Atuagagdliutit - 05.02.1998, Side 14

14
Nr. 10 • 1998
GRØNLANDSPOSTEN
Nunarput qinersivik ataasiinnanngortillugu?
Allattoq Peter Grønvold Samuelsen, Naalakkersuisunut ilaasortaq
Siusinnerusukkut oqaatigere-
ersimavara. Maanna taamaal-
ioqqissaanga. Inatsisartunut
qinersisamerput nalileqqitta-
riaqarparput? Isumaqarpunga
qinersiviit aggorsi manerat
oqaluusereqqittariaqaripput.
Nunarput qinersivik ataasi-
innanngortissinnaavarput?
Ullumikkut Kalaallit
Nunaat Inatsisartunut qinersi-
vinnut arfineq pingasunut
aggorsimavoq. Qeqqa (10),
Qeqertarsuup Tunua (6),
Kujataa (6), taava qinersiviit
ataasiinnarmik qinigaatitaqar-
fiusartut Uummannaq, Uper-
navik, Qaanaaq, Ittoqqorto-
ormiit aamma Tasiilaq.
Oqallinneq takkuttaannar-
poq Inatsisartunut ilaasortat
siunnersuutigisartagaat pillu-
git. Aamma oqallinneq uunga
sanguteqqajaaneqartarpoq,
minnerusumik annerusumil-
luunniit ilumoortortaqart-
artoq, Inatsisartuni ilaasortaa-
sugut qinersiviit qinigaaffigi-
satta soqutigisaannik ersarip-
pallaartumik aallussiffigisa-
rigut, Nunatta inuiaqatigiillu
ataatsimoorlutik soqutigisaat
salliutinnagit.
Nunatta qinersivinnut
aggorneqarsimanerata ilaati-
gut malitsigisaanik Inatsisart-
uni ilaasortat ataasiakkaarluta
qinigaaffitsinnit »pigineqart-
utut« allaat oqaatigineqartar-
pugut, assuarineqartarlutalu
qinersivinni allani soqutigisa-
nik illersuisaraagatta. Alla-
ammi naalakkiutipajaatut
suliassinneqartarpugut.
Pissutsilli allaanerusariaqa-
raluarput. Inatsisartummi tas-
saasariaqarput Nunatta inuia-
qatigiillu soqutigisaannik
aaqqiissutissanillu tamatsin-
nut pitsaanerpaamik suli-
aqartut. Sumiiffmni ataasiak-
kaani soqutigisat, ilaatigut
Nunaqarfiit aqutsisuini kom-
munalbestyrelsinilu suliarin-
eqarluarsinnaasut akulikip-
pallaamik Inatsisartuni sorsu-
akkiaralugit oqallisigineqar-
pallaarput.
Paatsoortoqallariaananili.
Oqanngilanga Inatsisartuni
ilaasortaq kinaluunniit qinik-
katut piginnaatitaaffimminik
annikillileriffigineqassasoq.
Taama oqanngilanga. Isum-
aqarpungali Inatsisartunut ila-
asortat nuna tamakkerlugu
qinersisartunit tamanit qiner-
neqarsimasut, Nunarput
tamaat eqqarsaatiginerullugu
tamakkiisumillu aaqqiissutis-
sat pillugit soqutiginninneru-
lersinnaasugut. Taamaalillu-
talu qinersivinnut aalajanger-
simasunut »pituttorsimasutul-
lusooq« misigisimasinnaaner-
put annikinnerulersinnaagalu-
arluni.
Tamanut pitsaanerpaa-
mik aaqqiissutissat -
naapertuilluartumik tul-
leriiaarlugit!
Nunatsinni iluarsiniagassar-
passuit siuninnguatsinniipput.
