Atuagagdliutit - 25.11.1997, Blaðsíða 7

Nr. 91 • 1997
7
É/t
GRØNLANDSPOSTEN
Pujortartameq pillugu
peqqussutissaq nutaaq
Ataatsimiinnerit nalaanni pujortarneq inerteqqutaassaaq,
allaffinnilu inuit kisimiillutik suliffigisaanni pujortartameq
pillugu malemagassat sakkortusineqartariaqarput,
peqqinnissamut ataatsimititaq isumaqarpoq
Inatsisartut peqqinnissamut ataatsimiititaat isumaqarpoq
tupatomeq inillu pujortarfiusussaanngitsut pillugit peqqus-
sut sakkortusineqartariaqartoq. - Ataatsimiinnerit nalaanni
ininilu akuttunngitsumik ataatsimiiffiusartuni pujortarneq
inerteqqutaasariaqarpoq, peqqinnissamut ataatsimiititami
siulittaasoq Anders Nilsson Atassummeersoq oqarpoq.
Landstingets sundhedsudvalg mener, at der bør ske en
opstramning af forordningen om tobak og røgfrie lokaler.
- Det skal være forbudt at ryge til møder og i lokaler, der
regelmæssigt benyttes til møder, siger formand for
sundhedsudvalget, Anders Nilsson, Atassut.
NUUK (LRH) - Inatsisartut
ukiakkut 1994-imi ataatsi-
miinnerminni aalajangiuppaat
tupa inillu pujortarfiusussaan-
ngitsut pillugit inatsisartut
peqqussutissaat. Peqqussut 1.
januar 1995-imi atulersinne-
qarpoq.
Peqqussusiornermi angu-
niagaavoq tupatomerup an-
nikillisinneqamissaa, Kalaal-
lit Nunaannilu inersimasut 80
procentiisa pujortarfigisaanni
tupatomerup peqqinnissamut
akornutaanerata pinaveer-
r saartinneqarnissaa annikilli-
1 sinneqarnissaalu. Tamatu-
j munnga atatillugu peqqussu-
!; siornermi anguniameqarpoq
2 angallassissutini inuit tamar-
mik ilaaffigisartagaanni inini-
lu inuit tamarmik iserfigisar-
tagaanni pujortartoqartan-
nginnissaa.
Maannakkut ukiut pingasut
qaangiutingajalerput peqqus-
sutip atulersinneqarneranit,
taamaattumik Inatsisartut
peqqinnissamut ataatsimiiti-
taliaata peqqussutip qanoq
atorneqarnera peqqissaartu-
Opstramning i
røgforordning på vej
mik misissuiffiginialerpaa.
Ataatsimiititamut ilaasortat
peqqussutip malinneqarnerata
nakkutigineqannginnera isor-
nartorsiuinnanngilaat, aam-
mali isumaqarlutik peqqussut
sakkortusineqartariaqartoq.
Ataatsimiinnerit nalaanni
- Isumaqarpugut ataatsimiin-
nerit pujortarfiusassanngitsut,
Inatsisartut peqqinnissamut
ataatsimiititaanni siulittaasoq
Anders Nilsson Atassum-
meersoq oqarpoq.
- Ataatsimiinnemi allanik
pjortartartunik qulinik pujor-
tarusuttunik ilaqarluni kisi-
miiiluni pujortaqqusinngin-
nissaq kissaatigissallugu ilu-
ngersunarsinnaavoq. Taa-
maattumik isumaqarpugut
ataatsimiinnerit nalaanni pu-
jortartoqartariaqanngitsoq.
- Ullumikkut allaffimmi ki-
simiilluni suligaanni pujortar-
neq inerteqqutaanngilaq. Isum-
aqarpugut tamatuma tungaa-
tigut maleruagassat sakkortusi-
neqartariaqartut. Isumaqarpu-
gut eqqortuliomerunngitsoq as-
sersuutigalugu inunnik isuma-
ginnittutut siunnersortimut
saaffiginnikkaanni, siunnersor-
tip pujortaatini arsaajaavimmut
ilissagaa, aammallu saaffigin-
nittoq isissasoq inimut putsu-
mik ulikkaartumut. Taamaattu-
mik allaffiit akuttunngitsumik
ataatsimiinnemut atomeqartar-
tut pujortarfiusariaqanngillat,
inuk ataasiinnaq allaffimmi
sulisuugaluarpalluunniit,
Anders Nilsson oqarpoq.
