Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 6
6 Nr. 75 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Dommen for drab stadfæstet af Grønlands Landsret Kredsrettens dom for drab på fem års anstaltsanbringelse blev ved ankesagen i Grønlands Landsret blev stadfæstet NUUK(PKL) - Når man kommer ind i retssat i Grøn- lands Landsret, kan man ikke lade være med at undre sig, at så lille en kvinde har været i stand til at dræbe en ældre mand. Den lille 35-årige kvinde er Laura Sakariassen fra Narsaq. Hun blev ved Nuuk kredsret den 9. september kendt skyldig for at have dræbt en 63 år gam- mel mand den 27. juni sidste år, hvor dommen lød på fem års anbringelse for domfældte. Både Laura og hendes bi- sidder var ikke tilfreds med dommen, hvorfor den blev anket til Landsretten. Rets- sagen begyndte klokken 9.30 torsdag, og Landsrettens dom blev først afsagt ved 17-tiden. Landsretten stadfæstede dermed dommen på fem års anstaltsanbringelser for Laura Sakariassen, ikke mindst på grund af anklagerens frem- læggelse af flere fældende beviser for drabet. Da Laura Sakariassen fik sin dom, fore- trak hun ikke en mine og var helt tavs. Ville løslades Laura Sakariassen ankede dommen til Landsretten for at blive frifundet. Da dommeren spurgte hende, hvorfor hun ville løslades, svarede hun, at hun ikke kunne lide at være i anstalten, da der var for lidt frihed. Lauras bisidder fremlagde for landsretten, at Laura på grund af sit ophold på anstal- ten var blevet psykisk syg, hvor hun fik eftervirkninger efter drabet, hvor hendes per- son var ændret og var begyndt at høre stemmer. Laura var ligeledes blevet bedømt som mindrebegavet og umoden. I sin afsluttende procedure forklarede bisidderen, at der ikke var fremlagt fældende beviser for drabet, og det kun- ne være, at Laura havde hand- let i nødværge for at forsvare sig. Dommeren i Landsretten troede mere på anklagerens bevisførelse, og løslod derfor ikke Laura Sakariassen. Drak immiaq den aften Den aften, hvor den 63-årige mand blev dræbt, var Laura Sakariassen så beruset, at hun ikke kunne erindre ret meget. Den 26. juni om aftenen be- søgte Laura en bekendt i blok 14. Da kvinden i blok 14 skul- le til Bjarnes Centermarked med returflasker, foreslog hun, at de skulle kigge forbi sin gode ven Hans Lund Frederik- sen. Laura ville ellers ikke med, da hun ikke kendte den ældre mand. Da kvinden blev ved med at lokke, ville hun alligevel med, og da de kom ind til Hans blev de budt på immiaq, et hjemmebryg. Laura ville ellers ikke i begyndelsen. Da de havde været nede med returflasker, mødte de en anden kvinde, da de var på vej tilbage til Hans. I Hans’ lejlighed var der højt humør, og Laura begyndte også at drikke immiaq. Der kom end- nu en kvinde, så Hans nu hav- de fire kvinder på besøg. Hans blev meget påvirket af sin immiaq, og da ville rejse sig, væltede han sit glas. En af de sidste ting Laura huskede fra den aften var, at hun tørre- de bordet af. Den sidstankomne kvinde gik, og de to andre kvinder gik ned til Hotel Godthåb. Laura tog sit tøj af, og gik i seng, og da alle de kvinder var gået, låste Hans døren. Da værtshusene lukkede ved midnat, kom den ene kvinde op til Hans. Da Hans sagde, at han var træt og meget beruset, gik kvinden, og det var den kvinde, der sidst så Hans i live, foruden den person, der slog ham ihjel. Smaskede da hun trak kniven ud Der er ingen, der rigtig er klar over, hvad der er sket mellem klokken et og to, da kvinden gik fra Hans’ lejlighed, til Laura ved fem tiden om mor- genen kom til sin fætters lej- lighed. Laura siger, at hun ikke husker noget på grund af beruselse. Alligevel ved man, at det er i den mellemliggende tid, at Hans Lund Frederiksen er blevet slået ihjel. Da Laura kom ind til sin fætter, sagde hun, at hun har gjort noget, der kan få hende dømt for livstid. Hun fortalte først, at hun var blevet vold- taget af to mænd, og overværet mordet på Hans. Hun viste sit blodige tøj frem, og hun lød meget bange, mens hun fortal- te. For at bevise, at der var ble- vet begået mord, ville hun ellers havde sin fætter med til gerningsstedet i