Atuagagdliutit - 25.11.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 91 • 1997
f%£aap'ag'(/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Sulisut ikiline-
qarneratigut
Ivittuuni aki-
leraarutitigul
isertittakkat
annikilleriar-
nerat 1999-
imi malunnar-
sissaaq.
Ivittuut mister
indtægter, når
personalere-
duktionen slår
igennem i
1999.
Ivittuuni akileraarut 20 procentiinnaavoq
- »Siunissaq piareersimaffiginiarlugu katersinissaq« pisariaqartipparput, kommunaldirektøri oqarpoq
IViiTUUT (JB) - Annikitsu-
mik akileraaruteqameq kom-
munemut nuunnissamik piu-
massuseqalersitsissappat, taava
Ivittuut akileraartartunit naam-
magittaalliortunit nunatsinnit
tamarmeersunit amerlasoor-
passuarnit nutserfigineqassa-
galuarpoq. Ivittuunimi akile-
raarut kommunenit allanit
unammillerneqarsinnaanngi-
laq. Kommunemut akileraarut
20 procentiusussatut aalaja-
ngerneqarsimavoq, taamalu
nuna tamakkerlugu akileraarut
kommunellu akomanni akile-
raarutit iluarsiissutaat ilan-
ngullugit, Ivittuuni na-jugaqart-
ut akileraarummut 35 procenti-
mik akiliisarput. Kalaallit Nu-
naannilu najugaqarfinni allani
marluinnami taama annikit-
sigisumik akileraarutinut aki-
liisoqartarpoq - tassalu Kanger-
lussuarmi Pituffimmilu - kom-
munemut akileraarutinut aki-
liisoqameq ajormat, akerlianilli
nuna tamakkerlugu akileraa-
rummut 35 procentimik akilii-
soqartarluni.
Ivittuuni akileraarut taama-
tut appasitsigigaluartoq kom-
mune aningaasassaaleqinngi-
laq. Ukioq manna annertuu-
mik sinneqartuussaaq, ukiuni-
lu tulliuttuni aningaasatigut
missingersuusiornermi aam-
ma naatsorsssuutigineqarluni
annertuumik sinneqartoorute-
qartoqarnissaa.
- Aningaasaatisi allanut
tunniunniarpisigit? kommu-
naldirektøri Jim Pinnerup
AG-mit aperineqarpoq.
- Naagga, taamaaliornian-
ngilagut, kommunaldirektøri
akivoq. - Ukiut marlussuit
ingerlaneranni sanaartorner-
mut annertuunik aningaasa-
liissuteqamitta kingorna sil-
limmatissatsinnik katerseq-
qaassaagut. Aamma piareer-
simaffigissavarput akileraaru-
titigut isertinneqartartut an-
nikilleriarnissaat, Kangilin-
nguani sulisut ikileriamerata
kingunerisaanik. Tamanna
erseqqissumik malunnarsis-
saaq 1999-imi, taamaanikkor-
nissaanullu kommunep karsia
aningaasaateqartariaqarpoq.
Pingaartumik eqqarsaatigis-
sagaanni kommunet akornan-
ni akileraarutit iluarsiissutaat
ukiuni siuliini marlunni kom-
munep akileraarutitigut iser-
tissimasaat tunngavigalugit
naatsorsorneqartarmata, taa-
maalilluni akileraarutitigut
isertinneqartartut annikilleri-
arnerannut naleqqiullugu
»akiligassat annertuallaalis-
sammata«.
Taamaaliortoqarsinnaan-
ngilaq
- »Siumoortumik nalunaar-
suinertut ittumik« qinnute-
qaateqarlusi nassitsisinnaan-
ngilasi, taamaalillusi kommu-
net akornani akileraarutit ilu-
arsiissutaannut annertuallaa-
mik akiliiumanasi, 1999-imi
akileraarutitigut isertitassat
annikillinnginneranni?
- Naagga, maleruagassat
tamanna ajornartippaat. 1980-
ikkut naalemeranni Nuuk taa-
matut misiliisimagaaluarpoq,
aningaasarsiornerup nalingin-
naasumik annikilleriarnera
pissutigalugu akileraarutitigut
isertittakkanik amerlasoor-
passuarnik annaasaqareemer-
mi kingorna. Kisiannili kom-
munet akomanni akileraarutit
iluarsiissutaannut Nuuk aki-
liisariaqarsimavoq, uagullu
aamma soorunami taamaali-
ortariaqarpugut.
- Ilisimareerparpullu ukiut
marlussuit qaangiuppata iser-
tittakkatta annikilleriarnis-
saat, taamaattumik tamanna
tunngavigalugu pilersaarusi-
orpugut, taamalu kikkunnut
tamanut akiligassavut akiler-
sinnaassallugit.
- Imaanngilarlu Ivittuut
Kommuneat erlituujummat.
Kommunetsinni akileraaruti-
tigut isertitatta nammineerlu-
ta tigummisartakkata amerla-
qataat akileraamtit iluarsiis-
sutaannut nassiuttarpavut.
Akileraarutitigut iluanaarutit
8 millioner koruuninik amer-
lassuseqartarput, taakkunan-
ngalu 4 millioner koruunit
akileraarutit iluarsiissutaan-
nut nassiunneqartarput, Ka-
laallit Nunaanni kommunenut
pisariaqartitsisunut. 4 millio-
ner koruunit Ivittuut Kommu-
neata nammineerluni tigum-
misartagaasa saniatigut Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sanit ataatsimut tapiissutit 2
millioner koruunit pissarsiari-
sarpavut.
Ukiuni aggersuni Ivittuut
Kommuneat aningaasanik
atuinaveersaassaaq, tamatu-
mani piareersimaffigiumallu-
gu Kangilinnguani sulisut
ikilineratigut akileraarutitigut
isertittakkat annikilleriarnis-
saat. Aningaasanilli amikkit-
toortoqassappat naatsorsuuti-
gineqassanngilaq akileraaru-
tip qaffanneqamissaa. Kom-
munalbestyrelsip piareersi-
maffiginerummagu pisortat
aningaasartuutaasa sipaarfi-
gineqarnissaat.
Kommuneskat på 20
procent i Ivittuut
- Vi trænger til at få »samlet til gårde«, siger
kommunaledirektøren
IVITTUUT(JB) - Hvis en lav
skatteprocent kan trække folk
til en kommune, så ville Ivit-
tuut blive oversvømmet af
utilfredse skatteydere fra hele
Grønland. Ingen kommuner
kan nemlig konkurrere med
kommuneskatten i byen. Den
er fastsat til 20, og med lands-
skat og fælleskommunal skat
skal borgerne i Ivittuut i alt
betale 35 procent. Kun to
andre steder i Grønland slip-
per man lige så billigt -
Kangerlussuaq og Pituffik -
hvor der ikke er kommune-
skat, men til gengæld en
landsskat på 35 procent.
Men selvom der er en lav
skatteprocent i Ivittuut, så
mangler kommunen ikke pen-
ge. Der bliver et pænt over-
skud i år, og også i budgetåre-
ne er der beregnet et pænt
overskud.
- Er det penge, I vil forære
væk? spurgte AG kommunal-
direktør Jim Pinnerup.
- Nej, det gør vi riu ikke,
svarer kommunaldirektøren. -
Vi skal først have samlet lidt
til gårde efter et par skrappe
anlægsår. Desuden skal vi
forberede os på den indtægt-
snedgang, som reduktionen af
mandskabet i Grønnedal har
betydet. Det kommer til at slå
igennem for alvor fra 1999,
og til den tid må vi gerne have
noget på kistebunden. Især,
når udligningsskatten bereg-
nes på grund af to år gamle
kommuneresultater og altså et
par år vil være »for stor« i for-
hold til det faldende indtægts-
grundlag.
Den går ikke
- Kan I ikke indsende en slags
»forskudsregistrering« og
undgå at betale stor udlig-
ningsskat, når jeres indtægts-
grundlag svigter i 1999?
- Nej, det tillader reglerne
ikke. I slutningen af
1980’erne forsøgte Nuuk
noget i den retning, da byen
mistede store indtægter under
den generelle økonomiske
nedtur. Men Nuuk var nødt til
at betale sin udligningsskat
som altid, og det skal vi natur-
ligvis også.
- Desuden kommer det jo
ikke bag på os, at indtægterne
går ned om et par år, så vi
planlægger efter det og skal
nok få råd til at svare enhver
sit. Det er nu heller ikke, for-
di Ivittuut Kommune er
nærig. Den sender ligeså
mange penge ud af kommu-
nen, som den selv får lov at
beholde af skatteindtægterne.
Skatteprovenuet er nemlig
otte millioner kroner, og de
fire af dem går til udlignings-
skat til modtagekommuner
over det meste af Grønland.
Udover de fire millioner,
kommunen selv får lov at
beholde, er der bloktilskuddet
fra hjemmestyret på to millio-
ner kroner.
De kommende år vil kom-
munen i Ivittuut nok holde
lidt igen for bedre at kunne
stå imod, når reduktionen af
mandskabet i Grønnedal slår
igennem på indtægtssiden.
Skulle der alligevel blive
smalhans, skal man næppe
regne med, at skatten bliver
sat i vejret. Kommunalbesty-
relsen er mere til sinds at spa-
re på de offentlige udgifter.
Qamannga pisumik tikilluaqquneqarneq akileraarutillu
20 procentiunera kialuunniit nuukkumalernissaanut
piwnassuseqalersitsisinnaavoq.
En varm velkomst og en skatteprocent på 20 kunne godt
lokke hvem-som-helst.
Siunnersui-
soqatigiit
ILULISSAT - Pinaveer-
saartitsinermi politikikkut
siunnersuisoqatigiit pinga-
sunngornermit talliman-
ngomermut Ilulissani ataat-
simiissapput. Siunnersui-
soqatigiit naalakkersuisunit
pilersinneqarput, sumiiffin-
ni ataasiakkaani peqqinnis-
saqarfiit innersuussuteqar-
nerisa kingunerisaanik,
taakkulu tamarmik immik-
kut siunnersuisoqatigiinnut
aallartitaqarput.
Naalakkersuisut siunner-
suisoqatigiit taakku
»eqqarsaasersortartorigaat«
Paarisa-mit nalunaarutigi-
neqarpoq. Siunnersuisoqa-
tigiit pinaveersaartitsinermi
peqqinnissaqanermilu siu-
arsaanermi siunnersuisar-
tussaapput. Tamatuma sa-
niatigut suliassaqarfinni ta-
mani pinaveersaartitsinemi
peqqinnissaqamermilu siu-
arsaanemi suliuniutaasunik
ataqatigiissaarisartussaap-
put, sumiiffinnilu suliniuti-
nik ersarinnerulersitsiniar-
nermi suleqataasussaallu-
tik.
Ataatsimiinnermi, Hotel
Arctic-imi ingerlanneqartu-
mi eqqartorneqartut pi-
ngaamersaraat nunaqarfin-
ni peqqinnissaq, meeqqa-
nik paaqqutarinninneq ator-
nerluinerlu. Oqalugiartus-
satut qaaqquneqartut ta-
makku pillugit saqqummi-
ussissapput, taamatullu isu-
masioqatigiit naalakkersui-
sut pinaveersaartitsineq
peqqinnissamillu siuarsaa-
neq pillugu politikikkut
anguniagaannik ilisimatin-
neqassapput.
Ataatsimiinnermut atatil-
lugu ulluinnarni aqutsisus-
sat tallimaasussat qiner-
neqassapput.
Forebyggelses-
politisk Råd
ILULISSAT - Det Fore-
byggelsepolitiske Råd hol-
der møde fra onsdag til fre-
dag i Ilulissat. Rådet ned-
sættes af Landsstyret efter
indstilling fra de lokale
sundhedsnævn, der hver
har en repræsentant i Rådet.
Det Forebyggelsespoliti-
ske Råd er landsstyrets
»tænketank«, meddeles det
fra Paarisa. Rådet skal råd-
give indenfor det forebyg-
gende og sundhedsrem-
mende område. Samtidig
skal rådet koordinere den
forebyggende og sundheds-
fremmende indsats fra alle
sektorer og medvirke til at
synliggøre den lokale ind-
sats.
På mødet, der bliver
holdt på Hotel Aitic, bliver
hovedemnerne bygdesund-
hed, bømeomsorg og mis-
brugsproblematikken. Der
vil være oplæg fra indbudte
foredragsholdere om disse
emner, ligesom Det Fore-
byggelsespolitiske Råd vil
modtage en orientering om
landsstyrets politiske mål-
sætninger for forebyggende
og sundhedsfremmende
aktiviteter.
I forbindelse med mødet
vil der blive valg til forret-
ningsudvalget, som får fem
medlemmer.