Atuagagdliutit - 21.10.1997, Side 15

Nr. 81 • 1997
15
rftua&a&c/é/a £/£
.....
GRØNLANDSPOSTEN
Pisut kingulliit siulittaasussarsiomerlu
Allattoq: Siverth Amondsen, siiva
Taamani politikkillarmata
pikkunaqisut. Ukiuni nutaani
suliassatik ima nalunngitsi-
gaat allaat qiviimiannguarlu-
tik nunarput aqullugu - taa-
mani ila pikkoreqaat. Jona-
than Motzfeldtip Naalakker-
suisunut siulittaasunngome-
rani pilluaqqusariaqarpoq nu-
nap siuttussaatut kingumut
utermat inuusukaat nalomisit-
seqattaarlutik oqaaseqartartut
oqannguamani issiavimmiit
issiaviup aappaanut pissim-
mat.
Eqqarsarnarseqaaq
Pisut kingulliit tunngavigalu-
git oqassagaanni - eqqarsar-
naqaaq. Imaanngitsoq Jo-na-
than Motzfeldt eqqarsamartu-
usoq, taannami imaaliallaan-
narlugu sanarfisaanngilaq,
taassuma ingerlakkumaar-
paatigut ileqqumisut. Unali,
ukiuni 2000inngulersuni a-
tukkani nutaalluinnartuni i-
nuusunnerusut nakuuffigi-
saanni, naak inuusuttut poli-
tikkerit inuusukaat allaat Naa-
lakkersuisut siulittaasussaat-
tut sassartaarsinnaasut, oqar-
lutik: »Uagut sapinngilagut«.
Isumaqarluinnarpunga pe-
qartugut inuusuttunik maanna
nunatsinnik aqutsisinnaassu-
seqartunik pingaartumik Siu-
mumi - kina oqarpa aqutsi-
sussaq Lars Emilitut poqerti-
gissasoq L.E.lluunniit eqqar-
sartartuussasoq?
Eqqaamalluinnarpara taa-
mani ukiut marlussuit ma-
tuma sioma aviisitigut, radi-
okkut allaalluunniit TVkkut
L.E.-lip, tusagassiortullumi,
inuusuttut akuunerunissaat
kissaatigigaluaraa, inuusuttul-
lu qineqqusaartamissaat poli-
tikkikkullu sapinngitsut ilaa-
nerunissaat, allaat Nammi-
nersomerulernissarput sioq-
qullugu pingaartumik J.
Motzfeldtip Lars E. Johan-
senillu, tusagassiutitigut kaju-
missaarutigisaraat.
Aap, inuusukaammi qini-
gaasalerput, politikerinngor-
tulli politikkikkut sulinermin-
ni malinnaarujoorneq pi-
ngaartumillu oqquusimaameq
kisiat suliarisimannguatsiaq-
qooqaat - taamaavinngikkalu-
arporli nalunngilarami maan-
na nuimanerit ilanngui sule-
rujussuarsimasuusut. Taa-
maakkaluartoq inuusunnerit -
immaqa allaat ukiuni qanin-
nemi tulliuttuni siuttussatta? -
nipaat ullumikkut ima annik-
itsigisumik sunniussimavoq
maanna allaat aqqummik pa-
tajaatsumik ingerlaffissamik
tikkuussisinnaanata? Tusa-
gassiutitigulli isummanik er-
seqqissunik isummememillu
erseqqissunik siunissatta qaa-
manerunissaanut tunngasunik
im
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
Inissarsiorluni
ALLATSISSIMANERMIK
UPPERNARSAAQQINNEQ
Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussu-
taat malillugu, inimik tunineqassagaanni inissarsior-
luni utaqqisutut allatsissimasariaqarpoq.
Inuit inissarsiorlutik utaqqisutut imaluunniit nuunnis-
saq kissaatigalugu, julip aallaqqaataa 1997 tikillugu,
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p immikkoortortaqarfia-
ni allatsissimasut, inissarsiornertik atuutsiinnarniaru-
nikku inissarsiornerminnik uppernarsaaqqittussan-
ngorput.
