Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 4

4
Nr. 75 • 1997
/^Éqajpa&(/$q £/£
GRØNLANDSPOSTEN
De gyldne håndtryk II
Det har kostet KNR mindst 1.315.941 kroner at slippe af med de to tidligere
direktører Jens Lyberth og Niels-Pavia Rosing
NIELS-PAVIA LYNGE AAMMA
JENS LYBERTH-IP SORAARNERANNUT
1SUMAQATIGIISSUTIT:
Niels-Pavia Lynge:
1. juni - 1. oktober 1996, qaammatit
4-ni akissarsiat X 51.667 kroner ..........206.668 kroner
Ssoraarnerussutisiassat 10 procent......... 20.688 kroner
Katillugit........................................227.335 kroner
1997-imi sulinngiffeqamermi angalanermut
aningaasartuuteqanngilaq.
Jens Lyberth:
1. juni 97 til 1. august 1998, qaammat
14-ini akissarsiat X 58.333 kroner......816.662 kroner
Soraamerussutisiat 10 procent ............ 81.666 kroner
12 procent feriamerisiutit 1997 .......... 76.992 kroner
12 procent feriamersiutiti 1998 .......... 48.996 kroner
Katillugit............................. 1,024.316 kroner
Taakku saniatigut 1997-imi feriarnermi angalanerit
inersimasut marluk meeqqallu pingasut = 38.290
kroner, biileqamermut oqarasuaateqamermullu akile-
raarnermut nalingi = 26.000 kroner, kiisalu atorfimmut
atatillugu ineqarfigisaq najuunnarnissaat 31. juli
1998-imi soraarnissaq tikillugu.
FRATRÆDELSESAFTALERNE MED
NIELS-PAVIA LYNGE OG JENS LYBERTH:
Niels-Pavia Lynge:
Løn fra 1. juni til 1. oktober 1996,
fire måneder å 51.667 kroner ......206.668 kroner
Pensionsbidrag på 10 procent ...... 20.688 kroner
I alt .............................227.335 kroner
Ingen udgifter til feriefrirejse i 1997.
Jens Lyberth:
Løn fra 1. juni 97 til 1. august 1998,
14 måneder å 58.333 kroner.......... 816.662 kroner
Pensionsbidrag på 10 procent ....... 81.666 kroner
12 procent i feriepenge i 1997...... 76.992 kroner
12 procent i feriepenge i 1998 ..... 48.996 kroner
1 alt ............................. 1,024.316 kroner
Dertil udgifter til feriefrirejse i 1997for to voksne og
tre børn = 38.290 kroner, skatteværdi af fri bil og tele-
fon = 26.000 kroner, samt ret til at bebo sin tjeneste-
boligfrem til fratræden 31. juli 1998.
IA: Vi vil have
opklaret sagen
- derfor har vi indleveret et mistillidsvotum til
det samlede landsstyre omkring behandlingen
af bevillingen til KNR
NUUK (TK) - Det kan ikke
NUUK(TK) - Det har kostet
KNR mindst 1.315.941 kro-
ner at slippe af med de to tid-
ligere direktører Jens Lyberth
og Niels-Pavia Rosing.
Det viser et notat fra Per
Bringsjord, der i dag er admi-
nistrativt ansvarlig for KNR’s
økonomi. Han blev selv for et
lille år siden »gået« som
direktør i KANUKOKA. For
det fik han et gyldendt hånd-
tryk til en værdi i omegnen af
en halv million kroner.
Notatet, fra Per Bringsjord,
der blev skrevet den 30. maj,
skulle bruges til at orientere
Landstingets finansudvalg om
de økonomiske konsekvenser
af den aftale, som KNR’s ny-
valgte bestyrelsesformand,
Daniel Thorleifsen, den 27.
maj indgik med de to fyrede
direktører (se skemaet).
Lønninger i strid
med lovgivningen
Før Per Bringsjord - der til-
rådte i KNR i november 1996
- kunne beskrive de nøgne
kendsgerninger i sit notat til
finansudvalget, var der fore-
gået et intenst slagsmål om-
kring lovligheden af de to
fyrede direktørers lønninger -
mellem Personaledirektoratet
og KNR’s direktør, der var
Jens Lyberth.
Det hele starter den 26. sep-
tember 1996, hvor KNR’s
personalekonsulent telefonisk
meddeler, at der ikke længere
skal anvises løn til Jens
Lyberth og Niels-Pavia Lyn-
ge, der begge er tjeneste-
mænd, fordi de pr. 1. septem-
ber 1996 er overgået til an-
sættelse på individuel kon-
trakt. KNR vil derfor - i frem-
tiden - anvise løn til Jens
Lyberth og Niels-Pavia Lyn-
ge-
Og så går det ellers slag i
slag:
22. oktober 1996
Personaledirektoratet medde-
ler direktøren for KNR (Jens
Lyberth), at der skal foreligge
opsigelser som tjenestemænd,
før der kan anvises løn efter
individuel kontrakt, og at det-
te først kan ske, efter at disse
er godkendt af Personaledi-
rektoratet. Derfor får Jens Ly-
berth som direktør pålæg om,
at »ansættelsesforholdene bli-
ver formaliseret«.
15. november 1996
Personaledirektoratet rykker
KNR for ansøgninger om
afsked som tjenestemænd, og
at de individuelle kontrakter
fremsendes til godkendelse.
28. november 1996
KNR sender opsigelsen som
tjenestemand for Jens Ly-
berth (dateret 25. august
1996) og for Niels-Pavia
Lynge (dateret 5. november),
med anmodning om at kunne
fratræde med omgående virk-
ning. Samtidig meddeler
KNR, at bestyrelsesforman-
den (Jørgen Labansen) vil
fremsende de individuelle
kontrakter.
6. december 1996
Personaledirektoratet medde-
ler KNR, at de to direktører er
bevilget afsked som tjeneste-
mænd med virkning fra 31.
august 1996.
9. december 1996
KNR’s bestyrelsesformand
fremsender de individuelle
kontrakter, indgået den 3.
september 1996, men af kon-
trakterne fremgår det, at disse
skal træde i kraft den 1. sep-
tember 1995 - altså et helt år
tidligere.
3. januar 1997
Personaledirektoratet medde-
ler KNR’s bestyrelse, at kon-
trakterne ikke kan godkendes,
fordi de to direktører frem til
31. august 1996 var tjeneste-
mænd, og derfor tidligst kan
træde i kraft 1. september
1996. Desuden får KNR’s
bestyrelse at vide, at »lønni-
veauet er uacceptabelt højt«,
og at begge kontrakter inde-
holder vilkår, som afviger fra
det offentliges lønpolitik,
hvilket vil få som konse-
kvens, at de to direktører stil-
les langt gunstigere end hjem-
mestyrets øvrige direktører.
Både KIIP og landsstyrets
sekretariat får en kopi af skri-
velsen til KNR’s bestyrelse.
23. januar 1997
KNR’s bestyrelsesformand
skriver, at han ikke forstår,
hvorfor Personaledirektoratet
er gået ind i sagen. Han mener
at ansættelse af KNR’s direk-
tion er bestyrelsens ansvar.
Derfor foreslår han et møde,
men det afslår Personaledi-
rektoratet. Der er ikke noget
at holde møde om, for KNR’s
bestyrelse skal »følge gæl-
dende lovgivning«. Igen får
landsstyrets sekretariat og
KIIP en kopi.
24. januar 1997
Konrad Steenholdt pålægger
KNR’s bestyrelse, at kontrak-
terne med Jens Lyberth og
Niels-Pavia Lynge, ikke er i
strid med lovgivningen.
21. marts 1997
Personaledirektoratet medde-
ler KNR’s nyvalgte bestyrel-
sesformand, Daniel Thorleif-
sen, at kontrakterne stadig
ikke kan godkendes.
21. maj 1997
Personaledirektoratet rykker
KNR’s bestyrelse for et nyt
udkast til individuel kontrakt.
27. maj 1997
KNR’s bestyrelsesformand
underskriver fratrædelsesafta-
ler for Jens Lyberth og Niels-
Pavia Lynge indeholdende et
gyldendt håndtryk på bag-
grund af kontrakt af 3. sep-
tember 1996: Den kontrakt,
der aldrig er godkendt af Per-
sonaledirektoratet, men som
Konrad Steenholdt er blevet
forelagt. Samme dag beslutter
landsstyret at bemyndige
landsstyreformanden (Lars
Emil Johansen) og Konrad
Steenholdt til at træffe »de
nødvendige beslutninger ved-
rørende KNR«.
30. maj 1997
Konrad Steenholdt er i sam-
råd i finansudvalget, der for-
langer en redegørelse, der be-
skriver de økonomiske konse-
kvenser af fratrædelsesaftalen
(se skemaet). Sideløbende
beder finansudvalget Daniel
Skifte, der er ansvarlig for
Personaledirektoratet, om at
redegøre for, om der forelig-
ger individuelle kontrakter,
der er godkendt, med de to
fyrede direktører for KNR.
Nej, svarer Daniel Skifte, som
det fremgår af sagsforløbet
ovenfor.
3. juni 1997
Landstinget 3. behandler for-
slag til tillægsbevilllingslov 1
for 1997. Her vedtages syv
henstillinger, som betingelse
for at bevilge 7,3 millioner
kroner til dækning af KNR’s
underskud i 1996. En af be-
tingelserne er, at lønninger
ikke må være udbetalt i strid
med gældende lovgivning.
Konrad Steenholdt går ikke
på talerstolen og fortæller, at
han er fuldt vidende om ind-
holdet af fratrædelsesaftalen
med de to fyrede direktører. I
den står der, at de to fyrede
skal have udbetalt deres gyld-
ne håndtryk på baggrund af
den kontrakt, Personaledirek-
toratet aldrig har godkendt -
og det gør Daniel Skifte heller
ikke!
