Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.07.1997, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 17.07.1997, Blaðsíða 24
Seqineq Nunatsinni seqinnemerasarpoq Seqineq Ækvatorimi ullup qeqqata missaani kiattartorujussuugaluartoq Qaanaami kaaviinnarpoq NUUK(KK) - Uppererusun- ngikkukku susa. Aasarissumi ulloq unnuarlu seqineq Ka- laallit Nunaanni Ækvatori na- leqqiullugu seqinnemerusar- poq. Qasuersemiaraanni se- qinnisaarusukkaannilu Gran Canaria-liartoqarani Qaanaa- liartoqartariaqarpoq. Kalaallit Nunaanni Misis- sueqqaamerit Danmarks Me- teoroligiske Institut suleqati- galugu Kalaallit Nunaata si- laa paasiniartarpaat. Vold- borg-ip ataasinngomerit ta- maasa TV-aviisimi siullermi Kalaallit Nunaata silassaa taagortarpaa, Kalaallit Nu- naanni Misissueqqaarnerilli qaammammut ataasiarlutik silap allanngorneranut paa- sissutissiisarput qaammat i- ngerlareersoq pillugu. Nalunaarusiami kinguller- mi junimut tunngassuteqar- tumi uissuumminartoq atuar- neqarsinnaavoq ulluni mak- kunani Qaanaami Sydame- rikamiut Ecuador-imi illo- qarfiit annersaanut Quito- mut naleqqiullugu seqinner- tarnerusoq, Quito isumaqar- poq Ækvator-ip nalaaniittoq. Seqineq kaaviinnartoq Kalaallit Nunaanni Misissu- eqqaartuni sulisut uppernar- saatitut titartagaliorsimap- put, titartagarlu aviisimut a- torparput. Titartakkap takutippaa qa- noq annertutigisumik seqer- ngup nukinga sunniuttamer- soq kvadratmeter-imut ataat- simut akunnerup ataatsip i- Titartakkap takutippaa, aa- saanerani seqineq Qaanaa- mi Ækvator-imut naleqqiul- lugu seqinnernerusartoq. Naammanngilarmi ullup qeqqata nalaani seqerngup kissamera unnuakkut seqin- nemeq ajoruni. Ullup unnu- allujuna iluani seqinnertar- neq apeqqutaatinneqartoq. Ækvator-ip nalaani kvadrat- meterip ataatsip iluani 33,4 MJ/ulloq unnuarlu seqinner- tarpoq. (MJ nukimut taa- guutaavoq), Qaanaalli na- laani kvadratmeterip ataat- sip iluani 44,3 MJ/ulloq unnuarlu seqinnertarluni. ngerlanerani aasarissumi pif- ftnni assigiinngitsuni. Titameq tungujortoq Qaa- naamut tunngavoq, qorsuk Qeqertarsuup Tunuanut, aap- paluttoq Danmark-imut qer- nertorlu Ækvator-imut tun- ngalluni. - Tupinnanngilaq Ækva- tor-imi ulloqeqqap nalaani kvadratmeter-imi ataatsimi Qaanaaq naleqqiutissagaanni seqerngup nukinga sakkortu- nerusoq, pissutigalugu Ækvator-imi seqineq Qaa- naamit qullasinnerugami, Kalaallit Nunaanni Misissu- eqqaamemit taama oqarput. - Kisiannili seqineq ullup unnuallu ingerlanerani akun- nerit aqqaneq marluinnaat seqinnertarpoq, Qaanaamili aasakkut kaaviinnartarluni! Tassa Qaanaaq Ækvator- imut naleqqiullugu 33 pro- cent-imik seqinnernerusar- poq. Qeqertarsuup Tunuani 27procent-imik seqineq kis- samerusarpoq, Danmark- imilu Ækvator-imut naleqqi- ullugu 24 procent-imik aasarinnerani seqinnernerusarpoq. Denne figur beviser, at solen i løbet af et sommer- døgn skinner mere på Qaa- naaq end på Ækvator. Det er nemlig ikke nok at have høj sol ved middagstide, når det så er buldrende mørkt om natten. Det er det samle- de areal under kurven, som kårer det mest solbeskinnede sted. Ved Ækvator kommer der 33,4 MJ/døgn (MJ står for energibetegnelsen Mega- Joule) ind på en kvadratme- ter, mens der i Qaanaaq kommer 44,3 MJ/døgn ind på samme areal. Altså 33 procent mere i Qaanaaq end på Ækvartor. I Diskobugten kommer der 27 procent mere sol-energi og i Dan- mark 24 procent mere sol- energi end ved Ækvator ved midsommer. 