Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 5
Nr. 75 • 1997 5 apsgjZ'c/é/’a £/£ GRØNLANDSPOSTEN KNR-ip siulersuisui soraarsitaasinnaalissasut - tamatumanili siulersuisut aWsussaaffirnminiuk pisussaaf6mminnillu sakkortuumik sanioqqutsisimassapput. Tamatumunnga atatillugu Inatsisartuni oqallinnermi tikkuameqarpoq suli pingaaruteqartoq siulersuisut poHtikeqamermut attaveqarlirineqannginnissaat NUUK (TK) - Upemaaq naa- lakkersuisut inassuteqarput KNR-ip siulersuisuinut Inat- sisartunit toqqameqarsimasut soraarsinneqassasut, taama- nikkulli Inatsisartut siulittaa- soqarflat akerliuvoq. Tamatu- munnga pissutaavoq - siuler- suisoqarfiup naliliinera malil- lugu - inatsisitigut tamanna tunngavissaqanngimmat. Taamatut naliliineq naalak- kersuisut isumaqatiginngilaat, taamaattumik tamatuma ki- ngoma aalajangerput KNR-ip siulersuisuini siulittaasoq Jør- gen Labansen soraarsinneqas- sasoq. Taamaaliorsinnaapput siulittaasoq naalakkersuisunit toqqameqarsimammat - Inat- sisartunit toqqameqarsimana- ni, siulersuisunullu ilaasortat sinneri ilaasortaaginnarput, naak naalakkersuisut isuma- qaraluartut siulersuisut »ani- ngaasat tungaasigut akisus- saassuseqanngitsumik« iliu- useqarsimagaluartut. Aningaasaliiffigineqartoq Tamatuma kingorna Inatsi- sartut »pinngitsaalineqarput« KNR-ip 1996-imi amigar- toorutaanik 7,3 millioner ko- ruuniusunik aningaasaliinis- samut, kisiannili KNR-ip ta- piiffigineqamissaanut er-seq- qissunik piumasaqaateqarlu- tik, aningaasanut ataatsimiiti- tap arfmeq-marlunnik inassu- teqameragut. Taakkunannga arfinillit naammassineqarsimapput, sinneralli amigaataalluni: A- kissarsiat inatsisinik unioqqu- titsilluni tunniuneqarsimasut KNR-imi qullersanit suli u- tertinneqarsimanngillat!!! Pisullu paatsuunganamera- nut pissutaaqataavoq tamatu- ma kingorna naalakkersuisut taakkorpiaat »akuersissuti- gimmassuk« qullersat marluk soraarsitaasut ajunngitsorsi- assaqartinnissaat, akissarsiat naalakkersuisut taakkorpiaat »inatsisiliomermik saneqqut- sisutut« taasaat tunngavigalu- git!!! Taamaattumik aningaasat KNR-imut tapiissutigineqar- tussat unitsinneqarsimapput. Tamatumali kingorna paasi- narsisimavoq aningaasat KNR-imut tunniunneqarsima- sut »kukkussuteqarnikkut«. Taamaattumik KllP-mit KNR- imut nalunaarutigineqarsima- voq kukkunikkut 7,3 millioner koruunit tunniunneqarsimasut KNR-ip ukiut nikinnissaata tungaanut tapiissutisiarisarta- gaanit ilaangaataassasut. Soraarsitaasinnaalersut Tamanna tunuliaqutaavoq si- samanngormat Inatsisartut siunnersuut siullermeerlugu oqallisigimmassuk. Tamatu- mani pineqarpoq KNR-ip siu- lersuisui allanik taarsemeqar- sinnaasut »siulersuisunut i- laasortat siulersuisutut akisus- saanerminnik sakkortuumik sanioqqutitsisimappata, ima- luunniit allatut iliomermikkut siulersuisutut sulinissamut pi- ukkunnaateqanngippata«. - Taamaalilluni qulamaar- neqarpoq ilaasortassatut toq- qarneqarsimasut namminis- sarsiomeq pillugu soraarsin- neqarsinnaannginnerat, soor- lu assersuutigalugu politikik- kut pissutsit allanngorsimap- pata, imaluunniit ilaasortas- satut toqqameqarsimasut ilaat toqqaasuminit naammagi- neerusimappat. Tamatumani anguniameqarpoq siulersui- sut KNR-illu nammineersin- naanerata qularnaarnissaa, peqqussummi pingaarnerit ilaattut, naalakkersuisunut ilaasortaq Konrad Steenholdt oqarpoq, siunnersuummik Inatsisartunut saqqummiussi- permini. Nammineersinnaaneq Inatsisartuni partiit tamarmik oqallinnerup nalaani oqaati- gaat