Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 5

Nr. 75 • 1997
5
apsgjZ'c/é/’a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
KNR-ip siulersuisui soraarsitaasinnaalissasut
- tamatumanili siulersuisut aWsussaaffirnminiuk pisussaaf6mminnillu sakkortuumik sanioqqutsisimassapput. Tamatumunnga
atatillugu Inatsisartuni oqallinnermi tikkuameqarpoq suli pingaaruteqartoq siulersuisut poHtikeqamermut attaveqarlirineqannginnissaat
NUUK (TK) - Upemaaq naa-
lakkersuisut inassuteqarput
KNR-ip siulersuisuinut Inat-
sisartunit toqqameqarsimasut
soraarsinneqassasut, taama-
nikkulli Inatsisartut siulittaa-
soqarflat akerliuvoq. Tamatu-
munnga pissutaavoq - siuler-
suisoqarfiup naliliinera malil-
lugu - inatsisitigut tamanna
tunngavissaqanngimmat.
Taamatut naliliineq naalak-
kersuisut isumaqatiginngilaat,
taamaattumik tamatuma ki-
ngoma aalajangerput KNR-ip
siulersuisuini siulittaasoq Jør-
gen Labansen soraarsinneqas-
sasoq. Taamaaliorsinnaapput
siulittaasoq naalakkersuisunit
toqqameqarsimammat - Inat-
sisartunit toqqameqarsimana-
ni, siulersuisunullu ilaasortat
sinneri ilaasortaaginnarput,
naak naalakkersuisut isuma-
qaraluartut siulersuisut »ani-
ngaasat tungaasigut akisus-
saassuseqanngitsumik« iliu-
useqarsimagaluartut.
Aningaasaliiffigineqartoq
Tamatuma kingorna Inatsi-
sartut »pinngitsaalineqarput«
KNR-ip 1996-imi amigar-
toorutaanik 7,3 millioner ko-
ruuniusunik aningaasaliinis-
samut, kisiannili KNR-ip ta-
piiffigineqamissaanut er-seq-
qissunik piumasaqaateqarlu-
tik, aningaasanut ataatsimiiti-
tap arfmeq-marlunnik inassu-
teqameragut.
Taakkunannga arfinillit
naammassineqarsimapput,
sinneralli amigaataalluni: A-
kissarsiat inatsisinik unioqqu-
titsilluni tunniuneqarsimasut
KNR-imi qullersanit suli u-
tertinneqarsimanngillat!!!
Pisullu paatsuunganamera-
nut pissutaaqataavoq tamatu-
ma kingorna naalakkersuisut
taakkorpiaat »akuersissuti-
gimmassuk« qullersat marluk
soraarsitaasut ajunngitsorsi-
assaqartinnissaat, akissarsiat
naalakkersuisut taakkorpiaat
»inatsisiliomermik saneqqut-
sisutut« taasaat tunngavigalu-
git!!!
Taamaattumik aningaasat
KNR-imut tapiissutigineqar-
tussat unitsinneqarsimapput.
Tamatumali kingorna paasi-
narsisimavoq aningaasat
KNR-imut tunniunneqarsima-
sut »kukkussuteqarnikkut«.
Taamaattumik KllP-mit KNR-
imut nalunaarutigineqarsima-
voq kukkunikkut 7,3 millioner
koruunit tunniunneqarsimasut
KNR-ip ukiut nikinnissaata
tungaanut tapiissutisiarisarta-
gaanit ilaangaataassasut.
Soraarsitaasinnaalersut
Tamanna tunuliaqutaavoq si-
samanngormat Inatsisartut
siunnersuut siullermeerlugu
oqallisigimmassuk. Tamatu-
mani pineqarpoq KNR-ip siu-
lersuisui allanik taarsemeqar-
sinnaasut »siulersuisunut i-
laasortat siulersuisutut akisus-
saanerminnik sakkortuumik
sanioqqutitsisimappata, ima-
luunniit allatut iliomermikkut
siulersuisutut sulinissamut pi-
ukkunnaateqanngippata«.
- Taamaalilluni qulamaar-
neqarpoq ilaasortassatut toq-
qarneqarsimasut namminis-
sarsiomeq pillugu soraarsin-
neqarsinnaannginnerat, soor-
lu assersuutigalugu politikik-
kut pissutsit allanngorsimap-
pata, imaluunniit ilaasortas-
satut toqqameqarsimasut ilaat
toqqaasuminit naammagi-
neerusimappat. Tamatumani
anguniameqarpoq siulersui-
sut KNR-illu nammineersin-
naanerata qularnaarnissaa,
peqqussummi pingaarnerit
ilaattut, naalakkersuisunut
ilaasortaq Konrad Steenholdt
oqarpoq, siunnersuummik
Inatsisartunut saqqummiussi-
permini.
