Atuagagdliutit - 30.09.1997, Page 8

8
Nr. 75 • 1997
/ttaaO'aO'Ma £/£
..■————^ ■ ;y .....
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaanni suliffinnik nutaanik aallartitsiniarnermi Landskassen og Grønlandsbanken er gået sammen om en
sipaagaqartunut landskarsi Grønlandsbanken-ilu bonus til den opsparing, som skal bruges til etablering af
ajunngitsorsiassaqartitsilerput. selvstændige erhvervsvirksomheder i Grønland.
Svært at kritisere Monopolbanken
Skatteudvalget vil ikke snakke om Grønlandsbankens dårlig service og høje
gebyrer
NUUK(KK) - Landstings-
medlem Manasse Berthelsen,
Inuit Ataqatigiit, er træt af
den dårlige service og de høje
gebyrer i Grønlands eneste
bank Grønlandsbanken.
Han har i den forløbne uge
kritiseret banken, men har
samtidig oplevet, at det svært
at trænge igennem med kri-
tikken af banken.
Manasse Berthelsen har
dog ikke tabt modet. Han vil i
denne uge drøfte med Inuit
Ataqatigiits landstingsgruppe,
hvilke skridt han nu skal tage
for at komme videre med sin
kritik.
Kritikken af Grønlandsban-
ken faldt i Landstinget onsdag
den 14. september, da et for-
slag om skattebegunstiget op-
sparing til etablering af selv-
stændig erhvervsvirksomhed
var til debat. Forslag fik for-
øvrigt hele Landstingets op-
bakning.
Manasse Berthelsen benyt-
tede lejligheden til kritisere
Grønlandsbanken som en reel
monopolbank efter fusionen
med Nuna Bank:
- Inuit Ataqatigiit har
bemærket, at bankens service
overfor kunder er blevet for-
ringet, ikke mindst kundernes
mulighed for at optage et lån.
- IA må derfor kræve, at
Forbrugerrådet får en mulig-
hed for at blande sig i ban-
kens service- og prisniveau.
Intet grønlandsk tilsyn
Men det er ikke så ligetil.
- Det med Grønlandsban-
ken er noget underligt noget,
siger formanden for Forbru-
gerrådet Sofus Joelsen til AG.
Grønlandsbanken er
underlagte Finanstilsynet i
Danmark, fordi vi ikke har et
tilsvarende tilsyn i Grønland.
Forbrugerrådet har med sin
nuværende kompetence ingen
mulighed for at gå ind og
bedømme Grønlandsbankens
priser og service.
- Nu har Forbrugerrådet i
Grønland i det hele taget
ingen kompetence til at på-
lægge virksomheder og butik-
ker som for eksempel Grøn-
landsbanken noget som helst.
Vi han henstille og anmode
og påpege og hvad ellers de
mest almindelige høftigheds-
fraser nu hedder, men vi kan
ikke pålægge en virksomhed
at ændre på sin måde at agere
overfor forbrugerne, siger
Sofus Joelsen.
- Hvis folk er utilfredse, for
eksempel med Grønlandsban-
kens priser og service, vil der
dog altid være en mulighed
for at klage til Forbrugerkla-
geudvalget, som er nedsat af
Landstinget.
Grønland fik for et par år
siden en ombudsmand, men
vi har i modsætning til Dan-
mark endnu ikke en forbru-
gerombudsmand i Grønland.
Danske banker
Landstingsmedlem Manasse
Berthelsen rejste i sidste uge i
Skatteudvalget sin kritik af
Grønlandsbankens priser og
service.
Skatteudvalget består af
formanden Karl Lyberth og
Laannguaq Lynge fra Siumut,
Knud Sørensen og Siverth K.
Heilmann fra Atassut, - og
Manasse Berthelsen fra Inuit
Ataqatigit.
- Når Landstinget netop har
vedtaget at yde et rentetilskud
på fire procent til etablering
af selvstændige erhvervsvirk-
somheder, så har det samme
Landsting naturligvis en
interesse i at se sine landskas-
semidler forvaltet på en an-
stændig måde, siger Manasse
Berthelsen.
