Atuagagdliutit - 17.07.1997, Síða 8

8
Nr. 54 • 1997
ag'ag'c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Johan Lund Olsen-ip Moskva-mut tikeraareernermi kingor-
na qularutigaa qaartartut qaartitsissutaannik aqerlumik pii-
aaviusimasumut Mestersvig-imut inissiinissaq russit isum-
aqatigissagaat.
Johan Lund Olsen er efter et besøg i Moskva slet ikke så
sikker på, at russerne er vilde med at gemme deres aton-
mvåben i den gamle blymine i Mestersvig.
Russisk »njet« til atomfængsel
Johan Lund Olsen, der netop har været i Moskva, mener ikke, at russerne er
spor interesserede i at gemme deres atomvåben i Grønland
NUUK(KK) - Der kræver to
til at skabe fred, men kun en
enkelt til at bryde freden.
I sommerens hede debat
omkring Lars Emil Johansens
solo-invitation til amerikaner-
ne om at deponere deres
skrottede atom-isenkram i
den gamle blymine i Mester-
svig, har vi ikke hørt meget til
russernes holdning til et
atomfængsel i Grønland. Og
netop russerne skal jo levere
halvdelen af atom-skrottet.
Landstingsmedlem og or-
ganisatorisk næstformand i
Inuit Ataqatigiit Johan Lund
Olsen har som medlem af
Landstingets Fiskeri-, Fangst-
og Landbrugsudvalg netop
været i Moskva sammen med
landsstyremedlem Påviåraq
Heilmann. Johan Lund Olsen
benyttede opholdet i den rus-
siske hovedstad til at blive
klogere på følgerne af et
atomfængsel i Grønland.
- Jeg må efter min sonde-
ring i Moskva erkende, at ide-
en om et atomfængsel i Grøn-
land som fremført i rapporten
fra den amerikanske tænket-
ank Rand stiller flere spørgs-
mål end svar, siger Johan
Lund Olsen. Forslaget fra
Rand ligner mere og mere et
akademisk tankespind, som
klart må afvise af den danske
regering og det grønlandske
hjemmestyre.
Dødvande
- Forhandlingerne om ned-
rustningen af de strategiske
kernevåben mellem Rusland
og USA, de såkaldte START-
aftaler, befinder sig i dag i et
dødvande, siger Johan Lund
Olsen efter sit ophold i Mos-
kva.
- Underhuset i det russiske
parlament, Statsdumaen, har
endnu ikke ratificeret START
Il-aftalen fra 1993, og det
skyldes flere forhold.
- Ruslands før så frygtede
konventionelle militærstyrker
er i dag kun en skygge af for-
dums storhed. Det kan indsat-
sen i krigen i Tjetjenien be-
kræfte.
- Det russiske forsvar er
derfor blevet mere afhængig
af sine kernevåben, end det
var tilfældet under Den kolde
krig.
- Til gengæld er den tidlige-
re modstander USA blevet
mindre afhængig af sine ker-
nevåben, blandt andet på
grund af de højteknologiske
konventionelle våben. Det
kan indsatsen i Gulf-krigen
bekræfte.
-1 den russiske holdning til
ideen om et atomfængsel spil-
ler NATO’s udvidelse, som
blev vedtaget i sidste uge i
Madrid, også en rolle. Et mas-
sivt flertal i Dumaen er imod
en NATO-udvidelse; også ud
over de tre nye lande, og
udvidelsen ses fra Moskva
som et aggressivt vestligt
skridt mod Rusland.
Urealistisk
- Rusland har altså mange
problemer med START II,
konkluderer Johan Lund Ol-
sen. Alligevel tvivler jeg i
modsætning til landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen på,
at forslaget om et atomfæng-
sel i Grønland vil bringe dy-
namikken tilbage i nedrust-
ningsforhandlingeme.
- Selv om opbevaringen af
de afmonterede atomspræng-
hoveder er problematisk, spe-
cielt i Rusland på grund af
den ustabile situation i landet,
er det faktisk paradoksalt at
konstatere, at de russiske
sprænghoveder synes at være
i større sikkerhed, så længe de
er monteret på deres raketter i
Rusland, fordi de netop er
underlagt en stram kontrol af
det russiske miltær.
- Der er altså såvel NATO-
udvidelsen som Ruslands
øgede afhængighed af sine
kernevåben at tage hensyn til.
For slet ikke at tale om det
forhold, at Grønland stadig er
undergivet USA’s interesses-
fære ifølge Monroe-doktri-
nen. Alt i alt kan russerne da
ikke være interesseret i at
deponere deres atomvåben i
en nedlagt blymine i Grøn-
land.
Manipulation
- Der er ingen tvivl om, at et
atomfængsel i Grønland eller
i et hvilket som helst andet
land må være total sikret mod
enhver form for uheld, siger
Johan Lund Olsen, men også
sikkerhedsforanstaltningerne
mod en ulovlig indtrængen
må og skal være enorme.
