Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 7

Nr. 75 • 1997
7
GRØNLANDSPOSTEN
Kangerlussuaq
taamagiimassaaq
siunissaali
qanoq issava
Inatsisartuni partiit Kangerlussuup
maannakkutut iinnarnissaa
isumaqatigiissutigaat, innuttalli
piginnaatitaaffii qularnaassapput
Ukiut qulit qaangiuppata Kangerlussuaq Kalaallit Nunaan-
nut isaaffiit suli pingaamersarissanerpaat? Inatsisartut
oqallinneranni apeqqut tamanna akineqanngilaq, kisiannili
ukioq 2001-ip tungaanut imemiartarfimmi immiaaqqat
akitsuuteqartinneqassanngillat.
Vil Kangerlussuaq også om 10 år eksistere som hoved-
infaldsporten til og fra Grønland? Det spørgsmål blev
ikke besvaret under Landstingets debat, men i hvert fald
frem til år 2001 er øllerne i baren stadig uden afgifter.
NUUK (TK) - Inatsisartuni
partiit isumaqatigiipput Ka-
ngerlussuup immikkut inissi-
simanera ukiuni tallimani tul-
liuttuni ingerlaannassasoq,
borgerrådillu akisussaaffii
amerlineqassallutik. Oqartus-
saaqataaneq sakkortusamiar-
neqarpoq, aammalu Kanger-
lussuarmi najugallit Nunat-
sinni innuttat sinnerisut pigin-
naatitaaffeqassallutik.
Taamaattorli Atassutip
aamma IA ippassaanikkunni
Inatsisartuni oqallinnermi
apeqquserpaat Kangerlussuaq
siunissaqassanersoq - aamma
ukiut qulit qaangiuppata,
Nuummi Qeqertarsuullu Tu-
nuani Atlantiku qulaallugu
timmisartunut mittarfiliorto-
qarsimassagunarmat.
Nassuiaat eqqumiitsoq
Kangerlussuup siunissamik
inissisimanissaa pillugu su-
leqatigiissitat nassuiaataat
inatsisartunut ilaasortap
Anders Nilssonip, Atassut
eqqumiiginartippaa.
- Kangerlussuup siunissami
inissisimanissaa nassuiaatigi-
neqarpoq, sinissamili periar-
fissat oqaatsimik ataatsimil-
luunniit eqqaaneqamatik.
- Sakkutooqarfioreemermit
ikaarsaariamermi pissutsit al-
lanngorput, tupinnanngitsu-
millu Kangerlussuarmi naju-
galinnit tinnersaameqalerpu-
gut inissianik, atuarfinnik,
napparsimmavimmik meeq-
qerivinnik ilaallu ilanngullu-
git piumasaqamikkut. Ka-
ngerlussuaq illoqarfittulli al-
latut ineriartulerpoq, taman-
nali piumanerparput, Anders
Nilsson aperaaq, namminerlu
akilluni:
- Ukiut qulit qaangiuppata
Nuummi imarpik qulaallugu
timmisartunut mittarfittaa-
reersimassaaq. Qeqertarsuul-
lu tunuani takornariartitsineq
ineriartornerusinnaavoq ta-
komarissat toqqaannartumik
timmisartorsinnaagunik. Taa-
maattumillu mittarfissuar-
taassapput.
- Kalaallit Nunaanni pinga-
sunik takersuuffeqalissaaq:
Narsarsuaq kujataani, Nuuk
qeqqani aamma Aasiaat Qe-
qertarsuup Tunuani. Kanger-
lussuaq Kalaallit Nunaannut
killormullu angallannermut
katersuuffiujunnaassaaq,
Anders Nilsson isumaqarpoq,
nangaasaarivorlu Kangerlus-
suarmi tikittarfik 1998-imi
50,3 millioner kronit nalingi-
nut nutartemissaanut, soorlu
aningaasanut inatsisissami
siunnersuutigineqartoq.