4000 3000 2000 1000 H---HH---i--1—I---1 1—!-*H--HH— I---1—I 0 I 1 0 1 2 3 4 6 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 18 20 21 22 23 24 Solen skinner mere på Grønland end på Ækvator Nok bager solen ved Ækvator i siestaen, men i Qaanaaq skinner den døgnet rundt NUUK(KK) - Tro det eller lad være. Midt på sommeren skinner solen mere på Grøn- land end på Ækvator. Er man til afslapning og solbadning, skal feriemålet være Qaa- naaq og ikke Gran Canaria. Det er Grønlands Forun- dersøgelser, som sammen med Danmarks Meteorologi- ske Institut holder øje med vejret i Grønland. Mens Voldborg hver mandag i den første TV-avis tager en smut omkring Grønland, udsender Grønlands Forundersøgelser- ne en gang om måneden en klima-information om den måned, der netop er gået. Og i den seneste rapport, som omhandler juni, læser vi den lidt overraskende kends- gerning, at der i denne tid er mere sol i Qaanaaq end i Quito - den sydamerikanske hovedstad i Ecuador, der som navnet fortæller netop bliver genemskåret af Ækva- tor. Midnatssol Som bevis på solens gode vilje har Grønlands Forun- dersøgelse lavet en figur, som vi har lånt til bagsiden. Figuren viser, hvor meget sol-energi, der kommer ind på en kvadratmeter på for- skellige lokaliteter i løbet af en time dagen igennem ved midsommer. Den blå streg gælder Qaa- naaq, den grønne streg Diskobugten, den røde streg Danmark og den sorte streg Ækvator. - Ikke overraskende kom- mer der mere sol-energi ind Eqqumiitsuliorneq kulturilu pillugit atuagassarpassuit Uani ilaatigut inuusuttu- nut computererumatuu- nut sullivissaq pillugu. Kalaallisut tuluttullu. Magazine about cutture and art. Read among others about cultural events and art-exhibitions during summer and fail. English & Greenlandic edition ATUAKKIORFIK • BOX 840 • 3900 NUUK • TLF.: 2 2122 FAX: 2 25 00 på en kvadratmeter på Ækvartor omkring middag end på en kvadratmeter i Qaanaaq, fordi solen står højere på himlen ved Ækva- tor end ved Qaanaaq, siger Grønlands Forundersøgelser. - Imidlertid er solen kun på himlen i omkring 12 timer i døgnet året rundt på Ækva- tor, mens den om sommeren er på himmelen døgnet rundt i Qaanaaq. Det betyder, at den samlede mængde energi, der kommer ind på en kva- dratmeter i løbet af et døgn ved midsommer, er større i Qaanaaq end på Ækvator. Sådan! Kangerlussuanni kianneru- simavoq 11,6-inik kiassima- gami, Ittoqqortoormiit qii- anamerusimapput 3,3-iinik kiassimagamik. Kangerlussuaq var varmest på 11,6 grader, mens Ittoq- qortoormiit var koldest med 3,3 grader. MIDDELTEMPERATURER Juni 1997 F KONTAKT SECURITAS FØR TYVEN KONTAKTER fc^DfG« LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION TLF. 2 14 21, BOX 474, 3900 NUUK / Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.