Malugiuk initaarniarluni utaqqisutut allattuiffiit assi-
giinngitsut marluummata. Tassa initaarniarluni qin-
nuteqaatinut utaqqisunik allattuiffik kiisalu nuunnis-
samik kissaateqarlutik qinnuteqartunut allattuiffik.
Uppernarsaaqqinneq kingusinnerpaamik oktoberip
31-iani 1997 pissaaq.
Inissarsiorlutit utaqqissutut/nuunnissamik kissaate-
QARLUTIT ALLATSISSIMAGUIT:
• Utaqqisutut allatsissimaannarnissat uppernarsaq-
qissavat.
• Allagartaq akiliinermi atugassaq atorlugu 100 kr-
imik akiliissaatit.
• Allagartaq tigusimanngikkukku immikkoortorta-
qarfimmut saaffiginnissaatit.
• Allamut nuussimaguit paasissutissallu allanngorsi-
mappata nalunaarutigissavatit.
Allannguutit nalunaarutiginerat utaqqisutut allattuif-
fimmi normorisamut sunniuteqassaanngillat.
Periarfissaqarputit:
• Inimik tunineqarnissat kinguartikkallassallugu.
• IIloqarfinni arlalinni allatsinnissannut.
• 15-ileereersimaguit inissarsiortutut allatsissallutit.
• Immikkoortortaqarfimmi inissarsiornermut, utaqqi-
sutut allatsissimaffimmut uppernarsaaqqinnermul-
lu tunngassutilinnik paasiniaasinnaavutit.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
takorusunnartaraluaqaaq, im-
maqaluunniimmi aatsaat qi-
neqqusaartoqassatillugu i-
summertamissaannik peqqu-
neqartamerpat? - Taamaan-
nginnguatsiarpoq.
Inuusuttut meeqqallu
siunissaat?
Atinik taaguinngikkaluarlu-
nga allattortakkakka eqqaa-
masakkalu malillugit qineq-
qusaamerit ilaanni taasisus-
sanngorama taallamik imatut
issuaasoq qinerpara: eqqara
perserujukkaluaq, qaamavoq
omigara...
Oqanngilanga taallami is-
suaasoq kinaluunniit tassaa-
soq tassavik qinigassaq, kuk-
ku nerujussuusinnaavormi
taamatut taasineq - assigisin-
naallugu uffa sullinnavian-
ngikkaani nalunagu ilaqutta-
mik qinersiinnameq pinneri-
samilluunniit qinersiinnameq.
Kisianni qineqqusaaraanni
qinertissagaannilu soorngu-
nami isumaqartariaqarpoq o-
qalunneralu imaqartariaqar-
poq. Uani qinikkama siunis-
samik qanoq ittumik atuga-
qarusinnini oqaluttuaraa,
naqisimaneqannginnissamik
oqalunneq oqaatsiminut qitiu-
tinngikkaluarlugu nammineq
ukuninnga ukuninngalu angu-
niagaqartariaqameq eqqartor-
paa. Taakkulu angutserlugit
suliniarumavoq sussa nam-
mineq qitiunngikkaluaruni,
suleqateqamissanili pingaar-
nerutillugu anguniakkani a-
nguniarumallugit oqaluppoq;
suna anguniagaq tamaviaar-
nartoq isumaqatigiittuaannar-
nani suleqatigiissuseqarner-
milli peqarnikkut immerso-
qatigiinnikkullu perserujuk-
kaluartumi anguneqarsinna-
assoq aatsaat oqaatigalugu.
Oqanngilanga uku angus-
suit ilaameqassasut; atukka-
vut atugassavullu taakku ator-
simasaannik allaanerupput
allatullu suliassaallutik. Ava-
tangiiserput, timikkut tarnik-
kullu atugassavut aamma al-
laapput atortussaagatsigillu
isumaqartittariaqarpavut sani-
lerput, suleqaterput akkaarput
Norgemiittoq Spaniamiittor-
luunniit qanorluunniit isuma-
qaraluarpat - arlaannik sinnat-
toqartariaqarpugut anguniak-
kavullu isumaqarnerusaria-
qarput.