- Aningaasat Kangerlussu-
armi ilaqutariinnut inissianut,
atuarfmnut meeqqerivinnullu
atoraanni iluaqutaanerussaaq.
Piginnaatitaaffiit
Aammattaaq Manasse Ber-
thelsen, IA, Kangerlussuup
siunissaa suleqatigiissitap eq-
qaasimanngimmagu uterfigaa:
- Ilisimavarput naalakker-
suisut Nuummi mittarfissu-
aqalernissaa sulissutigigaat.
Taamaalilluni Kangerlussuup
siunissami qanoq atomeqar-
nissaa nalomissutaavoq. Naa-
tsumik oqaatigalugu: Naalak-
kersuisoqatigiit naluaat Ka-
ngerlussuaq siunissami qanoq
atomeqassanersoq.
- Taamaakkaluaq Kanger-
lussuarmi najugalinnut pis-
sutsit maannangaaq pitsan-
ngorsamissaannut pingaaru-
teqarpoq, ukioq 2001 utaqqi-
nagu, kiisalu Kangerlussu-
armi sulisut Nunatta sinnerani
innuttaasutulli piginnaatitaaf-
feqalemissaat qularnaartari-
aqarluni. Taamaattumik Bor-
gerrådip akisussaaffigisaasa
pitsanngorsarnissaat isuma-
qatigaarput, Manasse Berthel-
sen IA-meersoq oqarpoq.
Maniitsoq Sisimiullu
ilaatillugit
Ruth Heilmannip pingaartip-
paa sulinissami Sisimiut aam-
ma Maniitsoq peqataatinnis-
saat, aqqiagiilerfiunngitsunik
angusaqartoqamiassammat.
- Naalakkersuisut siulittaa-
suata suleqqinnissamut inas-
sutaa Siumumit tapersersor-
parput. Aalajangivinnissaq si-
usippallaarpoq. Mittarfiit pi-
lersaarutaareersut naammas-
seriarpata aalajangiinissatsin-
nut tunngavissaqarluarneru-
lissaagut, Ruth Heilmann isu-
maqarpoq.
- Taarsiullugu pingaartuu-
voq maannangaaq ilaqutariit
atugaat pitsanngorsassallugit.
Kangerlussuarmiut aamma
akileraaruteqartarput, taa-
maattumillu innuttaasut piu-
masarisaat Siumumi paasillu-
arpagut. Taamaattumik nam-
minersomerullutik oqartussat,
Borgerrådet kommunillu eq-
qaamiuisa akomanni attave-
qaqatigiinnerup pitsanngor-
samissaa pingaaruteqarpoq.
Innuttat
maalaarsinnaasariaqarput
Bjarne Kreutzmann, Akulliit
Partiat, isumaqataavoq sule-
qatigiissitat nalunaarusiaat
Kangerlussuup maannakkutut
inissisimanerata allanngortin-
nissaanut aalajangemissamut
tunngaviusinnaanngitsoq.
- Nukingemartuninnil ajor-
nartorsiuteqarpoq aaqqittaria-
linnik. Eqqarsaatigaara ajor-
naamersuaqamerani nakorsa-
nik piareersimasoqanngin-
nera. Silatusaartumik aaqqin-
neqamissaanut misissuilluar-
toqartariaqarpoq, Bjarne
Kreutzmann isumaqarpoq.
- Innuttaasut suliffeqarfiillu
pisortat aqutsinerat pillugu
eqqunngitsumik iliorfigine-
qamermik misigigunik qaffa-
sinnerusumut maalaarsinnaa-
nissaminnut qularnaartaria-
qarput. Suliallu ingerlateqqin-
nerani nalilemeqartariaqar-
poq Nuummi mittarfissualior-
toqassagaluarpat Kangerlus-
suup siunissaanut qanoq nas-
sataqassanersoq.
