Atuagagdliutit - 11.02.1998, Page 7

KNAPK
7
En ansat i Royal Greenland
- Lars Emil skræmmer folk!
Royal Greenlandimi sulisut ilaat:
Lars Emilip ersiortippaatigut!
Da Lars Emil Johansen (LEJ)
blev ansat, før tid, har hans
arbejde primært gået ud på at
ødelægge forholdet mellem
KNAPK og RG, kun med den
tanke at RG opsiger Hovedaf-
talen og dens samtlige under-
liggende indhold. Det har han
gjort bl.a. ved at skræmme
medarbejderne i deres arbej-
de, hvor han kaster rundt med
dem, især hvor jurister bliver
hårdest ramt. De jurister an-
sat i RG skulle med alle mid-
ler forsøge at ødelægge for-
holdet til KNAPK, bl.a. ved at
de finder smuthuller i hoved-
aftalen - selv om der ikke er
nogen. Derfor har man ten-
dens til at mene, at han har
gjort sit arbejde færdigt før
han overhovedet er begyndt.
Således udtalte én der står
ledelsen nær, én som ikke
ønsker at få oplyst sin identi-
tet.
Denne form for agitation,
intimideringen, kan kaldes for
misbrug af magt, han har sin
status som tidligere politisk
leder. Den der bliver udsat for
sådan en chikane kan sagten
få mén, resten af livet.
Ministeren for Fangst og
Fiskeri er måske ikke helt uvi-
dende om det der foregår? Vi
ved bare, fra orienteringen i
Katuaq d. 18 december hvor
også alle journalisterne var til
stede, at (LEJ): »Landstyrefor-
manden og ministeren for
Fangst og Fiskeri var oriente-
ret omkring sagen.«
Ministeren for Fangst og
Fiskeri kender dog ikke noget
til lige præcis den udtalelse -
den var mildere, siger han.
Folk vil gerne have svar
Lyt til radio og læs aviser, du
vil høre / læse kravet fra dem:
Hvor bliver Landstyreforman-
den, Fiskeriministeren af? De
er dem der er ejerne, og det er
dem der burde reagere, ikke
mindst når det handler om
fiskernes situation hvor RG
forsøger at splitte dem ud
mod hinanden. De første linier
i partiet Siumut's plan frem til
2003 står fiskerne som de
vigtigste prikker, når det dre-
jer sig om fiskeri og produkti-
on. Hvor bliver de af? De
kommer måske først senere
når det hele er afsluttet - som
sædvanlig. Tavse, fordi de bli-
ver bedt om at være tavse!
Hvis man læser Siumut pro-
gram til 2003 kan den ikke
misforstås: Fiskerne får den
fornemste plads, det er dem
'det hele handler om, det er
dem vi skal det en og dat en.
Lars Emil Johanseni (LEJ) RG-
mut atorfinikkami - piffissaq
sioqqutingaatsiarlugu suliler-
luni - alla suliarinngilaa KNA-
PK-mut isumaqatigiissutaa-
sut peerneqarnissaat, sulisuni
tatamillugit inatsisileritoortatik
allaat suliaannit peerlugit peq-
qusimavai KNAPK-mut tun-
ngatillugu ataasiinnaq sulia-
rissagaat: KNAPK suujunnaar-
sinniarlugu malittarisassat
pinnguarissagat. RG-mi qul-
lersat qanillugit sulisoq quller-
sami iliuusiannut nuannarin-
ninngippasilluni KNAPK tut-
suigilluinnagaanut taama o-
qaluttuarsimavoq.
Tassa inunnik ataasiakkaa-
nik ersiortitsineq naalakkersu-
inikkut qanoq sunniuteqarsin-
naaneq sakkugalugu iliorneq
inunnut sanngiinnernut tarnik-
kut annikilliortitsisinnaasoq.
Taamaattoqarnera immaqa
aamma Aalisarnermut naalak-
kersuisup nalunngilaa? Una
nalunngiinnarparput decem-
barip 18,-ani susoqarnera pil-
lugu Katuami RG-p tusagas-
siortunut katersuutsitsinermi-
ni oqaasia »susoqarneranik
Naalakkersuisut siulittaasuat
ilisimatereerparput aamma
Aalisarnermut naalakkersui-
soq taamatut...«
Tassalu RG-p ittuunerata
tullia taama oqarpoq. LEJ-illi
oqaasii eqqortuunnginnerar-
lugit Aalisarnermut naalakker-
suisoq nassuiaateqarpoq.