Og de fortæller heller ikke,
at det er aftalt at parterne
»intet krav (har) mod hinan-
den, idet nærværende aftale
indgåes til fuld og endelig af-
gørelse, og således at ingen af
parterne kan rejse tilbebeta-
lingskrav mod hinanden«.
30. september 1997
AG dokumenterer, at lands-
styret har tilbageholdt oplys-
ninger for Landstinget, mens
Konrad Steenholdt siger, at
han vil lade en advokat under-
søge, om der vil kunne gøres
et krav gældende over for
KNR’s bestyrelse.
Og her står sagen så nu - og
det kostede så lige de grøn-
landske skatteydere mindst
1.315.941 kroner.
være rigtig, at det er muligt at
udbetale et gyldent håndtryk
til de to fyrede KNR-direk-
tører, når det selvsamme
landsstyre siger, at lønninger-
ne er udbetalt »i strid med
lovgivningen«, siger IA’s for-
mand, Josef Motzfeldt til AG.
- Vi vil have den her sag
opklaret. Derfor indleverer
jeg i dag (mandag) på vegne
af IA’s landstingsgruppe et
forslag til Landstingets for-
mandsskab om, at landsstyret
bør træde tilbage, på bag-
grund af deres håndtering af
sagen.
Det gyldne håndtryk
godkendt af landsstyret
- I det notat vi har fået i
Finansudvalget skriver det
ansvarlige landsstyremedlem
- Konrad Steenholdt - at
KNR’s bestyrelse har »oppået
landsstyrets godkendelse før
indgåelse af fratrædelses- og
tilbagegangsaftalen, og kan
derfor ikke drages til ansvar«.
- Landsstyret kan ikke et
øjeblik have været i tvivl om,
hvad der var forudsætningen
for at bevilge de 7,3 millioner
kroner til dækning af KNR’s
underskud i 1996. De syv
henstillinger taler for sig selv,
og det gør også den henstil-
ling, at de ulovligt udbetalte
lønninger skulle betales tilba-
ge, siger Josef Motzfeldt.
Fortalte ikke Landsstin-
get sandheden
- Det vidste både Konrad
Steenholdt og landsstyret, da
Landstinget den 4. juni
behandlede Finansudvalget
henstillinger. Alligevel gik
hverken Konrad Steenholdt
eller andre medlemmer af
landsstyret på talerstolen og
sagde, at det var umuligt at
opfylde Finansudvalgets hen-
stillinger. Og det er dybt kriti-
sabelt - så kritisabelt, at de
bør gå!
- Nu vil vi til bunds i den
her sag - og ansvaret må pla-
ceres. Hvordan skal vælgerne
ellers være sikre på, at de pen-
ge de betaler i skat, forvaltes
på en ansvarlig måde, spørger
Josef Motzfeldt.
Radioaviisimi
pisortat tunuartut
NUUK - Piffissami sivi-
suumi radioaviisimi suli-
sut pisortatik naammagisi-
manngilaat. Toqqissisi-
mannginnerup kingunera-
nik sapaatit akunnerisa
kingulianni sulisut arfinil-
lit soraarnissaminnik ili-
masaaripput - ilimasaari-
neq pisortap Stephen
Heilmann tulliatalu Kjeld
Aaes soraarnerinik kingu-
neqartut.
Soraarnerit KNR-imi
siulersuisut pisortallu aku-
eraat, ingerlaannarlu ator-
fimminnit soraarlutik.
Stephen Heilmann soraar-
nermini kissaatigaa kultu-
rimut aliikkusersuiner-
mullu immikkoortortami
atorfimminut utemissani.
Kissaatigisaq pisortat siu-
lersuisullu aamma akueri-
saat.
Tusagassiortoq Elna
Egede, Danmarkimi radio-
aviisip sulisuatut soraarsi-
taanikoq, maanna radio-
aviisimi pisortaagallartus-
sanngorpoq.
Uro på radioavisen
får chefer til at gå
NUUK - Medarbejderne
på radioavisen har igen-
nem længere tid været
stærkt utilfredse med
deres chefer. Uroen resul-
terede i sidste uge i trusler
om opsigelser fra seks
medarbejdere på radioavi-
sen - en trussel, som tvang
de to chefer, redaktions-
chef Stephen Heilmann
og souschef Kjeld Aaes,
til at sige deres stillinger
op.
Bestyrelsen og direktio-
nen i KNR har taget opsi-
gelserne til efterretning,
og de to chefer blev med
øjeblikkelig virkning tjer-
net fra deres chefstillin-
ger. Stephen Heilmann
ønskede i sin opsigelse at
vende tilbage til sin tidli-
gere stilling som program-
sekretær i radioens kultur-
og underholdningsafde-
ling. Et ønske direktionen
og bestyrelsen ligeledes
tog til efterretning.
Journalist Elna Egede,
som blev fyret fra stillin-
gen som leder af radioavi-
sens afdeling i Danmark,
er blevet konstitueret i
stillingen som redaktions-
chef på radioavisen.