Nammineersinnaaneq
Inatsisartuni partiit tamarmik
oqallinnerup nalaani oqaati-
gaat siunnersuutip piviusun-
ngortinnissaa illersorlugu.
Karl Lyberth-ip Siumumeer-
sup qulamaagassatut pingaar-
tippaa suliffeqarfmni nammi-
nersomemllutik oqartussanit
pigineqartuni siulersuisut
nammineersinnaassuseqassasut
- aamma tamatumani KNR
pineqarpat.
Anders Nilsson Atassum-
meersoq isumaqarpoq, poli-
tikikkut ingerlatsinermit
KNR-ip nammineersinnaane-
ra qularutigineqassanngitsoq,
kisiannili KNR-imut tunnga-
suni immikkut maleruagas-
saqamissaq pisariaqartoq, er-
seqqissumik oqaasertalerlugu
piumasaqaatit suut tunngavi-
galugit maanaannaq siulersui-
sunut ilaasortaq soraarsitaa-
sinnaanersoq, taamaattumillu
siunnersuut isumaqatigalugu.
Akuersaarsimavaat
Aamma Josef Motzfeldt IA-
meersoq isumaqataavoq.
KNR-ip politikikkut inger-
latsinermit nammineersinnaa-
nera ataqqineqartariaqarpoq,
taama oqarpoq.
- Kisiannili naalakkersuisut
september 1996-imili ilisima-
simavaat inatsisit unioqqutil-
lugit akissarsiaqartitsisoqar-
toq. Taamaakkaluartoq naa-
lakkersuisunut ilaasortaq aki-
sussaasoq ukioq manna aat-
saat 24. januar KNR-ip qul-
lersaanut qanoq iliuuseqar-
poq, piumaffigalugit inatsisit
tunngavigalugit atorfinitsitaa-
nermi atugarisaasut iluar-
seqqullugit.
- Taamaakkaluartoq inatsi-
saatsuliorneq ingerlaannar-
poq, KNR-ip siulersuisui aku-
liunnatik, KNR-ip aningaa-
saqarnera ajalusoorluinna-
lersoq. Tamatuma kingorna
KNR-ip siulersuisui soraar-
nermut atatillugu isumaqati-
giissuteqarput, arlaleriarluni
oqaatigineqartartumik inatsi-
sit unioqqutillugit pisumik.
- Tamatumanilu naalakker-
suisut aamma akuliutinngil-
lat. Akerlianik soraamermut
atatillugu siulersuisunik isu-
maqatigiissut inatsisinik uni-
oqqutitsisoq naalakkersuisut
akuersissutigaat.
- Isumaqarpunga tamatuma
oqaatiginissaa pingaaruteqar-
toq - aamma maannakkut o-
qallinnermi - tassami naalak-
kersuisunut ilaasortap eqqaa-
masariaqarmagu KNR-ip siu-
lersuisuisa eqqartuussisunut
suliassanngortinneqamissaan-
nik naviasaarineq naalakker-
suisunut uterluarsinnaammat
tupilattut.
Erseqqissaanissaq
Bjarne Kreutzmann-ip Akul-
liit Partiianneersup ajuusaaru-
tigaa upemaap ingerlanerani
Inatsisartut siulittaasoqarfiata
kukkusumik naliliisimagu-
namera, KNR-ip siulersuisui-
sa soraarsitaasinnaannginne-
rannut tunngassuteqartoq.
Anthon Frederiksen-ip si-
unnersuut isumaqatigaa, ilan-
ngulluguli oqaatigalugu Kon-
rad Steenholdt naalakkersui-
sunut ilaasortatut akisussaa-
sutut akisussaaffimminik tu-
nutsiniarmat.
- Inatsisaatsuliomerit naa-
lakkersuisunut ilaasortap qa-
ngali akuliuffigisimassagalu-
arpai, pisariaqartumillu qanoq
iliuuseqarluni.
- Akissarsianut konto 2,6
millioner koruuninik sinner-
neqarpoq, taamaattumik suli-
aq ilungersunartuuvoq imaa-
liallaannaq puigomeqartaria-
qanngitsoq. Taamaattumik
aamma pissusissamisuunngi-
laq amigartoomtit innuttaasu-
nit akilemeqassappata, Ant-
hon Frederiksen isumaqarpoq,
ilanngullugu piumasaralugu
KNR-imi pisimasoq arlaannut
attuumassuteqanngitsunit mi-
sissuiffigineqassasoq.