Radio tusarnaarukku aviisil-
luunniit atuarukkit inuit piu-
masaat paasissavat: Naak
Naalakkersuisunut siulittaa-
soq, naak Aalisarnermut naa-
lakkersuisoq aalisartut ilu-
ngersunartorsiornerujussuan-
ni pisussaasutt, Eqqumiikka-
luaqisumillu sooq Siumup
1996-imiit 2003-p tungaanut
politikkissami sakkuginiagaa
tassaasoq KNAPK. Naak
taakku RG-imik piginnittut?
Pisussaanerpaat! Nipanger-
sitaagamimmi nipangerput -
aaliinummit ataasiinnarmit o-
qarfigineqartut. Aalisarnermut
naalakkersuisuuniakassak ul-
loq taanna nipangersitaallara-
mili nipangerpoq nipangiivillu-
ni. Taamaattut atorsinnaan-
ngillat »amatørit«.
Sermitsiap ittua KNAPK-
mut allakkamini nassuerpoq
RG terlinganeerissammat 18.
december nallertinnagu aviis-
iliortut RG-p qanoq iliorniar-
neranik nipangersimaannas-
sasut, taamalu peqquneqara-
mik nipangersimaannarsimal-
lutik. Tassa aviisiliortut tamar-
mik sulisitsisorisimassavat i-
nuk ataasiinnaq nunarsuup
qaaniersigisatuartik Lars Emil
Johanseni.
Sermitsiami aaqqissuisuu-
nerup KNAPK-mut saaffigin-
ninnermini nassuerutigaa taa-
mani RG-ip KNAPK-lu Tun-
ngaviusumik Isumaqatigiissu-
taannik atorunnaarsitsiniara-
mik peqqusimagaatik nipa-
ngersimassasut. Krarupi taa-
matut oqarami nassuerutigaa
RG-ip sulisitarigaatik.
■■■■■■■■■■■■■i
Royal Greenland (RG) opsiger alle sine aftaler med KNAPK
Da RG (i Katuaq) meddelte
opsigelsen af Hovedaftalen til
KNAPK samt hovedaftalens
samtlige underliggende dele,
skyldtes at man fra politisk
side har givet grønt lys for et
andet selskab kan handle
med fiskerne ved Uumman-
naq.
Den 18 december 1997
opsagde RG Hovedaftalen
med KNAPK, men er det til-
ladt? Det mener KNAPK ikke,
ikke når man kigger på
Hovedaftalens paragraf 12 og
dens underpunkter, hvis ind-
hold siger:
12.1 Denne hovedaftale træ-
der i Kraft straks, og er gæl-
dende indtil den opsiges med
mindst 6 måneders varsel til
en måneds udgang. 12.2
Opsigelse af hovedaftalen
berører ikke underaftalerne
som dermed fortsætter, med-
mindre underaftalerne hver
især opsiges. 12.3 Såfremt
parterne er enige derom kan
der ske fravigelse af hovedaf-
talens opsigelsesvarsel.
Anthon Siegstad (KNAPK) og
Ole Ramlau-Hansen (RG) var
dem der stod for underskri-
velsen til hovedaftalen. Be-
gejstringen var på sit højsæde
da Ole Ramlau-
Hansen gav sit bedømmel-
se af aftalen, ikke mindst for-
di Hovedaftalen var den flot-
teste resultat de begge har
underskrevet nogensinde.
Derimod skete opsigelsen
med bestyrelsesformanden
Ove R.OIsen og vicekoncer-
nchefen Lars Emil Johansen
som frontfigurer, mens under-
skriveren sad med næsen
dyb begravet i navlen uden at
være i stand til reagere, og
som han sagde det over tele-
fonen til Anthon »hvad skulle
jeg ellers gøre?« - hentydning
sikkert rettet mod den frem-
stormende 2 uger gamle vice-
koncernchef (du ved... ham
der selv har bedt om jobbet,
eller rettere; ham der selv har
forfttet jobbet for senere at få
det).