Hans’ lejlig- Laura Sakariassen siorna tigusaanerminiit pinerluuteqarsimasut inissiisarfianniilerpoq, katillugillu ukiut tallimat tassaniikkallassaaq. Da Laura Sakariassen blev anholdt sidste år, blev hun bragt i Nuuks anstalt. Hun skal i alt være der i 5 år. hed, men fætteren ville ikke. Da hun faldt til ro, gik hun for at hjem, og ville ellers have sin fætter med. Under afhøring i landsret- ten, sagde Laura, at hun ikke kunne huske det meste af aftenen, men hun indrømme- de dog, at hun kunne huske den smaskende lyd, da hun trak kniven ud af den ældre mands hals, som et smækkys. Men hun kunne ikke huske resten. På spørgsmålet om, om hun tror, at det var hende, der slog den ældre mand ihjel, sagde hun, at hun stadig tror, at det var hende, der dræbte ham. Men hun sagde, at hun først var blevet klar over, at der blevet begået et mord, at hun blev arresteret af politiet. Blodigt tøj til undersøgelse De fældende beviser for Lau- ras skyldighed, blev fremlagt af anklageren. Der var tydeli- ge blodspor af Lauras støvler i Hans Lund Frederiksens lej- lighed, hvor man dermed modbeviste hendes påstand om, at hun var blevet vold- taget af to mænd, og over- været drabet, for der var ingen andre fodspor at finde. På Lauras bopæl fandt man Hans Lund Frederiksens løn- seddel, og Lauras blodige tøj. Under hendes vindue fandt således også Hans Lund Fre- derisens tegnebog og hans personnummerbevis, Lauras T-shirt og blodige sokker. I lejligheden fandt man også en dunk med immiaq, magen til den immiaq man også fandt i Hans’ lejlighed. Tøjet blev undersøgt af politiets retsmedicinere, hvor man fandt blod fra et menne- ske, og det blod finder kun blandt 3 procent af Grønlands befolkning, og Hans Lund Frederiksen havde netop den- ne blodtype. På baggrund af disse fæl- dende beviser, stadfæstede Landsretten kredsrettens dom på fem års anbringelse for domfældte, den 35-årige Lau- ra Sakariassen. Sioma toqutsisutut eqqartuunneqartoq Nunatta Eqqartuussiviani aamma pisuutiimeqarpoq Nuup eqqartuussiviani ukiuni tallimani pineqaatissinneqarnini Nunatta Eqqartuusivianut suliassiissutigeqqimmagu pineqaatissinneqarnera allanngortinneqanngilaq NUUK(PKL) - Nunatta eq- qartuussiviani inimut eqqar- tuussiviusussamut iserluni tu- pigusunnalaanngilaq arnan- nguaq taama mikitigisoq qa- noq ililluni angummik utoq- qarmik toqutsisimasinnaane- ra. Amannguaq taanna Laura Sakariassen 35-nik ukioqar- poq Narsarmiuullunilu. Sioma junip 27-ani angum- mik 63-inik ukiulimmik to- qutsisimasutut Nuup eqqar- tuussiviani septemberip 9-ani pisuutinneqarluni eqqartuun- neqarpoq, ukiullu tallimat pi- nerluuteqarsimasunut inissii- sarfimmiittussanngortitaavoq. Aalajangiineq Lauramit il- lersuisuanillu iluarineqan- ngilaq Nunattalu eqqartuussi- vianut suliareqqitassanngor- tinneqarpoq. Sisamanngor- mat ullaakkut qulit qeqqanut eqqartuussineq aallartippoq, aatsaallu ualikkut talliman- ngorluinnartoq Nunatta eq- qartuussiviata aalajangiinera tusartinneqarpoq. Nunatta eqqartuussiviata Laura Sakariassen pineqaatis- sinneqamera ukiuni tallimani sivisussuseqartoq allanngor- tinngilaa, toqutsinermi assi- giinngitsorpassuamik upper- narsaataalluattunik unner- luussisoq saqqummiimmat. Laura Sakariassenip pineqaa- tissinneqarnini tusaramiuk isikkua allanngunngilluinnar- poq nipeqanngilluinnarlunilu. Iperagaajumagaluarpoq Suliaq Nunatta eqqartuussivi- ani ingerlateqqinneqarmat Laura Sakariassen iperagaa- jumagaluarpoq. Eqqartuussi- sumit aperineqarami sooq iperagaarusunnersoq akivoq isertitsivimmiinnini nuannari- nagu killeqarpallaaqimmat. Laurap illersuisuata aamma saqqummiuppaa Laura isertit- sivimmiinnermini tamimigut nappaateqalersimagaluartoq toqutsinerup, isertitsivim- miinnini namminerlu inuttut pissusaata kingunerisaanik oqaluunneqarsorisarsimaga- mi. Aammattaaq Laura nali- lemeqarsimavoq poqiitsutut inerisimanngitsutullu. Naggataarutaasumik iller- suisup nassuiaateqamermini eqqaavaa Laurap toqutsisima- nera uppemarsivinneqanngit- soq imaassinaasorlu nammineq illersomiarluni taamatut toqut- sisoq. Unnerluussisulli saq- qummiussai Nunatta eqqar- tuussiviani eqqartuussisut up- perinerummassuk Laura Saka- riassen iperagaanngitsoorpoq. Unnuk taanna immiartuupput Unnuaq taanna angut 63-inik ukiulik toqutaammat Laura Sa- kariassen aalakuungaarami eq- qaamasaqanngingajappoq. Ju- nip 26-ani unnukkut Laurap nalunngisani Blok 14-imi na- jugaqartoq pulaarpaa. Amaq blok 14-imi najugalik puujaa- saaqqanik Bjarnes Centermar- kedimut utertitsinialerami si- unnersuutigaa kammassuani Hans Lund Frederiksen aqqu- saassallugu. Laura piuman- ngikkaluarpoq angut taanna utoqqaq ilisarisimanngimma- gu. Amaq uteriisermat Laura akueriinnarpoq, Hansimullu iseramik immiallerfigitipput. Laura piumanngeqqaarpoq. Pujaasaaqqanik utertitse- reerlutik Hansimut utertillutik amaq alla naapikkamikku ila- seraat. Hansip inaani nuanni- saartorujussuupput Lauralu immiartoqataalerpoq. Amaq alla aamma iserpoq taamaalil- lunilu Hansi amanik sisama- nik pulaartoqalerpoq. Hansi immiartukkani malugisoru- jussuanngorpaa nikuinniartil- lunilu imikkani uppisippaa. Laurap eqqaamasaasa kingul- liit ilagaat immiaq nerrivim- mut kuinikoq allarterlugu. Amaq kingulliulluni iser- toq anivoq arnallu marluk Hotel Godthåbiliarlutik aam- ma anipput. Laurali atisaajari- arluni innarpoq, amarpassuil- lu aniammata Hansip matu paamaarpaa. Imemiartarfiit unnuap qeq- qanut matummata amat illo- qarfiliamikut aappaa Hansi- mukaqqippoq. Hansili qasu- nerarmat aalakooqimmallu amaq anivoq, arnallu taassu- ma Hansi uumasoq kingulli- ulluni takuaa toqutsisoq eq- qaassanngikkaanni. Savik nusummagu misarpallappoq Amap Hansip inaanit unnu- akkut ataatsip marlullu akor- nanni anineraniit, Laurallu il- looqqaminut ullaassakkut tal- limat eqqaani omigunneranut, pisimasut erseqqissumik ilisi- maneqanngillat. Laurami aa- lakoomermik eqqaamasaqan- nginnerarpoq. Kisianni nalu- neqanngilaq piffissap taassu- ma iluani Hans Lund Frede- riksen toqutaasoq. Laura illooqqaminut isera- mi oqarsimavoq inuunermi sinneranik pineqaatissiissuti- gisinnaasaminik iliuuséqarsi- malluni. Siullermik oqaluttu- arsimavoq angutinik marlun- nik pinngitssaalisaalluni Han- sip toqutaanera isiginnaarsi- mallugu. Atisani aagasattut takutissorsimavai, oqaluttuar- nerminilu nipaa erserpalussi- mavoq. Toqutsisoqarsimane- ra uppemarsamiarlugu illooq- qani Hansip toqutaaffianut ilaserisimagaluarpaa illoo- raali piumasimanngilaq. Eqqissigami angerlarniar- luni anisimavoq pulaakkani qaaqqugaluarsinnarlugu. Laura Sakariasseni apersor- neqarnermini unnuk tama- ngajalluinnaa eqqaamanngin- nerarpaa, nassuerutigaali eq- qaamallugu savik angutip utoqqaap qungasiani kappu- teqqasoq nusukkamiuk misar- pallassimasoq, soorlu kunit- serpallattumik. Sinnerali eq- qaamannginnerarpaa. Lauralu aperineqarmat isumaqamer- soq angummik utoqqarmik toqutsisimalluni, oqarpoq suli isumaqarluni toqutsisuusi- malluni. Kisiannili politiinit tigusaagami aatsaat paasisi- manerarpaa toqutsisimalluni. Atisai aagasattut misissugaapput Laura Sakariassenip pisuutin- neqarneranut uppemarsaatit erseqqilluinnartut unnerluus- sisumit saqqummiunneqar- put. Hans Lund Frederiksenip inaani Laurap kamippaasa tumai erseqqilluinnartut nas- saarineqarsimapput, taamaa- lillunilu illooqqaminut oqa- luttuamera angutinik marlun- nik pinngitssaalisaalluni isi- ginnaartitaasimanera akerli- lemeqarluni, allanimmi tumi- nik nassaartoqanngilaq. Laurap ineqarfigisaani nas- saarineqarput Hans Lund Fre- deriksenip aningaasarsiaasa allagartaat Laurallu atisai aa- gasattut. Igalaavata ataani aamma nassaarineqarput Hans Lund Frederiksenip aningaasi- via inuunermullu uppemarsaa- taa, Laurallu tujuuluaraa aler- saalu aagasattut. Inaani aam- ma nassaarineqarpoq immiaq dunkimiittoq Hansip inaani immiat asserluinnaat. Atisat politiit misissuisartu- init misissomeqamerini nas- saarineqarput inuup aava, taannalu aak aalajangersima- soq Kalaallit Nunaanni inuit 3 procentiinnaat aagaat, Hans Lund Frederiksenilu taamaat- tumik aaqarpoq. Uppemarsaatit tamakku tunngavigalugit taamaattumik Laura Sakariassen 35-nik uki- ulik ukiuni tallimani pineqaa- tissinneqamera Nunatta eq- qartuussivianit allanngortin- neqanngilaq. ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.