Atuagagdliutit - 17.07.1997, Blaðsíða 24
Seqineq Nunatsinni seqinnemerasarpoq
Seqineq Ækvatorimi ullup qeqqata missaani kiattartorujussuugaluartoq Qaanaami
kaaviinnarpoq
NUUK(KK) - Uppererusun-
ngikkukku susa. Aasarissumi
ulloq unnuarlu seqineq Ka-
laallit Nunaanni Ækvatori na-
leqqiullugu seqinnemerusar-
poq. Qasuersemiaraanni se-
qinnisaarusukkaannilu Gran
Canaria-liartoqarani Qaanaa-
liartoqartariaqarpoq.
Kalaallit Nunaanni Misis-
sueqqaamerit Danmarks Me-
teoroligiske Institut suleqati-
galugu Kalaallit Nunaata si-
laa paasiniartarpaat. Vold-
borg-ip ataasinngomerit ta-
maasa TV-aviisimi siullermi
Kalaallit Nunaata silassaa
taagortarpaa, Kalaallit Nu-
naanni Misissueqqaarnerilli
qaammammut ataasiarlutik
silap allanngorneranut paa-
sissutissiisarput qaammat i-
ngerlareersoq pillugu.
Nalunaarusiami kinguller-
mi junimut tunngassuteqar-
tumi uissuumminartoq atuar-
neqarsinnaavoq ulluni mak-
kunani Qaanaami Sydame-
rikamiut Ecuador-imi illo-
qarfiit annersaanut Quito-
mut naleqqiullugu seqinner-
tarnerusoq, Quito isumaqar-
poq Ækvator-ip nalaaniittoq.
Seqineq kaaviinnartoq
Kalaallit Nunaanni Misissu-
eqqaartuni sulisut uppernar-
saatitut titartagaliorsimap-
put, titartagarlu aviisimut a-
torparput.
Titartakkap takutippaa qa-
noq annertutigisumik seqer-
ngup nukinga sunniuttamer-
soq kvadratmeter-imut ataat-
simut akunnerup ataatsip i-
Titartakkap takutippaa, aa-
saanerani seqineq Qaanaa-
mi Ækvator-imut naleqqiul-
lugu seqinnernerusartoq.
Naammanngilarmi ullup
qeqqata nalaani seqerngup
kissamera unnuakkut seqin-
nemeq ajoruni. Ullup unnu-
allujuna iluani seqinnertar-
neq apeqqutaatinneqartoq.
Ækvator-ip nalaani kvadrat-
meterip ataatsip iluani 33,4
MJ/ulloq unnuarlu seqinner-
tarpoq. (MJ nukimut taa-
guutaavoq), Qaanaalli na-
laani kvadratmeterip ataat-
sip iluani 44,3 MJ/ulloq
unnuarlu seqinnertarluni.
ngerlanerani aasarissumi pif-
ftnni assigiinngitsuni.
Titameq tungujortoq Qaa-
naamut tunngavoq, qorsuk
Qeqertarsuup Tunuanut, aap-
paluttoq Danmark-imut qer-
nertorlu Ækvator-imut tun-
ngalluni.
- Tupinnanngilaq Ækva-
tor-imi ulloqeqqap nalaani
kvadratmeter-imi ataatsimi
Qaanaaq naleqqiutissagaanni
seqerngup nukinga sakkortu-
nerusoq, pissutigalugu
Ækvator-imi seqineq Qaa-
naamit qullasinnerugami,
Kalaallit Nunaanni Misissu-
eqqaamemit taama oqarput.
- Kisiannili seqineq ullup
unnuallu ingerlanerani akun-
nerit aqqaneq marluinnaat
seqinnertarpoq, Qaanaamili
aasakkut kaaviinnartarluni!
Tassa Qaanaaq Ækvator-
imut naleqqiullugu 33 pro-
cent-imik seqinnernerusar-
poq. Qeqertarsuup Tunuani
27procent-imik seqineq kis-
samerusarpoq, Danmark-
imilu Ækvator-imut naleqqi-
ullugu 24 procent-imik
aasarinnerani
seqinnernerusarpoq.
