Atuagagdliutit - 21.10.1997, Síða 14

14
Nr. 81 • 1997
7^1g^g^c/é/’a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Inuusuttut aamma
pisinnaaisuupput
All. Enok Sandgreen, Nunaqarfimmi aqutsisuni
siulittaasoq Aasiannilu kommunalbestyrelsimi
ilaasortaq, Akunnaaq
Naalakkersuisut siulittaasuata
Lars Emil Johansen-ip poli-
tikkeritut tunuamiarluni nalu-
naaruteqarnerata kingunera-
nik aalassatitsineq annertu-
voq.
Ilisimavarput politikkimik
sammisaqartunit, tassalu u-
toqqaanerusunit taaneqartar-
tunit, anittuameqartarsimasoq
Nunatta siunissai tassaasut
meeqqat inuusuttullu, taak-
kuusullu nunatsinni ingerlat-
seqqittussat. Naalakkersui-
nikkulli pissutsit ukiuni mak-
kunani atuuttut takutippaat
taamatut oqartameq asuli qa-
mannga pisumik pinnatik an-
ninneqartarsimasut, piffissan-
ngoraangammi inuusuttut
sassartaamissaannut oqaloqa-
taajuartartut allatut oqaluler-
tarput: Nunatta aqunneqame-
rani inuusunnerusut suli mi-
silittagakippalaartut, minne-
runngitsumik politikkerit u-
toqqaanerusut kiisalu qinersi-
sartut akornanni taamatut
oqallinneq aallartinneqartar-
poq.
Utoqqaanerit
paggatiinnarput
Naalakkersuisut siulittaasuat
tunuamiarluni oqaannartorli
Sisimiut Radio-ata toqqaan-
nartumik qinersisartunik tu-
samiaavoq, ukiuni tulliuttuni
marlunni Naalakkersuisunut
siulittaasussatut kina piuk-
kunnarnerusoq sammitinne-
qarluni. Tupinnartumik qiner-
sisartut oqallinnerat tusar-
naarlugit allaanngilaq utoq-
qaanemsut paggatiinnaq Sisi-
miut Tusaataannut siamgussi-
masut, kiami malugisinnaas-
sanngilaa oqallittut tassaasut
qanganisalerituut inuusunner-
usut aqutsilemissaannut er-
sisut, allaanngilaq emguma-
sut. Qinersisartut inuusuttut
oqallinnernut sassartaartan-
nginnerat assorsuaq ajuusaar-
nartarpoq, ukiunimi makku-
nani tunuarsimaarnissamut
pissutissaqanngilagut.
Namminersornerulerneq
eqqunneqarmat Naalakkersu-
isut siulittaasuat Juntaaq na-
lunngilarput ukiuni arlaqartu-
ni Nunatta aqunneqarnera
ilinniarfigiuarsimagaa. Sulif-
fimmi sunaluunniit tigussaga-
anni ilinniaqqaanngikkaanni
ilikkameqameq ajorpoq. Taa-
maappammi sooq inuusun-
nerusut akisussaaffimmik ti-
gusinissaat ernummatigine-
qassava? Sooq ersissutigine-
qassava? Juntaatulli Lars
Emili-tulli ilikkarsinnaan-
nginnamikku? Allaanngivip-
poq nunatta aqunneqamerani
killiffipput maannamut taa-
maattoq.
Allatut
eqqarsarsinqaasunik
Piffissanngorpoq ukiumut
2000-mut appakaaffimmi po-
litikerit nutaamik eqqarsartaa-
sillit inuusuttut nunatta aqun-
neqarnerani annertunerusu-
mik sunniuteqalernissaat.
Akuersaaginnarsinnaanngi-
larput piffissanngortorlu taan-
na piukkunnanngilaq, allaat
imatut inuuvoq, sorpassuit
sarsuatinneqartarput. Siuttori-
sartakkagummi qulaani taa-
sakka qanoq inuuneqarsima-
gamik? Ukiut Nunatsinni si-
uttuuffigisamik nalaanni
soorlu pitsaasuinnamik inuu-
neqarsimasut. Imigassamik
napparsimaqalutik nunarput
aquttarsimavaat allaat katsor-
sartinnissaminnik pisariaqar-
titsisarsimallutik.
