Atuagagdliutit - 30.09.1997, Síða 12

12
Nr. 75 • 1997
7^ap'ajZ'c/é/a tf/t
GRØNLANDSPOSTEN
Piniartut illersomiarlugit
KNAPK aamma ICC suleqatigiilerput
Aalisarneq piniarnerlu allanngorartiterinerit pillugit atuisartut isumaat
ullumikkutut qarsupiinnarneqaannarsinnaanngillat. Taamaattumik KNAPK
aamma ICC suleqatigiinnissamut isumaqatigiissut atsiorpaat
NUUK (TK) - Aalisarneq
piniarnerlu allanngorartiteri-
nerit pillugit atuisartut isu-
maat ullumikkutut qarsupiin-
nameqaannarsinnaanngillat.
Sapaatit akunneranni ki-
ngullermi KNAPK aamma
ICC tusagassiortunik kater-
sortitsinermi pingaamerusu-
tut eqqartomeqarpoq, kattuf-
fiit suleqatigiinnissamut isu-
maqatigiissut atsioramikku.
Politikerit kalaallit
piniartut akerlilersorpaat
- Aalisartut piniartullu atuga-
risaat artomarsiartuinnarput.
Taamaammat KNAPK ki-
ngullermik ataatsimeersuar-
nerani kattuffinnik allanik su-
leqateqamissamut pisariaqar-
titsineq eqqartomeqarpoq, aa-
lisartut piniartullu pisinnaati-
taaffii illersomiarlugit - nunat
tamat piumasaqameri akior-
niarlugit, aammali Nunatsinni
politikerit tungaannut, piniar-
tuunermik akerlilersuisut,
KNAPK-p siulittaasua Ant-
hon Siegstad oqarpoq.
- Tamatumani eqqarsaati-
gaara namminersomemllutik
oqartussat pisortaqarfiini a-
torfilittaqarmat tikisitanik pi-
niartukkormiut inuunerannik
ilisimasaqanngitsunik, taa-
maakkaluartorli sunniisinnaa-
nertik sakkugalugu piniartuk-
kormiut inuunerannik ajorsi-
artuinnartitsisut.
- Politkerilli kalaallit aala-
jangiisuusarput.
- Soomnami politikerit ka-
laalit aalajangiisuupput, ator-
fillilli uumasunillu ilisimatuut
tikisitat inassutaannut naa-
laannarpallaaqaat, piniartut
misilittagaat ilanngutinngu-
amagit, pisassarititassat pini-
amermullu malittarisassat aa-
lajangerneqaraangata, Ant-
hon Siegstad oqarpoq. Ta-
makkulu allanngortittariaqar-
pagut.
Piniartut soqutigisaat
illersussavaat
KNAPK aamma ICC isuma-
qatigiissutaanni allassimavoq
siunissami ilisimatitseqati-
giittamissaq, pisortanut saaf-
figinnittarnermi suleqatigiit-
X-
Wt Landbrugslotteriet
Sktoo 1907
- eller en af de
andre 81.333 kontante gevinster
gode grunde til at købe en lodseddel:
1 VI betaler 65% tilbage til gevinster
(Tips & Lotto betaler 45%)
9 Ialt 81.334 gevinster-
men kun 200.000 numre
4 I gennemsnit gevinst på
møre end hvert 3. nummer
BESTILUNGSKUPON
] Jeg bestiller hele lodsedler
________stk. Pris: 6 mdr. å kr. 190,-
--------stk. Pris: 1 mdr. å kr. 27,-
I I Jeg bestiller halve lodsedler
_____________stk. Pris: 6 mdr. å kr. 97,-
-------------stk. Pris: 1 mdr. å kr. 14,-
I | Vedlagt i check
3 Ønsker giroindbetalingskort tilsendt
Navn:__________________________________________
Adr.:
Postnr.:
-By:
tamissaq, piniartut aalisartul-
lu soqutigisaasa illersomeqar-
nissat pisariaqaraangat. Kat-
tuffiittaaq allakkianik nutseri-
samissanut isumaqatigiipput,
tamanullu paasisitsiniaasar-
nissat.
- Isumaqatigiissut pingaa-
ruteqarpoq, arlalitsigut assi-
giinnik soqutigisaqarlutalu a-
nguniagaqaratta, ICC-p siulit-
taasua Aqqaluk Lynger oqar-
poq.
- KNAPK Nunatsinni suli-
aqarsinnaasoq, uagut nunar-
suaq tamaat suliaqarfigissa-
varput. Kikkut tamarmik na-
lunngilaat nunarsuaq tamak-
kerlugu sunniiniutit piniartu-
nut qanoq ajoqutaatigisut.
Nalunngilarpulli aalisarneq
piniarnerlu ukiuni tusintini
inuussutigisimallugit - ukiul-
lu suli tusintit taamaa ingerla-
sinnaalluta, apeqqutaalluni
qanoq isilluta pisuussutit
uumasusillit illersomiarlugit
aalajangemerluta.
Qanilaartariaqarpoq
- Pingaaruteqarpoq siunis-
sami namminersomemsut pi-
sortaqarfiinik suleqateqamis-
sarput inuuniamitsinni tun-
ngavigisagut illersornerini,
tassaasut aalisarneq piniamer-
lu. Taamaattumik atuisartut
isumaat, ilisimasaat pisaria-
qartitaallu tusamiameqartari-
aqarput, pisuussutit uumas-
susillit aqunnerini piumasa-
qaatit aqunneqamerini.
- Taamaattumik isertuutis-
sanngilara aalisartut piniartul-
lu illersomiarlugit nunarsuaq
tamakkerlugu suliniutissanik
ataqatigiissaarilersaaratta. Su-
liaq tamanna ullumikkut ata-
qatigiissaanngilluinnarpoq. I-
nissaqartittariaqarparput, Aq-
qaluk Lynge isumaqarpoq.
Siunissami suliassat
Tusagassiortunik katersuut-
sitsineqmi piffissami qanittu-
mi suliassat pingaartut arlallit
taagomeqarput:
* 25.-27. november siunis-
sami puisinniarneq pillugu
New Foundlandimi ataatsi-
meersuartoqassaaq. Peqataas-
sapput KNAPK aamma ICC,
suleqatigiinnissamut isuma-
qatigiissummut atatillugu.
* Arfanniamermut Ataatsi-
miititaliami ataatsimiinnissaq
tulleq piareersameqassaaq.
* Puisip amianit tunisassiat
USA-mut eqquteqqusaan-
nginneranut akiuineq inger-
lateqqinneqassaaq.
Anthon Siegstad, KNAPK-p siulittaasua:
- Namminersornerusut pisortaqarfiini tikisitanik
atotfileqarpoq piniartukkormiut inuunerinik
ilisimasaqanngitsut, taamaattorli sunniisinnaanitik
sakkuliullugit piniartukkormiut atugaannik ajorlisitsipput.
Anthon Siegstad, formand for KNAPK: - »I hjemmestyrets
direktorater sidder en række tilkaldte embedsmænd, der ikke
kender fangernes hverdag, og alligevel bruger de deres
indflydelse til at forringe fangernes vilkår«.
KNAPK og ICC vil samarbejde
for at forsvare fangerne
Brugernes synspunkter omkring reguleringer af fiskeri og fangst skal ikke
bare skubbes til side, sådan som det sker i dag. Derfor har KNAPK og ICC
underskrevet en samarbejdsaftale
NUUK (TK) - Brugernes
synspunkter omkring regule-
ringer af fiskeri og fangst skal
ikke bare skubbes til side,
sådan som det sker i dag.
Det var hovedbudskabet på
det pressemøde KNAPK og
ICC havde indkaldt til i sidste
uge, hvor der blev underskre-
vet en samarbejdsaftale mel-
lem de to organisationer.
Grønlandske politikere
modarbejder fangerne
- Vilkårene for fiskere og fan-
gerer bliver stadig tungere.
Derfor drøftede KNAPK’s
sidste kongres behovet for at
samarbejde med andre orga-
nisationer, for at forsvare
fiskere og fangeres rettighe-
der - både i forhold til det
pres, der kommer fra det
internationale samfund, men
også fra grønlandske politike-
re, der modarbejder fangerer-
hvervet, sagde KNAPK’s for-
mand, Anthon Siegstad på
pressemødet.
- Og med det mener jeg, at
der i hjemmestyrets direkto-
rater sidder en række tilkaldte
embedsmænd, der ikke ken-
der fangernes hverdag, og
alligevel bruger deres indfly-
delse til at forringe fangernes
vilkår.
AG: - Men det er jo de
grønlandske politikere, der
tager beslutningerne.
- Selvfølgelig er det grøn-
landske politikere, der beslut-
ter, men de ligger alt for
meget under for den rådgiv-
ning, de får fra tilkaldte em-
bedsmænd og biologer, uden
at inddrage fangernes erfarin-
ger, når kvoter og jagtbestem-
melser fastsættes, siger An-
thon Siegstad. Og det skal vi
have ændret.
Skal forsvare fangernes
interesser
Af samarbejdsaftalen mellem
KNAPK og ICC fremgår det,
at man i fremtiden gensidigt
vil orientere hinanden, lige-
som der skal samarbejdes
omkring henvendelser til
myndigheder, når det er nød-
vendigt at forsvare fangeres
og fiskeres interesser. Des-
uden er de to organisationer
enige om at samarbejde om-
kring oversættelse af doku-
menter, samt information til
offentligheden.
- Aftalen er vigtig, fordi vi
på mange områder har sam-
menfaldende interesser og
mål, sagde ICC’s præsident,
Aqqaluk Lynge.
- Hvor KNAPK kan arbej-
de internt i Grønland, gør vi
det internationalt. Alle ved,
hvor meget de internationale
kampagner har skadet fanger-
ne. Vi ved til gengæld, at vi
har levet af fiskeri og fangst i
1.000 år - og vil kunne gøre
det i endnu 1.000 år, afhæn-
gig af, hvordan vi vælger at
beskytte vores levende res-
sourcer.
Må være imødekommende
- Det er vigtigt, at vi i fremti-
den samarbejder tæt med
hjemmestyrets direktorater
for at forsvare vort eksistens-
grundlag, der er fiskeri og
fangst. Derfor bør brugernes
synspunkter, viden og behov
også inddrages, når vilkårene
for forvaltning af vores leven-
de ressourcer fastlægges.
- Derfor vil jeg heller ikke
lægge skjul på, at det vi
lægger op til er en koordine-
ring af arbejdet for at forsvare
fiskere og fangere internatio-
nalt. Det arbejde er i dag
overhovedet ikke koordineret.
Det må vi have på plads,
mener Aqqaluk Lynge.
Opgaver i fremtiden
På pressemødet blev der
peget på en række vigtige
opgaver i den nærmeste tid:
* Fra den 25. til 27. novem-
ber holdes der en stor konfe-
rence om fremtidens sæl-
fangst i New Foundlad. Her
deltager både KNAPK og
ICC, som et led i samarbejds-
aftalen.
* Desuden skal det kom-
mende møde i Den internatio-
nale Hvalfangstkommission
forberedes.
* Og kampen mod USA’s
forbud mod import af sæl-
skindsprodukter, skal fortsæt-
tes.
ASSy FOTO: AG-ARKIV