Advokaten på jobbet
Fordi det handlede om jura
kom KNAPK i forbindelse
advokaten. I sit svar var advo-
katen sikker »selvom en afta-
le er opsagt og udløbet, er
parterne dog forpligtet til at
overholde dens bestemmel-
ser, indtil anden aftale er ind-
gået, eller indtil aftalen i hen-
hold til sit indhold er bortfal-
det« (hoved aftalens § 1, stk.
7).
Advokaten som var også til
stede under underskrivelsen
dengang hovedaftalen blev
skrevet under, siger videre: “I
den anledning ønsker jeg at
bemære, hovedaftalen blev til
efter et daglangt møde den
13.04.95 i mellem repræsen-
tative parter fra henholdsvis
KNAPK og royal Greenland.
Ved mødets åbning lagde
direktør Ole Ramlau-Hansen
vægt på, at der blev indgået
en ny aftale, og at han ville
sætte alle kræfter ind herpå -
om fornødent med »iltappa-
rat«.
Men hvad var det der skete
der den 18 december 1997?
Senest den 17. december
sad RG og KNAPK overfor
hinanden hvor RG på intet
tidspunkt nævnte hvad der
skulle ske den næste dag - de
lod som ingenting. Hvad er
det for noget? Skal samfun-
det tillade RG om at gøre den
slags narrestreger? Hvis sam-
fundet tillader RG i at gøre
den slags narrestreger, tilla-
der samfundet også alle
andre i at gøre lignende ting,
og her har det gået ud over
den uskyldige gruppe menne-
sker (fiskerne) og ikke skurken
i det RG.
Lars Emil Johansen
Royal Greenlandip (RG) KNAPK-mut Isumaqatigiissutit peerpai
KNAPK-mut Tunngaviusumik
Isumaqatigiissutit Royal
Greenlandip atorunnaarsik-
kamigit (Katuami tusagassi-
ortunik katersuutsitsinermi
aamma TV-kkut aallakaatin-
neqartumi) patsisigaa »Uu-
mannami selskabip allap
aamma aalisakkanik niuiler-
nerata KNAPK-mut isuma-
qatigiissutit tulluuttuujunna-
arsippai, taamaattumik peer-
tariaqarput.
Decembarip 18-iat 1997
RG-ip KNAPK-mut Tunngavi-
usumik Isumaqatigiissutitik
taakkualu ataaniittut atorun-
naarsippai - tamaattoqarsin-
naava? KNAPK taama isu-
maqanngilaq, pingaartumik §
12-lip imarisai pissutigalugit.
12.1 Tunngaviusumik Isu-
maqatigiissut una ingerlaan-
narluni atortuulerpoq, ator-
tuussaarlu sivikinnerpaamik
qaammatinik arfinilinnik (§)
siumut ilimasaarilluni atorun-
naarallarsinneqarnissami tu-
ngaanut. 12.2 Tunngaviusu-
mik isumaqatigiissutip atorun-
naarallartinneqamerani im-
mikkoortunut isumaqatigiis-
sutit kalluarneqassanngillat,
taamaalillutillu tamarmik im-
mikkut atorunnaarallarsiman-
ngikkunik ingerlaannassallu-
tik. 12.3 llluatungeriit isumaqa-
tigiissutigippassuk Tunngavi-
usumik Isumaqatigiissutip a-
torunnaarallarsinneqarnissaa-
nut siumut ilimasaarinissamut
piffissaliussaq sanioqqunne-
qarsinnaavoq.
Isumaqatigiissutit taakku
KNAPK-p siulittaasuanit An-
thon Siegstadimit aamma Ole
Ramlau-Hansenimit atsiorne-
qarsimapput. Maannali ato-
runnaarsitsineq taanna RG-ip
siulersuisa siulittaasuat aam-
ma RG-ip ittuata tullia pisu-
mik saqqummiussisoralugit
avammut saqqummiunneqar-
poq. Taamatumunnga pisus-
saanerpaaq Ole Ramlau-Han-
sen oqaasissaqartitaanngin-
nami nakappoq. Kingornalu
KNAPK-mut sianerami oqar-
poq »Qanormi oqassagalua-
rama?« - una pigunarlugu pi-
liaq ersigisani. Taanna kinaa-
soq nammineq eqqoriarsin-
naavat. Taannaavorli nammi-
neq suliffissaminik »pilersitsi-
simaqqooqisoq« 200 mio. kr.-
inik amigartoornissap ilorraap
tungaanut saatsinnissaa isu-
maqatigiissutigalugu.
