Atuagagdliutit - 17.07.1997, Blaðsíða 4

4
Nr. 54 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
a»
Ilulissani sikumi aalisartut paasivaat ningittagarsorluni aalisakkat mikisut amerliartortut.
På isfjorden i Ilulissat konstaterer fiskerne, at der bliver flere og flere små hellefisk på lang linerne.
- Nunat issittormiut qitittartut Nuummi qitittartut
katerisimaarnissaannut peqataasussat siulliit ti kip-
put. Tassaapput Qaqortumi kalattoortartut, uani Katuap
silataani sungiusartut.
Katerisimaamissaq julip 20-anniit 26-iannut ingerlan-
neqassaaq.
Sapaatiuppat 20. juli nal. ualikkut pingasunut akeqan-
ngitsumik takutitsisoqassaaq, qittartullu assigiinngitsut
qanoq piginnaasaqamerat sivikitsumik malinnaavigi-
neqarsinnaassalluni.
Pingasunngomermi 23. juli aamma sisamanngor-
nemii 24. juli Katuap inersuami unnukkut takutitsiso-
qartassaq.
- De første folkedansere til den arktiske folkedanser-
festival i Nuuk er ankommet. Det er holdet fra Qaqor-
toq, der her øver sig foran Katuaq.
Selve festivallen varer fra 20.-26 juli.
Søndag den 20. juli kl. 15 er der en gratis forestilling,
hvor man kan få et kort indblik i, hvad de forskellige
dansetrupper kan byde på.
Onsdag d. 23. juli og torsdag d. 24. juli er der aften-
arrangementer i den store sal i Katuaq.
Hellefiskene bliver mindre
Der fiskes for meget i Uummannaq og Ilulissat
NUUK(LM) - Når fiskerne i
Nordgrønland trækker langli-
nen op af hullet i isen eller af
det åbne vand, er det mindre
og mindre hellefisk, der duk-
ker op i havoverfladen.
En lille fisk er i indhand-
lingssprog en fisk på under
3,5 kilo, og dem bliver der
flere og flere af. Det er et tegn
på, at der fiskes for meget.
»Vækst overfiskning« hedder
det på biologsprog. Sagt på en
anden måde, så er den mæng-
de fisk, der hives op af vandet
hvert år, større end det, som
de fisk der bliver i vandet, kan
nå at vokse. Man fisker mere
end renterne.
1 Ilulissat, hvor der har
været fisket efter hellefisk i
længst tid, var andelen af små
fisk i 1996 oppe på 77 %. I
Upernavik, hvor fiskeriet
først for alvor er gået i gang
midt i 80eme, var der kun
35% små fisk på krogene i
1996. I Uummannaq, som
startede fiskeriet senere end
Ilulissat og før Upernavik,
blev der i 1996 fisket 69 %
små fisk. Tallene accelererer.
I Uummannaq for eksempel
var forholdet mellem store og
små fisk næsten omvendt for
bare syv år siden. Da var der
62 % store fisk.
»Vækst overfiskning«
Statistikken taler sit tydelige
sprog. Der bliver trukket for
mange små hellefisk op af
vandet i det såkaldte in-
denskærs hellefiskeri i Nord-
vestgrønland. Fiskene når
ikke at vokse sig store, før de
bliver budt en velsmagende
blæksprutte og fanget af lang-
linens krog.
Det har fået biologerne på
Naturinstitutet til at trække
det gule kort og anbefale, at
fiskeriet i Diskobugten og
Uummannaq ikke bliver stør-
re i 1998, end det har været de
senere år. Biologerne har før
advaret om vækst overfisk-
ning i Uummannaq og Disko-
bugten, men det er første
gang, at de anbefaler en kvo-
te, som de faktisk gør i år, når
de siger:Fisk ikke mere end i
har gjort de sidste par år. I vir-
keligheden en kvote 17-
18.000 tons.
For Upernavik ser det ikke
så kriminelt ud, selvom de
fangede fisk bliver yngre og
yngre. De er nemlig ikke så
unge, så det er et problem.
Det skønnes, at bestanden er i
relativ god stand her.
Tag en slapper
Biologerne nævner også, at
det faktisk godt kan betale sig
at tage en slapper i hellefiske-
riet i et par år, og lade fiskene
vokse sig større, for så kan
man i virkeligheden fange
samme antal tons fisk fordelt
på færre antal fisk.
Flere ting har indflydelse
på fiskeriets resultater ved det
indenskærs fiskeri i Nord-
vestgrønland. Udover at det
har en betydning, hvor meget
der rent faktisk fiskes, så har
det tilsyneladenden også en
betydning, hvordan der
fiskes. I hver tilfælde er der
statistisk set flere små fisk i
garnene end på langlineme.
Men biologerne mener ikke,
at de har data nok til at kunne
rådgive på området.
Små fisk i garn
Spørger man Royal Green-
land, så ser de gerne, at der
udelukkende bliver fisket
med langline, fordi det giver
en bedre kvalitet fisk. En
langline fisk har fint hvidt
kød, hvor en gamfanget fisk
er rød, fordi fisken bliver
trykket af de andre fisk i gar-
net, og blodet presset ud i
kødet.
Mange fiskere vil gerne
fange med garn, fordi udbyt-
tet er større. Men der er også
de, der siger, at det kan kom-
me ud på et, fordi kiloprisen
for linefangede fisk er højere
end på gamfangede fisk.
I Upernavik fiskes kun med
langline. I Uummannaq og
Diskobugten fanges hen-
holdsvis 30 og 23 % af fiske-
ne med garn.
Kommer udefra
Også det udenskærs hellefi-
skeri ved Vestgrønland har
indflydelse på hellefiskebe-
standen indenskærs. Inden-
skærsfiskene formerer sig i
praksis ikke. Bestanden til-
føres kun nye fisk, når »bade-
karet løber over« i den uden-
skærs bestand. Fiskene sluses
ind i de dybe og kolde fjorde,
og der bliver de fleste, indtil
de fanges.
Derfor er det af stor betyd-
ning for kuttere, jolle- og hun-
deslædefiskere i Grønland, at
der ikke overfiskes ved uden-
skærsfiskeri ved Vestgrøn-
land.
Biologerne har ikke mange
nye data om fiskeriet her,
men mener, at bestanden har
stabiliseret sig efter et fald i
slutningen af 80eme.
Ilulissani suli qalerallit angisuut tunisassiarineqartarput,
kisianni ikiliartorput.
Der indhandles stadig store hellefisk i Ilulissat, men der bli-
ver længere og længere mellem dem.
ASSJ FOTO: LONE MADSEN ASSJ FOTO: LONE MADSEN