Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 75 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Dommen for drab stadfæstet
af Grønlands Landsret
Kredsrettens dom for drab på fem års anstaltsanbringelse blev ved
ankesagen i Grønlands Landsret blev stadfæstet
NUUK(PKL) - Når man
kommer ind i retssat i Grøn-
lands Landsret, kan man ikke
lade være med at undre sig, at
så lille en kvinde har været i
stand til at dræbe en ældre
mand. Den lille 35-årige
kvinde er Laura Sakariassen
fra Narsaq.
Hun blev ved Nuuk kredsret
den 9. september kendt skyldig
for at have dræbt en 63 år gam-
mel mand den 27. juni sidste
år, hvor dommen lød på fem
års anbringelse for domfældte.
Både Laura og hendes bi-
sidder var ikke tilfreds med
dommen, hvorfor den blev
anket til Landsretten. Rets-
sagen begyndte klokken 9.30
torsdag, og Landsrettens dom
blev først afsagt ved 17-tiden.
Landsretten stadfæstede
dermed dommen på fem års
anstaltsanbringelser for Laura
Sakariassen, ikke mindst på
grund af anklagerens frem-
læggelse af flere fældende
beviser for drabet. Da Laura
Sakariassen fik sin dom, fore-
trak hun ikke en mine og var
helt tavs.
Ville løslades
Laura Sakariassen ankede
dommen til Landsretten for at
blive frifundet. Da dommeren
spurgte hende, hvorfor hun
ville løslades, svarede hun, at
hun ikke kunne lide at være i
anstalten, da der var for lidt
frihed.
Lauras bisidder fremlagde
for landsretten, at Laura på
grund af sit ophold på anstal-
ten var blevet psykisk syg,
hvor hun fik eftervirkninger
efter drabet, hvor hendes per-
son var ændret og var begyndt
at høre stemmer. Laura var
ligeledes blevet bedømt som
mindrebegavet og umoden.
I sin afsluttende procedure
forklarede bisidderen, at der
ikke var fremlagt fældende
beviser for drabet, og det kun-
ne være, at Laura havde hand-
let i nødværge for at forsvare
sig. Dommeren i Landsretten
troede mere på anklagerens
bevisførelse, og løslod derfor
ikke Laura Sakariassen.
Drak immiaq den aften
Den aften, hvor den 63-årige
mand blev dræbt, var Laura
Sakariassen så beruset, at hun
ikke kunne erindre ret meget.
Den 26. juni om aftenen be-
søgte Laura en bekendt i blok
14. Da kvinden i blok 14 skul-
le til Bjarnes Centermarked
med returflasker, foreslog hun,
at de skulle kigge forbi sin
gode ven Hans Lund Frederik-
sen. Laura ville ellers ikke
med, da hun ikke kendte den
ældre mand. Da kvinden blev
ved med at lokke, ville hun
alligevel med, og da de kom
ind til Hans blev de budt på
immiaq, et hjemmebryg. Laura
ville ellers ikke i begyndelsen.
Da de havde været nede
med returflasker, mødte de en
anden kvinde, da de var på
vej tilbage til Hans. I Hans’
lejlighed var der højt humør,
og Laura begyndte også at
drikke immiaq. Der kom end-
nu en kvinde, så Hans nu hav-
de fire kvinder på besøg.
Hans blev meget påvirket af
sin immiaq, og da ville rejse
sig, væltede han sit glas. En af
de sidste ting Laura huskede
fra den aften var, at hun tørre-
de bordet af.
Den sidstankomne kvinde
gik, og de to andre kvinder
gik ned til Hotel Godthåb.
Laura tog sit tøj af, og gik i
seng, og da alle de kvinder
var gået, låste Hans døren.
Da værtshusene lukkede
ved midnat, kom den ene
kvinde op til Hans. Da Hans
sagde, at han var træt og
meget beruset, gik kvinden,
og det var den kvinde, der
sidst så Hans i live, foruden
den person, der slog ham ihjel.