Una allaavoq: Taamani pi-
sunit iluatiginiameqarsinnaa-
soqarpoq: Oqallissinnaaso-
qartariaqarpoq, timitaliiniar-
sinnaaneq pigineqartariaqar-
poq, oqallinneq qineqqusaar-
nerinnarmut, ullormut tassu-
ngaannaq, unitsinnagu angu-
tserlugu sulineq, taamalu inu-
it atugaat pillugit isummertar-
nerit eqqoriaanerinnaanatik
piviusorpalaamerusariaqarput
- sunami tamarmi eqqorumi-
naaqaaq kisianni politikkik-
kut anguniakkat suaarutigi-
sartakkat minnerpaamik na-
kerfigineqartariaqarput.
Taamatut (oqarta) oqallis-
innginneq inuusuttunut meeq-
qanullumi qanoq kinguneqas-
sava? Maanna pisut eqqar-
saatigissagaanni taama piviu-
sorsiortigisunut taamallu pi-
ngaartigisunut qineqqusaara-
luarluni tunuaannartarnerit
sumut atussappat? Ilami isu-
ma pitsaagaluaqaaq: suleqa-
tigiinneq sequmissanngim-
mat...taamaaliorpugut .... a-
kunnattoomeq uagut pivar-
put... Uagut tusamaartut qa-
noq isumaqatigiippallaan-
ngikkaluarluniluunniit par-
teeqatigiilluni ikinngutigiillu-
ni suleqatigiillunilu sassarti-
taaqatigiinneq sumut ajoqu-
taassagami? Inuusuttummi?..
ukiuni tulliuttuni inuusuttu-
mik, peqqissumik silatusaar-
tumillu eqqarsartunik peqar-
tinniagassat qanoq neqeroor-
figaavut?
Sussaqannginnermi
inuusuttut
atorsinnaasatuaraluat
Minnerpaarpaamilluunniit
demokratimik peqarneq er-
sersinneqassappat sassarti-
taartunik imatut pissusilersor-
tunik takusaqassanganngik-
kaluarpunga. Inuit arlallit sas-
sartitaallarmata eqqissinara-
luaqaaq - sassartitaaraluartut
sapiitsutut isigisariaqarput
(taamaakkaluartoq). Una sas-
sartitaameq tassa atugassara-
luarput arlaannut; inuunermi
ullumi aqagumullu killeqan-
ngilaq, ingerlaqqittussaavoq
aamma qinersisoqaqqittus-
saavoq sassartitaamerlu aam-
ma maligassiuinertaqarpoq;
inuusuttut annilaanngatis-sa-
qamatik inuusut perusukkut-
sigik taava annilaanngatissa-
qannginneq inersimasut, pi-
ngaartumik politikkerit, su-le-
qataaffigisariaqarpaat takutit-
silluarnermikkut. Taamaat-
toqarsinnaagaluarpat, tassa
inuusuttut atorsinnaasaraluat.
Tupinnameruvorli radiok-
kut tusamaartut uku inuusut-
tut pillugit qisuariaataat -
soorlu inuttut, aamma politik-
keriugaluaraanniluunniit - o-
qaaseqaqqusaanngitsoq, sin-
nattoqaqqusaanngitsoq, isum-
meqqusaanngitsorluunniit...
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation
søger
Kontorchef
Stillingen som kontorchef for direktoratets juridiske kontor
er ledig til besættelse efter nærmere aftale.
Juridisk kontor:
Kontoret varetager udviklings- og forvaltningsmæssige
opgaver i henhold til love, udstedte koncessioner samt ind-
gåelse og administration af aftaler på ressortområdet, der
bl.a. omfatter konkurrencelovgivning, forbrugerlovgivning
samt lovgivning vedrørende infrastruktur såsom luft- og
søfart, telekommunikation samt international handelspoli-
tik. Afdelingen er normeret til 4 ansatte.
Det er kontorets målsætning at sikre lovgivnings- og afta-
lemæssige rammer, der kan omsætte Landsstyrets målsæt-
ningertil operationel virkelighed, ligesom kontoret skal kun-
ne udarbejde konsekvensanalyser i forhold til ideer og over-
vejelser for fremtidige politiske tiltag. Kontoret skal foreta-
ge en myndighedsbehandling af allerede iværksatte beslut-
ninger og love på et objektivt grundlag, der sikrer borger-
ne lige behandling og højest mulig service.
Kontorchefen:
Kontorchefen har det daglige ansvar for ledelsen af det juri-
diske kontor. Kontorchefen har reference til afdelingsche-
fen for det økonomiske og juridiske område, og varetager
ligeledes souschef funktion for denne. Afdelingschefen for
det økonomiske og juridiske område indgår sammen med
afdelingschefen for ledelsesekretariatet i Direktoratets
ledelse, og har reference til direktøren.
I udvælgelsen af en kontorchef til juridisk afdeling vil der,
ud over juridisk embedseksamen blive lagt vægt på;
- erfaring med sagsbehandling og koordinering af opga-
ver på administrativt niveau, gerne med særlig erfaring
indenfor områder relateret til sø- og luftfartslovgivning,
- forståelse for ledelsesopgaver i en politisk ledet organi-
sation,
- evner til strategisk ledelse i udviklingen af arbejdsområ-
det, herunder krav til målrettethed, ressourcebevidsthed
samt serviceniveau,
- gode lederegenskaber, herunder evner til delegation, sty-
ring og medarbejderinddragelse,
- gode samarbejdsevner, bl.a. ved inddragelse af relevante
interessenter og samarbejdsparter i opgaveløsningen
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er klassificeret som tjenestemandsstilling i løn-
ramme 36, hvortil der er knyttet et særligt tillæg på kr.
49.340,00 samt et yderligere særligt tillæg på kr.
45.280,00 (begge tillæg i årligt grundbeløb pr 1. april
1991-niveau).
Ansættelse som tjenestemand vil finde sted i henhold til
landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjem-
mestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland med
et ansættelsesområde, der omfatter tjenestemandsstillinger
i Grønland under Grønlands Hjemmestyre og de grøn-
landske kommuner. Tjenestestedet er for tiden Nuuk.
Stillingen kan eventuelt besættes på overenskomstvilkår.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædel-
sesrejse og bohaveflytning, i henhold til de/n på tiltrædel-
sestidspunktet gældende aftaler/overenskomst mellem
Grønlands Landsstyre og pågældende forhandlingsberet-
tigede organisation.
Der kan anvises bolig for hvilken, der betales efter gæl-
dende regler.
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan indhen-
tes ved henvendelse til afdelingschef Johanne Jørgensen på
telefon 3 2 30 00.
Ansøgning vedlagt CV, dokumentation fra tidligere ansæt-
telsesforhold samt eksamenspapirer fremsendes tydeligt
mærket med stillingsopslagsnr. 547, til:
Hjemmestyre
fik, Handel og
Grønlands
Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation
Box 909, 3900 Nuuk
Telefon 32 30 00, Telefax 32 4319
Ansøgningsfrist: Ansøgninger til stillingen skal være direktoratet i hænde senest den 11. november 1997.
Direktoratet varetager den overordnede juridiske og økonomiske administration, planlægn
tag I ... . w
fik, handel og telekommunikation. Direktoratet har herudover det overordnede ledelses- og
Direktoratet er opdelt i to afdelinger- et ledelsessekretariat og en økonomisk/juridisk afdeling. Direktoratet er normeret til 23 medarbejdere.
styring af et ressortområde omfattende bl.a. turisme, tra-
vnlingsmæssige ansvar for Grønlands Lufthavnsvæsen.