Aporfissarpassuupput, sani-
oqqunniartariaqakkagut inui-
aqatigiit toqqissisimasut
sutigullu tamatigut pitsaasu-
mik ineriartortitsiviusut piler-
sissagutsigit. Aporfissarpas-
suillu tamakku tamaasa maa-
ni tamakkerlugit allattari-
aqanngilakka, ataguli ilami-
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Jan Inuqsuqtoq
cpr.nr. 180956-2901, boende Or-
trup Aqq. 10, 3951 Qasigian-
nguit, der afgik ved døden den 08.
december 1996 indkaldes herved til
med 6 måneders varsel at anmelde
og bevisliggøre sit krav overfor
Qasigiannguit kredsret, postboks
101, 3951 Qasigiannguit.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af kredsretten i Qasigian-
nguit taget under offentlig skiftebe-
handling.
QASIGIANNGUIT
KREDSRET,
Den 02. februar 1998.
KONKURS
Ved dekret af 26. januar 1998 er
Brian Wille
Televej B-1254
3962 Upernavik
taget under konkursbehandling ef-
ter en begæring modtaget den 22.
december 1997.
Skyldneren har hjemsted i Uper-
navik Kommune, og skyldnerens
adresse er
Televej B-1254
3962 Upernavik.
Skyldneren har tidligere drevet
virksomheden Sanasoq.
Som midlertidig bestyrer af boet er
antaget
advokat John Kessler
Groth-Andersen &
Nørkær A/S, postboks
249, 3900 Nuuk.
Der indkaldes til skiftesamling til
valg af bostyrer og til drøftelse af
boets forhold iøvrigt.
Onsdag den 18. februar 1998, kl.
15.00.
Skiftesamlingen afholdes i Grøn-
lands Landsret, Retssal 3, Tjalfes-
vej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET,
Den 29. januar 1998
ninngui assersuutaannartut
eqqaasitsissutigiinnartigit:Inu
iaqatigiit ukiumikkut assigi-
inngitsunut agguagaanerat
naapertorlugu iluarsiniagas-
sat. Silarsuarmioqataasutut
misigisimanerup annertusart-
ariaqarnera. Ilinniagaqassut-
sitta qaffassarneqarnissaa.
Peqqissuunissatta akisussaaf-
figineranik paasinninnissar-
put. Akisussaaqataanermik
misigisaqassuseq. Inuiaqati-
giinni atortulersuutinik nutar-
terineq aserfallatsaaliuinerlu.
Inissaqarniarneq suliffiss-
aqarniamerlu. Namminersor-
nerulersimanitta ineriartor-
teqqinnissaa. Kalaallit qallu-
naallu periarfissaat pillugit
oqallinneq. Nunatta siunis-
sami aningaasarsiornikkut
toqqammavissarsinissaa.
Assigiimmik akeqartitsiner-
mut apeqqut. Nunatta avanna-
anit sulisussarsiniartarnera
il.il.
Taamaammat pingaartor-
Jeg har gjort det før. Det vil
jeg gentage. Burde vi ikke
debattere det gældende
Landstingsvalglov? Det
mener jeg, at vi bør.
Burde Grønland ikke være
een valgkreds?
Grønland er i dag opdelt i
otte valgkredse. Midtgrøn-
land (10), Diskokredsen (6),
Sydkredsen (6), samt enkelt-
mandskredse i Uummannaq,
Upernavik, Qaanaaq,
Ittoqqortoormiit og Tasiilaq,
samt et antal tillægsmandater.
Fra tid til anden blusser
diskussionerne om Lands-
tingsmedlemmernes måde at
stille dagsordensforslag på og
udover bliver det ofte meget
synligt, at vi landstingsmed-
lemmer har tendens til at
fokusere på vores valgkreds,
fremfor at dyrke det væsentli-
ge, nemlig varetage landets
og hele samfundets interesser.
Den måde, valgkredseop-
delingen er bygget op på, og
den måde vi politisk agerer,
gør at, vore respektive bag-
lande tror, at de »ejer« os, der
er valgt i deres valgkredse, og
kan pålægge os nogle tjans,
som det i de lokale steder har
behov for.
