Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 75 • 1997 /ttaaO'aO'Ma £/£ ..■————^ ■ ;y ..... GRØNLANDSPOSTEN Kalaallit Nunaanni suliffinnik nutaanik aallartitsiniarnermi Landskassen og Grønlandsbanken er gået sammen om en sipaagaqartunut landskarsi Grønlandsbanken-ilu bonus til den opsparing, som skal bruges til etablering af ajunngitsorsiassaqartitsilerput. selvstændige erhvervsvirksomheder i Grønland. Svært at kritisere Monopolbanken Skatteudvalget vil ikke snakke om Grønlandsbankens dårlig service og høje gebyrer NUUK(KK) - Landstings- medlem Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, er træt af den dårlige service og de høje gebyrer i Grønlands eneste bank Grønlandsbanken. Han har i den forløbne uge kritiseret banken, men har samtidig oplevet, at det svært at trænge igennem med kri- tikken af banken. Manasse Berthelsen har dog ikke tabt modet. Han vil i denne uge drøfte med Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe, hvilke skridt han nu skal tage for at komme videre med sin kritik. Kritikken af Grønlandsban- ken faldt i Landstinget onsdag den 14. september, da et for- slag om skattebegunstiget op- sparing til etablering af selv- stændig erhvervsvirksomhed var til debat. Forslag fik for- øvrigt hele Landstingets op- bakning. Manasse Berthelsen benyt- tede lejligheden til kritisere Grønlandsbanken som en reel monopolbank efter fusionen med Nuna Bank: - Inuit Ataqatigiit har bemærket, at bankens service overfor kunder er blevet for- ringet, ikke mindst kundernes mulighed for at optage et lån. - IA må derfor kræve, at Forbrugerrådet får en mulig- hed for at blande sig i ban- kens service- og prisniveau. Intet grønlandsk tilsyn Men det er ikke så ligetil. - Det med Grønlandsban- ken er noget underligt noget, siger formanden for Forbru- gerrådet Sofus Joelsen til AG. Grønlandsbanken er underlagte Finanstilsynet i Danmark, fordi vi ikke har et tilsvarende tilsyn i Grønland. Forbrugerrådet har med sin nuværende kompetence ingen mulighed for at gå ind og bedømme Grønlandsbankens priser og service. - Nu har Forbrugerrådet i Grønland i det hele taget ingen kompetence til at på- lægge virksomheder og butik- ker som for eksempel Grøn- landsbanken noget som helst. Vi han henstille og anmode og påpege og hvad ellers de mest almindelige høftigheds- fraser nu hedder, men vi kan ikke pålægge en virksomhed at ændre på sin måde at agere overfor forbrugerne, siger Sofus Joelsen. - Hvis folk er utilfredse, for eksempel med Grønlandsban- kens priser og service, vil der dog altid være en mulighed for at klage til Forbrugerkla- geudvalget, som er nedsat af Landstinget. Grønland fik for et par år siden en ombudsmand, men vi har i modsætning til Dan- mark endnu ikke en forbru- gerombudsmand i Grønland. Danske banker Landstingsmedlem Manasse Berthelsen rejste i sidste uge i Skatteudvalget sin kritik af Grønlandsbankens priser og service. Skatteudvalget består af formanden Karl Lyberth og Laannguaq Lynge fra Siumut, Knud Sørensen og Siverth K. Heilmann fra Atassut, - og Manasse Berthelsen fra Inuit Ataqatigit. - Når Landstinget netop har vedtaget at yde et rentetilskud på fire procent til etablering af selvstændige erhvervsvirk- somheder, så har det samme Landsting naturligvis en interesse i at se sine landskas- semidler forvaltet på en an- stændig måde, siger Manasse Berthelsen. - Det nye forslag til skatte- begunstiget opsparing siger nemlig, at folk kun kan få præmie for opsparingen, når de sætter deres penge i Grøn- landsbanken. Derved sker der en klar sammenblanding af landskassens penge og Grøn- landsbankens penge, og så er Skatteudvalget naturligvis i sin fulde ret til at blande sig. Derfor rejste Manasse Ber- thelsen sin kritik i Skatte- udvalget, men de øvrige med- lemer ønskede ikke at tage IA’s kritik af Grønlandsban- ken op til debat. Svært at låne - Og der står jeg så i dag, siger Manasse Berthelsen. - Jeg giver ikke op, fordi jeg mener, at min kritik af Grønlandsbanken er beretti- get. Dels har jeg hørt kritik- ken fra andre af bankens kun- der og dels har jeg selv mær- ket forringelserne som kunde i bankens afdeling i Ilulissat. - Et af de områder, hvor det er strammet til efter sammen- lægningen af de to banker, er mulighederne for at optage et lån, siger Manasse Berthel- sen. - Grønlandsbanken skal have en utrolig masse oplys- ninger om folks privatøkono- mi for at vurdere en ansøg- ning om et lån, men de sam- me mennesker hurtigt, og uden at sætte det store apparat i gang, kan optage et lån i danske banker, for eksempel til en bil. - Det er som om Grøn- landsbanken både skal have seler og livrem for at yde et lån, mens danske banker ikke er bange for at låne penge til en familie, hvor både manden og konen har et godt, fast arbejde. - Derfor flytter folk i Grøn- land deres penge til dansk banker, men det var da vist ikke meningen med fusionen, siger Manasse Berthelsen. Stort arbejde - ringe indtjening I slutningen af august præsen- terede Grønlandsbanken sit første halvårsregnskab som den nye sammenlagte bank. Direktør Frank Kristensen kom ved den lejlighed ind på kritikken af Monopolbanken, som han afviste i kategoriske vendinger. Frank Kristensen indrøm- mede dog, at dog at den kun- de, der har en spinkel økono- mi som studerende, pensio- nist eller socialklient, ikke har andre muligheder end at få sat sine ydelserne ind i Grøn- landsbanken og derefter hæve pengene i en pengeautomat. Lønkonti, der bliver tømt på lønningsdagen, omfatter omkring 70 procent af Grøn- landsbankens aktiviteter, men bidrager ikke nævneværdig til bankens indtjening. - Derfor kan denne kunde- gruppe ikke forvente et højere serviceniveau i Grønlands- banken, sagde Frank Kristen- sen. Renter i præmie for at spare op til sit eget Landskassen og Grønlandsbanken giver hver fire skattefrie procenter NUUK(KK) - Der er man- ge, især unge, som drøm- mer at få foden under eget bord. Det er imidlertid ræve- dyrt i Grønland at starte en ny virksomhed eller at overtage en eksisterende virksomhed, selv om et ge- valdigt generationsskifte trænger sig på i disse år. Samtidig finder der i Grønland en meget lille opsparing sted, og derved bliver problemet med at få sit eget endnu større. Det er baggrunden for, at Landstinget onsdag den 24. september i fuld enighed gik ind for et forslag ffa landsstyremedlemmet for økonomi Daniel Skifte om at præmiere den opsparing, som er beregnet til at eta- blere eller overtage en selv- stændig erhvervsvirksom- hed. Guleroden er skattefrie renteindtægter. Der har siden 1989 været præmier til dem, der sparer op til deres egen bolig, og siden 1992 har der også været præmie til dem, der sparer op til uddannelsen. Nu er turen så kommet til opsparing til egen virksom- hed. Dobbelt op Opsparinger, som er øre- mærket til etableringen af selvstændig virksomhed, vil i fremtiden i et samar- bejde mellem landskassen og Grønlandsbanken blive præmieret med en bonus i form af skattefrie renter. Fire skattefrie procenter kommer fra landskassen og andre fire skattefrie procen- ter kommer fra Grønlands- banken. I alt bliver denne ordning tilskrevet otte skat- tefrie procenter. Opsparingen skal indsæt- tes i Grønlandsbanken, men bliver ikke bundet i et be- stemt tidsrum. Pengene kan på ethvert tidspunkt efter det første år hæves, og der- for får disse opsparede mid- ler også den normale rente for penge i Grønlandsban- ken. indsat på anfordring. Denne rente er for tiden på en kvart procent. Den samlede rente for opsparing til egen virksom- hed bliver herefter på 8 1/4 procent. På gmnd af skatte- friheden for de første otte procent svarer denne sats til en effektiv rente på om- kring 12 procent. Det er flot i dagens Grøn- land. Fleksibel ordning Den enkelte kunde vil kun- ne indsætte ethvert beløb op til 100.000 kroner om året. Opsparingen vil kunne fin- de sted i op til 10 år. Mindre indskud i alle størrelser i en kortere tids- periode end 10 år er natur- ligvis også mulig; og for mange også mere realistisk. Der er selvfølgelig nogle betingelser forbundet med at få sin opsparing forrentet med i otte skattefrie procen- ter fra bank og landskasse. Opsparingen skal have stået på i mindst et år. og op- spareren skal, når pengene hæves, kunne dokumentere, at pengene virkelig og-så går til etableringen af egen virksomhed eller til delta- gelse i selskaber gennem køb af aktier og anparter. Hvis opspareren under- vejs i opsparingen opgiver sit projekt og hæver penge- ne til andet formål, falder det rentefrie tilskud bort, men de opsparede penge vil selvfølgelig altid være til stede. De vil så blot være blevet forrenten med den alminde- lige rente for penge, ståen- de på anfordring. Lille opsparing Landsstyremedlem Daniel Skifte regner med, at det nye skattefrie rentetilskud, som starter den 1. januar 1998, vil koste landskassen i alt 250.000 kroner i de kommende fem år. Det samme beløb skal Grøn- landsbanken betale. Det svarer til, at der i alt i årene frem til 2002 vil blive sparet 6.250.000 kroner op, som så bliver belønnet med 250.000 kroner fra lands- kassen og 250.000 kroner fra Grønlandsbanken. Dermed er der på denne ny måde i alt 6.750.000 kroner til rådighed for eta- blering af nye virksomhe- der i år 2002. - Mit forslag løser natur- ligvis ikke problemet med generationsskiftet i Grøn- land, erkender Daniel Skif- te, men det skal ses som et initiativt til at skabe bedre rammer for løsningen af disse problemer. Daniel Skifte har for øvrigt nedsat en arbejds- gruppe, bestående af em- bedsmænd og repræsentan- ter fra erhvervslivet, som skal belyse problemerne og komme med forslag til løsningen af generations- skiftet i Grønland. Hvem har 100.000 Alle partiet i Landstinget var enig med Daniel Skifte om at fremme opsparingen til etablering af selvstændi- ge erhvervsvirksomheder i Grønland gennem en skat- tebegunstiget opsparing. Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, stillede dog et enkelt spørgsmål: - Hvem er i dagens Grønland i stand til at spare 100.000 kroner op i hvert eneste af de næste 10 år? - Det er vel næppe de stu- derende eller de netop fær- diguddannede unge, som afdrager på en stor studie- gæld. - Det er vel heller ikke de lønmodtager, som får SIKs mindsteløn? Daniel Skiftede svarede Manasse Berthelsen, at der er sat et loft for opsparingen - højest 100.000 kroner årligt i højest 10 år. Til gengæld er der ingen nedre grænse for opsparin- gen, så alle kan være med i deres eget tempo.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.