- Det nye forslag til skatte-
begunstiget opsparing siger
nemlig, at folk kun kan få
præmie for opsparingen, når
de sætter deres penge i Grøn-
landsbanken. Derved sker der
en klar sammenblanding af
landskassens penge og Grøn-
landsbankens penge, og så er
Skatteudvalget naturligvis i
sin fulde ret til at blande sig.
Derfor rejste Manasse Ber-
thelsen sin kritik i Skatte-
udvalget, men de øvrige med-
lemer ønskede ikke at tage
IA’s kritik af Grønlandsban-
ken op til debat.
Svært at låne
- Og der står jeg så i dag, siger
Manasse Berthelsen.
- Jeg giver ikke op, fordi
jeg mener, at min kritik af
Grønlandsbanken er beretti-
get. Dels har jeg hørt kritik-
ken fra andre af bankens kun-
der og dels har jeg selv mær-
ket forringelserne som kunde
i bankens afdeling i Ilulissat.
- Et af de områder, hvor det
er strammet til efter sammen-
lægningen af de to banker, er
mulighederne for at optage et
lån, siger Manasse Berthel-
sen.
- Grønlandsbanken skal
have en utrolig masse oplys-
ninger om folks privatøkono-
mi for at vurdere en ansøg-
ning om et lån, men de sam-
me mennesker hurtigt, og
uden at sætte det store apparat
i gang, kan optage et lån i
danske banker, for eksempel
til en bil.
- Det er som om Grøn-
landsbanken både skal have
seler og livrem for at yde et
lån, mens danske banker ikke
er bange for at låne penge til
en familie, hvor både manden
og konen har et godt, fast
arbejde.
- Derfor flytter folk i Grøn-
land deres penge til dansk
banker, men det var da vist
ikke meningen med fusionen,
siger Manasse Berthelsen.
Stort arbejde -
ringe indtjening
I slutningen af august præsen-
terede Grønlandsbanken sit
første halvårsregnskab som
den nye sammenlagte bank.
Direktør Frank Kristensen
kom ved den lejlighed ind på
kritikken af Monopolbanken,
som han afviste i kategoriske
vendinger.
Frank Kristensen indrøm-
mede dog, at dog at den kun-
de, der har en spinkel økono-
mi som studerende, pensio-
nist eller socialklient, ikke har
andre muligheder end at få sat
sine ydelserne ind i Grøn-
landsbanken og derefter hæve
pengene i en pengeautomat.
Lønkonti, der bliver tømt
på lønningsdagen, omfatter
omkring 70 procent af Grøn-
landsbankens aktiviteter, men
bidrager ikke nævneværdig til
bankens indtjening.
- Derfor kan denne kunde-
gruppe ikke forvente et højere
serviceniveau i Grønlands-
banken, sagde Frank Kristen-
sen.
Renter i præmie for
at spare op til sit eget
Landskassen og Grønlandsbanken
giver hver fire skattefrie procenter
NUUK(KK) - Der er man-
ge, især unge, som drøm-
mer at få foden under eget
bord.
Det er imidlertid ræve-
dyrt i Grønland at starte en
ny virksomhed eller at
overtage en eksisterende
virksomhed, selv om et ge-
valdigt generationsskifte
trænger sig på i disse år.
Samtidig finder der i
Grønland en meget lille
opsparing sted, og derved
bliver problemet med at få
sit eget endnu større.
Det er baggrunden for, at
Landstinget onsdag den 24.
september i fuld enighed
gik ind for et forslag ffa
landsstyremedlemmet for
økonomi Daniel Skifte om
at præmiere den opsparing,
som er beregnet til at eta-
blere eller overtage en selv-
stændig erhvervsvirksom-
hed. Guleroden er skattefrie
renteindtægter.
Der har siden 1989 været
præmier til dem, der sparer
op til deres egen bolig, og
siden 1992 har der også
været præmie til dem, der
sparer op til uddannelsen.
Nu er turen så kommet til
opsparing til egen virksom-
hed.
Dobbelt op
Opsparinger, som er øre-
mærket til etableringen af
selvstændig virksomhed,
vil i fremtiden i et samar-
bejde mellem landskassen
og Grønlandsbanken blive
præmieret med en bonus i
form af skattefrie renter.