Virkeligheden burde være
anden, således Landstinget
primært beskæftiger sig med
helhedsløsninger og varetage
hele samfundets interesser,
ujussuartut isumaqarfigaara,
naalakkersuisut inatsisartullu
piffissamik nukinnillu atuisa-
riaqartut inuiaqatigiit ataatsi-
mut isigalugit, tamanut pitsa-
anerpaamik aaqqiissutissanik
anguniagaqarlutik, ilaartui-
nertut ittunik pipallattumillu-
unniit eqqarsaatigilluagaann-
gitsunillu aalajangiisarnerit
pinaveersaarlugit.
Pissusissamisoortutummi
isigilersariaqaraluarparput,
sunaluunniit aserfallatsaalis-
assaq nutartigassarluunniit
allaffissornikkut isumagin-
eqarsinnaappat, Inatsisartut
oqaluttarfiannit partiilersorlu-
ni suminngaanneersuunerlu-
unniit aallaavigalugu oqalli-
serujussuaqqaanngikkaluarlu-
ni. Inatsisartunilumi politik-
kerujussuaatigisariaqanngik-
kaluarporluunniit atuarfiup
fremfor i tide og utide
beskæftige sig med meget
lokal forankrede problemstil-
linger, som vitterligt burde
kunne løses af lokale myndig-
heder, både i bygdebestyrel-
seme og kommunalbestyrel-
serne.
Dermed siger jeg ikke, at
Landstingsmedlemmernes
rettigheder som folkevalgte
på nogen måde bør indskræn-
kes. Det siger jeg ikke! Det
jeg blot tror er, at såfremt
Landstingsmedlemmerne
vælges af hele den samlede
befolkning, fremskyndes de
netop ad den vej til at interes-
sere sig for hele landet og
motiveres til at prioritere på
hele samfundets vegne og
ikke blot varetage snævre
lokalpolitiske interesser.
Helhedsløsninger på
basis at objektive kriteri-
er!
Grønland står foran kolossale
opgaver. Hindringer, som vi
helst må udenom for at skabe
et samfund i harmoni og i
positiv udvikling i alle hense-
ender. Det er ikke nødvendigt
her at skitsere på alle det hin-
dringer vi står overfor, men
lad mig blot nævne følgen-
de:Demografibetingede pro-
blemstillinger. Internationali-
seringsbevidshed i samfun-
det. Uddannelsesniveauet.
sorliup nutarterneqartariaqa-
lernera, tamakkumi qanga
sanaajuneri, qanoq aserfallat-
sigisimaneri, atuartut ikiliart-
omerat amerliartomeralluun-
niit pillugit paasissutissat
tamavimmik nalunaarsor-
neqareemikuummata.
Isumaliorluarniartalu.
Isummersuutimmi imaattut
oqarfigaatigullusooq Inatsi-
sartut ataatsimiittarfiat tassaa-
nerulersariaqartoq, siunissaq
pillugu Nunatsinni qinikkat
qullersaasut ilusilersuiffissa-
viat, inuiaqatigiit tamaviisa
sinnerlugit sullivik, nunaqar-
fiit illoqarfiillu ataasiakkaat
soqutigisaat sallerpaatinnagit
siunnerfinnik isummersorfi-
ullunilu aalajangersaasarfius-
oq.
Sundhedsbevidstheden.
Ansvarsbevidstheden.
Udbygning og vedligeholdel-
se af hele infrastrukturen.
Bolig- og beskæftigelsessitu-
ationen. Videreudvikling af
hjemmestyret. Diskussion om
grønlænderens og danskernes
muligheder. Sikring af Grøn-
lands fremtidige økonomiske
fundament. Spørgsmålet om
Enssprissystemets skæbne.
Grønlands behov for tilkaldt
arbejdskraft, osv. osv.
Derfor mener jeg, at det er
meget vigtigt, at Landsstyre
og Landsting bruger tid og
kræfter på at satse på helhed-
sløsninger, fremfor lappe-
løsninger eller hovsaløsnin-
ger, som andre ynder at kalde
uigennemtænkte beslutnin-
ger.
Det burde være en selvføl-
ge, at en renoveringsopgave
ikke burde give anledning til
fnider og fnader diskussion,
farvet af lokale eller partipoli-
tiske interesser. Sådanne
opgaver burde kunne løses
administrativt helt efter
objektive kriterier. Det burde
egentlig ikke være et storpoli-
tisk bombe i Landstinget, at
drøfte hvilken skole, der står
for tur til en gang overhaling.
