Atuagagdliutit - 25.11.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 91 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Norge peqqinnissamut ataatsi-
miititamut isumassarsisitsisoq
Peqqinnissaqarfiup sullissinerani kikkut tamarmik assigiimmik pineqartariaqarput.
Taamaammat nunap immikkoortuini marlunni napparsimaviliortoqarluni napparsimaviit
sinneri nakorsiartarfittut nalinginnaasutut atorneqassasut peqqinnissamut ataatsimiititaq
isumaqarpoq
NUUK(LRH) - Peqqinnis-
samut ataatsimiititaliaq Nor-
ge-miikkami isumassarsivoq.
Imaanngikkaluarpoq Norge-
mukamissaq sioqqullugu nu-
nami tamaani ajornartorsiutit
ilisimariinnginnatsigit, kisi-
annili qanoq aaqqinneqarsin-
naaneri paasivarput, peqqin-
nissamut ataatsimiititaliap
siulittaasua Anders Nilsson,
NUUK(LRH) - Sundhedsud-
valget så lyset i Norge. Ikke
fordi vi ikke var klar over
problemerne her i landet før
turen til Norge, men fordi vi
har set, hvordan de kan løses,
siger formand for sundheds-
udvalget, Anders Nilsson,
som netop er vendt hjem fra
en studietur til Norge og Dan-
mark sammen med resten af
sundhedsudvalget.
- 1 dag bliver alle, der skal
operereres allerede sendt til
Nuuk eller Rigshospitalet.
Det skal der i fremtiden ikke
ændres på. Sådan som læger
bliver specialiserede i dag,
kan man ikke regne med at få
læger, som kan operere. Sam-
tidig med, at det er meget
svært at få læger ansat, er det
nødvendigt at gøre noget.
- Det er derfor sundhedsud-
valget nu foreslår, at der bli-
ver oprettet et regionalsyge-
hus i Diskobugten og et i Syd-
grønland. Resten af kystsyge-
husene skal derefter benyttes
til almindelig lægeprakis og
skadestue. Og det er ikke
meningen, at man skal opere-
re nogle af stederne. Det skal
fortsat foregå i Nuuk eller på
Rigshospitalet. Der skal selv-
følgelig være operationsud-
styr til stede på alle sygehuse,
i det tilfælde, at der bliver
behov for akut operationer,
siger Anders Nilsson.
Videokonferencer
Norges brug af video inden
for sundhedsvæsenet, har
også inspireret sundhedsud-
valget, som sammen med for-
slaget om regionalsygehuse
vil foreslå, at der bliver opsat
videokonferenceudstyr på
samtlige nuværende distrikts-
qanittukkut ataatsimiititalia-
mi ilaasortat sinneri ilagalugit
Norge-mut Danmark-imullu
paasisassarsiorluni angala-
reerluni tikittoq, oqarpoq.
- Ullumikkut pilatsittussat
tamarmik Nuummut Rigsho-
spitalimullu aallartinneqarta-
reerput. Tamanna siunissami
allanngortinneqassanngilaq.
Ullumikkut nakorsat immik-
sygehuse.
- På den måde vil man kun-
ne indføre vagtordninger, så
læger kan få den fritid, de har
krav på. En læge i Upemavik
kan holde fri, mens lægen i
Uummannaq for eksempel
har vagt via videokonference-
udstyret. Hvis sygeplejersken
på stedet har behov for læge-
bistand kontakter hun vagten
via video. Det fungerer fint i
Norge, siger Anders Nilsson.
Samtidig mener sundheds-
udvalget, at man bør skele til
den ordning, der i Norge, be-
tyder, at man inden for sund-
hedsvæsenet har en fælles-
funktion, som tager sig af
ældre, sundhedspleje og ska-
destue.
-1 Norge har man den sam-
me udvikling som her. Der
bliver flere og flere ældre. De
skal have mulighed for at få
samme behandling overalt, og
det gør man bedst, hvis det er
samlet et sted, og det skal
være i sundhedsvæsenet, si-
ger Anders Nilsson.
