Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 7
Nr. 75 • 1997 7 GRØNLANDSPOSTEN Kangerlussuaq taamagiimassaaq siunissaali qanoq issava Inatsisartuni partiit Kangerlussuup maannakkutut iinnarnissaa isumaqatigiissutigaat, innuttalli piginnaatitaaffii qularnaassapput Ukiut qulit qaangiuppata Kangerlussuaq Kalaallit Nunaan- nut isaaffiit suli pingaamersarissanerpaat? Inatsisartut oqallinneranni apeqqut tamanna akineqanngilaq, kisiannili ukioq 2001-ip tungaanut imemiartarfimmi immiaaqqat akitsuuteqartinneqassanngillat. Vil Kangerlussuaq også om 10 år eksistere som hoved- infaldsporten til og fra Grønland? Det spørgsmål blev ikke besvaret under Landstingets debat, men i hvert fald frem til år 2001 er øllerne i baren stadig uden afgifter. NUUK (TK) - Inatsisartuni partiit isumaqatigiipput Ka- ngerlussuup immikkut inissi- simanera ukiuni tallimani tul- liuttuni ingerlaannassasoq, borgerrådillu akisussaaffii amerlineqassallutik. Oqartus- saaqataaneq sakkortusamiar- neqarpoq, aammalu Kanger- lussuarmi najugallit Nunat- sinni innuttat sinnerisut pigin- naatitaaffeqassallutik. Taamaattorli Atassutip aamma IA ippassaanikkunni Inatsisartuni oqallinnermi apeqquserpaat Kangerlussuaq siunissaqassanersoq - aamma ukiut qulit qaangiuppata, Nuummi Qeqertarsuullu Tu- nuani Atlantiku qulaallugu timmisartunut mittarfiliorto- qarsimassagunarmat. Nassuiaat eqqumiitsoq Kangerlussuup siunissamik inissisimanissaa pillugu su- leqatigiissitat nassuiaataat inatsisartunut ilaasortap Anders Nilssonip, Atassut eqqumiiginartippaa. - Kangerlussuup siunissami inissisimanissaa nassuiaatigi- neqarpoq, sinissamili periar- fissat oqaatsimik ataatsimil- luunniit eqqaaneqamatik. - Sakkutooqarfioreemermit ikaarsaariamermi pissutsit al- lanngorput, tupinnanngitsu- millu Kangerlussuarmi naju- galinnit tinnersaameqalerpu- gut inissianik, atuarfinnik, napparsimmavimmik meeq- qerivinnik ilaallu ilanngullu- git piumasaqamikkut. Ka- ngerlussuaq illoqarfittulli al- latut ineriartulerpoq, taman- nali piumanerparput, Anders Nilsson aperaaq, namminerlu akilluni: - Ukiut qulit qaangiuppata Nuummi imarpik qulaallugu timmisartunut mittarfittaa- reersimassaaq. Qeqertarsuul- lu tunuani takornariartitsineq ineriartornerusinnaavoq ta- komarissat toqqaannartumik timmisartorsinnaagunik. Taa- maattumillu mittarfissuar- taassapput. - Kalaallit Nunaanni pinga- sunik takersuuffeqalissaaq: Narsarsuaq kujataani, Nuuk qeqqani aamma Aasiaat Qe- qertarsuup Tunuani. Kanger- lussuaq Kalaallit Nunaannut killormullu angallannermut katersuuffiujunnaassaaq, Anders Nilsson isumaqarpoq, nangaasaarivorlu Kangerlus- suarmi tikittarfik 1998-imi 50,3 millioner kronit nalingi- nut nutartemissaanut, soorlu aningaasanut inatsisissami siunnersuutigineqartoq. - Aningaasat Kangerlussu- armi ilaqutariinnut inissianut, atuarfmnut meeqqerivinnullu atoraanni iluaqutaanerussaaq. Piginnaatitaaffiit Aammattaaq Manasse Ber- thelsen, IA, Kangerlussuup siunissaa suleqatigiissitap eq- qaasimanngimmagu uterfigaa: - Ilisimavarput naalakker- suisut Nuummi mittarfissu- aqalernissaa sulissutigigaat. Taamaalilluni Kangerlussuup siunissami qanoq atomeqar- nissaa nalomissutaavoq. Naa- tsumik oqaatigalugu: Naalak- kersuisoqatigiit naluaat Ka- ngerlussuaq siunissami qanoq atomeqassanersoq. - Taamaakkaluaq Kanger- lussuarmi najugalinnut pis- sutsit maannangaaq pitsan- ngorsamissaannut pingaaru- teqarpoq, ukioq 2001 utaqqi- nagu, kiisalu Kangerlussu- armi sulisut Nunatta sinnerani innuttaasutulli piginnaatitaaf- feqalemissaat qularnaartari- aqarluni. Taamaattumik Bor- gerrådip akisussaaffigisaasa pitsanngorsarnissaat isuma- qatigaarput, Manasse Berthel- sen IA-meersoq oqarpoq. Maniitsoq Sisimiullu ilaatillugit Ruth Heilmannip pingaartip- paa sulinissami Sisimiut aam- ma Maniitsoq peqataatinnis- saat, aqqiagiilerfiunngitsunik angusaqartoqamiassammat. - Naalakkersuisut siulittaa- suata suleqqinnissamut inas- sutaa Siumumit tapersersor- parput. Aalajangivinnissaq si- usippallaarpoq. Mittarfiit pi- lersaarutaareersut naammas- seriarpata aalajangiinissatsin- nut tunngavissaqarluarneru- lissaagut, Ruth Heilmann isu- maqarpoq. - Taarsiullugu pingaartuu- voq maannangaaq ilaqutariit atugaat pitsanngorsassallugit. Kangerlussuarmiut aamma akileraaruteqartarput, taa- maattumillu innuttaasut piu- masarisaat Siumumi paasillu- arpagut. Taamaattumik nam- minersomerullutik oqartussat, Borgerrådet kommunillu eq- qaamiuisa akomanni attave- qaqatigiinnerup pitsanngor- samissaa pingaaruteqarpoq. Innuttat maalaarsinnaasariaqarput Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiat, isumaqataavoq sule- qatigiissitat nalunaarusiaat Kangerlussuup maannakkutut inissisimanerata allanngortin- nissaanut aalajangemissamut tunngaviusinnaanngitsoq. - Nukingemartuninnil ajor- nartorsiuteqarpoq aaqqittaria- linnik. Eqqarsaatigaara ajor- naamersuaqamerani nakorsa- nik piareersimasoqanngin- nera. Silatusaartumik aaqqin- neqamissaanut misissuilluar- toqartariaqarpoq, Bjarne Kreutzmann isumaqarpoq. - Innuttaasut suliffeqarfiillu pisortat aqutsinerat pillugu eqqunngitsumik iliorfigine- qamermik misigigunik qaffa- sinnerusumut maalaarsinnaa- nissaminnut qularnaartaria- qarput. Suliallu ingerlateqqin- nerani nalilemeqartariaqar- poq Nuummi mittarfissualior- toqassagaluarpat Kangerlus- suup siunissaanut qanoq nas- sataqassanersoq. Kangerlussuaq Sisimiunut Hans Enoksen, Siumut, Sisi- miuni qinigaasoq, erseqqis- saavoq Kangerlussuaq Sisi- miut kommuniata killeqarfia- ta iluaniimmat. - Maannalu Kangerlussuup siunissami inissisimanissaa kinguartinneqarpoq. Suunuku misissomeqarniartut, ape- raaq. Sooq »naalagaaffimmi naalagaaffiliortoqassava«. Nutaamik misissuisoqamis- saa akueriuminaappoq. Qu- larutiginngilara Sisimut kom- muniata Kangerlussuaq pillu- gu akuerineqarsinnaasunik aaqqiisinnaasoq. Kommunit killeqarfii pillu- git oqaaseqartoqaqqereermat oqallinneq taamaatippoq. A- taatsimiititaliap suliarereer- pagu Inatsisartut ataatsimiin- nerminni kingusinnerusukkut oqallisigeqqissinnaassavaat Kangerlussuaq qanoq siunis- saqassanersoq. Enige om Kangerlussuaqs status men ikke om fremtiden Alle Landstingets partier anbefaler at Kangerlussuaqs nuværende status bibeholdes, men befolkningens rettigheder skal sikres NUUK (TK) - Alle Landstin- gets partier er enige om at anbefale, at Kangerlussuaq også de næste fem år opret- holder den særlige status, om- rådet har for øjeblikket, sam- tidig med at Borgerrådet i Kangerlussuaq skal have ud- videt sin kompetence. Det skal ske for at styrke nær- demokratiet og for at sikre indbyggerne i Kangerlussuaq samme borgerlige rettigheder som alle andre i det grønland- ske samfund. Til gengæld stillede både Atassut og LA under debatten i Landstinget forleden spørgs- målstegn ved, om Kangerlus- suaq i det hele taget har en fremtid - også om 10 år, når der formentlig er etableret atlantlufthavne både i Nuuk og ved Diskobugten. En mærkelig redegørelse Landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut, mente, det var en mærkelig redegørelse, som arbejdsgruppen om Ka- ngerlussuaqs fremtidige sta- tus havde fremlagt. - Redegørelsen handler om Kangerlussuaqs fremtidige status uden med et ord at behandle Kangerlussuaqs fremtidsmuligheder. - Efter overgangen fra militært til civilt område er området ænd- ret, og vi oplever et helt natur- ligt pres fra befolkningen i Kangerlussuaq, for at få opført det nødvendige antal boliger, skoler, sygehus, børnehaver med videre. Kort sagt: Kanger- lussuaq er ved at udvikle sig til en rigtig grønlandsk by, men er det det vi har brug for, spurgte Anders Nilsson, og forsøgte selv at svare: - Om 10 år har vi for længst erkendt, at Nuuk skal have en atlantlufthavn. Samtidig