Atuagagdliutit - 21.10.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 81 • 1997
ft£a a^a^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
1990-imi maj-imi Isi Foighel
nunatsinnit nersornaasemeqar-
poq kuultimik, Jonathan
Motzfeldtip ivertitaa, ukiut
15-it tamatuma siorna Isi
Foighelimik naapitseqqaartoq.
Nuummi Hotel Grønlandimi
naapipput, naapinnerlu
sakkortuvoq, aammali
ukiorpassuami ikinngutigiiler-
nissamut tunngaviliisuulluni.
I maj 1990 modtog Isi Foighel
den grønlandske fortjenstme-
dalje i guld af Jonathan
Motzfeldt, som 15 år forinden
havde mødt Isi Foighel for
første gang. Det skete på Hotel
Grønland i Nuuk, og det blev et
møde, som slog gnister, men
som også grundlagde et
_ mangeårigt venskab.
1978-ip upernaavani
Isi Foighelip Nunat-
sinni Namminersuler-
nissamut Kommissio-
nip isumaliuutissiis-
sutaa Nunatsinnut
ministerimut Jørgen
Peder Hansenimut
tunniuppaa.
Oqaluttuarisaanermut
pingaarutilik.
Isi Foighel
overræakte i foråret
1978 Kommissionen
om Hjemmestyre i
Grønlands
betænkning til
ministeren for Grøn-
land Jørgen Peder
Hansen. Det var et
historisk øjeblik.
Åbenhjertige erindringer
om hjemmestyrets fødsel
- Men jura er ikke nok, erkender formanden for Kommissionen om
Hjemmestyre i Grønland Isi Foighel
NUUK(KK) - Den, som selv
tilhører en minoritet, vil næp-
pe gøre en anden minoritet
uret.
Det svar fik Isi Foighel, da
han nogen tid efter sin ud-
nævnelse til formand for
Kommissionen om Hjemme-
styre i Grønland i 1975 spurg-
te grønlandsministeren Jør-
gen Peder Hansen, hvorfor
denne ærkesocialdemokrat
netop havde udpeget en kon-
servativ juraprofessor med
dybe rødder i det mosaiske
trossamfund i København til
at lede denne vigtige opgave i
Nordatlanten.
Jørgen Peder Hansen gav
sit svar, men sagde desuden
til Isi Foighel, at pudsig nok
havde dronning Margrethe
stillet ham det samme spørgs-
mål.
Jørgen Peder Hansen gav
dronningen præcis det samme
svar, som han gav den spør-
gende Isi Foighel.
Grønlandssministeren så
derefter på Isi Foighel og
spurgte:
- Var det et rigtigt svar, jeg
gav dronningen?
Ingen tabere
Denne episode fortæller Isi
Foigel i erindringsbogen
»Jura er ikke nok« op til sin
70 års fødselsdag den 21.
december.
Og 18 1/2 år efter hjemme-
styrets indførelse står det
klart, at en af Grønlands store
venner, Jørgen Peder Hansen,
så helt rigtigt, da han pegede
på Isi Foighel som formand
for hjemmestyrekommissio-
nen.
Indførelsen af hjemmesty-
ret i Grønland indenfor rigs-
fællesskabets rammer var en
ganske kompliceret og i hvert
fald meget følelsesladet opga-
ve, som Isi Foighel løste med
snilde og med kærlighed til
det grønlandske folk.
Med titel »Jura er ikke
nok« vil Isi Foighel fortælle,
at en traditionel juridisk tvist
som oftest finder en taber og
en vinder.
Det er imidlertid ikke altid
tilstrækkeligt. I en lang række
sager er det mere afgørende,
at ingen af parterne taber, end
at en af dem bliver kåret som
vinder. Og den helt ideelle
konfliktløsning indebærer
selvfølgelig, at begge parter
vinder ved en klog og retfær-
dig løsning.
Sådan var det også med
hjemmestyrets indførelse.
Hverken Danmark eller
Grønland måtte tabe denne
mærkesag, men begge parter
skulle helst føler hjemmesty-
ret som en sejr, der også i
fremtiden sikrer samhørighe-
den mellem to samfund, som
på trods af de åbenlyse for-
skelle er knyttet uløseligt
sammen af historiens og blo-
dets bånd.
Først gang i Grønland
Udnævnelsen af Isi Foighel
som formand for hjemmesty-
rekommissionen kom overra-
skende for mange, også ham
selv.
Nok var et af Isi Foighels
stærke områder statsretslige
og internationale forhold,
men Grønland og den mar-
kante grønlandsdebat i mid-
ten af 1970’eme var ikke hans
gebet.
I dag mener Isi Foighel, at
denne mangel på grønlandsk
paratviden i virkelighed var
en fordel.
Han kunne gå til opgaven
uden begrænsninger eller for-
udindtagne holdninger, men
på den anden side har der i
Grønland altid været en god
portion skepsis overfor »ba-
degæster«, der som en anden
John Wayne kommer flyven-
de til Grønland og løser lan-
dets problemer - for atter at
drage afsted.
Denne skepsis, denne hold-
ning med »rejs-hjem-dan-
sker«, fik Isi Foighel også at
føle.
På den allerførste aften i
Grønland engang i 1975 spi-
ste Isi Foighel middag med
departementschef Erik Hes-
selbjerg på Hotel Grønland.
Senere kom Jonathan Motz-
feldt også ind i restuaranten
og satte sig ved et bord for sig
selv.
Erik Hesselbjerg fortalte Isi
Foighel, at han burde gå over
og tale med den unge præst
og politiker, fordi Jonathan
ville blive en særdeles vigtig
og central person i de fores-
tående hjemmestyreforhand-
linger.
Mødet med Jonathan
Isi Foighel havde aldrig truf-
fet Jonathan Motzfeldt før, og
han fik derfor pænt og høfligt
over til Jonathans bord og
introducerede sig selv.
Jonathan end ikke så op fra
tallerkenen, men sagde med
sin karakteristiske bramfrie
og høje stemmeføring, at han
vidste alt om Isi Foighel, som
fik denne hilsen med på
vejen:
- Hvis du er klog, hvad jeg
i øvrigt stærkt betvivler, så er
det bedste, du kan gøre, at
tage hjem til Danmark hur-
tigst muligt og fortælle stats-
minister Anker Jørgensen, at
han bare kan sende checken
til mig. Så skal jeg nok lave et
hjemmestyre uden dansk ind-
blanding!
Jonathan fortsatte et stykke
tid endnu i samme rille, men
denne svada fik dog ikke Isi
Foighel til at stikke op for
bollemælk.
Da Jonathans talestrøm
ebbede ud, sagde Isi Foighel:
- Fint. Nu skal du lige høre
på mig, og hvordan jeg ser på
Grønlands situation.
Det gjorde Jonathan Motz-
feldt, og der udviklede sig
denne aften på Hotel Grøn-
land en god og nyttig samtale.
Jonathan Motzfeldt fortalte
senere Isi Foighel, at netop
det, at denne flyfriske dansker
ikke lod sig kyse, men om-
gående gik i dialog med ham,
var afgørende for ham og lag-
de fundamentet for deres lan-
ge venskab.
Samtidigshistorie
Det er jo en sjov historie, men
hvad kan vi bruge sådan en
anekdote til - nu 22 år efter
dette møde på Hotel Grøn-
land?
Ja, den fortæller i hvert fald
noget om karakteren hos to af
de personer, som helt centralt
var med til at forme hjemme-
styret, som har været rammen
om Grønlands udvikling i de
seneste 18 år.
Det er vigtigt i den fortsatte
udvikling af hjemmestyret at
forstå de begivenheder, hold-
ninger og stærke følelser, som
førte frem til hjemmestyret
den 1. maj 1979.
Og ved at læse om de folk,
som var med til at skabe for-
udsætningerne for hjemme-
styret for 18 1/2 år siden, kan
man også lære meget om
dagens hjemmestyret og dets
muligheder for fortsat udvik-
ling.
Der bliver skrevet mange
bøger i Grønland om de gode,
gamle dage i bygden der-
hjemme, men samtidhistorien
fylder ikke meget på boghyl-
den. Det er en skam, for begi-
venhederne i midten af
1970’eme er en platform for
en fortsat udvikling af en
grønlandsk identitet.
Mange af dem, der på grøn-
landsk side var med til at ska-
be hjemmestyret, er stadig i
fuld vigør. Det er jo sin sag at
skrive sine erindringer, mens
man stadig føler sig på top-
pen, men i en tid, hvor flere af
de centrale politikere har fået
klarsynet tilbage, bør de snart
finde vej til tastaturet.
Byge en af små sedler
Det er godt, at Isi Foighel i sin
erindringsbog kan løfte lidt af
sløret for de begivenheder og
de personer, som stod i cen-
trum i 1970’eme.
Isi Foighels »Jura er ikke
nok« er med til at skabe fors-
tåelse for en række helt cen-
trale afsnit i den lov om hjem-
mestyre i Grønland, som gæl-
der den dag i dag.
Grønlands undergrund er
rig på olie, gas og mineraler,
og netop i disse år spiller
drømmen om et gennembmd
i efterforskningen, blandt
andet på Fylla Banke og i Kir-
kespirdalen, en afgørende rol-
le i opbygningen af Grøn-
lands økonomiske fremtid.
Men hvorfor er hjemmesty-
reloven formuleret på en
måde, så »Grønlands fastbo-
ende befolkning har grund-
lægende rettigheder til natur-
givne ressourcer«?