Ikke løn alene
Det gik også op for sundheds-
udvalget, at man ikke kan
betale sig ud af problemet
med at få læger til landet.
-1 Norge er der lige så stor
lægemangel, som der er her,
og det er et problem at til-
trække læger, selvom de i
nogle tilfælde giver dobbelt
så meget i løn til lægerne, end
vi gør. Det viser, at man ikke
kan lønne sig ud af proble-
met. Men i Norge har man
blandt andet en ordning, som
gør, at læger hvert tredje år
får fire måneders frihed ud
over sin normale ferie. Det er
noget man kan tænke på at
kut suliaqartussatut ilinniarsi-
masuusarmata nakorsanik pi-
lattaasinnaasunik tikisitsisin-
naanissaq naatsorsuutigine-
qarsinnaanngilaq, taamatullu
nakorsanik atorfinitsitsiniar-
tarneq ajornakusoortorujus-
suummat arlaatigut iliuuse-
qarnissaq pisariaqarpoq.
- Taamaammat peqqinnis-
samut ataatsimiititaliaq siun-
indføre her. Det kan være en
gulerod, som kan give konti-
nuitet og tiltrække læger.
-1 Norge er der iøvrigt også
bømepasningsgaranti og bo-
liggaranti, ligesom man gør
meget for at finde arbejde til
ægtefællen. Det betragtede
man der som vigtige forhold
for at folk ville blive i længe-
re tid.
Uddannelse
-1 Norge gør man også meget
ud af uddannelse af læger. De
skal ikke føle, at deres karrie-
re bliver sat i stå, fordi de ar-
bejder der. Ligesom læger
ikke ønsker sig fagligt isole-
rede. Det ser vi også her, hvor
det ikke er et problem at til-
trække læger til Dronning
Ingrids Hospital, men det er
svært til de små steder på
kysten. Der vil videokonfe-
rence være en fordel i fremti-
den, mener Anders Nilsson.
- Kolleger kan trække på
hinanden og holde faglig kon-
takt via videokonferenceud-
styr. Og så kommer det ikke
til at koste samfundet noget
som helst med udbredelse af
videokonferencer inden for
sundhedsvæsenet. Tele har
masser af kapacitet, der ikke
bliver benyttet, siger Anders
Nilsson, som i parantes be-
mærket også er formand for
Tele Greenland.
- Alt i alt betyder vore for-
slag her ikke besparelser for
landet. Tværtimod kommer
det til at betyde flere norme-
ringer. Men det er nødven-
digt, hvis vi skal imødekom-
me kravet om lige ret til sund-
hedsvæsenets ydelser uanset,
hvor man bor, siger Anders
Nilsson.
nersuuteqarpoq Qeqertarsuup
Tunuani kujataanilu nunap
immikkoortuinut atasunik
napparsimaviliortoqassasoq.
Tamatuma kingorna sineris-
sami napparsimaviit sinneri
nakorsiartarfittut ajoqusertu-
nillu passussisarfittut nali-
nginnaasutut atorneqalissap-
put. Sumiiffiillu ilaanni pilat-
taasoqartarnissaa eqqarsaati-
gineqanngilaq. Pilattaasame-
rit suli Nuummi Rigshospital-
imilu ingerlanneqartassapput.
Soorunami napparsimaviit ta-
marmik pilattaanermut ator-
toqartinneqassapput, tassan-
ngaannaq pilattaanissaq pisa-
riaqalersillugu atugassanik,
Anders Nilsson oqarpoq.
Video-kkut attaveqaatit
Aammattaaq Norge-mi peq-
qinnissaqarfiup video-mik
atuisarnera ataatsimiititalia-
mut isumassarsisitsivoq, nu-
nallu immikkoortuini nappar-
simaviliornissamut siunner-
suuteqarneq iluatsillugu
siunnersuutiginialersaarpaa
maanna distriktini napparsi-
mavioreersuni tamani video-
kkut attaveqaatinik ikkussui-
soqassasoq.