kommer der kun gang i turismen i Diskobugten, hvis turisterne kan flyve direk- te. Derfor får de også en atlant- lufthavn. - Derefter står vi med tre hovedindfaldsporte til Grøn- land: Narsarsuaq i Sydgrøn- land, Nuuk i Midtgrønland og Aasiaat i Diskobugten. Og Kangerlussuaq er ikke længe- re noget knudepunkt for tra- fikken til og fra Grønland, mente Anders Nilsson, der samtidig frarådede at der bru- ges 50,3 millioner kroner til en forbedring af ankomst- og afgangshallen i Kangerlus- suaq i 1998, sådan som det er foreslået i forslaget til finans- lov. - De penge er bedre brugt på de nødvendige boliger, skole og børnehave til famili- erne i Kangerlussuaq. Styrk befolkningens rettigheder Også Manasse Berthelsen fra IA hæftede sig ved arbejds- gruppens manglende udmel- ding om, hvilken rolle Ka- ngerlussuaq vil få i fremtiden: - Vi ved at landsstyret arbej- der hen mod også at gøre Nuuk til en by med atlantluft- havn. Dermed er der usikker- hed om, hvordan vi kommer til at bruge Kangerlussuaq i fremtiden. Sagt kort og godt: Landsstyrekoalitionen ved ikke, hvordan de vil bruge Kangerlussuaq i fremtiden. - Alligevel er det vigtigt at forbedre forholdene for be- folkningen i Kangerlussuaq allerede nu, uden at vente til år 2001, samt at de der arbej- der i Kangerlussuaq sikres samme rettigheder som i resten af Grønland. Derfor er vi enige i anbefalingen af at styrke Borgerrådets kompe- tence, sagde Manasse Ber- thelsen fra IA. Maniitsoq og Sisimiut må inddrages Ruth Heilmann fandt det vig- tigt at såvel Sisimiut som Maniitsoq inddrages i det kommende arbejde, for at nå frem til en endelig løsning, der ikke skaber konflikter. - Fra Siumut støtter vi landsstyreformandens indstil- ling om det videre forløb. Det er for tidligt at træffe en ende- lig beslutning. Når de plan- lagte lufthavn er færdige vil vi havde et langt bedre beslut- ningsgrundlag, mente Ruth Heilmann. - Til gengæld er det vigtigt allerede nu at forbedre forhol- dene for familierne. Befolk- ningen i Kangerlussuaq beta- ler også skat, og derfor har vi i Siumut stor forståelse for de krav, der stilles fra befolknin- gens side. Derfor er det vig- tigt at kommunikationen mel- lem hjemmestyret centralt, Borgerrådet og de omliggen- de kommuner forbedres. Borgerne skal sikres mulighed for at klage Bjarne Kreutzmann fra Akul- liit Partiat var enig i, at rap- porten fra arbejdsgruppen ikke kunne danne grundlag for en endelig beslutning om at ændre Kangerlussuaqs nu- værende status. - Men der er nogle presserende problemer, der må løses. Her tænker jeg på situationen omkring det manglende lægeberedskab i tilfælde af en katastrofe. Det må analyseres, så det finder en fornuftig løsning, mente Bjarne Kreutzmann. - Des- uden må borgere og virksom- heder sikres mulighed for at klage over den offentlige for- valtning til en højere instans, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet. Desuden må det i det videre arbejde vurderes, hvad en eventuel anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk vil betyde for Kangerlussuaqs fremtidige status. Kangerlussuaq til Sisimiut Hans Enoksen fra Siumut, valgt i Sisimiut, slog fast, at Kangerlussuaq ligger inden for Sisimiuts kommunegrænse. - Nu udskydes Kangerlus- suaqs fremtidige status så igen. Hvad er det der skal un- dersøges, spurgte han. Hvor- for lave en »stat i staten«. Det er svært at acceptere, at der nu igen skal nye undersøgelser til. Jeg er overbevist om at Sisimiut kommune vil kunne finde holdbare løsninger i for- hold til Kangerlussuaq. Efter yderligere indlæg om kommunegrænsen fra slutte- de debatten. Efter behandling i udvalg, får Landstinget se- nere på samlingen igen lejlig- hed til at debattere, hvordan fremtiden for Kangerlussuaq skal være. ASS7 FOTO: AG-ARKIV

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.