Taamaalimmat KNAPK-p
advokatini isumaqatigiissum-
mut tunngasortaanik sulisillu-
gu aallartippaa. Advokatip
peqqissaartumik misissue-
reerami erseqqissumik oqaa-
tigaa (KNAPK-mut allakkamini
januaarip 7-ani 1998-imeersu-
ni): »Isumaqatigiissut suna-
luunniit atorunnaarsinneqara-
luarpalluunniit tassungaluun-
niit piffissatut killiliussaq naa-
galuarpat, tassani aalajanger-
sakkat maleruarnissaannut il-
luatungeriit pisussaatitaapput
isumaqatigiissutissap allap i-
sumaqatigiissutiginissaata tu-
ngaanut imaluunniit isumaqa-
tigiissutip nammineq imari-
saasa atorunnaarsinneqarnis-
saasa tungaanut«. Advokati
taamani KNAPK-p R.G.-llu i-
sumaqatigiinniarneranni pe-
qataasimasoq nangilluni o-
qarpoq:
»Tassunga atatillugu kis-
saatigaara oqaatigissallugu
isumaqatigiissut pingaarneq
pilersinneqassammat illuatu-
ngeriinni sinniisuutitaasut tul-
leriinneri malillugit KNAPK'-
meersut aammalu Royal
Greenlandimeersut 13.04.95-
imi ulloq naallugu ataatsimee-
qatigereernerisigut. Ataatsi-
meeqatigiinnerup ammarne-
qarnerani direktør Ole Ram-
lau-Hansenip pingaartippaa
nutaamik isumaqatigiissute-
qartoqarnissaa aammalu isu-
maqateqatigiissuteqartoqar-
nissaanut nukiit tamaasa a-
torniarnerarlugit - pisariaqas-
sappat »anersaartuutilerlugit«
(iltapparat)« - issuaaneq naa-
voq.
Kisianni ulloq decembarip 18.
-anni susoqarpa? Allaat de-
cembarip 17-ianni RG KNA-
PK-mut isumaqatiginninniar-
poq sunaaffa aana mittatilliil-
luni pisuusaartoq. Inuiaqatigiit
pigisatik taamaalioqqusarne-
ramikkit? Tamanna akuerine-
qarsinnaangilaq! Inuiaqatigiit
naliliisariaqarput qanorlu ki-
nguneqassanersoq nalilerlu-
gu. Pissutsilli taamaattut aku-
erineqassappata inuiaqatigiit
Asuli isumaqatiginninniarsin-
naaneq akuerissavaat RG-
mmi qanoq iliornera kukkusu-
mut tutsinneqarpoq (aalisar-
tunut) uffa naalakkersuisunut
tuttussaagaluarluni. Pisussat
naak immaqamiaasiit Dan-
markimiipput Romamiinngik-
kunik?
RG-p 18-anni 1997-imi tu-
sagassiortunut nalunaarunni
atuartuuguniuk ilumut suna
ajornartorsiutigineerlugu paa-
sissagaluarpaa ajomartorsiul-
lu sumiittoq paasillugu »Nu-
nami tunisassiorfinni naam-
mattunik tunisassiassaqarnis-
saa qulakkeersinnaanngik-
kutsigu, tamanna nunami su-
liffissuarni sulliviit ilaasa an-
naaneqarnerannik suliffissu-
arnillu piorsaanerup unittoor-
neranik kinguneqassaaq.«
RG akigissaartitsinerusuu-
guni aamma aalisartunik e-
qeersimaartunik namminer-
minullu sullisserusuttunik pi-
lersitsissagaluarpoq - aalisar-
tut sulerusupput, kisianni aki-
tigut mittatigineqarusunngil-
lat.
KNUD JOSEFSEN