siunnersuutip piviusun- ngortinnissaa illersorlugu. Karl Lyberth-ip Siumumeer- sup qulamaagassatut pingaar- tippaa suliffeqarfmni nammi- nersomemllutik oqartussanit pigineqartuni siulersuisut nammineersinnaassuseqassasut - aamma tamatumani KNR pineqarpat. Anders Nilsson Atassum- meersoq isumaqarpoq, poli- tikikkut ingerlatsinermit KNR-ip nammineersinnaane- ra qularutigineqassanngitsoq, kisiannili KNR-imut tunnga- suni immikkut maleruagas- saqamissaq pisariaqartoq, er- seqqissumik oqaasertalerlugu piumasaqaatit suut tunngavi- galugit maanaannaq siulersui- sunut ilaasortaq soraarsitaa- sinnaanersoq, taamaattumillu siunnersuut isumaqatigalugu. Akuersaarsimavaat Aamma Josef Motzfeldt IA- meersoq isumaqataavoq. KNR-ip politikikkut inger- latsinermit nammineersinnaa- nera ataqqineqartariaqarpoq, taama oqarpoq. - Kisiannili naalakkersuisut september 1996-imili ilisima- simavaat inatsisit unioqqutil- lugit akissarsiaqartitsisoqar- toq. Taamaakkaluartoq naa- lakkersuisunut ilaasortaq aki- sussaasoq ukioq manna aat- saat 24. januar KNR-ip qul- lersaanut qanoq iliuuseqar- poq, piumaffigalugit inatsisit tunngavigalugit atorfinitsitaa- nermi atugarisaasut iluar- seqqullugit. - Taamaakkaluartoq inatsi- saatsuliorneq ingerlaannar- poq, KNR-ip siulersuisui aku- liunnatik, KNR-ip aningaa- saqarnera ajalusoorluinna- lersoq. Tamatuma kingorna KNR-ip siulersuisui soraar- nermut atatillugu isumaqati- giissuteqarput, arlaleriarluni oqaatigineqartartumik inatsi- sit unioqqutillugit pisumik. - Tamatumanilu naalakker- suisut aamma akuliutinngil- lat. Akerlianik soraamermut atatillugu siulersuisunik isu- maqatigiissut inatsisinik uni- oqqutitsisoq naalakkersuisut akuersissutigaat. - Isumaqarpunga tamatuma oqaatiginissaa pingaaruteqar- toq - aamma maannakkut o- qallinnermi - tassami naalak- kersuisunut ilaasortap eqqaa- masariaqarmagu KNR-ip siu- lersuisuisa eqqartuussisunut suliassanngortinneqamissaan- nik naviasaarineq naalakker- suisunut uterluarsinnaammat tupilattut. Erseqqissaanissaq Bjarne Kreutzmann-ip Akul- liit Partiianneersup ajuusaaru- tigaa upemaap ingerlanerani Inatsisartut siulittaasoqarfiata kukkusumik naliliisimagu- namera, KNR-ip siulersuisui- sa soraarsitaasinnaannginne- rannut tunngassuteqartoq. Anthon Frederiksen-ip si- unnersuut isumaqatigaa, ilan- ngulluguli oqaatigalugu Kon- rad Steenholdt naalakkersui- sunut ilaasortatut akisussaa- sutut akisussaaffimminik tu- nutsiniarmat. - Inatsisaatsuliomerit naa- lakkersuisunut ilaasortap qa- ngali akuliuffigisimassagalu- arpai, pisariaqartumillu qanoq iliuuseqarluni. - Akissarsianut konto 2,6 millioner koruuninik sinner- neqarpoq, taamaattumik suli- aq ilungersunartuuvoq imaa- liallaannaq puigomeqartaria- qanngitsoq. Taamaattumik aamma pissusissamisuunngi- laq amigartoomtit innuttaasu- nit akilemeqassappata, Ant- hon Frederiksen isumaqarpoq, ilanngullugu piumasaralugu KNR-imi pisimasoq arlaannut attuumassuteqanngitsunit mi- sissuiffigineqassasoq. Oqaaseqaatissaqanngilaq Partiit oqaaseqartuinut akis- suteqamermini Konrad Steenholdt-ip maluginiarpaa KNR-imi siulersuisut soraar- sitaasinnaanerat pillugu siun- nersuutini amerlasuunit isu- maqatigineqarmat, siulersui- sunut ilaasortatut akisussaas- sutsiminnik sakkortuumik sa- nioqqutsisimappata. - Akerlianik misigisiman- ngilanga Inatsisartut oqalut- tarfiat atomeqassasoq misi- masup oqallisiginissaanut. Maannakkuugallartoq Konrad Steenholdt-ip ilima- saarutigaa eqqartuussissuseri- soq