Atuagagdliutit - 17.07.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 54 • 1997
7^ap'ap'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
AVANERSUAQ
SLÅR DØRENE OP
Lufthavnen i Qaanaaq bliver et vendepunkt i kommunens historie
Inuussutissarsiutituaq, ullumikkut piorsaavigineqarnissamut periaifissalik
piniarneruvoq aalisarnermik takornariaqarnermillu ilallugu. Avanersuup
Kommunea aalisarnermut tunngatillugu Royal Greenland-ip suliffiutaata
allineqarnissaanik pilersaaruteqarpoq qalerallit
tunisassiarineqartalemiassammata.
Det eneste erhverv, der i øjeblikket har et udviklingspotentiale er
fangererhvervet kombineret med fiskeri og turisme. Omkring fiskeriet arbej-
der Avanersuaq kommune med planer om at udvide Royal Greenlands enga-
gement i kommunen for at få igangsat en kommerciel udnyttelse af produk-
ter fra de lokale forekomster af hellefisk.
NUUK(KK) - Avanersuaq er
på vej mod en ny æra.
Isolationen, som har præget
det lille samfund siden Arilds
tid, bliver nu brudt. Et mere
eller mindre frivilligt samar-
bejde mellem den danske stat
og det grønlandske hjemme-
styre betød, at Landstinget på
sin forårssamling kunne sætte
Qaanaaq på listen over de
byer, som får en regional lan-
dingsbane i 2. etape af århun-
dredes bygge- og anlægspro-
jekt.
En landingsbane i Qaanaaq
får umådelig betydning for
Avanersuaq kommune. Ikke
alene på det trafikale område,
men for hele kommunens
daglige virke. Den omstænde-
lige omvej ad amerikanernes
militærbase i Pituffik bliver
afløst af en genvej langs Vest-
kysten, og kontakten mellem
Ultima Thule og det øvrige
Grønland bliver betydeligt
nemmere end i dag - og det
siger ikke så lidt!
Avanersuaq kommune har
trods sine kun 879 indbygge-
re mange problemer at slås
med. Landsstyreformand
Lars Emil Johansen besøgte
Qaanaaq i 1995, og hans sam-
taler med den daværende
borgmester August Eipe re-
sulterede i nedsættelsen af en
styregruppe på tværs af direk-
toraterne i hjemmetyret.
Styregrupen har i år afleve-
ret en handlingsplan for den
fremtidige erhvervsudvikling
i Avanersuaq kommune. AG
har både i artikel og leder be-
skæftiget sig med denne
handlingsplan, der afgørende
bryder med den sædvanlige
vanetænkning.
Partiskift
Der er således store opgaver,
som venter på den nye kom-
munalbestyrelse, som blev
valgt den 8. april.
Der skete i Avanersuaq et
kursskifte. Det hidtige Siu-
mut-flertal smuldrede til for-
del for et Atassut-flertal.
Kommunalvalgets sejrherre
blev landstingsmedlem Nai-
mangitsoq Petersen med 57
personlige stemmer på Atas-
sut-listen, men han havde i
modsætning til en række
andre borgmestre mod og
mandshjerte til at sige fra: Det
er ikke muligt både at være
borgmester og landstings-
medlem, hvis blot et af disse
to poster skal passes på en
betryggende måde.
Det betød, at Lars Jeremi-
assen rykkede frem som kom-
munens nye førstemand. Lars
Jeremiassen stammer fra Nia--
qornarsuq i Kangaatsiaq
kommune, men han har i
mange år været tilsynsføren-
de ved skolehjemmet i Qaa-
naaq.
Mange arbejdsopgaver
7AG: - Hvad gør netop
din kommune til noget
helt specielt i Grøn-
• land?
Lars Jeremiassen: - Vor
kommune er ikke så let at
komme til, fordi den ligger så
afsides.
7AG: - Hvad er den
største opgave for kom-
munalbestyrelsen i
• denne valgperiode, og
hvordan vil kommunalbesty-
relsen løse denne opgave?
Lars Jeremiassen: - Vi skal
udvikle fiskeriet og turismen.
?AG: - Hvordan funge-
rer samspillet mellem
borger og kommune i
• din kommune?
Lars Jerémiassen: - Den er
ikke god, men de nyvalgte
komunalpolitikere arbejder
for koordineringen af kontak-
ten.
7AG: - Hvor stor er
arbejdsløsheden, og
hvad gør kommunen
• for at bekæmpe den?
Lars Jeremiassen: - Vi ar-
bejder for at etablere produk-
tionsvirksomheder.
7AG: - Hvilken rolle
spiller kultur og fritid
for din kommune?
Lars Jeremiassen: - Vi ar-
bejder for en forbedring af
disse områder.
?AG: - Hvilken rolle
spiller det sociale
område for din kommu-
• ne?
Lars Jeremiassen: - Vi ar-
bejder for en forbedring af det
sociale område.
?AG: - Hvad står aller
øverst på kommunens
ønskeseddel - og hvor-
• når bliver dette ønske
opfyldt?
Lars Jeremiassen: - Lan-
dingsbanen i Qaanaaq i 1999.
Indhandlingen af hellefisk i
Savissivik.
Boligbyggeri
7 AG: - Hvordan får
kommunen sit budget
for 1997 til at hænge
• sammen? Er der et
misforhold mellem de opga-
ver, som hjemmestyret på-
lægger kommunerne, og det
bloktilskud, som følger med
fra landskassen til kommune-
kassen ?
Lars Jeremiasen: - Bloktil-
Royal Greenland-ip tunisassiorfia Qaanaami toqqorsivia
qerititsiviusoq 20 tons-inik imaqarsinnaavoq. Tunisassiorfik
ingerlalluartorujussuuvoq, kisiannili pilersomeqarnerup
ikilinerisigut tunisassiorfik iluamik
atorneqanngilaq.(Ass./foto:Lone Madsen).
Royal Greenlands produktionsanlæg i Qaanaaq har et fryse-
lager på 20 tons samt et tørreanlæg til kød og rækninger.
Anlægget er fuldt funktionsdygtigt, men på grund få og
meget svigtende tilførsler bliver anlægget udnyttet meget
dårligt. Det håber kommune kan ændres til det bedre, både
for fiskernes og for arbejdernes skyld.
skuddet falder for hvert år, og
det medfører problemer for
kommunen. Boligbyggeriet
for de tre yderkommuner
Avanersuaq, Ammassalik og
Ittoqqortoormiit med forde-
lingen 80/20 er stoppet, og
hjemmestyret er gået tilbage
til fordelingen 60/40. Det
giver problemer for kommu-
nen.
7AG: - Er der for langt
fra din kommune til
Grønlands Hjemmesty-
• re, Landstinget og
landsstyret?
Lars Jeremiassen: -Ja, man
må sige det er langt.
?AG: - Hvordan ser din
kommune ud år 2005?
•
Lars Jeremiassen: - Lan-
dingsbanen er etableret, så
forbindelsen til omverdenen
er blevet bedre. Fiskeriet ei
bedre udviklet, det samme ei
sket med turismen.
10 SPØRGSMÅL TIL
BORGMESTEREN
NUUK(KK) - Ved forårets
kommunalvalg skete der
store udskiftninger i de 18
kommunalbestyrelser.
14 af kommunerne fik
ny borgmester; kun Ivittu-
ut, Nuuk, Sisimiut og Ilu-
lissat genvalgte deres bor-
gmester.
Hen over sommeren vil
AG forsøge at tage tempe-
raturen på de grønlandske
kommuner.
- Hvordan har kommu-
nerne det på den økonomi-
ske, sociale og kulturelle
område? Hvilke ønsker har
kommunerne, og hvordan
skal disse ønsker realise-
res? Hvordan er forholdet
til de centrale myndigheder
i Nuuk? Hvordan ser frem-
tiden ud for kommuner?
Der er nok af spørgsmål,
og svarene er meget varie-
ret fra kommune til kom-
mune.
Vi har stillet 10 af
spørgsmålene til de 14
nyvalgte og fire genvalgte
borgmestre.
ASSJFOTO: LONE MADSEN ASSÆOTO: LONE MADSEN