- Taamaalilluni pigaartus-
sanik aaqqissuussisoqarsin-
naalissaaq, nakorsallu sulin-
ngiffeqamissamut pisinnaati-
taaffitsik naammassisinnaa-
lissavaat. Upernavimmi na-
korsaq ataaseq sulinngiffe-
qarsinnaalissaaq, Uumman-
nami nakorsap video-kkut at-
taveqaatit aqqutigalugit pi-
gaartutut piareersimanerani.
Sumiiffimmi peqqissaasup
nakorsamit ikiorserneqarnis-
sani pisariaqartikkuniuk vi-
deo aqqutigalugu nakorsaq
taanna attaveqarfigisinnaas-
savaa. Norge-mi taamaalior-
tameq ingerlalluartorujussuu-
voq, Anders Nilsson oqarpoq.
Kiisalu ataatsimiititaliaq
isumaqarpoq, Norge-mi peq-
qinnissaqarfiup iluani sulias-
sanik ataatsimoorussisamer-
mi utoqqarnik, meeqqanik
ajoqusertulluunniit nakorsi-
artarfimmi passussisarnerit
qiviallatsiameqartariaqartut.
- Norge-mi tamaanisulli
ineriartortoqarpoq. Utoqqaat
amerliartuinnarput. Sumi-
luunniit assigiimmik pineqar-
sinnaasariaqarput, taamaali-
ornissamullu pitsaanerpaas-
saaq ataatsimut inissinneqa-
runik, tassaassaarlu peqqin-
nissaqarfimmi, Anders Nils-
son oqarpoq.
Akissarsiaannaanngitsut
Aammattaaq peqqinnissamut
ataatsimiititaliap paasivaa,
nakorsanik nunatsinni atorfi-
ninnissamut pilerisaarisamer-
mi ajomartorsiut akilersuiin-
narnikkut qaangerneqarsin-
naanngitsoq.
- Norge-mi tamaanisulli na-
korsassaaleqisoqangaatsiar-
poq, aammalu ilaanneeriarlu-
tik nakorsat tamaani akis-
sarsiarititatsinnut naleqqiullu-
gu marloriaammik akissarsia-
qartittaraluarlugit nakorsanik
pileritsatsitsiniartarneq ajor-
nartorsiutigaat. Tamatumuu-
nalu takuneqarsinnaavoq aki-
lersuiinnarnikkut qaangiiso-
qarsinnaanngitsoq. Norge-
mili ilaatigut imatut aaqqis-
suussaqartoqarpoq, nakorsat
ukiut pingasukkaarlugit sulin-
ngiffeqarnermik saniatigut
qaammatini sisamani sulin-
ngiffeqartinneqartarlutik. Ta-
maanilu tamatuma atuutsiler-
nissaa eqqarsaatigineqarpoq.
Pilerisaarutaavoq, nakorsatut
atorfilinnik ataannartitsisin-
naasoq atorfininnissamullu
pileritsatsitsisinnaasoq.
- Aammattaaq Norge-mi
meeqqat paarineqarnissaan-
nut inissaqartitaanissamullu
qulakkeerisoqartarpoq, taa-
matullu aappaasup suliffis-
saanik nassaarunniartarnera
annertuumik sulissutigine-
qartarluni. Tamannalu inuit
sivisunerusumik sulisinnaa-
nerinut pingaamerpaatut isi-
gineqartarpoq.
Ilinniartitaaneq
- Aamma Norge-mi nakorsat
ilinniartitaanerat aallunne-qa-
ngaatsiarpoq. Tassani suliner-
tik peqqutigiinnarlugu ineri-
artornerminnik unittoortutut
misigitinneqanngillat. Nakor-
sallu suliffimminnut qilersor-
simasutut misigerusunngillat.
Tamannalu aamma tamaani
takusarparput, tassami Dron-
ning Ingrid-ip napparsimavis-
suanut nakorsanik tikisitsini-
artameq ajomannginneruvoq,
kitaani sumiiffinnut mikisu-
nut naleqqiullugu. Tamatu-
munngalu video-kkut attave-
qaatit siunissami iluaqutaas-
sapput, Anders Nilsson isu-
maqarpoq.
- Suleqatigiit imminnut o-
qilisaassinnaapput suliamin-
nullu tunngatillugu video-
kkut attaveqaatit atorlugit im-
minnut attaveqarfigisinnaal-
lutik. Video-kkullu attaveqaa-
sersuineq inuiaqatiinnut su-
milluunniit aningaasartuute-
qarfiussanngilaq. Tassami
Tele piginnaasamik atome-
qanngitsumik peqarluarpoq,
Anders Nilsson oqarpoq, sa-
niatigullu oqaatigineqassaaq
taanna Tele Greenland-imis-
saaq siulittaasuummat.
- Tamakkiisumik isigalugu
siunnersuuterput nunatsinnut
sipaarniutaasussaanngilaq.
Akerlianilli atorfiit inuttaler-
neqarsinnaasut amerlissap-
put. Tamannali pisariaqarpoq,
nunap sukutsianiluunniit na-
jugaqaraluaraanni kikkut ta-
marmik assigiimmik pineqar-
sinnaalissappata, Anders
Nilsson oqarpoq.
Kalaallit Illuat
tuniniarnialeraat
NUUK (LRH) - Peqqinnis-
samut ataatsimiititaq Gen-
tofte-mi Kalaallit Illuannut
pulaarsimavoq. Illu taanna
aaqqissuussaavoq kalaalli-
nut napparsimasunut sivi-
suumik Rigshospital-imi
katsorsartittariaqartunut i-
neqarfissanngorlugu, ima-
luunniit napparsimasut ila-
qutaannut ineqarfissan-
ngorlugu.
- Aalajangiussimavaiput
naalakkersuisunut siunner-
suutigissallugu Kalaallit
Illuata tunineqarnissaa ani-
ngaasat tungaasigut pissu-
sissamisuussanersoq, illu-
mik naleqqunnerusumik
pisinissaq eqqarsaatigalu-
gu, napparsimasut unnui-
sarfissaannik, peqqinnis-
samut ataatsimiititami siu-
littaasoq Anders Nilsson
oqarpoq.
- Kalaallit Illuat nappar-
simasut unnuisarfissaattut
naleqqutinngilluinnarpoq.
Inuit sivisuumik nappaa-
teqartut taamatut ineqartin-
neqamissaat akuersaarsin-
naanngilarput. Ullumikkut
pissutsinut illu naleqqutin-
ngimmat, Anders Nilsson
oqarpoq.
- Init mikivallaaqaat. Init
marluunneqartarput. Nap-
parsimasut annertuunik
nappaatillit amerliartortil-
lugit isumagineqartariaqar-
poq naammaginartunik ine-
qartinneqarnissaat, Anders
Nilsson isumaqarpoq.
Grønlænderhjem
overvejes solgt
NUUK(LRH) - Sundheds-
udvalget har været på be-
søg på Grønlænderhjem-
met i Gentofte. Hjemmet er
indrettet til at huse grøn-
landske patienter, som er på
et længerevarende ophold
på Rigshospitalet, eller for
patientems pårørende.
- Vi har besluttet at hen-
stille til landsstyret, at det
skal undersøge, hvorvidt
det er hensigtsmæssigt rent
økonomisk at sælge Grøn-
lænderhjemmet for at købe
en mere tidsvarende byg-
ning, som kan benyttes til
patienthotel, siger formand
for sundhedsudvalget,
Anders Nilsson.
- Grønlænderhjemmet
egner sig ganske enkelt
ikke til patienthotel. Vi kan
ikke byde folk med lange
sygdomsforløb at bo sådan
som de gør på Grønlænder-
hjemmet. Huset svarer gan-
ske enkelt ikke til tidens
krav, siger Anders Nilsson.
- Rummene er for små.
Folk bor to og to sammen. I
takt med, at der bliver flere
og flere patienter med al-
vorlige sygdomme, bør
man sørge for, at de kan bo
under rimelige vilkår, me-
ner Anders Nilsson.
Norge inspirerer
sundhedsudvalget
Alle skal have lige ret til sundhedsvæsenets ydelser.
Derfor skal der oprettets to regionalsygehuse, mens
resten af landets sygehuse skal bruges til almindelig
lægepraksis, mener sundhedsudvalget