Smaskede da
hun trak kniven ud
Der er ingen, der rigtig er klar
over, hvad der er sket mellem
klokken et og to, da kvinden
gik fra Hans’ lejlighed, til
Laura ved fem tiden om mor-
genen kom til sin fætters lej-
lighed. Laura siger, at hun
ikke husker noget på grund af
beruselse. Alligevel ved man,
at det er i den mellemliggende
tid, at Hans Lund Frederiksen
er blevet slået ihjel.
Da Laura kom ind til sin
fætter, sagde hun, at hun har
gjort noget, der kan få hende
dømt for livstid. Hun fortalte
først, at hun var blevet vold-
taget af to mænd, og overværet
mordet på Hans. Hun viste sit
blodige tøj frem, og hun lød
meget bange, mens hun fortal-
te. For at bevise, at der var ble-
vet begået mord, ville hun
ellers havde sin fætter med til
gerningsstedet i Hans’ lejlig-
Laura Sakariassen siorna tigusaanerminiit
pinerluuteqarsimasut inissiisarfianniilerpoq, katillugillu
ukiut tallimat tassaniikkallassaaq.
Da Laura Sakariassen blev anholdt sidste år, blev hun bragt
i Nuuks anstalt. Hun skal i alt være der i 5 år.
hed, men fætteren ville ikke.
Da hun faldt til ro, gik hun
for at hjem, og ville ellers
have sin fætter med.
Under afhøring i landsret-
ten, sagde Laura, at hun ikke
kunne huske det meste af
aftenen, men hun indrømme-
de dog, at hun kunne huske
den smaskende lyd, da hun
trak kniven ud af den ældre
mands hals, som et smækkys.
Men hun kunne ikke huske
resten. På spørgsmålet om,
om hun tror, at det var hende,
der slog den ældre mand ihjel,
sagde hun, at hun stadig tror,
at det var hende, der dræbte
ham. Men hun sagde, at hun
først var blevet klar over, at
der blevet begået et mord, at
hun blev arresteret af politiet.
Blodigt tøj til
undersøgelse
De fældende beviser for Lau-
ras skyldighed, blev fremlagt
af anklageren. Der var tydeli-
ge blodspor af Lauras støvler
i Hans Lund Frederiksens lej-
lighed, hvor man dermed
modbeviste hendes påstand
om, at hun var blevet vold-
taget af to mænd, og over-
været drabet, for der var ingen
andre fodspor at finde.
På Lauras bopæl fandt man
Hans Lund Frederiksens løn-
seddel, og Lauras blodige tøj.
Under hendes vindue fandt
således også Hans Lund Fre-
derisens tegnebog og hans
personnummerbevis, Lauras
T-shirt og blodige sokker. I
lejligheden fandt man også en
dunk med immiaq, magen til
den immiaq man også fandt i
Hans’ lejlighed.
Tøjet blev undersøgt af
politiets retsmedicinere, hvor
man fandt blod fra et menne-
ske, og det blod finder kun
blandt 3 procent af Grønlands
befolkning, og Hans Lund
Frederiksen havde netop den-
ne blodtype.
På baggrund af disse fæl-
dende beviser, stadfæstede
Landsretten kredsrettens dom
på fem års anbringelse for
domfældte, den 35-årige Lau-
ra Sakariassen.
Sioma toqutsisutut eqqartuunneqartoq Nunatta
Eqqartuussiviani aamma pisuutiimeqarpoq
Nuup eqqartuussiviani ukiuni tallimani pineqaatissinneqarnini Nunatta Eqqartuusivianut
suliassiissutigeqqimmagu pineqaatissinneqarnera allanngortinneqanngilaq
NUUK(PKL) - Nunatta eq-
qartuussiviani inimut eqqar-
tuussiviusussamut iserluni tu-
pigusunnalaanngilaq arnan-
nguaq taama mikitigisoq qa-
noq ililluni angummik utoq-
qarmik toqutsisimasinnaane-
ra. Amannguaq taanna Laura
Sakariassen 35-nik ukioqar-
poq Narsarmiuullunilu.
Sioma junip 27-ani angum-
mik 63-inik ukiulimmik to-
qutsisimasutut Nuup eqqar-
tuussiviani septemberip 9-ani
pisuutinneqarluni eqqartuun-
neqarpoq, ukiullu tallimat pi-
nerluuteqarsimasunut inissii-
sarfimmiittussanngortitaavoq.