Malinneqarnera
Anders Nilsson-ip nassueruti-
gaa, suliffeqarfiit kikkunnil-
luunniit saaffigineqarsinnaa-
sut peqqussummik malinnin-
nerat nakkutigissallugu ajor-
narluinnasssasoq.
- Peqqinnissamut pisorta-
qarfiup tamatuma pisortaqar-
fimmit isumagineqarnissaa
suliffeqarfiup iluani ingerla-
teqqissimanngimmagu isor-
nartorsiorparput. Piumasari-
sinnaavarput nakorsaqarfinni
nakorsaanerit paasissutissin-
neqarnissaat peqqussutip ma-
linneqarnissaa peqqinnissa-
mut pisortaqarfiup akisus-
saaffigigaa, taamaalillunilu
tamanna sinerissami nakor-
saqarfinni nakorsaanerit aki-
sussaaffiinut ilaalluni, Anders
Nilsson oqarpoq.
- Taamaalilluni qularnaar-
neqarsinnaavoq suliffmni i-
nunnit tamanit isemeqarsin-
naasuni ineqarnissaa pujor-
tartartut pujortarfigisinnaa-
saannik. Kisiannili ilumoor-
poq peqqussut tassaanerum-
mat anguniagaqarnissamik
nalunaarut, inatsisitut pissu-
seqannginnerulluni. Taa-
maakkaluartoq nalorninaatsu-
mik paasiniarneqarsinnaavoq
soorlu imerniartarfmni pujor-
tartartunut immikkoortorta-
qarnersoq, taakkulu silaan-
narissarfeqartut inip angissu-
sianut naleqquttunik, Anders
Nilsson oqarpoq.
Avannaata
provstia
tunualerpoq
Avannaata provsteqarfiani
provste Ilannguaq Jensen
novemberip naanerani
provsteqarfimmiit tunuas-
sasoq Ilageeqamermut
Naalakkersuisoq Konrad
Steenholdt tusagassiuutinut
nalunaaruteqarpoq. Tunu-
arnermi kingorna Ilanngu-
aq Jensen Nuummi palasi-
tut atorfinissaaq.
Avannaata provsteqarfia-
nut ilaapput Kangaatsiaq,
Aasiiat, Qasigiannguit, Uu-
lissat, Qeqertarsuaq, Uum-
mannaq Upemavillu. Provs-
titut atorfik decemberip aal-
laqqaataani inuttalemeqaq-
qissaat atorfinitsinneqas-
sammat Sisimiuni palasi
Albert Eriksen, aamma Ilu-
lissani palasitut sulisussaq.
Fra provst
til præst
Provsten for Nordgrøn-
lands Provsti, Ilannguaq
Jensen, fratræder sin stil-
ling med udgangen af no-
vember. Han skal i stedet
tiltræde en stilling som
præst i Nuuk, hedder det i
en prssemeddelelse fra
Landstyremedlemmet for
Kultur, Uddannelser og
Kirke Konrad Steenholdt.
Nordgrønlands Provsti
omfatter Kangaatsiaq, Aa-
siaat, Qasigiannguit, Ilulis-
sat, Qeqertarsuaq, Uum-
mannaq og Upernavik
præstegæld, og stillingen
besættes igen den 1. de-
cember. Det er præst ved
Sisimiut præstegæld Albert
Eriksen der er indstillet til
ansættelse. Han skal samti-
dig være præst i llulissat.
Det skal være forbudt at ryge under møder, ligesom der
bør ske en opstramning af reglerne omkring rygning på
kontorer, hvor folk sidder alene, mener sundhedsudvalget
NUUK(LRH) - Landstinget
besluttede på efterårssamlin-
gen 1994 at vedtage en lands-
tingsforordning om tobak og
sikring af røgfrie miljøer. For-
ordningen trådte i kraft 1.
januar 1995.
Formålet med forordningen
er at nedbringe tobaksforbru-
get og at forebygge og be-
grænse tobakkens sundheds-
skadelige virkninger i et land,
hvor 80 procent af den voks-
ne befolkning ryger. Samtidig
er det forordningens formål at
sikre et røgfrit miljø i offentli-
ge transportmidler og i loka-
ler, hvortil der er offentlig
adgang.
Der er nu gået snart tre år
siden forordningen trådte i
kraft, og det har fået Lands-
tingets sundhedsudvalg til at
se nærmere på forordningen.
Medlemmerne kritiserer ikke
alene, at der ikke har været
ført tilsyn med overholdelsen
af forordningen, de mener
også, der bør ske en opstram-
ning af forordningen.
Møder uden røg
- Vi mener, at møder skal
foregå røgfrit, siger formand
for Landstingets sundhedsud-
valg, Anders Nilsson, Atas-
sut.