Denne figur beviser, at
solen i løbet af et sommer-
døgn skinner mere på Qaa-
naaq end på Ækvator. Det
er nemlig ikke nok at have
høj sol ved middagstide, når
det så er buldrende mørkt
om natten. Det er det samle-
de areal under kurven, som
kårer det mest solbeskinnede
sted. Ved Ækvator kommer
der 33,4 MJ/døgn (MJ står
for energibetegnelsen Mega-
Joule) ind på en kvadratme-
ter, mens der i Qaanaaq
kommer 44,3 MJ/døgn ind
på samme areal. Altså 33
procent mere i Qaanaaq end
på Ækvartor. I Diskobugten
kommer der 27 procent
mere sol-energi og i Dan-
mark 24 procent mere sol-
energi end ved Ækvator ved
midsommer.
4000
3000
2000
1000
H---HH---i--1—I---1
1—!-*H--HH— I---1—I
0 I 1
0 1 2 3 4 6 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 18 20 21 22 23 24
Solen skinner mere på Grønland end på Ækvator
Nok bager solen ved Ækvator i siestaen, men i Qaanaaq skinner den døgnet rundt
NUUK(KK) - Tro det eller
lad være. Midt på sommeren
skinner solen mere på Grøn-
land end på Ækvator. Er man
til afslapning og solbadning,
skal feriemålet være Qaa-
naaq og ikke Gran Canaria.
Det er Grønlands Forun-
dersøgelser, som sammen
med Danmarks Meteorologi-
ske Institut holder øje med
vejret i Grønland. Mens
Voldborg hver mandag i den
første TV-avis tager en smut
omkring Grønland, udsender
Grønlands Forundersøgelser-
ne en gang om måneden en
klima-information om den
måned, der netop er gået.
Og i den seneste rapport,
som omhandler juni, læser vi
den lidt overraskende kends-
gerning, at der i denne tid er
mere sol i Qaanaaq end i
Quito - den sydamerikanske
hovedstad i Ecuador, der
som navnet fortæller netop
bliver genemskåret af Ækva-
tor.
Midnatssol
Som bevis på solens gode
vilje har Grønlands Forun-
dersøgelse lavet en figur,
som vi har lånt til bagsiden.
Figuren viser, hvor meget
sol-energi, der kommer ind
på en kvadratmeter på for-
skellige lokaliteter i løbet af
en time dagen igennem ved
midsommer.
Den blå streg gælder Qaa-
naaq, den grønne streg
Diskobugten, den røde streg
Danmark og den sorte streg
Ækvator.
- Ikke overraskende kom-
mer der mere sol-energi ind
Eqqumiitsuliorneq kulturilu
pillugit atuagassarpassuit
Uani ilaatigut inuusuttu-
nut computererumatuu-
nut sullivissaq pillugu.
Kalaallisut tuluttullu.
Magazine about cutture and art.
Read among others about
cultural events and art-exhibitions
during summer and fail. English &
Greenlandic edition
ATUAKKIORFIK • BOX 840 • 3900 NUUK • TLF.: 2 2122 FAX: 2 25 00
på en kvadratmeter på
Ækvartor omkring middag
end på en kvadratmeter i
Qaanaaq, fordi solen står
højere på himlen ved Ækva-
tor end ved Qaanaaq, siger
Grønlands Forundersøgelser.
- Imidlertid er solen kun på
himlen i omkring 12 timer i
døgnet året rundt på Ækva-
tor, mens den om sommeren
er på himmelen døgnet rundt
i Qaanaaq. Det betyder, at
den samlede mængde energi,
der kommer ind på en kva-
dratmeter i løbet af et døgn
ved midsommer, er større i
Qaanaaq end på Ækvator.
Sådan!
Kangerlussuanni kianneru-
simavoq 11,6-inik kiassima-
gami, Ittoqqortoormiit qii-
anamerusimapput 3,3-iinik
kiassimagamik.
Kangerlussuaq var varmest
på 11,6 grader, mens Ittoq-
qortoormiit var koldest med
3,3 grader.
MIDDELTEMPERATURER
Juni 1997
F KONTAKT
SECURITAS
FØR TYVEN
KONTAKTER
fc^DfG«
LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION
TLF. 2 14 21, BOX 474, 3900 NUUK
/
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet