Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.07.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 17.07.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 54 • 1997 ag'ag'c/é/'a GRØNLANDSPOSTEN Johan Lund Olsen-ip Moskva-mut tikeraareernermi kingor- na qularutigaa qaartartut qaartitsissutaannik aqerlumik pii- aaviusimasumut Mestersvig-imut inissiinissaq russit isum- aqatigissagaat. Johan Lund Olsen er efter et besøg i Moskva slet ikke så sikker på, at russerne er vilde med at gemme deres aton- mvåben i den gamle blymine i Mestersvig. Russisk »njet« til atomfængsel Johan Lund Olsen, der netop har været i Moskva, mener ikke, at russerne er spor interesserede i at gemme deres atomvåben i Grønland NUUK(KK) - Der kræver to til at skabe fred, men kun en enkelt til at bryde freden. I sommerens hede debat omkring Lars Emil Johansens solo-invitation til amerikaner- ne om at deponere deres skrottede atom-isenkram i den gamle blymine i Mester- svig, har vi ikke hørt meget til russernes holdning til et atomfængsel i Grønland. Og netop russerne skal jo levere halvdelen af atom-skrottet. Landstingsmedlem og or- ganisatorisk næstformand i Inuit Ataqatigiit Johan Lund Olsen har som medlem af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg netop været i Moskva sammen med landsstyremedlem Påviåraq Heilmann. Johan Lund Olsen benyttede opholdet i den rus- siske hovedstad til at blive klogere på følgerne af et atomfængsel i Grønland. - Jeg må efter min sonde- ring i Moskva erkende, at ide- en om et atomfængsel i Grøn- land som fremført i rapporten fra den amerikanske tænket- ank Rand stiller flere spørgs- mål end svar, siger Johan Lund Olsen. Forslaget fra Rand ligner mere og mere et akademisk tankespind, som klart må afvise af den danske regering og det grønlandske hjemmestyre. Dødvande - Forhandlingerne om ned- rustningen af de strategiske kernevåben mellem Rusland og USA, de såkaldte START- aftaler, befinder sig i dag i et dødvande, siger Johan Lund Olsen efter sit ophold i Mos- kva. - Underhuset i det russiske parlament, Statsdumaen, har endnu ikke ratificeret START Il-aftalen fra 1993, og det skyldes flere forhold. - Ruslands før så frygtede konventionelle militærstyrker er i dag kun en skygge af for- dums storhed. Det kan indsat- sen i krigen i Tjetjenien be- kræfte. - Det russiske forsvar er derfor blevet mere afhængig af sine kernevåben, end det var tilfældet under Den kolde krig. - Til gengæld er den tidlige- re modstander USA blevet mindre afhængig af sine ker- nevåben, blandt andet på grund af de højteknologiske konventionelle våben. Det kan indsatsen i Gulf-krigen bekræfte. -1 den russiske holdning til ideen om et atomfængsel spil- ler NATO’s udvidelse, som blev vedtaget i sidste uge i Madrid, også en rolle. Et mas- sivt flertal i Dumaen er imod en NATO-udvidelse; også ud over de tre nye lande, og udvidelsen ses fra Moskva som et aggressivt vestligt skridt mod Rusland. Urealistisk - Rusland har altså mange problemer med START II, konkluderer Johan Lund Ol- sen. Alligevel tvivler jeg i modsætning til landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen på, at forslaget om et atomfæng- sel i Grønland vil bringe dy- namikken tilbage i nedrust- ningsforhandlingeme. - Selv om opbevaringen af de afmonterede atomspræng- hoveder er problematisk, spe- cielt i Rusland på grund af den ustabile situation i landet, er det faktisk paradoksalt at konstatere, at de russiske sprænghoveder synes at være i større sikkerhed, så længe de er monteret på deres raketter i Rusland, fordi de netop er underlagt en stram kontrol af det russiske miltær. - Der er altså såvel NATO- udvidelsen som Ruslands øgede afhængighed af sine kernevåben at tage hensyn til. For slet ikke at tale om det forhold, at Grønland stadig er undergivet USA’s interesses- fære ifølge Monroe-doktri- nen. Alt i alt kan russerne da ikke være interesseret i at deponere deres atomvåben i en nedlagt blymine i Grøn- land. Manipulation - Der er ingen tvivl om, at et atomfængsel i Grønland eller i et hvilket som helst andet land må være total sikret mod enhver form for uheld, siger Johan Lund Olsen, men også sikkerhedsforanstaltningerne mod en ulovlig indtrængen må og skal være enorme. - Rands rapport nævner omkring de afmonterede sprænghoveder