Kangerlussuaq Sisimiunut
Hans Enoksen, Siumut, Sisi-
miuni qinigaasoq, erseqqis-
saavoq Kangerlussuaq Sisi-
miut kommuniata killeqarfia-
ta iluaniimmat.
- Maannalu Kangerlussuup
siunissami inissisimanissaa
kinguartinneqarpoq. Suunuku
misissomeqarniartut, ape-
raaq. Sooq »naalagaaffimmi
naalagaaffiliortoqassava«.
Nutaamik misissuisoqamis-
saa akueriuminaappoq. Qu-
larutiginngilara Sisimut kom-
muniata Kangerlussuaq pillu-
gu akuerineqarsinnaasunik
aaqqiisinnaasoq.
Kommunit killeqarfii pillu-
git oqaaseqartoqaqqereermat
oqallinneq taamaatippoq. A-
taatsimiititaliap suliarereer-
pagu Inatsisartut ataatsimiin-
nerminni kingusinnerusukkut
oqallisigeqqissinnaassavaat
Kangerlussuaq qanoq siunis-
saqassanersoq.
Enige om Kangerlussuaqs status men ikke om fremtiden
Alle Landstingets partier anbefaler at Kangerlussuaqs nuværende status bibeholdes, men befolkningens rettigheder
skal sikres
NUUK (TK) - Alle Landstin-
gets partier er enige om at
anbefale, at Kangerlussuaq
også de næste fem år opret-
holder den særlige status, om-
rådet har for øjeblikket, sam-
tidig med at Borgerrådet i
Kangerlussuaq skal have ud-
videt sin kompetence. Det
skal ske for at styrke nær-
demokratiet og for at sikre
indbyggerne i Kangerlussuaq
samme borgerlige rettigheder
som alle andre i det grønland-
ske samfund.
Til gengæld stillede både
Atassut og LA under debatten
i Landstinget forleden spørgs-
målstegn ved, om Kangerlus-
suaq i det hele taget har en
fremtid - også om 10 år, når
der formentlig er etableret
atlantlufthavne både i Nuuk
og ved Diskobugten.
En mærkelig redegørelse
Landstingsmedlem Anders
Nilsson, Atassut, mente, det
var en mærkelig redegørelse,
som arbejdsgruppen om Ka-
ngerlussuaqs fremtidige sta-
tus havde fremlagt.
- Redegørelsen handler om
Kangerlussuaqs fremtidige
status uden med et ord at
behandle Kangerlussuaqs
fremtidsmuligheder. - Efter
overgangen fra militært til
civilt område er området ænd-
ret, og vi oplever et helt natur-
ligt pres fra befolkningen i
Kangerlussuaq, for at få opført
det nødvendige antal boliger,
skoler, sygehus, børnehaver
med videre. Kort sagt: Kanger-
lussuaq er ved at udvikle sig til
en rigtig grønlandsk by, men er
det det vi har brug for, spurgte
Anders Nilsson, og forsøgte
selv at svare: - Om 10 år har vi
for længst erkendt, at Nuuk
skal have en atlantlufthavn.
Samtidig kommer der kun
gang i turismen i Diskobugten,
hvis turisterne kan flyve direk-
te. Derfor får de også en atlant-
lufthavn.
- Derefter står vi med tre
hovedindfaldsporte til Grøn-
land: Narsarsuaq i Sydgrøn-
land, Nuuk i Midtgrønland og
Aasiaat i Diskobugten. Og
Kangerlussuaq er ikke længe-
re noget knudepunkt for tra-
fikken til og fra Grønland,
mente Anders Nilsson, der
samtidig frarådede at der bru-
ges 50,3 millioner kroner til
en forbedring af ankomst- og
afgangshallen i Kangerlus-
suaq i 1998, sådan som det er
foreslået i forslaget til finans-
lov.
- De penge er bedre brugt
på de nødvendige boliger,
skole og børnehave til famili-
erne i Kangerlussuaq.
Styrk befolkningens
rettigheder
Også Manasse Berthelsen fra
IA hæftede sig ved arbejds-
gruppens manglende udmel-
ding om, hvilken rolle Ka-
ngerlussuaq vil få i fremtiden:
- Vi ved at landsstyret arbej-
der hen mod også at gøre
Nuuk til en by med atlantluft-
havn. Dermed er der usikker-
hed om, hvordan vi kommer
til at bruge Kangerlussuaq i
fremtiden. Sagt kort og godt:
Landsstyrekoalitionen ved
ikke, hvordan de vil bruge
Kangerlussuaq i fremtiden.
- Alligevel er det vigtigt at
forbedre forholdene for be-
folkningen i Kangerlussuaq
allerede nu, uden at vente til
år 2001, samt at de der arbej-
der i Kangerlussuaq sikres
samme rettigheder som i
resten af Grønland. Derfor er
vi enige i anbefalingen af at
styrke Borgerrådets kompe-
tence, sagde Manasse Ber-
thelsen fra IA.
Maniitsoq og
Sisimiut må inddrages
Ruth Heilmann fandt det vig-
tigt at såvel Sisimiut som
Maniitsoq inddrages i det
kommende arbejde, for at nå
frem til en endelig løsning,
der ikke skaber konflikter.
- Fra Siumut støtter vi
landsstyreformandens indstil-
ling om det videre forløb. Det
er for tidligt at træffe en ende-
lig beslutning. Når de plan-
lagte lufthavn er færdige vil
vi havde et langt bedre beslut-
ningsgrundlag, mente Ruth
Heilmann.
- Til gengæld er det vigtigt
allerede nu at forbedre forhol-
dene for familierne. Befolk-
ningen i Kangerlussuaq beta-
ler også skat, og derfor har vi
i Siumut stor forståelse for de
krav, der stilles fra befolknin-
gens side. Derfor er det vig-
tigt at kommunikationen mel-
lem hjemmestyret centralt,
Borgerrådet og de omliggen-
de kommuner forbedres.
Borgerne skal sikres
mulighed for at klage
Bjarne Kreutzmann fra Akul-
liit Partiat var enig i, at rap-
porten fra arbejdsgruppen
ikke kunne danne grundlag
for en endelig beslutning om
at ændre Kangerlussuaqs nu-
værende status. - Men der er
nogle presserende problemer,
der må løses. Her tænker jeg
på situationen omkring det
manglende lægeberedskab i
tilfælde af en katastrofe. Det
må analyseres, så det finder
en fornuftig løsning, mente
Bjarne Kreutzmann. - Des-
uden må borgere og virksom-
heder sikres mulighed for at
klage over den offentlige for-
valtning til en højere instans,
hvis de føler sig uretfærdigt
behandlet. Desuden må det i
det videre arbejde vurderes,
hvad en eventuel anlæggelse
af en atlantlufthavn i Nuuk vil
betyde for Kangerlussuaqs
fremtidige status.
Kangerlussuaq
til Sisimiut
Hans Enoksen fra Siumut,
valgt i Sisimiut, slog fast, at
Kangerlussuaq ligger inden for
Sisimiuts kommunegrænse.
- Nu udskydes Kangerlus-
suaqs fremtidige status så
igen. Hvad er det der skal un-
dersøges, spurgte han. Hvor-
for lave en »stat i staten«. Det
er svært at acceptere, at der nu
igen skal nye undersøgelser
til. Jeg er overbevist om at
Sisimiut kommune vil kunne
finde holdbare løsninger i for-
hold til Kangerlussuaq.
Efter yderligere indlæg om
kommunegrænsen fra slutte-
de debatten. Efter behandling
i udvalg, får Landstinget se-
nere på samlingen igen lejlig-
hed til at debattere, hvordan
fremtiden for Kangerlussuaq
skal være.
ASS7 FOTO: AG-ARKIV