Oqaaseqaatissaqanngilaq
Partiit oqaaseqartuinut akis-
suteqamermini Konrad
Steenholdt-ip maluginiarpaa
KNR-imi siulersuisut soraar-
sitaasinnaanerat pillugu siun-
nersuutini amerlasuunit isu-
maqatigineqarmat, siulersui-
sunut ilaasortatut akisussaas-
sutsiminnik sakkortuumik sa-
nioqqutsisimappata.
- Akerlianik misigisiman-
ngilanga Inatsisartut oqalut-
tarfiat atomeqassasoq misi-
masup oqallisiginissaanut.
Maannakkuugallartoq
Konrad Steenholdt-ip ilima-
saarutigaa eqqartuussissuseri-
soq arlaannaannulluunniit at-
tuumassuteqanngitsoq nali-
liisinniameqassasoq taama-
nikkut KNR-imi siulersui-
suusut akisussaatinneqarsin-
naanersut, tamatumunngalu
atatillugu pisup arlaannaan-
nulluunniit attuumassuteqan-
ngitsunit misissuiffigineqar-
nissaanik Anthon Frederiksen
oqaasia oqaaseqarfigalugu.
Siunnersuullu maannakkut
Inatsisartut Kultureqamermut
Ilinniartitaanermullu ataatsi-
miititaliaani oqallisigineqas-
saaq suliarineqarlunilu,
maannakkullu ataatsimiin-
nermi kingusinnerusukkut
aappassaaneerlugu pingajus-
saaneerlugulu oqallisigine-
qannginnerani.
KNR's bestyrelse skal i fremtiden kunne fyres
- men det forudsætter at medlemmer af bestyrelsen groft har tilsidesat deres ansvar og pligter.
Bestyrelsen skal dog fortsat sikres uafhængighed af det politiske system
NUUK (TK) - Allerede i
foraret indstillede landsstyret,
at de medlemmer Landstinget
havde udpeget til KNR’s be-
styrelse blev fyret, men det
modsatte Landstingets for-
mandsskab sig dengang. Bag-
grunden var, at der - efter for-
mandsskabets vurdering -
ikke var hjemmel til det i lov-
givningen.
Denne vurdering var lands-
styret uenig i, og valgte derfor
efterfølgende at udskifte for-
manden for KNR’s bestyrel-
se, Jørgen Labansen. Det
kunne de, fordi formanden
var udpeget af landsstyret - og
ikke af Landstinget, mens
resten af bestyrelsen blev sid-
dende, selvom det var lands-
styrets opfattelse, at bestyrel-
sen havde optrådt »groft øko-
nomisk uansvarligt«.
KNR fik penge,
men mod betingelser
Efterfølgende var Landstinget
»tvunget« til at bevilge 7,3
millioner kroner, for at dække
underskuddet i KNR i 1996,
men medlemmerne stillede
klare betingelser for at penge-
ne kunne udbetales til KNR.
Det skete gennem vedtagelse
af syv henstillinger fra finans-
udvalget.
Af disse er de seks opfyldt,
mens den sidste mangler:
Ledelsen af KNR har endnu
ikke tilbagebetalt de ulovligt
udbetalte lønninger!!
Og det, der så yderligere
komplicerer sagen er, at selv-
samme landsstyre efterføl-
gende har »godkendt« det
gyldne håndtryk de to direk-
tører fik udbetalt. Udbetalin-
gen skete nemlig på baggrund
af de lønninger, som det selv-
samme landsstyre betragter
som værende i »strid med
lovgivningen«!!
Derfor har pengene til
KNR været tilbageholdt.
Efterfølgende har det dog vist
sig, at pengene alligevel er
udbetalt til KNR »ved en fejl-
tagelse«. Derfor har KUP
været nødt til at meddele
KNR, at de fejlagtigt udbetal-
te 7,3 millioner kroner, vil
blive modregnet i KNR’s til-
skud frem til årsskiftet.
Nu skal bestyrelsen
kunne fyres
Det var baggrunden for, at
Landstinget i torsdags 1. be-
handlede et forslag om, at
bestyrelsesmedlemmer i
KNR skal kunne udskiftes,
hvis »bestyrelsesmedlemmet
groft har tilsidesat sit besty-
relsesansvar, eller på anden
vis gjort sig uegnet til at be-
stride bestyrelseshvervet«.
- Dermed er det sikret, at de
udpegede medlemmer ikke
kan afsættes af vilkårlige
grunde, for eksempel blot for-
di de politiske vinde har skif-
tet, eller fordi det pågældende
medlem er faldet i unåde hos
dem, der har udpeget ham
eller hende. Intentionen har
været at sikre såvel bestyrel-
sens som KNR’s selvstændig-
hed, som er en af grundpiller-
ne i forordningen, sagde
landsstyremedlem Konrad
Steenholdt, da han forelagde
forslaget i Landstinget.
