug for, men fordi de
har stor volumen og derved
skaber sikkerhed i de uddan-
nelses- og kursustilbud, vi går
ud med.
Ny bestyrelse
I forbindelse med direktions-
seminaret holdt arrangøren,
Grønlands Personale- og le-
derudviklingscenter general-
forsamling. Den nye bestyrel-
se har personalechef Per
Schor Olsen, Grønlandsfly,
som formand, og afdelingsle-
der Søren Peter Jensen, Royal
Arctic Line, som næstfor-
mand.
Herudover består bestyrel-
sen af Henrik de Renouard,
Royal Greenland, Søren Win-
ther Jørgensen, KNI, Kaj Ove
Pedersen, Brugsen, John Ja-
cobsen, Grønlandsbanken,
Hans Jørgen Høyer, Grøn-
lands Forundersøgelser, og
Lars Møller Sørensen, Grøn-
lands Lufthavnsvæsen.
I forbindelse med semina-
ret fik foreningén tre nye
medlemmer. Det er Grøn-
lands Forundersøgelser,
Grønlands Rejsebureau og
Grønlands Lufthavnsvæsen.
Saviminilerinermi
forstanderinngortoq
(JB) - Kultureqarnermut,
Ilinniartitaanermut Ilage-
eqamermullu Pisortaqarfi-
up 1. marts 1997 aallamer-
figalugu Aage Mohr An-
dersen Saviminilerinermik
Ilinniarfimmi forstanderitut
atorfinitsippaa.
Aage Mohr Andersen
53-inik ukioqartoq, Dan-
markimi teknikkikkut tun-
ngasutigut ilinniarfmni mi-
silittagaqarluarpoq. 1995-
ip aasaani atuarfimmi
inspektøritut atorfinippoq,
qaammalinilu kingullerni
16-ini forstanderiugallar-
tutut atorfeqarpoq.
Aage Mohr Andersen-ip
forstanderiusimasoq Muke
Overgaard paarlappaa,
taanna maanna KUP-imi
siunnersortitut atorfineq-
qammersoq.
Forstander på
Jern og Metal
(JB) - Direktoratet for Kul-
tur, Uddannelse og Kirke
har med virkning fra 1.
marts 1997 ansat Aage
Mohr Andersen som for-
stander for Jern- og Metal-
skolen - Saviminileriner-
mik Ilinniarfik - i Nuuk.
Aage Mohr Andersen er
53 år og har bred erfaring
fra tekniske skoler i Dan-
mark. Han blev i sommeren
1995 ansat som inspektør
ved skolen, men har de sid-
ste 16 måneder været kon-
stitueret i forstanderstillin-
gen.
Aage Mohr Andersen
afløsé'r tidligere forstander
Muke Overgaard, der nu er
tiltrådt en stilling som kon-
sulent i KIIP.
ASS./ FOTO: AG