Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 12
12 Nr. 75 • 1997 7^ap'ajZ'c/é/a tf/t GRØNLANDSPOSTEN Piniartut illersomiarlugit KNAPK aamma ICC suleqatigiilerput Aalisarneq piniarnerlu allanngorartiterinerit pillugit atuisartut isumaat ullumikkutut qarsupiinnarneqaannarsinnaanngillat. Taamaattumik KNAPK aamma ICC suleqatigiinnissamut isumaqatigiissut atsiorpaat NUUK (TK) - Aalisarneq piniarnerlu allanngorartiteri- nerit pillugit atuisartut isu- maat ullumikkutut qarsupiin- nameqaannarsinnaanngillat. Sapaatit akunneranni ki- ngullermi KNAPK aamma ICC tusagassiortunik kater- sortitsinermi pingaamerusu- tut eqqartomeqarpoq, kattuf- fiit suleqatigiinnissamut isu- maqatigiissut atsioramikku. Politikerit kalaallit piniartut akerlilersorpaat - Aalisartut piniartullu atuga- risaat artomarsiartuinnarput. Taamaammat KNAPK ki- ngullermik ataatsimeersuar- nerani kattuffinnik allanik su- leqateqamissamut pisariaqar- titsineq eqqartomeqarpoq, aa- lisartut piniartullu pisinnaati- taaffii illersomiarlugit - nunat tamat piumasaqameri akior- niarlugit, aammali Nunatsinni politikerit tungaannut, piniar- tuunermik akerlilersuisut, KNAPK-p siulittaasua Ant- hon Siegstad oqarpoq. - Tamatumani eqqarsaati- gaara namminersomemllutik oqartussat pisortaqarfiini a- torfilittaqarmat tikisitanik pi- niartukkormiut inuunerannik ilisimasaqanngitsunik, taa- maakkaluartorli sunniisinnaa- nertik sakkugalugu piniartuk- kormiut inuunerannik ajorsi- artuinnartitsisut. - Politkerilli kalaallit aala- jangiisuusarput. - Soomnami politikerit ka- laalit aalajangiisuupput, ator- fillilli uumasunillu ilisimatuut tikisitat inassutaannut naa- laannarpallaaqaat, piniartut misilittagaat ilanngutinngu- amagit, pisassarititassat pini- amermullu malittarisassat aa- lajangerneqaraangata, Ant- hon Siegstad oqarpoq. Ta- makkulu allanngortittariaqar- pagut. Piniartut soqutigisaat illersussavaat KNAPK aamma ICC isuma- qatigiissutaanni allassimavoq siunissami ilisimatitseqati- giittamissaq, pisortanut saaf- figinnittarnermi suleqatigiit- X- Wt Landbrugslotteriet Sktoo 1907 - eller en af de andre 81.333 kontante gevinster gode grunde til at købe en lodseddel: 1 VI betaler 65% tilbage til gevinster (Tips & Lotto betaler 45%) 9 Ialt 81.334 gevinster- men kun 200.000 numre 4 I gennemsnit gevinst på møre end hvert 3. nummer BESTILUNGSKUPON ] Jeg bestiller hele lodsedler ________stk. Pris: 6 mdr. å kr. 190,- --------stk. Pris: 1 mdr. å kr. 27,- I I Jeg bestiller halve lodsedler _____________stk. Pris: 6 mdr. å kr. 97,- -------------stk. Pris: 1 mdr. å kr. 14,- I | Vedlagt i check 3 Ønsker giroindbetalingskort tilsendt Navn:__________________________________________ Adr.: Postnr.: -By: tamissaq, piniartut aalisartul- lu soqutigisaasa illersomeqar- nissat pisariaqaraangat. Kat- tuffiittaaq allakkianik nutseri- samissanut isumaqatigiipput, tamanullu paasisitsiniaasar- nissat. - Isumaqatigiissut pingaa- ruteqarpoq, arlalitsigut assi- giinnik soqutigisaqarlutalu a- nguniagaqaratta, ICC-p siulit- taasua Aqqaluk Lynger oqar- poq. - KNAPK Nunatsinni suli- aqarsinnaasoq, uagut nunar- suaq tamaat suliaqarfigissa- varput. Kikkut tamarmik na- lunngilaat nunarsuaq tamak- kerlugu sunniiniutit piniartu- nut qanoq ajoqutaatigisut. Nalunngilarpulli aalisarneq piniarnerlu ukiuni tusintini inuussutigisimallugit - ukiul- lu suli tusintit taamaa ingerla- sinnaalluta, apeqqutaalluni qanoq isilluta pisuussutit uumasusillit illersomiarlugit aalajangemerluta. Qanilaartariaqarpoq - Pingaaruteqarpoq siunis- sami namminersomemsut pi- sortaqarfiinik suleqateqamis- sarput inuuniamitsinni tun- ngavigisagut illersornerini, tassaasut aalisarneq piniamer- lu. Taamaattumik atuisartut isumaat, ilisimasaat pisaria- qartitaallu tusamiameqartari- aqarput, pisuussutit uumas- susillit aqunnerini piumasa- qaatit aqunneqamerini. - Taamaattumik isertuutis- sanngilara aalisartut piniartul- lu illersomiarlugit nunarsuaq tamakkerlugu suliniutissanik ataqatigiissaarilersaaratta. Su- liaq tamanna ullumikkut ata- qatigiissaanngilluinnarpoq. I- nissaqartittariaqarparput, Aq- qaluk Lynge isumaqarpoq. Siunissami suliassat Tusagassiortunik katersuut- sitsineqmi piffissami qanittu- mi suliassat pingaartut arlallit taagomeqarput: * 25.-27. november siunis- sami puisinniarneq pillugu New Foundlandimi ataatsi- meersuartoqassaaq. Peqataas- sapput KNAPK aamma ICC, suleqatigiinnissamut isuma- qatigiissummut atatillugu. * Arfanniamermut Ataatsi- miititaliami ataatsimiinnissaq tulleq piareersameqassaaq. * Puisip amianit tunisassiat USA-mut eqquteqqusaan- nginneranut akiuineq inger- lateqqinneqassaaq. Anthon Siegstad, KNAPK-p siulittaasua: - Namminersornerusut pisortaqarfiini tikisitanik atotfileqarpoq piniartukkormiut inuunerinik ilisimasaqanngitsut, taamaattorli sunniisinnaanitik sakkuliullugit piniartukkormiut atugaannik ajorlisitsipput. Anthon Siegstad, formand for KNAPK: - »I hjemmestyrets direktorater sidder en række tilkaldte embedsmænd, der ikke kender fangernes hverdag, og alligevel bruger de deres indflydelse til at forringe fangernes vilkår«. KNAPK og ICC vil samarbejde for at forsvare fangerne Brugernes synspunkter omkring reguleringer af fiskeri og fangst skal ikke bare skubbes til side, sådan som det sker i dag. Derfor har KNAPK og ICC underskrevet en samarbejdsaftale NUUK (TK) - Brugernes synspunkter omkring regule- ringer af fiskeri og fangst skal ikke bare skubbes til side, sådan som det sker i dag. Det var hovedbudskabet på det pressemøde KNAPK og ICC havde indkaldt til i sidste uge, hvor der blev underskre- vet en samarbejdsaftale mel- lem de to organisationer. Grønlandske politikere modarbejder fangerne - Vilkårene for fiskere og fan- gerer bliver stadig tungere. Derfor drøftede KNAPK’s sidste kongres behovet for at samarbejde med andre orga- nisationer, for at forsvare fiskere og fangeres rettighe- der - både i forhold til det pres, der kommer fra det internationale samfund, men også fra grønlandske politike- re, der modarbejder fangerer- hvervet, sagde KNAPK’s for- mand, Anthon Siegstad på pressemødet. - Og med det mener jeg, at der i hjemmestyrets direkto- rater sidder en række tilkaldte embedsmænd, der ikke ken- der fangernes hverdag, og alligevel bruger deres indfly- delse til at forringe fangernes vilkår. AG: - Men det er jo de grønlandske politikere, der tager beslutningerne. - Selvfølgelig er det grøn- landske politikere, der beslut- ter, men de ligger alt for meget under for den rådgiv- ning, de får fra tilkaldte em- bedsmænd og biologer, uden at inddrage fangernes erfarin- ger, når kvoter og jagtbestem- melser fastsættes, siger An- thon Siegstad. Og det skal vi have ændret. Skal forsvare fangernes interesser Af samarbejdsaftalen mellem KNAPK og ICC fremgår det, at man i fremtiden gensidigt vil orientere hinanden, lige- som der skal samarbejdes omkring henvendelser til myndigheder, når det er nød- vendigt at forsvare fangeres og fiskeres interesser. Des- uden er de to organisationer enige om at samarbejde om- kring oversættelse af doku- menter, samt information til offentligheden. - Aftalen er vigtig, fordi vi på mange områder har sam- menfaldende interesser og mål, sagde ICC’s præsident, Aqqaluk Lynge. - Hvor KNAPK kan arbej- de internt i Grønland, gør vi det internationalt. Alle ved, hvor meget de internationale kampagner har skadet fanger- ne. Vi ved til gengæld, at vi har levet af fiskeri og fangst i 1.000 år - og vil kunne gøre det i endnu 1.000 år, afhæn- gig af, hvordan vi vælger at beskytte vores levende res- sourcer. Må være imødekommende - Det er vigtigt, at vi i fremti- den samarbejder tæt med hjemmestyrets direktorater for at forsvare vort eksistens- grundlag, der er fiskeri og fangst. Derfor bør brugernes synspunkter, viden og behov også inddrages, når vilkårene for forvaltning af vores leven- de ressourcer fastlægges. - Derfor vil jeg heller ikke lægge skjul på, at det vi lægger op til er en koordine- ring af arbejdet for at forsvare fiskere og fangere internatio- nalt. Det arbejde er i dag overhovedet ikke koordineret. Det må vi have på plads, mener Aqqaluk Lynge. Opgaver i fremtiden På pressemødet blev der peget på en række vigtige opgaver i den nærmeste tid: * Fra den 25. til 27. novem- ber holdes der en stor konfe- rence om fremtidens sæl- fangst i New Foundlad. Her deltager både KNAPK og ICC, som et led i samarbejds- aftalen. * Desuden skal det kom- mende møde i Den internatio- nale Hvalfangstkommission forberedes. * Og kampen mod USA’s forbud mod import af sæl- skindsprodukter, skal fortsæt- tes. ASSy FOTO: AG-ARKIV

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.