Vigtigt at sikre
uafhængigheden
Samtlige partier i Landstinget
udtrykte under debatten positiv
vilje til at gennemføre forsla-
get. Karl Lyberth fra Siumut
lagde vægt på sikringen af, at
de hjemmestyrejede virksom-
heders bestyrelser har ret til
selvstændige dispositioner -
også når det gælder KNR.
Atassuts Anders Nilsson
mente, at der ikke må kunne
rejses tvivl om KNR’s uaf-
hængighed af det politiske
system, men at det var nød-
vendigt med særlige regler i
forhold til KNR. Regler, der
klart definerer, under hvilke
betingelser, et bestyrelses-
medlem skal kunne afsættes i
utide, og tilsluttede sig derfor
forslaget.
IA: Landsstyret har
tolereret ulovlighederne
Heller ikke IA’s Josef Motz-
feldt var uenig. Der er ingen
uenighed om, at KNR’s uaf-
hængighed af det politiske
system, skal respekteres, sag-
de han.
- Men landsstyret har siden
september 1996 været viden-
de om, at der blev udbetalt løn
i strid med lovgivningen.
Alligevel reagerede det an-
svarlige landsstyremedlem
først den 24. januar i år over-
for KNR’s ledelse, der blev
pålagt at bringe ansættelses-
forholdene i overensstemmel-
se med lovgivningen.
- Trods det fik ulovlighe-
derne lov til at forsætte, uden
at KNR’s bestyrelse greb ind,
alt imens KNR’s økonomi var
på sammenbruddets rand. Og
efterfølgende indgik KNR’s
bestyrelse fratrædelsesaftaler
på det grundlag, der gentagne
gange var erklæret for at være
i strid med lovgivningen, sag-
de Josef Motzfeldt.
- Heller ikke det greb lands-
styret ind over for. Tvært-
imod godkendte landsstyret
de fratrædelsesaftaler besty-
relsen havde indgået, på det
ulovlige grundlag.
- Jeg synes det har været vig-
tigt at sige det, også under den
her debat, fordi landsstyre-
medlemmet må huske på, at
truslen om et sagsanlæg mod
KNR’s bestyrelse, nemt kan
vende tilbage til landsstyret
som en tupilak med uforrettet
sag, sagde Josef Motzfeldt.
Der må ske en afklaring
- og helst hurtigt
Akulliit Partiets Bjarne
Kreutzmann beklagede den
tilsyneladende fejlvurdring,
der var anlagt af Landstingets
formandsskab i foråret, om-
kring det umulige i at afsætte
KNR’s bestyrelse.
Anthon Frederiksen var
enig i forslaget, men gav sam-
tidig udtryk for, at Konrad
Steenholdt, som ansvarligt
landsstyremedlem, forsøger
at flygte fra sit ansvar.
- Landsstyremedlemmet
burde langt tidligere have gre-
bet ind over for ulovligheder-
ne, og foretaget sig det nød-
vendige, sagde Anthon Frede-
riksen.
- Lønkontoen blev jo over-
trukket med 2,6 millioner
kroner, og derfor er sagen al-
vorlig, og bør ikke bare glem-
mes uden videre. Derfor er
det også urimeligt, hvis un-
derskuddet skal betales af
samfundet, mente Anthon
Frederiksen, der samtidig
krævede sagen om KNR un-
dersøgt af en uvildig instans.
Ingen kommentarer
til sagsforløbet
I sit svar til ordførerne hæfte-
de Konrad Steenholdt sig ved,
at der var bred tilslutning til
hans forslag om, at bestyrel-
sesmedlemmer i KNR skal
kunne afsættes, hvis de groft
tilsidesætter deres ansvar som
bestyrelsesmedlemmer.
- Til gengæld føler jeg ikke,
at det er pladsen at bruge
Landstingets talerstol til at
diskutere det konkrete sags-
forløb.
Foreløbig har Konrad
Steenholdt bebudet, at han vil
lade en uafhængig advokat
vurdere, om der i det hele
taget kan placeres et ansvar
hos den daværende bestyrelse
i KNR, men valgte samtidig
at kommentere Anthon Fre-
deriksens krav om en uvildig
undersøgelse af sagsforløbet.
Forslaget skal nu diskuteres
og behandles i Landstingets
Kultur- og Undervisnings-
udvalg, før det senere på den
igangværende samling 2. og
3. behandles.