Taamatut inuuneqarlutik
nunarput aqussinnaasimas-
sappassuk inuusuttut nunat-
sinnik aqutsisinnaanerinik ki-
na qularuteqassava. Oqaati-
ginngitsoorneqarsinnaanngi-
laq nunatsinnut pingaarute-
qartunik, minnerunngitsumik
naalakkersuinermut tunnga-
sutigut nunattalu ingerlanne-
qamerani sunik pisoqartillugu
qangarsuarnitsanik pisimasu-
nik nuannarisaqarluinnartoq
Jørgen Fleischer isomartorsi-
uitillugu nalilersuitinneqar-
tarmat. Juuluaqqap nalilersu-
sarnera ilikkarluinnarsima-
varput. Ukiut nalliukkumaar-
put inuusunnerusut akisus-
saaffinnik tigumiaqalernis-
saannut. Politikerit inuusun-
nerusut periarfissatik atorlu-
git sassartullu oqalulissaaq:
inuusunnerusut aqutsilemis-
saannut suli piffissanngun-
ngilaq. Taama oqaluttuaan-
nartumik naalakkersuinemut
tunngasunik naliliisartoqar-
tilluta pissutsit pissusiviusut
toqqortomeqartuassapput, i-
nunnik marlunnik ataasiin-
narmilluunniit ataqqisalik
nalilersuitissallugu ukiuni
makkunani naleqqutinngilaq.
Aamma kukkusarput
Juuluaqqap inuttut sulisin-
naasutut isigisaasa Nunarput
aqukkamikku qassinimmitaa-
va kukkussuteqartarsimappat
ilinniarfigisaminnik. Sooq
Peter Grønvold Samuelsen
imaluunniit Mikael Petersen
Naalakkersuisut siulittaasus-
saattut sassamiassappata pi-
ukkunnanngitsutut nalilersor-
sinnaavai, ilisimallugu kuk-
kusamerit ilinniarfiusartut.
Soorunami Partiip Siumup
tamanna aalajangiivigisussaa-
vaa kina ukiuni tulliuttuni
marluujunnaartuni Naalak-
kersuisut siulittaasorissagaat,
taamaakkaluaq piffissami ki-
ngunnermi pisut tunngaviga-
lugit ullutsinni pisunut nali-
liisinnaanissaq pisariaqartip-
para.
Tusagassiuutit qinnuigisa-
riaqarput naalakkersuinermut
tunngasutigut isomartorsiui-
titsiniaraangamik nalilersui-
sitsiniaraangamilluunniit it-
sarsuamisarsiuunik piinnara-
tik siunissamut isigisunik
aamma oqaaseqartitsisaqqul-
lugit, illuatungaannarsiun-
ngitsumik tusagassiuutit taa-
maalillutik ingerlatsisinnaas-
sammata.
Qinersisartut inuusunne-
rusut ukiuni makkunani pis-
sutsit qanoq ittuulersut ilisi-
mavasi qaammatit 17-it qa-
ngiuppata Nunatta ingerlat-
sisussaannik siuttussaannillu
qinersisussaavugut. Ukioq
2000 appakaaffigisariaqar-
parput nukiit eqqarsartaatsillu
nutaat atorlugit, nunatta aqun-
neqarnissaa inuusunnerusu-
niit aallaavilik atorlugu nuna-
tsinnik aqutsinermik ingerlat-
siviusoq.
Sassarteritsi
Nikassaanerit piukkussinngi-
nerit, inuluarnerit qimallugit
politikkerit inuusuttut innut-
taasunik tamanik sullissinis-
saminnut assigiimmik isigin-
nittut siuttoralugit, amaagu-
nik angutaagunilluunniit assi-
giimmik sullisserusuttut
maannamut qimarratigiinnar-
neqartartut sakkortuninngor-
lutik sassartariaqarput. Pi-
soqqanik inangersimaneqar-
neq naammalerpoq, ukiut pi-
soqqat qaangiutilerput, ukiut
nutaat nalliutilerput, nutaat
saqqummertariaqalerput.
Taamatut oqarama oqartoqas-
sooq Juuntaamik allamik
piukkunnarnerusoqanngilaq,
taamatut eqqarsartut asuli pi-
sunut akulerunniaannarlutik
pisut qimattariaqarpagut, po-
litikererpassuamik nikassaa-
sut silarsuaat inummi ataa-
siinnarmiittoq avammullu-
sooq appakaaffissaqaratik
inuiaqatigiinnut oqaluttut.
Eqqarsartaatsit taamatut it-
tut qimanniarlik. Nunaminnik
sullissiniarlutik qinikkatut
sulisut tamarmik tatigineqar-
niarlik, kalaallit nunarput
marluinnamik tatigineqarsin-
naasunik inoqanngilaq. Uum-
marissutit pingaamemsutillu
inuususseruttortutit qiimma-
git kalaaleqatitit nunaallu ma-
lunnarsisissallugit.
mi
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
Genbekræftelse
AF BOLIGANSØGNINGER
Ifølge landstingsforordning om leje af boliger, skal
man være skrevet op på en boligventeliste for at få til-
delt en bolig. Personer, som er blevet skrevet op på
A/S Boligselskabet INI's boligventeliste eller ønske-
venteliste før 1. juli 1997 skal genbekræfte deres bo-
ligansøgninger, såfremt de ønsker at deres boligan-
søgninger fortsat skal være gældende.
Bemærk at der er to forskellige ventelister. En almin-
delig venteliste på ansøgninger om boliger og en ven-
teliste på ansøgninger om ønskeflytninger.
Genbekræftelsen skal ske senest den 31. oktober
1997.
Hvis du er skrevet op på boligventelisten/ønskevente-
LISTEN SKAL DU:
• Genbekræfte at du stadig vil stå på ventelisten.
• Gøre brug af det tilsendte indbetalingskort og ind-
betale 100 kr.
•Såfremt du ikke har fået indbetalingskortet, hen-
vende dig til filialkontoret.
•Meddele eventuelle adresseændringer m.m.
Du bibeholder dit nummer på ventelisten.
Du HAR MULIGHED FOR AT:
• Berostille din ansøgning.
• Blive skrevet op i flere byer.
• Blive skrevet op på ventelisten, såfremt du er fyldt
15 år.
•Søge yderligere oplysninger om boligansøgninger,
ventelister og bekræftelser på filialkontoret.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
søger
2 konsulenter
til KIS Konsulentformidlingen
KIS, der er en afdeling under Direktoratet for Fiskeri, fangst
og Landbrug, varetager rådgivning af fiskere i det kyst-
nære fiskeri og af Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Land-
brug omkring tekniske spørgsmål.
Afdelingen, der har hovedkontor i Nuuk og regionalkon-
torer i Qaqortoq, Sisimiut og llulissat er normeret til 5 med-
arbejdere, hvoraf 2 er placeret i Nuuk og 1 i hvert af afde-
lingskontorerne.
De ledige stillinger har tjenestested i henholdsvis Qaqor-
toq og lulissat.
Arbejdsopgaver:
De væsentligste opgaver er følgende:
- rådgivning af fiskere i forbindelse med køb, modernise-
ring og reparationer af fartøjer,
- udarbejdelse af havarirapporter, skitseprojekter, doklister
mv.,
- indhentning og vurdering af tilbud fra værfter og andre,
- tilsyn under værftsophold og
- rådgivning af Erhvervsstøtteudvalget i forbindelse med
långivning til fartøjer.
Kvalifikationer:
Der lægges vægt på at ansøgerne har følgende kvalifika-
tioner:
- er dobbeltsprogede (grønlandsk/dansk),
- har en skibsteknisk uddannelse, såsom maskinmester,
maskinist eller anden relevant uddannelse og erfaring,
- har kendskab til kystnært fiskeri,
- er servicemindede, kan arbejde selvstændigt og har god
ordenssans,
- har kendskab til edb på brugerniveau og
- har gode samarbejdsevner.
Ansøgerne må påregne en del rejseaktivitet, især i Grøn-
land.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelse finder sted på tjenestemandslignende vilkår
med en aflønning svarende til den grønlandske lønramme
31.
Tjenestestedet er for tiden enten Qaqortoq eller llulissat.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gæl-
dende regler.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædel-
sesrejse og bohaveflytning i henhold til de mellem Grøn-
lands Landsstyre og Tjenestemænds- og Overenskomstan-
sattes Centralorganisation i Grønland (TOC/NAK) ind-
gåede aftaler.
Stillingerne kan eventuelt besættes på overenskomstvilkår.
Tiltrædelse snarest muligL
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved hen-
vendelse til ledende konsulent Jakup Nielsen, tlf. 4 43 00
eller tlf. 3 2 30 00 lokal 4476.
Ansøgere bør i ansøgningen oplyse, om der søges ansæt-
telse i stillingen i Qaqortoq eller i llulissat, eller om stedet
er uden betydning for ansøgningen.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere
beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser m.v. fremsen-
des tydeligt mærket med STILLINGSOPSLAG NR. 546, til:
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Box 269, 3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i hænde senest den 4. november
1997.