- Rands rapport nævner
omkring de afmonterede
sprænghoveder et tal i størrel-
sesorden 400 tons som en
mulighed. Lars Emil Johan-
sen manipulerer derfor, når
han for at berolige en skræmt
grønlandsk befolkning taler
om runde kugler på størrelse
med en fodbold.
- Det er nok ikke selve
atomfængslet, der fylder
mest, men det kompagni sol-
dater, der skal passe på
sprænghovederne, siger Jo-
han Lund Olsen.
Tænk på fremtiden
- Lige som formanden for
Atassut, landsstyremedlem
Daniel Skifte er jeg bange for,
at Grønland igen kommer
med i en ny oprustning, siger
Johan Lund Olsen.
- Med et atomfængsel i
Mestersvig kan Grønland bli-
ve et angrebsmål og en krigs-
skueplads, hvis andre kræfter
med magt forsøger at bemæg-
tige sig de deponerede
sprænghoveder.
- Jeg har to børn på 16 og ni
år og et tredie barn er på vej
til august, fortæller Johan
Lund Olsen. Jeg håber ikke,
at det land, som mine børn
sammen med andre børn skal
vokse op i og skal have deres
fremtid i, skal være risikobe-
lagt med atomsprænghove-
der.
Poul Nyrup Rasmussen - Lars Emil Johansen-imut
suli allagaqanngilaq.
Poul Nyrup Rasmussen - har endnu ikke skrevet til
Lars Emil Johansen.
Endnu intet svar
Nyrup Rasmussen og Clinton
drøftede ikke atomfængslet i
Grønland
NUUK(KK) - Tre uger
efter at have været forbi
postkassen har landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen endnu ikke fået svar
fra statsminister Poul
Nyrup Rasmussen på det
brev, som landsstyret
sendte til den danske rege-
ring i forlængelse af
landsstyremødet i Køben-
havn den 25. juni.
I brevet foreslår lands-
styret, at der bliver etable-
ret en international sam-
mensat arbejdsgruppe,
som skal analysere de mil-
jø- og sikkerhedsmæssige
konsekvenser af en depo-
nering af stormagternes
atomsprænghoveder i den
nedlagte blymine i
Mestersvig. Et forslag om
et atomfængsel, som den
amerikanske tænketank
Rand har fostret med.
Nu skal det medgives,
at Poul Nyrup Rasmussen
i den senere tid har haft
rimeligt travlt med et par
andre opgaver, blandt
andet NATO-udvidelsen i
Madrid og præsident Bill
Clintons besøg i Køben-
havn.
Nu har krudtrøgen fra
den amerikanske præsi-
dents besøg lagt sig på
Nytorv i København, og
mon ikke statsministeren
får bedre tid til at svare på
Lars Emil Johansens
brev? Vi tror det!
Landsstyreformanden
selv er for øvrigt på ferie i
Skagen og vender tilbage
til Grønland den 25. juli.
Ikke et ord om
atomfængslet
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen og præsident
Bill Clinton forhandlede i
en times tid i Statsministe-
riet lørdag den 12. juli.
Forinden havde den
danske statsminister mod-
taget et åbent brev fra
landsstyremedlem, næst-
formand i Inuit Ataqatigiit
Johan Lund Olsen, som
rettede en indtrængende
appel til Poul Nyrup
Rasmussen:
Hvis Clinton bringer
forslaget om at atomfæng-
sel i Grønland på bane; så
sig at Danmark og Grøn-
land helst vil være fri. I
Grønland er det kun
landsstyreformandens
eget parti (13 ud af
Landstingets 31 medlem-
mer), der indtil videre har
sympati fort et atomfæng-
sel i Kalaallit Nunaat.
Om statsminister Poul
Nyrup Rasmussen havde
læst Johan Lund Olsens
appel, ved vi ikke, men
Nyrup Rasmussen og
Clinton drøftede NATO-
udvidelse, Bosnien-kon-
flikt, de baltiske lande og
alt andet end netop atom-
fængslet i Grønland.
Ingen stillingtagen
Med mindre der komme
en fælles dansk/grøn-
landsk henvendelse til
USA i sagen omkring
deponering af atom-
sprænghoveder i grøn-
land, vil der gå meget lang
tid, før forslaget bliver
realitetsbehandlet i den
amerikanske administrati-
onen.
- Vi har endnu ikke be-
handlet tænketanken
Rands forslag endnu, og
det vil heller ikke ske, før
en række chefstillinger i
Energiministeriet i Was-
hington bliver besat, siger
en ansat til Ritzaus
Bureau.
Det er det amerikanske
Energiministerium, som
har bestilt rapporten »A
Concept for Strategic
Material Accelerated Re-
moval Talks« hos tænket-
anken Rand.
I følge rapporten er
første skridt i en en even-
tuel proces hen mod et
atomfængsel, at USA hen-
vender sig til Rusland for
at høre, om nisserne over-
hovedet vil gå ind på tan-
ken om en fælles oplag-
ringsplads og en fælles
overvågning af de to su-
permagters atomspræng-
hoveder. Den amerikan-
ske administration har slet
ikke taget skridt til at tage
dette skridt.
ASSJ FOTO: KNUD JOSEFSEN