I den afgørende slutrunde
af hjemmestyrekommissio-
nens arbejde skulle den van-
skelige nød omkring ejen-
domsretten til Grønlands
undergrund knækkes. Den
var en meget følelsesladet
sag, men til sidst kunne den
ikke udskydes længere.
Isi Foighel brugte sine
internationale erfaringer og
sammenstrikkede en model
efter samme mønster, som
FNs Sikkerhedsråd benyttede
til løsningen af et vanskeligt
problem i Mellemøsten efter
Seksdageskrigen i 1967!
Samme model virkede også
i Grønland, men først efter en
byge af små sedler med ud-
kast til den endelig tekst var
blevet sendt over bordet mel-
lem Isi Foighle og Lars Emil
Johansen.
Dansk og grønlandsk
Et andet område, som fortsat
giver næring til en debat i
Grønland, er tilstedeværelsen
af de to sprog, dansk og grøn-
landsk.
I hjemmestyreloven hedder
det, at »det grønlandske sprog
er hovedsproget. Der skal
undervises grundigt i det dan-
ske sprog. Begge sprog kan
anvendes i offentlige for-
hold.«
Hvorfor gør der så det?
Sprogdebatten i Kommissi-
onen om Hjemmestyret i
Grønland var også en knast,
som kommissionens ventede
længst muligt med at høvle
bort. På et møde i foråret
1978 på Hotel Vedbæk i
Nordsjæland var der dog
ingen vej tilbage. Nu skulle
det være.
Konrad Steenholdt, i dag
landsstyremedlem for kultur
og undervisning, foreslog for-
muleringen, at »i Grønland er
grønlandsk det første sprog
og dansk det andet sprog«.
Det fik de danske medlem-
mer af kommissionen til at
snerre, at man ikke skulle tro,
at det danske Folketing no-
gensinde ville vedtage en lov,
der bestemte, at dansk ikke
var det første sprog i Dan-
mark:
- Og som bekendt, blev det
tilføjet, er Grønland en del af
Danmark!
Det kunne ikke være gået
være, og Isi Foighel greb til et
gammelt kneb. Han skyndte
sig at afbryde mødet med
henvisning til, at det snart var
frokost.
Isi Foighel gik en lang tur
med Konrad Steenholdt for at
få en bedre forståelse for for-
slaget: - Konrad måtte da
have kunnet forudse, at hans
forslag ville fremkalde ube-
hagelige reaktioner.
- Konrad så lidt uforstående
på mig. Han ville jo bare for-
mulere den sande udvikling.
Da han blev født, var grøn-
landsk det første sprog. Det
blev talt i hans hjem, og det
talte man med sine legekam-
merater. Det var først, da han
kom i skole og senere på
seminarium i Danmark, at
han lærte dansk. Derfor var
dansk hans andet sprog.
Det blev til en længere
samtale med udsigt over Øre-
sund. og da mødet blev genta-
get over frokost, og alle med-
lemmer af kommissionen
havde fået mulighed for at
tænke sig om en ekstra gang,
lykkedes det at blive enig om
hjemmestyrelovens nuværen-
de formulering.
Et rigt liv
Isi Foighel har i sandhed levet
et rigt liv.
Hans blev født i et jødisk
hjem i Chemnitz i Tyskland i
1927 i en tid, hvor nazismen
strammede til. 1 1932 flygtede
familien til Danmark, men det
var en stakket frist. I 1943
slog nazisterne til mod jøder-
ne i Danmark, men på et hæn-
gende hår lykkedes det Isi
Foughel at flygte til Sverige,
men andre familiemedlem-
mer gik til grunde i de tyske
koncentrationslejre.
Tilbage i Danmark i 1945
skulle Isi Foighel vælge sin
livsbane, og valget faldt på
juraen. Det blev til en særde-
les smuk jurist karriere, som
bragte Isi Foighel vidt om-
kring, både i Danmark og i
udlandet.
Grønland lærte Isi Foighel
at kende som formanden for
Kommissionen om Hjemme-
styre i Grønland fra 1975 til
1979 og som formand for
Kommissionen for videnska-
belige undersøgelser i Grøn-
land fra 1976 til 1991.
I Danmark kom han først
og fremmest i rampelyset
som minister for skatter og
afgifter i ministeriet Schliiter
fra 1984 til 1987.
Men på en lang række
andre fronter har Isi Foighel
haft en finger med i spillet. At
han samtidig er en god men-
neskekender og en levende
fortæller betyder, at han har
skrevet en meget læseværdig
bog.
For Grønland får bogen en
ekstra dimension på grund af
hans store engagement i
Grønland, men de øvrige
kapitler af hans liv kan sag-
tens tåle at stå alene.
Isi Foighel:
Jura er ikke nok
240 sider, illustreret
248 kroner.
ASS./FOTO:MOGENS LADEGAARD