Lad os derfor tænke grun-
digt om. Alene forannævnte
temaer burde fremskynde os
til at gøre landets fornemme-
ste sal, Landstingssalen, til et
sted, hvor »fremtidskugleme
virkelig støbes«, hvor Grøn-
lands fremtid tegnes og hvor
landets finansielle interesser
går foran enkelte byers og
bygders økonomiske interes-
ser.
Peqqinnissaq pillugu
ilisimatuutut ilisimatusamermut
pilersaarutinut tapiissuteqartameq
Peqqinnissaq pillugu ilisimatuutut ilisimatusarner-
mut pilersaarutinut tapiissuteqarnissamik matu-
muuna qinnuteqartoqarnissaa Kalaallit Nunaanni
Peqqinnissaq pillugu Ilisimatusamermut Rådimit
kajumissaarutaavoq
Kalaallit Nunaanni Peqqinnissaq pillugu Ilisimatusamer-
mut Rådi 1997-imi pilersinneqartoq pingaamertut sulias-
saqarpoq Peqqinnissamut, Avatangiisinut Ilisimatusar-
nermullu Naalakkersuisoq siunnersussallugu ilisimatus-
arnermi pingaamemik siulliutitsissaq nukissanillu atui-
nissaq pillugit. Tamatuma saniatigut rådip Kalaallit Nu-
naanni ilisimatusartut nukittorsassavai ilisimatusamerlu
pillugu inuit oqallinnerannut peqataassalluni. Rådi
peqqinnissamut pilersaarutinut ilisimatusamissamut ta-
piissuteqarnissamut aningaasanik pigisaqarpoq, maan-
nakkullu aningaasanik tapiissuteqarnissamik qinnuteqar-
nissaq kajumissaarutaavoq.
Suliniuteqarfmni ataani taaneqartuni pilersaarutit makku
pingaartinneqamerupput:
• Nappaateqalertarnermut inuiaqatigiit ineriartornerata
sunniutigisartagai
• Peqqissutsip assigiinngissutaanut inuttut atugaqar-
nerup nunallu immikkoortuani sumi najugaqamerup
sunniutigisartagai, tassunga ilanngullugit nunaqar-
finni peqqinnissamut pissutsit
• Peqqinnissaqarfimmi sulisut ilisimatusarnerat aamma
pinaveersaartitsineq pillugu ilisimatusarneq
Pilersaarutit aamma allat tapiissuteqarfigineqar-
sinnaapput.
Qinnuteqamissami immersugassaq immikkut ittoq ator-
neqassaaq, taannalu piniarneqarsinnaavoq Peqqinnis-
samut Ilisimatusamermullu Pisortaqarfimmut saaffigin-
ninnikkut, saaffigalugu allatsi Anne Lise Sørensen, tlf. 32
30 00 lokal 4906, fax 32 55 05. email: ANS@sundhed.
hotel.gh.gl. Kissaateqamikkut immersugassaq nassiun-
neqarsinnaavoq pappiaranngorlugu, diskette-mut fil-in-
ngorlugu imaluunniit e-mail aqqutigalugu.
Paasissutissat sukumiinerusut pissarsiarineqarsinnaapput
ilisimatusamermi ataqatigiissitsisoq Mogens Holm
saaffigalugu, tlf. 32 30 00 lokal 4913-imut, e-mail:
Mogens@sundhed. hotel.gh.gl
Qinnuteqaatit arfmeq-pingasunngorlugit uunga nassiun-
neqassapput:
Peqqinnissamut Ilisimatusamermullu Pisortaqarfik,
Postboks 1160, 3900 Nuuk, nalunaaqqutserlugu
»Sundhedspuljen«, kingusinnerpaamik 1. marts 1998.
Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta
Kalaallit Nunaanni Ilisimatusarneq pillugu Rådi
Burde vi ikke gøre Grønland
til een Landstingsvalgkreds?
Af Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem