Atuagagdliutit - 25.11.1997, Blaðsíða 11

Nr. 91 • 1997
11
GRØNLANDSPOSTEN
Uummannami tupaallaataangaatsiarpoq, ippassigami Royal Arctic Line-p
nalunaarutigimmagu, assartuutit »Hvalfisken« aamma »Hvidfisken«
decemberip aallaqqaataa nallertinnagu illoqaifimmit aallarlinneqassasut.
Der opstod panik i Uummannaq, da Royal Arctic Line meddelte,
at togtefartøjerne »Hvalfisken« og »Hvidfisken« ville blive taget ud
afdriften allerede før 1. december.
Uummannami tupaallanneq
Distriktimili qaammatini tullerni angallannikkut ajornartorsiutissat
allaqatigiillattaatsiarnikkut aaqqinneqarput
UUMMANNAQ(JB) - Uum- lartinneqassasut. Angallatit kommunip erngerluni politiit.
taakku, pingaartumik angal-
latip aappaa, juullip tungaa-
nut - ilaatigullu aatsaat ukior-
taap kinguningaatsiaanut - si-
kunissaanut naammattunik
suliassaqartarput.
Tamanna tunngavigalugu
mannami tupaallaataangaatsi-
arpoq, ippassigami Royal
Arctic Line-p nalunaaruti-
gimmagu, assartuutit »Hvalfi-
sken« aamma »Hvidfisken«
decemberip aallaqqaataa nal-
lertinnagu illoqarfimmit aal-
napparsimavik, Royal Green-
land, KNAPP, KNI Pilersui-
soq sulisitsisullu namminer-
sortut ataatsimiigiaqquai,
ataatsimiinnermilu tassani
Royal Arctic Line-p aalaja-
ngemera tamarmik eqqumii-
gisorujussuuaat.
- Taamaattoqassappat aju-
toortoqarluinnartussaavoq,
borgmester Jens Lars Flei-
scher AG-mut oqarpoq, imaa-
nilu angallaffiusoq tamakker-
lugu assartuutinik kommuni-
mit atorfissaqartitsineq ta-
makkiisoq innersuussutigalu-
Panik i Uummannaq
Men problemerne om distriktstrafikken de næste
måneder blev løst med lidt brevskriveri
UUMMANNAQ(JB) - Det
var noget af et chok, de fik i
Uummannaq, da Royal Arctic
Line forleden meddelelse, at
de trak togtefartøjerne »Hval-
fisken« og »Hvidfisken« bort
fra byen inden 1. december.
Der plejer ellers at være nok
at lave til i hvert fald ét af ski-
bene, indtil isen kommer op
mod jul - ja, undertiden først
et stykke ind i det nye år.
Det fik kommunen til at
indkalde til krisemøde med
politiet, sygehuset, Royal
Greenland, KNAPP, KNI
Pilersuisoq og De Private
Mestre, og her udtrykte alle
stor forundring over beslut-
ningen i Royal Arctic Line.
- Det ville være intet min-
dre end en katastrofe, siger
borgmester Jens Lars Flei-
scher til AG og henviser til
kommunens samlede behov
for et togtefartøj i hele besej-
lingsperioden.
Kan koste menneskeliv
På mødet i Uummannaq gav
sundhedsvæsenet udtryk for,
at sygehuset uden et togtefar-
tøj i byen ikke har mulighed
for at få patienter fra bygder-
ne til og fra sygehuset, lige-
som manglende akut evakue-
ring i værste fald kan komme
til at koste menneskeliv.
Politiet forklarede, at det
bliver svært at foretage red-
ningsaktioner i resten af be-
sejlingsperioden, og at det i
værste fald kan koste menne-
skeliv.
Det vil også være slut med
personbefordringen mellem
by og bygder, ligesom Royal
Greenland bliver afskåret fra
at hente fisk fra bygderne til
fabrikken i byen.
Der er i øjeblikket store an-
lægsarbejder i gang, blandt
andet renoveres fire bygde-
skoler, der skal være færdige
lige før jul. Der bygges ny
fiskefabrik i Saattut, og hvis
begge distriktsfartøjer tages
ud af driften før december, er
det ikke til at overskue, hvor-
dan det skal gå med disse
aktiviteter.
RAL forbløffet
Den reaktion havde man ikke
ventet i Royal Arctic Line,
hvor man ikke havde været
klar over, hvilke konsekven-
ser standsningen af togtefar-
tøjeme ville få for by og
opland.
Administrerende direktør
Karsten Stock Andresen
synes desuden, at Uumman-
nap Kommunia først burde
have henvendt sig KNI-rede-
riet, der har ansvaret for byg-
debesejlingen frem til 1. janu-
ar, hvor Royal Arctic Line
overtager det.
- I forbindelse med overta-
gelsen af »Hvalfisken« og
»Hvidfisken« 1. januar har vi
ønsket at få dem gennemgået
på værft i Nuuk, svarer
Karsten Stock Andresen. - Vi
troede faktisk, at der var et
antal kuttere i distriktet, som
på privat basis kunne have
indgået en aftale om sejladsen
i den pågældende periode.
Karsten Stock Andresen
slutter sin besvarelse af kom-
munens åbne brev med en
orientering om, at rederiet har
bestemt sig for kun at kalde
det ene af togtefartøjerne til
Nuuk. Det andet bliver i
Uummannaq for at imøde-
komme det behov, de forskel-
lige institutioner i kommunen
gør rede for.
AG spurgte borgmester
Jens Lars Fleischer, om der
ikke er noget om, at kuttere
kunne have klaret besejlin-
gen.
- Nej, det kan ikke lade sig
gøre. Formodningerne herom
bygger på uvidenhed om
vores kutterflåde og det vejr,
vi om vinteren har her i
distriktet. Det er kun de store
distriktsfartøjer, der kan gen-
nemføre den nødvendige sejl-
ads på den årstid.
- Kan det ene fartøj, der nu
er stillet i udsigt, imødekom-
me jeres behov?
- Ja, den løsning, der er om-
talt i brevet fra Royal Arctic
Line må siges at være tilfreds-
stillende. Nu kan distriktet
passes forsvarligt.
gu-
Inuup inuuneranik
akeqarsinnaavoq
Uummannami ataatsimiin-
nermi peqqinnissaqarfimmit
oqaatigineqarpoq, illoqarfim-
mi assartuuteqartoqartinnagu
nunaqarfinnit napparsima-
vimmut nakorsiat utertussallu
aqqutissaminnik periarfissa-
qanngitsut, taamatullu nap-
parsimasunik angallassinasu-
artoqarsinnaatinnagu taman-
na inuup inuuneranik akeqar-
sinnaasoq.
Politiit nassuiaateqarput
imaatigut angallaffiusup sin-
nerani annaassiniartarnissaq
ajornakusuussasoq, ajorner-
paantillu pisoqassappat ta-
manna aamma inuup inuune-
ranik akeqarsinnaasoq.
Illoqarfiup nunaqarfiillu
akomanni inunnik angallas-
sineq ilanngulluni unittussaa-
voq, taamatullu Royal Green-
land aalisakkanik, illoqarfim-
mut tunisassiorfiliaanneqar-
tussanik nunaqarfinnut aaller-
sinnaajunnaassalluni.
Maannakkorpiaq annertuu-
nik sanaartortoqarpoq, ilaati-
gut nunaqarfinni atuarfiit si-
samat, juullertinnagu naam-
masisussat iluarsaanneqarlu-
tik. Saattuni nutaamik aali-
sakkeriviliortoqarpoq, assar-
tuutillu marluusut decemberi
aallartitsinnagu unitsinneqas-
sappata suliat ingerlasut taak-
ku qanoq ingerlajumaamis-
saat eqqarsaatigiuminaappoq.
RAL tupaallappoq
Taamatut qisuariartoqarnis-
saa Royal Arctic Line-mit
naatsorsuutigineqarsimanngi-
laq, ilisimaneqarsimanngilar-
lu assartuutit unitsinneqamis-
saat illoqarfimmut kommu-
nillu sinneranut qanoq kingu-
neqassanersoq.
Direktøriunerlu Karsten
Stoch Andresen isumaqarpoq
Uummannap Kommunia
KNI-p umiarsuaatileqatigiif-
fianut, nunaqarfinnut assartu-
inermik januarip aallaqqaa-
taata tungaanut isumaginnit-
tussamut saaffiginnissimasa-
riaqaraluartoq, tamatumami
kingoma aatsaat Royal Arctic
Line isumaginnilertussaam-
mat.
»Hvalfisken«-ip aamma
»Hvidfisken«-ip angalaneri-
nik januarip aallaqqaataani
tigusinissatsinnut atatillugu
Nuup amutsiviani misissor-
tinnissaat kissaatigisimavar-
put, Karsten Stock Andresen
akivoq. - Isumaqarsimagalu-
arpugut sumiiffimmi tassani
angallatit arlallit namminer-
sortunit pigineqartut piffis-
sami pineqartumi assartuinis-
saq pillugu isumaqatigiissu-
teqarfigineqarsinnasut.
Karsten Stock Andresen
kommunip allagaanut amrna-
sunut akissuteqarnermini
naggasiutigalugu ilisimatit-
sissuteqarpoq umiarsuaatile-
qatigiiffik aalajangersimasoq,
assartuutip aappaannaa
Nuummut misissortikkiartor-
tinneqassasoq. Aappaa Uum-
mannamiiginnassaaq, pisaria-
qartitsineq kommunimi sulif-
feqarfiit assigiinngitsut saq-
qummiussaat naammassiniar-
lugu tassaniitinneqassalluni.
AG-p bormester Jens Lars
Fleischer aperaa angallatinik
assartuinermut atorsinnaasu-
tut oqaatigineqartut pigine-
qamersut.
- Naamik, taamaaliortoqar-
sinnaanngilaq. Taamatut isu-
maqarneq angallataatigut
distriktimilu ukiukkut silap
pissussii pillugit ilisimasa-
qannginnermik tunngaveqar-
poq. Angallatit annerit kisi-
mik ukiup taantaalinerani a-
ngallannissatut pisariaqartin-
neqartut isumagisinnaavaat.
- Angallatip aappaa ilissin-
nut atugassiissutaasoq pisari-
aqartitassinnut naammappa ?
- Aap, Royal Arctic Line-p
allagaani aaqqiissutissatut
oqaatigineqartoq taanna
naammaginartutut oqaatigi-
neqartariaqarpoq. Maanna
distikti isumannaatsumik
isumagineqarsinnaalerpoq.
Kræftertut
angerlassasut
NUUK (LRH) - Peqqinnis-
samut ataatsiititap Norge-
mut Danmark-imullu paa-
sisassarsiorluni angalanera-
nut atatillugu napparsim-
mavik Finsens pulaarne-
qarpoq, tassanilu kalaallit
kræfteqartut amerlasoor-
passuil katsorsameqartarsi-
mapput. Napparsimmavim-
mi pisortat peqqinnissamut
ataatsimiititamut ilaasorta-
nut kissaatiginerarsimavaat
kalaallit kræfteqartut sulia-
ritereernermik kingoma
katsorsaqqinneqartamerat
pillugu qanimut suleqati-
giittoqamissaa.
- Finsen-imit peqataaffi-
giumaneqarpoq kræfteqar-
tut suliaritereernermik ki-
ngorna Kalaallit Nunaanni
katsorsaqqinneqartamissaat.
Tamannali ajornaatsuin-
naanngilaq, tassami peq-
qinnissaqarfimmi sulisut
katsorsaanermik ilisimasa-
qartariaqarmata, aammalu
init katsorsaavissat immik-
kut ittut toqunartortale-
rujussuit pisariaqartinne-
qarmata, Inatsisartut peq-
qinnissamut ataatsimiiti-
taanni siulittaasoq Anders
Nilsson oqaluttuarpoq.
- Taamaattumik siunner-
suutigissavarput init im-
mikkut ittut Kalaallit Nu-
naanni pilersinneqarnis-
saat, aammalu suliniutigi-
neqassasoq nunatsinni nap-
parsimmavinni sulisut qa-
norluunniit ililluni pikko-
rissartinneqarnissaat, kræf-
teqartut suliaritereernermik
kingoma Kalaallit Nunaan-
ni katsorsarneqarsinnaaq-
qullugit, Anders Nilsson
oqarpoq.
Kræftpatienter
hjem
NUUK(LRH) - Sundheds-
udvalget var i forbindelse
med sin studietur til Norge
og Danmark på et besøg på
Finsens, som behandler
mange kræftpatienter fra
Grønland. Ledelsen her ud-
trykte overfor sundhedsud-
valgets medlemmer ønske
om et tættere samarbejde
omkring efterbehandling af
de grønlandske kræftpati-
enter.
- På Finsens ville de ger-
ne være med til. at man i
Grønland kan efterbehand-
le kræftpatienter. Det er
ikke så ligetil, fordi sund-
hedsvæsenets personale
skal have viden om be-
handlingen, ligesom det er
nødvendigt med specielle
rum til behandlingen, som
er meget giftig, fortæller
formand for Landstingets
sundhedsudvalg, Anders
Nilsson.
- Vi vil derfor foreslå, at
der bliver oprettet disse
specielle mm heroppe, og
at der bliver taget initiativ
til, at der kan ske en eller
anden form for kursus for
personalet på sygehusene,
så de kan tage sig af efter-
behandling af kræftpatien-
ter her i landet, siger
Anders Nilsson.