arlaannaannulluunniit at- tuumassuteqanngitsoq nali- liisinniameqassasoq taama- nikkut KNR-imi siulersui- suusut akisussaatinneqarsin- naanersut, tamatumunngalu atatillugu pisup arlaannaan- nulluunniit attuumassuteqan- ngitsunit misissuiffigineqar- nissaanik Anthon Frederiksen oqaasia oqaaseqarfigalugu. Siunnersuullu maannakkut Inatsisartut Kultureqamermut Ilinniartitaanermullu ataatsi- miititaliaani oqallisigineqas- saaq suliarineqarlunilu, maannakkullu ataatsimiin- nermi kingusinnerusukkut aappassaaneerlugu pingajus- saaneerlugulu oqallisigine- qannginnerani. KNR's bestyrelse skal i fremtiden kunne fyres - men det forudsætter at medlemmer af bestyrelsen groft har tilsidesat deres ansvar og pligter. Bestyrelsen skal dog fortsat sikres uafhængighed af det politiske system NUUK (TK) - Allerede i foraret indstillede landsstyret, at de medlemmer Landstinget havde udpeget til KNR’s be- styrelse blev fyret, men det modsatte Landstingets for- mandsskab sig dengang. Bag- grunden var, at der - efter for- mandsskabets vurdering - ikke var hjemmel til det i lov- givningen. Denne vurdering var lands- styret uenig i, og valgte derfor efterfølgende at udskifte for- manden for KNR’s bestyrel- se, Jørgen Labansen. Det kunne de, fordi formanden var udpeget af landsstyret - og ikke af Landstinget, mens resten af bestyrelsen blev sid- dende, selvom det var lands- styrets opfattelse, at bestyrel- sen havde optrådt »groft øko- nomisk uansvarligt«. KNR fik penge, men mod betingelser Efterfølgende var Landstinget »tvunget« til at bevilge 7,3 millioner kroner, for at dække underskuddet i KNR i 1996, men medlemmerne stillede klare betingelser for at penge- ne kunne udbetales til KNR. Det skete gennem vedtagelse af syv henstillinger fra finans- udvalget. Af disse er de seks opfyldt, mens den sidste mangler: Ledelsen af KNR har endnu ikke tilbagebetalt de ulovligt udbetalte lønninger!! Og det, der så yderligere komplicerer sagen er, at selv- samme landsstyre efterføl- gende har »godkendt« det gyldne håndtryk de to direk- tører fik udbetalt. Udbetalin- gen skete nemlig på baggrund af de lønninger, som det selv- samme landsstyre betragter som værende i »strid med lovgivningen«!! Derfor har pengene til KNR været tilbageholdt. Efterfølgende har det dog vist sig, at pengene alligevel er udbetalt til KNR »ved en fejl- tagelse«. Derfor har KUP været nødt til at meddele KNR, at de fejlagtigt udbetal- te 7,3 millioner kroner, vil blive modregnet i KNR’s til- skud frem til årsskiftet. Nu skal bestyrelsen kunne fyres Det var baggrunden for, at Landstinget i torsdags 1. be- handlede et forslag om, at bestyrelsesmedlemmer i KNR skal kunne udskiftes, hvis »bestyrelsesmedlemmet groft har tilsidesat sit besty- relsesansvar, eller på anden vis gjort sig uegnet til at be- stride bestyrelseshvervet«. - Dermed er det sikret, at de udpegede medlemmer ikke kan afsættes af vilkårlige grunde, for eksempel blot for- di de politiske vinde har skif- tet, eller fordi det pågældende medlem er faldet i unåde hos dem, der har udpeget ham eller hende. Intentionen har været at sikre såvel bestyrel- sens som KNR’s selvstændig- hed, som er en af grundpiller- ne i forordningen, sagde landsstyremedlem Konrad Steenholdt, da han forelagde forslaget i Landstinget. Vigtigt at sikre uafhængigheden Samtlige partier i Landstinget udtrykte under debatten positiv vilje til at gennemføre forsla- get. Karl Lyberth fra Siumut lagde vægt på sikringen af, at de hjemmestyrejede virksom- heders bestyrelser har ret til selvstændige dispositioner - også når det gælder KNR. Atassuts Anders Nilsson mente, at der ikke må kunne rejses tvivl om KNR’s uaf- hængighed af det politiske system, men at det var nød- vendigt med særlige regler i forhold til KNR. Regler, der klart definerer, under hvilke betingelser, et bestyrelses- medlem skal kunne afsættes i utide, og tilsluttede sig derfor forslaget. IA: Landsstyret har tolereret ulovlighederne Heller ikke IA’s Josef Motz- feldt var uenig. Der er ingen uenighed om, at KNR’s uaf- hængighed af det politiske system, skal respekteres, sag- de han. - Men landsstyret har siden september 1996 været viden- de om, at der blev udbetalt løn i strid med lovgivningen. Alligevel reagerede det an- svarlige landsstyremedlem først den 24. januar i år over- for KNR’s ledelse, der blev pålagt at bringe ansættelses- forholdene i overensstemmel- se med lovgivningen. - Trods det fik ulovlighe- derne lov til at forsætte, uden at KNR’s bestyrelse greb ind, alt imens KNR’s økonomi var på sammenbruddets rand. Og efterfølgende indgik KNR’s bestyrelse fratrædelsesaftaler på det grundlag, der gentagne gange var erklæret for at være i strid med lovgivningen, sag- de Josef Motzfeldt. - Heller ikke det greb lands- styret ind over for. Tvært- imod godkendte landsstyret de fratrædelsesaftaler besty- relsen havde indgået, på det ulovlige grundlag. - Jeg synes det har været vig- tigt at sige det, også under den her debat, fordi landsstyre- medlemmet må huske på, at truslen om et sagsanlæg mod KNR’s bestyrelse, nemt kan vende tilbage til landsstyret som en tupilak med uforrettet sag, sagde Josef Motzfeldt. Der må ske en afklaring - og helst hurtigt Akulliit Partiets Bjarne Kreutzmann beklagede den tilsyneladende fejlvurdring, der var anlagt af Landstingets formandsskab i foråret, om- kring det umulige i at afsætte KNR’s bestyrelse. Anthon Frederiksen var enig i forslaget, men gav sam- tidig udtryk for, at Konrad Steenholdt, som ansvarligt landsstyremedlem, forsøger at flygte fra sit ansvar. - Landsstyremedlemmet burde langt tidligere have gre- bet ind over for ulovligheder- ne, og foretaget sig det nød- vendige, sagde Anthon Frede- riksen. - Lønkontoen blev jo over- trukket med 2,6 millioner kroner, og derfor er sagen al- vorlig, og bør ikke bare glem- mes uden videre. Derfor er det også urimeligt, hvis un- derskuddet skal betales af samfundet, mente Anthon Frederiksen, der samtidig krævede sagen om KNR un- dersøgt af en uvildig instans. Ingen kommentarer til sagsforløbet I sit svar til ordførerne hæfte- de Konrad Steenholdt sig ved, at der var bred tilslutning til hans forslag om, at bestyrel- sesmedlemmer i KNR skal kunne afsættes, hvis de groft tilsidesætter deres ansvar som bestyrelsesmedlemmer. - Til gengæld føler jeg ikke, at det er pladsen at bruge Landstingets talerstol til at diskutere det konkrete sags- forløb. Foreløbig har Konrad Steenholdt bebudet, at han vil lade en uafhængig advokat vurdere, om der i det hele taget kan placeres et ansvar hos den daværende bestyrelse i KNR, men valgte samtidig at kommentere Anthon Fre- deriksens krav om en uvildig undersøgelse af sagsforløbet. Forslaget skal nu diskuteres og behandles i Landstingets Kultur- og Undervisnings- udvalg, før det senere på den igangværende samling 2. og 3. behandles.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.