- Det kan være sin sag at
være ikke-ryger til et møde
med ti andre, som gerne vil
ryge, og stille sig op og bede
om at mødet foregår uden
røg. Derfor mener vi, at det
bør sikres, at møder kan fore-
gå uden røg.
- I dag er der mulighed for
at ryge på et kontor, hvis man
ikke deler det med andre. Vi
mener, at der skal ske en ops-
tramning på dette område. Vi
mener, det er forkert, at kun-
der kan komme ud for at skul-
le henvende sig til for eksem-
pel en socialrådgiver, som
lægger sin pibe i askebægeret
lige som kunden kommer ind
i det røgfyldte lokale. Derfor
bør kontorer, som regelmæs-
sigt bliver brugt til møder,
også være røgfrie, selvom der
kun er en person, der arbejder
på kontoret, siger Anders
Nilsson.
Overholdelse af
forordning
Anders Nilsson indrømmer
ganske vist, at det stort set er
en umulig opgave at kontrol-
lere, at alle offentligt tilgæn-
gelige arbejdspladser over-
holder forordningen.
- Det vi kritiserer er, at
direktoratet for sundhed end
ikke har videreformidlet in-
ternt, at dette område hører
under direktoratet. Det mind-
ste vi kan forlange er, at
distriktslægerne er informere-
de om, at ansvaret for over-
holdelse af forordningen lig-
ger i sundhedsdirektoratet, og
dermed hører under distrikt-
lægerne på kysten, siger
Anders Nilsson.
- Og så kan man sikre sig,
at der på de offentligt tilgæn-
gelige arbejdspladser virkelig
findes lokaler til rådighed til
rygere. Men det er rigtigt, at
forordningen mere har karak-
ter af en hensigtserklæring
end en egentlig lov. Alligevel
kan man godt forvisse sig om,
at der for eksempel på værts-
huse er rygerafdelinger, og at
der disse steder er udluftning,
som svarer til rummets stør-
relse, siger Anders Nilsson.
Vordingborg skabte glæde
Kommunerne vil ikke skaffe bolig til de raske, mens
direktoratet for sundhed egenhændigt fjerner rejser
for de pårørende til patienterne på Amtshospitalet i
Vordingborg
NUUK(LRH) - Det var en
glædelig overraskelse for
Landstingets sundhedsud-
valg at komme på besøg på
Amtshospitalet i Vording-
borg. Efter meget kritisable
forhold for bare få år siden
er forholdene nu rettet op,
så man kan starte på en
frisk, mener formanden for
sundhedsudvalget, Anders
Nilsson.
- Det var tydeligt at mær-
ke forbedringerne. Vi kun-
ne med det samme mærke
på patienterne, at de havde
fået det bedre. Deres fælles-
skab var bedre, og det bety-
der, at de bliver hurtigere
raske. Det går i den rigtige
retning, siger Anders Nils-
son.
- Men vi har stadig nogle
problemer, vi skal have kla-
ret. For eksempel er der
problmer omkring hjemtag-
ning af patienter, der er
parate til at blive udskrevet
fra hospitalet. Det er et stort
problem at få kommunerne
til at skaffe arbejde og bolig
til patienterne, når de kom-
mer hjem. I sundhedsudval-
get overvejer vi derfor at
foreslå, at pengene følger
patienten. Så der følger
nogle penge med patienten,
når denne skal hjem. For
selvfølgelig skal patienter-
ne hjem, når de er raske.
Det kan ikke være rigtigt, at
kassetænkning skal blokere
for dette.
Ingen rejser til
pårørende
- Samtidig har vi lovet
ledelsen på Amtshospitalet
at forsøge at få længereva-
rende aftaler i fremtiden. I
dag bliver der indgået to-
årige aftaler med hospitalet.
Det betyder, at de ikke kan
investere i fremtiden for de
grønlandske patienter. Hvis
der skal være realisme i det,
bør aftalerne gå for fem til
otte år, mener Anders Nils-
son.
- Derudover foreslog
ledelsen på hospitalet, at vi
forsøger os med videokon-
ferencer fra hospitalet til de
pårørende i Grønland. Pati-
enterne mister alt for let
kontakten med deres fami-
liemedlemmer i Grønland.
- Det har nemlig vist sig,
at direktoratet for sundhed,
uden vores viden, har sparet
familierejser væk for disse
patienter. Vi har allerede
påpeget, at direktoratet ikke
har politisk opbakning til
den beslutning, siger
Anders Nilsson.