et tal i størrel- sesorden 400 tons som en mulighed. Lars Emil Johan- sen manipulerer derfor, når han for at berolige en skræmt grønlandsk befolkning taler om runde kugler på størrelse med en fodbold. - Det er nok ikke selve atomfængslet, der fylder mest, men det kompagni sol- dater, der skal passe på sprænghovederne, siger Jo- han Lund Olsen. Tænk på fremtiden - Lige som formanden for Atassut, landsstyremedlem Daniel Skifte er jeg bange for, at Grønland igen kommer med i en ny oprustning, siger Johan Lund Olsen. - Med et atomfængsel i Mestersvig kan Grønland bli- ve et angrebsmål og en krigs- skueplads, hvis andre kræfter med magt forsøger at bemæg- tige sig de deponerede sprænghoveder. - Jeg har to børn på 16 og ni år og et tredie barn er på vej til august, fortæller Johan Lund Olsen. Jeg håber ikke, at det land, som mine børn sammen med andre børn skal vokse op i og skal have deres fremtid i, skal være risikobe- lagt med atomsprænghove- der. Poul Nyrup Rasmussen - Lars Emil Johansen-imut suli allagaqanngilaq. Poul Nyrup Rasmussen - har endnu ikke skrevet til Lars Emil Johansen. Endnu intet svar Nyrup Rasmussen og Clinton drøftede ikke atomfængslet i Grønland NUUK(KK) - Tre uger efter at have været forbi postkassen har landsstyre- formand Lars Emil Johan- sen endnu ikke fået svar fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen på det brev, som landsstyret sendte til den danske rege- ring i forlængelse af landsstyremødet i Køben- havn den 25. juni. I brevet foreslår lands- styret, at der bliver etable- ret en international sam- mensat arbejdsgruppe, som skal analysere de mil- jø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser af en depo- nering af stormagternes atomsprænghoveder i den nedlagte blymine i Mestersvig. Et forslag om et atomfængsel, som den amerikanske tænketank Rand har fostret med. Nu skal det medgives, at Poul Nyrup Rasmussen i den senere tid har haft rimeligt travlt med et par andre opgaver, blandt andet NATO-udvidelsen i Madrid og præsident Bill Clintons besøg i Køben- havn. Nu har krudtrøgen fra den amerikanske præsi- dents besøg lagt sig på Nytorv i København, og mon ikke statsministeren får bedre tid til at svare på Lars Emil Johansens brev? Vi tror det! Landsstyreformanden selv er for øvrigt på ferie i Skagen og vender tilbage til Grønland den 25. juli. Ikke et ord om atomfængslet Statsminister Poul Nyrup Rasmussen og præsident Bill Clinton forhandlede i en times tid i Statsministe- riet lørdag den 12. juli. Forinden havde den danske statsminister mod- taget et åbent brev fra landsstyremedlem, næst- formand i Inuit Ataqatigiit Johan Lund Olsen, som rettede en indtrængende appel til Poul Nyrup Rasmussen: Hvis Clinton bringer forslaget om at atomfæng- sel i Grønland på bane; så sig at Danmark og Grøn- land helst vil være fri. I Grønland er det kun landsstyreformandens eget parti (13 ud af Landstingets 31 medlem- mer), der indtil videre har sympati fort et atomfæng- sel i Kalaallit Nunaat. Om statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde læst Johan Lund Olsens appel, ved vi ikke, men Nyrup Rasmussen og Clinton drøftede NATO- udvidelse, Bosnien-kon- flikt, de baltiske lande og alt andet end netop atom- fængslet i Grønland. Ingen stillingtagen Med mindre der komme en fælles dansk/grøn- landsk henvendelse til USA i sagen omkring deponering af atom- sprænghoveder i grøn- land, vil der gå meget lang tid, før forslaget bliver realitetsbehandlet i den amerikanske administrati- onen. - Vi har endnu ikke be- handlet tænketanken Rands forslag endnu, og det vil heller ikke ske, før en række chefstillinger i Energiministeriet i Was- hington bliver besat, siger en ansat til Ritzaus Bureau. Det er det amerikanske Energiministerium, som har bestilt rapporten »A Concept for Strategic Material Accelerated Re- moval Talks« hos tænket- anken Rand. I følge rapporten er første skridt i en en even- tuel proces hen mod et atomfængsel, at USA hen- vender sig til Rusland for at høre, om nisserne over- hovedet vil gå ind på tan- ken om en fælles oplag- ringsplads og en fælles overvågning af de to su- permagters atomspræng- hoveder. Den amerikan- ske administration har slet ikke taget skridt til at tage dette skridt. ASSJ FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.