Fire skattefrie procenter
kommer fra landskassen og
andre fire skattefrie procen-
ter kommer fra Grønlands-
banken. I alt bliver denne
ordning tilskrevet otte skat-
tefrie procenter.
Opsparingen skal indsæt-
tes i Grønlandsbanken, men
bliver ikke bundet i et be-
stemt tidsrum. Pengene kan
på ethvert tidspunkt efter
det første år hæves, og der-
for får disse opsparede mid-
ler også den normale rente
for penge i Grønlandsban-
ken. indsat på anfordring.
Denne rente er for tiden
på en kvart procent.
Den samlede rente for
opsparing til egen virksom-
hed bliver herefter på 8 1/4
procent. På gmnd af skatte-
friheden for de første otte
procent svarer denne sats til
en effektiv rente på om-
kring 12 procent.
Det er flot i dagens Grøn-
land.
Fleksibel ordning
Den enkelte kunde vil kun-
ne indsætte ethvert beløb op
til 100.000 kroner om året.
Opsparingen vil kunne fin-
de sted i op til 10 år.
Mindre indskud i alle
størrelser i en kortere tids-
periode end 10 år er natur-
ligvis også mulig; og for
mange også mere realistisk.
Der er selvfølgelig nogle
betingelser forbundet med
at få sin opsparing forrentet
med i otte skattefrie procen-
ter fra bank og landskasse.
Opsparingen skal have
stået på i mindst et år. og op-
spareren skal, når pengene
hæves, kunne dokumentere,
at pengene virkelig og-så
går til etableringen af egen
virksomhed eller til delta-
gelse i selskaber gennem
køb af aktier og anparter.
Hvis opspareren under-
vejs i opsparingen opgiver
sit projekt og hæver penge-
ne til andet formål, falder
det rentefrie tilskud bort,
men de opsparede penge vil
selvfølgelig altid være til
stede.
De vil så blot være blevet
forrenten med den alminde-
lige rente for penge, ståen-
de på anfordring.
Lille opsparing
Landsstyremedlem Daniel
Skifte regner med, at det
nye skattefrie rentetilskud,
som starter den 1. januar
1998, vil koste landskassen
i alt 250.000 kroner i de
kommende fem år. Det
samme beløb skal Grøn-
landsbanken betale.
Det svarer til, at der i alt i
årene frem til 2002 vil blive
sparet 6.250.000 kroner op,
som så bliver belønnet med
250.000 kroner fra lands-
kassen og 250.000 kroner
fra Grønlandsbanken.
Dermed er der på denne
ny måde i alt 6.750.000
kroner til rådighed for eta-
blering af nye virksomhe-
der i år 2002.
- Mit forslag løser natur-
ligvis ikke problemet med
generationsskiftet i Grøn-
land, erkender Daniel Skif-
te, men det skal ses som et
initiativt til at skabe bedre
rammer for løsningen af
disse problemer.
Daniel Skifte har for
øvrigt nedsat en arbejds-
gruppe, bestående af em-
bedsmænd og repræsentan-
ter fra erhvervslivet, som
skal belyse problemerne og
komme med forslag til
løsningen af generations-
skiftet i Grønland.
Hvem har 100.000
Alle partiet i Landstinget
var enig med Daniel Skifte
om at fremme opsparingen
til etablering af selvstændi-
ge erhvervsvirksomheder i
Grønland gennem en skat-
tebegunstiget opsparing.
Manasse Berthelsen, Inuit
Ataqatigiit, stillede dog et
enkelt spørgsmål: - Hvem er
i dagens Grønland i stand til
at spare 100.000 kroner op i
hvert eneste af de næste 10
år?
- Det er vel næppe de stu-
derende eller de netop fær-
diguddannede unge, som
afdrager på en stor studie-
gæld.
- Det er vel heller ikke de
lønmodtager, som får SIKs
mindsteløn?
Daniel Skiftede svarede
Manasse Berthelsen, at der
er sat et loft for opsparingen
- højest 100.000 kroner
årligt i højest 10 år.
Til gengæld er der ingen
nedre grænse for opsparin-
gen, så alle kan være med i
deres eget tempo.