Aalajangiineq Lauramit il-
lersuisuanillu iluarineqan-
ngilaq Nunattalu eqqartuussi-
vianut suliareqqitassanngor-
tinneqarpoq. Sisamanngor-
mat ullaakkut qulit qeqqanut
eqqartuussineq aallartippoq,
aatsaallu ualikkut talliman-
ngorluinnartoq Nunatta eq-
qartuussiviata aalajangiinera
tusartinneqarpoq.
Nunatta eqqartuussiviata
Laura Sakariassen pineqaatis-
sinneqamera ukiuni tallimani
sivisussuseqartoq allanngor-
tinngilaa, toqutsinermi assi-
giinngitsorpassuamik upper-
narsaataalluattunik unner-
luussisoq saqqummiimmat.
Laura Sakariassenip pineqaa-
tissinneqarnini tusaramiuk
isikkua allanngunngilluinnar-
poq nipeqanngilluinnarlunilu.
Iperagaajumagaluarpoq
Suliaq Nunatta eqqartuussivi-
ani ingerlateqqinneqarmat
Laura Sakariassen iperagaa-
jumagaluarpoq. Eqqartuussi-
sumit aperineqarami sooq
iperagaarusunnersoq akivoq
isertitsivimmiinnini nuannari-
nagu killeqarpallaaqimmat.
Laurap illersuisuata aamma
saqqummiuppaa Laura isertit-
sivimmiinnermini tamimigut
nappaateqalersimagaluartoq
toqutsinerup, isertitsivim-
miinnini namminerlu inuttut
pissusaata kingunerisaanik
oqaluunneqarsorisarsimaga-
mi. Aammattaaq Laura nali-
lemeqarsimavoq poqiitsutut
inerisimanngitsutullu.
Naggataarutaasumik iller-
suisup nassuiaateqamermini
eqqaavaa Laurap toqutsisima-
nera uppemarsivinneqanngit-
soq imaassinaasorlu nammineq
illersomiarluni taamatut toqut-
sisoq. Unnerluussisulli saq-
qummiussai Nunatta eqqar-
tuussiviani eqqartuussisut up-
perinerummassuk Laura Saka-
riassen iperagaanngitsoorpoq.
Unnuk taanna
immiartuupput
Unnuaq taanna angut 63-inik
ukiulik toqutaammat Laura Sa-
kariassen aalakuungaarami eq-
qaamasaqanngingajappoq. Ju-
nip 26-ani unnukkut Laurap
nalunngisani Blok 14-imi na-
jugaqartoq pulaarpaa. Amaq
blok 14-imi najugalik puujaa-
saaqqanik Bjarnes Centermar-
kedimut utertitsinialerami si-
unnersuutigaa kammassuani
Hans Lund Frederiksen aqqu-
saassallugu. Laura piuman-
ngikkaluarpoq angut taanna
utoqqaq ilisarisimanngimma-
gu. Amaq uteriisermat Laura
akueriinnarpoq, Hansimullu
iseramik immiallerfigitipput.
Laura piumanngeqqaarpoq.
Pujaasaaqqanik utertitse-
reerlutik Hansimut utertillutik
amaq alla naapikkamikku ila-
seraat. Hansip inaani nuanni-
saartorujussuupput Lauralu
immiartoqataalerpoq. Amaq
alla aamma iserpoq taamaalil-
lunilu Hansi amanik sisama-
nik pulaartoqalerpoq. Hansi
immiartukkani malugisoru-
jussuanngorpaa nikuinniartil-
lunilu imikkani uppisippaa.
Laurap eqqaamasaasa kingul-
liit ilagaat immiaq nerrivim-
mut kuinikoq allarterlugu.
Amaq kingulliulluni iser-
toq anivoq arnallu marluk
Hotel Godthåbiliarlutik aam-
ma anipput. Laurali atisaajari-
arluni innarpoq, amarpassuil-
lu aniammata Hansip matu
paamaarpaa.
Imemiartarfiit unnuap qeq-
qanut matummata amat illo-
qarfiliamikut aappaa Hansi-
mukaqqippoq. Hansili qasu-
nerarmat aalakooqimmallu
amaq anivoq, arnallu taassu-
ma Hansi uumasoq kingulli-
ulluni takuaa toqutsisoq eq-
qaassanngikkaanni.
Savik nusummagu
misarpallappoq
Amap Hansip inaanit unnu-
akkut ataatsip marlullu akor-
nanni anineraniit, Laurallu il-
looqqaminut ullaassakkut tal-
limat eqqaani omigunneranut,
pisimasut erseqqissumik ilisi-
maneqanngillat. Laurami aa-
lakoomermik eqqaamasaqan-
nginnerarpoq. Kisianni nalu-
neqanngilaq piffissap taassu-
ma iluani Hans Lund Frede-
riksen toqutaasoq.
Laura illooqqaminut isera-
mi oqarsimavoq inuunermi
sinneranik pineqaatissiissuti-
gisinnaasaminik iliuuséqarsi-
malluni. Siullermik oqaluttu-
arsimavoq angutinik marlun-
nik pinngitssaalisaalluni Han-
sip toqutaanera isiginnaarsi-
mallugu. Atisani aagasattut
takutissorsimavai, oqaluttuar-
nerminilu nipaa erserpalussi-
mavoq. Toqutsisoqarsimane-
ra uppemarsamiarlugu illooq-
qani Hansip toqutaaffianut
ilaserisimagaluarpaa illoo-
raali piumasimanngilaq.
Eqqissigami angerlarniar-
luni anisimavoq pulaakkani
qaaqqugaluarsinnarlugu.
Laura Sakariasseni apersor-
neqarnermini unnuk tama-
ngajalluinnaa eqqaamanngin-
nerarpaa, nassuerutigaali eq-
qaamallugu savik angutip
utoqqaap qungasiani kappu-
teqqasoq nusukkamiuk misar-
pallassimasoq, soorlu kunit-
serpallattumik. Sinnerali eq-
qaamannginnerarpaa. Lauralu
aperineqarmat isumaqamer-
soq angummik utoqqarmik
toqutsisimalluni, oqarpoq suli
isumaqarluni toqutsisuusi-
malluni. Kisiannili politiinit
tigusaagami aatsaat paasisi-
manerarpaa toqutsisimalluni.
Atisai aagasattut
misissugaapput
Laura Sakariassenip pisuutin-
neqarneranut uppemarsaatit
erseqqilluinnartut unnerluus-
sisumit saqqummiunneqar-
put. Hans Lund Frederiksenip
inaani Laurap kamippaasa
tumai erseqqilluinnartut nas-
saarineqarsimapput, taamaa-
lillunilu illooqqaminut oqa-
luttuamera angutinik marlun-
nik pinngitssaalisaalluni isi-
ginnaartitaasimanera akerli-
lemeqarluni, allanimmi tumi-
nik nassaartoqanngilaq.
Laurap ineqarfigisaani nas-
saarineqarput Hans Lund Fre-
deriksenip aningaasarsiaasa
allagartaat Laurallu atisai aa-
gasattut. Igalaavata ataani
aamma nassaarineqarput Hans
Lund Frederiksenip aningaasi-
via inuunermullu uppemarsaa-
taa, Laurallu tujuuluaraa aler-
saalu aagasattut. Inaani aam-
ma nassaarineqarpoq immiaq
dunkimiittoq Hansip inaani
immiat asserluinnaat.
Atisat politiit misissuisartu-
init misissomeqamerini nas-
saarineqarput inuup aava,
taannalu aak aalajangersima-
soq Kalaallit Nunaanni inuit 3
procentiinnaat aagaat, Hans
Lund Frederiksenilu taamaat-
tumik aaqarpoq.
Uppemarsaatit tamakku
tunngavigalugit taamaattumik
Laura Sakariassen 35-nik uki-
ulik ukiuni tallimani pineqaa-
tissinneqamera Nunatta eq-
qartuussivianit allanngortin-
neqanngilaq.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER